Svenske politikere regner med at være pensionerede, når katastrofen er et faktum
Alternativ för Sverige fløj hen over Riksdagshuset, da det åbnede. Det er dog for optimistisk. Svenske politikere synes at have forstået, at problemerne er for store til, at de orker begynde at løse dem. De nøjes med at snakke om små delmængder af problemer, mens de lader landet glide i grøften, og regner med at være pensionerede, når katastrofen er et faktum. Det kræver dog, at de har kontrol med forfaldet, og det aftager. En dansk advokat har taget noget af den magt, de har givet fra sig.
Der er ingen i Riksdagen med alvorlige ambitioner om at løse de problemer, de har hobet sig op i 45 år. De er for massive. Paludan kunne gå hen og ændre den kalkule på fredag, og hvis ikke han gør, er der en anden eventualitet, der udløser krigslignende tilstande.
Intet har med noget at gøre, og abekastningen er allerede i fuld gang
DN, Sveriges Politiken, skrev for en gang skyld noget rigtigt om Riksdagsåbningen i dag: ”Blame game” i stället för verkstad om brottsligheten. Svenske politikere træder vande og håber at overleve deres tid ud. I mellemtiden kan de knævre, men hvem gider høre på det, som ikke får penge for det?
Jeg hørte Löfven, Kristersson, Lööf og Åkesson i dag, og det var mere end rigeligt, og essencen i åbnningsdebatten var, at indvandring ikke har noget med klankriminalitet at gøre, islam har ikke noget med islam at gøre, og politikere der fuldstændigt har smadret landet, kan i virkeligheden ikke lastes for det.
Sverige har taget permanent skade, og ny-Sverige er ikke levedygtigt
Disse personer er – bortset fra Åkesson – set ud fra enhver betragtning kriminelle. De kommer ikke engang til at forsøge, at løse de problemer, de har skabt, for de ved, de er uløselige. De har permant beskadiget Sverige med deres fikse multikulturideer, og nu er de på vild flugt fra deres hærværk. For første gang i verdenshistorien ville de lave en “FN-nation” – en nation af 193 nationaliteter – og konstruktionen er ikke levedygtig, men disse amatører var så sikre på den, at de ikke engang gad lave en computeranimation af deres ide. Højhuse og containerskibe bygges med større forsigtighed end det svenske “samfundsbyggeri.”
Der er fuldt optagede af abekastningen allerede, de agter nemlig alle at overleve mordet på deres folk og deres nation, og den berømte svenske “rättvisa” kommer formentlig aldrig til at indhente dem.
Det spændende er, om svenskerne opdager det mens de endnu findes, for om en generations tid er de ekspederet ud af historien af de politikere, de var så dumme at stole og stemme på. Det er den erkendelse, Paludan har tænkt sig at fremskynde, så derfor vil nu de mobilisere “den uvildige retsstat” imod ham. Når politik er vigtig nok for magthaverne, er love bare papir og tryksværte.
Sidste skrig fra Ekstra Bladet
Af Lars Hedegaard
Som reaktion på Asger Aamunds støtte til præsident Trump – som han har kaldt ”en stemme på folkestyret, retsstaten, friheden og på tryghed og velstand” – kalder Ekstra Bladet (9. sept.) Aamund fordrukken. Faktisk er han ifølge organet så omtåget af spiritus, at han ikke kan høre ”skyderierne og ofrenes skrig fra politivolden i de amerikanske gader”.
Ganske vist har der ikke været eksempler på umotiveret og racistisk politivold siden mordet på George Floyd den 25. maj, og den skyldige politimand sidder i fængsel og afventer sin dom. Der er heller ingen, der har taget parti for voldsmanden. I den udstrækning, politivold måtte forekomme, er det i øvrigt ikke Trumps skyld, for han har ikke magten over enkeltstaternes eller byernes politi, der styres af guvernørerne og borgmestrene.
