En velfærdsstat i frit fald og danske politiske anholdelser
Hvor meget der spares? Ringer man til Färdtjänsten (sygetransporten) sidder telefonpasserne i – Senegal. Dens chauffører er afrikanere, foragter kvinder, svaghed og sygdom og ævler løs om koranen. Dette er globalisering.
Der er ikke længere nogen svensk nation andet end i sproget, fantasien og erindringen. Jeg kommer der hellere ikke mere, som jeg skrev her. Jeg var der første gang i 1957, og nu er det slut. Jeg besøger gerne døende, det er en pligt, men ikke selvmordere. Hvis man vil begå nationalt selvmord, som Sverige vil, er man per definition alene. Selvmord er et ensomt foretagende, der findes ikke noget tilregneligt fællesskab om at forlade dette korte liv andet end i bindegale sekter.
I dag er det ét år siden, jeg blev raidet af dansk politi kl. 6:30. ““Vi har ikke noget politiseret retsvæsen.” Ikke det?
“Det hele er politisk, du ved,” sagde en afhørende betjent til Jeppe Juhl samme dag på Bellahøj, men jeg skåner betjentens navn, for hæderlighed skal ikke straffes. Vist var anholdelserne politiske, det har jeg aldrig tvivlet et sekund på. Det er evident, at anholdelserne 8 maj 2019 var politisk forfølgelse mod det frie ord i Danmark. PET ville formentlig kulegrave hele mit liv og alle mine kontakter, men jeg er fuldstændig gennemsigtig i forvejen. Alt hvad jeg mener og alle jeg kender, står her, så hvad er det den danske stat har gang i?
Der var tre motiver til at sige sandheden om jihad mordene i Marokko: Islams motiver, sensationalisme og vores: At skrive sandheden, alle medier fortav, men som kunne læses i enhver udenlandsk avis. Nu er sandheden altså strafbar i Danmark. Dette er et af diktaturets kendetegn. Det er ikke en statsmagt, jeg kan støtte.
Jeg vil gerne møde den person oppe i systemet, der har startet disse sager, men han gemmer sig og sine motiver. Men hvis han læser med, skal han vide, at jeg vil lede efter ham, og hvis jeg finder ham, vil jeg eksponere ham, for at anvende retsvæsnet til at gå efter politiske modstandere, er misbrug og svineri. Også imod systemet selv.
Hvis retsstaten vil bekæmpe sandheden, så vil vi bekæmpe den
Vi var nogle, der intet andet motiv havde end sandheden. Vi havde ikke et islamistisk eller sensationalistisk motiv, vi ville bare tale sandt om mordene i Marokko. Vi accepterer ikke, at sandheden nu skal være strafbar. Hvis retstaten vil bekæmpe os, så vil vi bekæmpe den. Den vil miste legitimitet ved det, og hvem er interesseret i det? Ikke jeg.
Jeg vidste det under afhøringen, og jeg tog den aldrig alvorligt, jeg gad end ikke kræve, at en advokat var til stede, skønt jeg fik tilbuddet. Poltibetjent Isabella på Bellahøj, der skriver dårligere dansk end jeg gjorde i tredje klasse, blev meget fornærmet over beskyldningen. “Vi har ikke noget politisk politi.” Ikke det? Jeg gav ikke en fløjtende fis for den afhøring, paragraf 264 var en søgt, sølle camouflage for politisk forfølgelse. Den er ren sminke over beskidte hensigter.
Stik-i-rend-kvinden Isabella på Bellahøj uden efternavn
Jeg kan ikke gøre for, at hun enten er uhæderlig, har gået i en dårlig skole eller ikke kan tænke. Politiet rekrutterer uundgåeligt nyttige, tanketomme idioter. Måske er det de fleste, fordi der ikke er nogen mangel på tåber og analfabetiske ignoranter i dansk politi, som bare bøjer sig for magten uanset hvad den siger.
Måske skal de bare adlyde ordrer, der kommer fra højere placerede bureaukrater, der gemmer sig bag deres skriveborde. Formentlig er Isabella fra Bellahøj Politistation bare en stik-i-rend-kvinde for politiske kræfter, hun end ikke forestiller sig. Dårligt uddannet men lydig. Fast arbejde. Desværre for os allesammen repræsenterer hun den danske stat.
Ingen ytring er gratis
Fortsæt med at læse “Blind svensker: Vad får vi för skattepengarna?”



