Snaphanen ligger på en server på Manhattan, og det er ikke amerikanske myndigheder, der anklager mig for noget. Det er danske dignitarer, der ikke vil give sig til kende.
Jeg er ikke nævnt i dagens Berlingske- artikel, skønt Kim Møller omtalte mig over for avisen. Tavakoli, Juhl og Syrienblog heller ej.
På en måde forstår jeg godt artiklen. Berlingske vil ikke reklamere unødigt for personer, systemet bringer sig uretmæssigt på kant med, og pressemæssigt har Møller været ude af sækken længe. Han er slem, men han er kun en enklt mand.
To politifolk sagde den 8 maj 2019, at arrestationerne var politiske, det er ikke god reklame for den “politisk uvildige retsstat,” men her er jeg altså med min og mange andre tænkende menneskers vurdering.
Håndjern og ransagning uden dommerkendelse.
Jeg blev raidet som en farlig terrorist for TO år siden, lagt i håndjern, politiet har beslagt laptop og forsætligt smadret en anden hinsides reparation (min IT teknikker kan dokumentere det, bloggen selv har ingen pt.) – for 13. 500 kroner IT.
De tog mine fingeraftryk, foto og DNA og spioneret på tyve års privat korrespondance af mit aldeles ustraffede privatliv. Desuden ransagede de mig uden at vise en dommerkendelse. Dette er en politistat, det er Polen, DDR og Ungarn 1980.
Jeg var en slags samfundsstøtte og støtte af politiet i mang år før 2018, min teknikker i over ti år var politimand, og han holdt kun op fordi han ikke kunne lægge navn og job til publiceringen af Lars Hedegaards attentatmand, som jeg fandt i tyrkiske aviser. Han kunne ikke bebrejdes.
Misbrug af vores retsstat. Hvem satte bolden i rulning?
Nu har jeg visse forbehold over for dem, der misbruger vores stat og retsapparat, for at udtrykke det mildt. Jeg nærer ingen illusioner om den mere, og jeg vil finde den eller de personer, der har startet disse sager. PT gemmer de sig, og det har de god grund til. De ved, de er ud i noget uldent, der alligevel skal se pænt ud, når de barberer sig om aftenen.
Bortet fra det, så ligger Snaphanen på en server på Manhattan, og det er ikke amerikanske myndigheder, der anklager mig for noget, så jeg mener som udgangspunkt, at de danske kan pakke sammen rent juridisk.
Dette bliver interessant at se, blot ikke for Berlingske Tidende og dens læsere, som man kan se, og i værste fald kan det hele koste mig omkring 60-70.000 kroner. Det er 2/3 dele af en pensionist årsløn. Ikke dommen men proces på to år og pengene kan blive min egentlige, statskalkulerede straf. Det har været meningen jeg skulle steges af chikane.
“Politisk blogredaktør tiltalt for at dele et makabert billede”
Fortsæt med at læse “Uriasposten: Ingen nævnt, ingen glemt?”



