Libaniseringen af Sverige i to dele, del 2
Men det bliver det. Islam er et socialt opløsningsmiddel
“Alt er politisk” hed det i de tidligere 70 ere. En opskrift på Helvede leveret af unge, der ikke vidste, hvad de talte om. I den islamiske verden er alt politisk, derfor er den en sygdom og et Helvede, mennesker bare ønsker sig bort fra. Grunden til det er, at islam og politik er smeltet sammen fra fødselsøjeblikket, og aldrig kan adskilles. “Politisk islam” er derfor en pleonasme, der vidner om talerens uvidenhed. Som regel spejlblanke, naive, uerfarne, ubelæste, uberejste og provinsielle politikere.
Masseimporten af islam er på grund af det politiske, allerede på forhånd et Helvede. Vi har slet ikke set, hvor meget endnu. Vi sidder på første parket til Sveriges libanisering og kommende borgerkrig, hvilket må være den øjenåbner, vi er nødt til at vente på, inden vores vilje til overlevelse træder i kraft. Sådan fungerer politikken. Noget er 40 år undervejs, og når det ankommer, er det tjuh hej chock og breaking alligevel. Alt kommer bag på os, selv døden.
De muslimske krav og krænketheden, er politikkens begyndelse, der viser os, at sameksistensen bliver én lang magtkamp, inden den bliver til borgerkrig. Krænketheden er islams krig, mens den er i mindretal. Jeg mistænker, Sørine Godtfredsen forstår det, når hun i radioen siger Sikandar Siddique er en personificeret krænkelse.
Alt kunne forebygges med lidt omtanke, men vi er selvproducerende i katastrofer, fordi “problemer først erkendes, når de ikke mere kan løses,” som Machiavelli skrev for 500 år siden.

