Af Tim Pallis

Civilisatorisk harakiri at invitere islam indenfor

Den klassiske marxisme handlede om klassekampens opdeling af samfundet og proletariatets endelige sejr og udslettelse af borgerskabets ”tyranni”. Nu til dags er der stadig folketingsmedlemmer på tinge, som har drømmen om en kommunistisk samfunds utopi efter udslettelsen af vort borgerlige samfund.

Lige siden Karl Marx (1818-1883) og Friedrich Engels (1820-1895) udgav ”Det kommunistiske manifest” i 1848, har kommunister støttet enhver revolutionær bevægelse. Hadet til det borgerlige samfund er fundamental. Kommunister støtter alle lande og organisationer, som hader Vesten. Og da islam også er en sådan religiøs-politisk organisation, støtter de også islams ønske om at dominere det kristne Vesten.

På et initiativ af Vladimir Lenin (1870-1924) blev der holdt et møde på Marx-Engels Institut i Moskva, hvor man etablerede en international marxistisk kulturrevolution. Han sagde: “Giv mig blot én ungdomsgeneration, og jeg vil ændre hele verden.”

Den vestlige civilisation er en stinkende kultur

Til stede var bl.a. den ungarske marxist Georg Lukacs (1885-1971), som udviklede ideen om “revolution og eros”, hvor han beskrev, hvordan seksuelle instinkter kunne bruges som destruktive instrumenter. Det er i dag blevet realiseret af den kulturmarxistiske identitetspolitik med intersektionalitetsbegrebet.

Til stede var også Willi Münzenberg (1889-1940), som foreslog, at organisere de intellektuelle til at fremstille den vestlige civilisation som en modbydelig stinkende kultur. Hvis man bliver pisset på, stinker man. Kun hvis man er i stand til at forråde alle værdier og gøre livet umuligt, kunne man indføre proletariatets diktatur.

Fortsæt med at læse “Vi er inficeret af to dødelige vira”

(Det skal bemærkes, at det kort Watson bruger over Australien er en vildledende visualisering)

Der bliver løjet for jer

Bevares, der er supplerende faktorer, som Watson også omtaler. Ritzau siger, at 24 er anholdt. Det passer ikke, hvis man ser australske medier: Teenager among 180 people facing legal action this bushfire season Og rigtigt nok, en af de anholdte er araberen Fadi Zraika (Abdi). En anden hedder Omar Zeno, han har startet et dusin brande.

De har formentlig fulgt rådene og er blevet inspireret i Al Qaedas magazin Inspire, eller også hader de bare Australien på deres egen hjemmestrikkede facon. Inspire har i detajler beskrevet, hvordan et land kan bringes i knæ med “urban fires.”Jeg ville gerne se fotos af alle 200 pyromaner, før jeg tager stilling til katastrofen. Det er ikke bare brand, det er massemord og terror, og myndighederne er for feje til at gå åbent ud med det, da de jo selv har masseimporteret terroristerne.

Australske aviser havde navn og foto i morges, men de er siden forsvundet og kan nu kun ses på blogs og søgninger. MSM slører historien og censurerer det, de allerede har skrevet, blogosfæren har den. Australia: Muslim teen laughs after appearing in court for setting grass fire. Et enkelte konservativt medie – afskyet af europæiske journalister, naturligvis – har artiklen Arson Epidemic, Not Climate Change, Behind Australia’s Bushfires.

Obduktionsfotos af Jeffrey Epstein dukket op på 60 Minutes

Jo mere man lærer om den sag, desto mere “fishy” er den. Retspatologen konkluderer nu med ret stor sikkerhed, at der ikke er tale om selvmord. Fundene tyder på strangulering med en ledning eller lignende, ikke med den snøre af fangeklæder, han påstås at have hængt sig i. Liget havde andre uforklarede skader, blandt andet efter en injektion på venstre arm.

Den amerikanske elite virker pilrådden, hvilket man allerede mistænkte ud fra den aktuelle demokratiske behandling af Donald Trump. Måtte han holde sig i live.  Med den figur Joe Biden gør, kan han vinde præsidentvalget uden at behøve stå op om morgenen. Idag kunne Biden ikke skelne mellem Iran og Iraq. Biden vil fremskynde partiets selvmord med et årti.  –   Cave: Død mand.

Fortsæt med at læse “Klima? Australske brandene er pyromani og terror”

Jyllands Posten: Mikael Jalving Befri Steen Raaschous computere, fotografier og SD-kort.

Politiet til Jeppe Juhl, 8 maj 2019: “Vi beklager meget, men dette er politisk, du ved”

Dette er nok de centrale ord i alt det her, kan man gribe sig i at frygte. Jeg ved, hvem betjenten er, men han kan være rolig, jeg bringer ham ikke i fedtefadet.

På onsdag den 8 januar er det otte måneder siden, jeg blev arresteret kl 6.30 om morgenen – i Gestapo-timen, som Ulrik Høy skrev, blev lagt i håndjern og fik taget DNA. Det var nøjagtig samtidig med, at den danske valgkamp 2019 startede.  Et tilfælde, der lidt for meget lignede en tanke.

Jeg har i en mail i forgårs lovet politiet offentlighed om dette, og nu kommer den. Efter otte måneder må jeg gøre noget, for at få hul på bylden, Jeg takker enhver, der hjælper mig. Offentlighed er mit eneste våben, jeg er uformuende, men jeg velsignet med mange skrivende venner i syv forskellige lande. Jeg skal sandelig ikke overdrive, hvad der ramte mig, selvom det var unødvendigt dramatisk,  men der er bekymrende elementer, det er nødvendigt at nævne.

 Det værste der kan ske, er at jeg bliver ruineret

Jeg vil ud af dette retslige ingenmandsland, og jeg er i modsætning til Tavakoli temmelig ligeglad med, om jeg bliver dømt. Vi havde ideelle motiver, og det ville da deprimere mig på retsstatens vegne, men heller ikke mere. Jeg er heldigere stillet end hende, det værste der kan ske, er at jeg bliver ruineret.

Jeg vil tiltales ved en domstol, og jeg vil have mine arbejdsredskaber tilbage.

Politibetjenten uden efternavn, Isabella H.R.  på Bellahøj Politistation, forklarede på min henvendelse den 20 november 2019, at “jeg har forsøgt at få fat på dig i mange mange måneder på det mobilnummer du har oplyst (som du også oplyser i din mail) dog uden held.” Dette skal forklare, at alt har ligget dødt i otte måneder, og at jeg siden den dramatiske arrestation har måttet skrive på en gave fra en læser. (Igen en stor, stor tak!)

Melde politiet til politiet for tyveri?

Jeg har tre mails og to telefonnumre, og det er første gang i tyve år, at nogen klager over ikke at kunne få fat på mig indenfor højst 24 timer. Politiet kan have glimrende grunde, men dette er ikke en af dem, for det er løgn. Hvorfor lyver Isabella H.R.? Det er kun ét af spørgmålene i denne kamp mod en blind makker, en stat som jeg føler mig tiltagende fremmed for og frastødt af.

Jeg har end ikke en skriftlig kvittering på mine computere og eksterne harddiske, og jeg har ingen tiltale, hvorfor min advokat ikke kan foretage sig ret meget, men jeg kunne jo melde politiet til politiet for tyveri, for chikane af en ustraffet borger og for svie og smerte.

Nu får den danske stat i første omgang så meget offentlighed, som jeg overhovedet kan give den. Lars Hedegaard har et bud på denne historie, jeg finder mere og mere sandsynligt, og staten kan ikke vinde noget ved, at den opfattelse breder sig:

Fortsæt med at læse “Jalving: Befri Steen Raaschous computere”

Ja, det er voveligt at sætte sig op imod den venstreliberale dominans, der foreskriver at selv når Trump gør noget godt, er det noget lort – fordi det er ham. En lidt overset fordel er, at Trump ophidser alle de personer, vi i forvejen ikke kunne lide. Aldrig har det været nemmere at identificere sine yndlingsaversioner, og der var flere, end jeg troede. Trump får fornuftige mennesker til at opføre sig som Politiken og DR.

Helt aktuelt er han den første vestlige politiker, der virkelig ved, hvordan man omgås muslimske gangstere, som dem i Teheran. De skal trues med at blive snittet til grønlangkål af den smarte bombe ‘ninja’ R9X, ligesom Qasem Soleimani, der nu må nyde sine 72 jomfruer i form af skiveskåret pålæg. Det har fået mullaherne til at frygte Trump, som de tog helt fejl af. Læs f.eks. Victor Davis Hanssons Iranian Analytics. Se også Afkoding af danske mediers anti-Trump-retorik.

 Words of advice

Jeg må lige have en anden sang med. Jeg så forleden dokumentaren Words of advice : William S. Burroughs on the road (kan ses af alle med et bibliotekslog in.), og han er virkelig ikke kedelig. Der er mange hidtil ukendte optagelser fra hans besøg i København i 1983, hvor Dan Turell måtte sande, at hans store idol ikke var særlig begejstret for ham.

Jeg vidste ikke, at han havde “indsunget” Marlene Dietrichs Ich bin von Kopf bis Fuß auf Liebe eingestellt. Her er hans pilskæve version, jeg rækker ud efter min Beaujolais og drømmer mig tilbage til en uskyldigere tid, hvor man ikke behøvede at have med politik at gøre. Politisering er ligesom feber, den fortæller en, at noget er sygt.

Fortsæt med at læse “Sang: Maybe Donald Trump is not all bad”

Bat Ye’or og lægen, forfatteren og islamkenderen Andrew G. Bostom på Christiansborg i 2010. © Snaphanen.dk

To Trojanske Heste er placeret inde i Vesteuropa og de vesteuropæiske politikere står lammede med åben mund og glor på det levende mylder af en kommende undergang, der vælter ud mod dem fra hestenes bug.

Af Jens Graae

Den tidligere formand for Den Danske Forening Harry Vinter fortæller, at Arnold Beichman i Washington Times i 2004 skrev, at Europa havde fået en ny benævnelse, nemlig ”Eurabia”.

Forfatterinden Bat Ye’or, hvis virkelige navn er Gisele Littman (eksileret jøde fra Cairo siden 1957), fastslog i sin bog, ”Eurabia, Land of Dhimmitude”, at oliekrisen i 1973 afslørede de europæiske landes afhængighed af olieforsyninger fra de arabiske oliestater. Til gengæld for sikre olieleverancer fra de arabiske oliestater skulle de daværende EEC-lande modtage indvandring af muslimer fra de arabiske lande. Der fulgte ifølge Bat Ye’or en række arabiske krav med:

1. En fælles Israel-kritisk politik,
2. Støtte til modernisering af de arabiske lande.
3. Adgang til vestlig videnskab og teknologi.
4. En selvstændig europæisk politik uafhængig af USA.
5. Fremme af arabisk indvandring til Europa og fremme af arabisk og islamisk kultur i Europa.

Aftalerne blev kaldt ”Den Euro-arabiske Dialog”. Dialog betyder som bekendt drøftelser eller blot samtaler. ”Land of Dhimmitude” betyder, at kristne europæere i et fremtidigt Eurabia hver især skal betale en løbende afgift for at få lov til at leve i et europæisk-muslimsk samfund.

Fortsæt med at læse “Vesteuropas erobrere”

“Jeg vil ikke lade mine børn vokse op i Sverige, og jeg kommer aldrig tilbage”

“Tilbage til Sverige, aldrig i livet.” “Ett samtal om varför svenskar utvandrar”. Der har været flere lignende interviews, det seneste var i august 2019: De lämnar Sverige på grund av det politiska läget: “Vi upplever att svenskar inte längre har en plats i landet”.

Cissi Dahlström medvirkede også i Om oron för framtiden i Sverige i januar 2019. Se også fra i år Allt fler svenskar planerar landsflykt. Stemmen man hører, er nationaløkonomen Hans Jenseviks. Bemærk at shiiter i Sverige, udtrykker stor uro for, når sunni-islam griber magten i Sverige, hvilket de naturligvis gør i anden halvdel af dette århundrede. Dette kan ikke undgås allerede med dagens demografi.

Don’t mess with Donald

Af Hans Rustad

Med en suveræn timing slog Trump til og dræbte general Suleimani på flyvepladsen i Bagdad

Med et slag viste Trump, at han har evnen til at slå til på det rette tidspunkt og ikke nøler med at gå efter den øverste ledelse. Det er et sprog som bliver langt bedre forstået i Mellemøsten end i Vesten.

Trump havde ikke noget valg, hvis han ikke ønskede at blive en ny Obama. Obama gav ordre om at skåne Suleimani, selv om hans dødelige meritter var velkendte allerede dengang. En anslår at Suleimani er direkte ansvarlig for 600 dræbte amerikanere bare i Irak. Men Obama satte fuldføringen af atomaftalen fremfor alt. Ingen fik lov at røre Suleimani.

Ingen tog Obama alvorligt

Fortsæt med at læse “Udvandrer: “Det er for farligt og for sent i Sverige””

Når magten møder folket uden rigtig at ville det

Ups, Sveriges Radio, to minutters virkelighed slap igennem filteret. Studieværten og statens repræsentant er Emanuel Karlsten, 36 år og femtegenerations soldat i Frelsens Hær. Han har fået journalistikkens “guldspade,” fordi han er sådan en flink dreng. Hør ham vogte magten og anstændighedens gærde. En lidt længere version her.

»Jeg havde ikke regnet med, at det var så mange«

Hør også Nyårskrönikan med Ingrid&Maria och Jeff Ahl, ikke mindst det sidste kvarter, hvor Ahl fremmaner, hvad alternativet til omfattende repatriering er for Sveriges fremtid. Masseindvandringen var et kup imod svenskerne, og nu vågner befolkningen op til et etableret faktum på over 30 procent af fremmed herkomst. Det er allerede farverigt, og det vil blive langt værre. Det vil blive svært, at finde politikere, der ikke er flygtet meget langt væk fra ansvaret. Löfven vil være lettet, over at være hostet ud.

Det samme vil ske for danskerne, det er delvist sket allerede. Berlingske viser i dag, hvordan vi demografisk er taget på sengen af stærke politiske kræfter, der langt fra alle har givet sig til kende. Hele forløbet siden 1983 får uvægerligt en til at undre over, hvem der har den politiske magt i Danmark, for lad være med at tro, det er dig.

Fra 1983 til Marakesh, ingen af beslutningerne havde andet end minimal, demokratisk legitimitet. Du har haft NUL indflydelse på, at der nu er 810.000 fremmede i lillebitte Danmark. Antallet af personer med udenlandsk baggrund er markant større end hidtil antaget og 400.000 flere med indvandrerbaggrund end vi troede: »Vi må forstå alvoren af det her«.

Professor: Sweden May Be ‘Dissolving’ Due To Mass Migration

Swedish political science professor Tommy Möller has warned that the unprecedented mass migration into Sweden in the last decade could unravel the country’s “democratic welfare society.”

Fortsæt med at læse “Svensk radiolytter: “Vi er allerede okkuperede””

Ulrik Høy er død

Det sørgelige budskab har nået mig, at Ulrik Høy døde i morges knap 75 år gammel. Han havde i mange år den klummen på bagsiden af Weekendavisen, der var avisens “alternative leder,” som Bo Bjørnvig skriver. Det første man læste i avisen, kort sagt. Jeg havde læst den, fra den hed Berlingske Aftenavis indtil 1971, og var en tynd sag i broadsheet, der opdaterede en på eftermiddagsnyheder. Nyhedsjunkies dengang i tresserne, fik kun et skud morgen, middag og aften. Resten af tiden overlod de verden til dens skæbne, og den overlevede. Så godt som.

En dag jeg mødte ham, spurgte jeg om pseudonymet bag hans forgænger Borgvægteren virkelig var min gamle rektor Jørgen Stegelmann,  “Jo da, og jeg har haft klummen i seksten år, det svarer til livstid uden prøveløsladelse.”

Stegelman var teolog og åndsbeslægtet med Høy, og det var meget tys -tys at hans alter ego rasede ud i Weekendavisen i årevis. Måske var det lige stramt nok for Stegelmanns forbindelser med kongehuset, hvem ved?

Med den slags favoritter måtte det jo gå galt for mig, kunne man forudse. Da blev vi bekendte med berøringsflader, og han inviterede mig med til sin 60 års fødselsdag i 2005, hvilket ikke var en særlig kedelig begivenhed.

Lyrik, sarkasme, forførelse, satire

Høy havde så mange strenge at spille på, at det var sørgeligt at se ham fyret af en ny og mere etablissements- og karriereglad chefredaktør. Den lyriske og sarkastiske side er ikke enhver politisk skribent forundt.

Høys sætninger changerede med så mange over- og undertoner. De kunne forføre, og det er der ikke så mange skribenter, der kan. En Mogens Rukov kunne. Rifbjerg kunne, men vi ved, hvad han brugte sin forførerevne til.

Høys sorte, satiriske sjæl elskede demonstrationer, helst Hizb ut- Tahrir, og man kunne møde ham i de ejendommeligste forsamlinger. At Berlingske har kunnet fyre skribenter som Høy og Hedegaard, siger noget om pressens forhold til gudsbenådede originaler, der  tager borgerlighed aldeles alvorligt. De er en kun lige tålt niche i “den borgerlige presse.”

Skrivningen bragte tiden til standsning

Lad os mindes ham med et af hans veloplagte indlæg fra seneste valgkamp. Han var da temmelig sygdomspræget, han kunne ikke se med det ene øje og næsten ikke med det andet, men absolut intet i teksten røber mod hvilket besvær, han skrev. Hans liv var at skrive, og det var som om, han glemte sit fysiske hylster, når han skrev. Skrivningen bragte tiden til standsning.

Et af højdepunkterne var Ulrik Høy: Kære venner – tak, som jeg postede fra båden til Oslo, hvor jeg skulle til middag med en anden kætter, Steve Bannon. Jeg tiltrækkes også af uglesete forsamlinger, det er bare at konstatere.  Dette skulle blive det sidste, han skrev offentligt. Rubrikkerne fandt jeg på i farten. De andre indlæg fra hans valgdagbog finder man her.

Berlingske skriver nekrologen: Han var Kirsten Birgit, langtid før Kirsten Birgit blev opfundet. I Weekendavisen hedder det Det virtuose jordskælv og Bo Bjørnvigs Platuglen. Denne fra valgdagen, henhører nok under det ustyrlige, der fik apparatchikken Krasnik til at fyre ham. Nu ved vi igen, hvor vi har Weekendavisen:

Ulrik Høy: Stram Kurs!

Fortsæt med at læse ““Livstid uden prøveløsladelse””

Video: Kaos i Strasbourg

I Strabourg, en by lidt større end Århus, blev 220 biler brændt af. Jeg har ikke set det totale antal i år, men det plejer at ligge omkring 1100. Formålet med det er helt åbenlyst at kalde myndigheder til, for at kunne angribe dem, og tændstikker, fyrværkeri og sten tjener som den fattige mands Kalashnikovs.

Vi bliver angrebet med de midler, der nu er til rådighed, og vi bliver angrebet på stærkt symbolske områder som statsmagt og religion (på én uge i 2019 blev et dusin franske kirker angrebet.)

Længere behøver analysen ikke være for en politiker. Resultatet af den bør være: “Jeg er ved at plante en krig til mine børn. Stop, rul tilbage eller tag konsekvenserne!” – I Berlin-Neukölln fyrede “ny-tyskere” ikke bare dødelige krysantemumbomber af, men skarpe våben lige under snuden på politiet.

“We are dealing with very mobile groups that light fires for the sole purpose of seeing the firefighters and the police arrive and confront them. We have reached a milestone: they no longer target vehicles but men. They act to hurt them,” he added. Around 40 people were arrested in Strasbourg during the night. Hundreds of Cars Torched and Police Attacked Over New Year’s – New Year’s Eve mayhem in Strasbourg,

Muslimer gør en forskel

af Henrik M. Jensen

Atter har nogle muslimer nytårs morgen ryddet op på Rådhuspladsen efter skraldet fra nytårsaftens fyrværkeri under mottoet: “Vi muslimer gør en forskel.”

Og atter skete det under stor bevågenhed fra medierne, og som Radioavisen formulerede det, ryddede de op efter det svineri, som vi andre (dvs. danskerne) havde efterladt.

Fortsæt med at læse “Frankrigs ulmende borgerkrig”

Dagen til nytårsaften tittede solen endelig frem efter ugers mørke. Jeg takker alle for et begivenhedsrigt år, måske lige med undtagelse af det danske retsvæsen. De har overhovedet ikke tid til halvgamle, ustraffede personer som undertegnede. Men hvad skal de gøre? Med islam er de fanget med bukserne nede, og nu gælder det om at slippe fra det med æren i behold, og til den ende skyder de budbringeren.

Først i januar byder jeg på Asger Aamund, Generation Identitær og Tommy Robinson. Nytårsindkøb og Gl. Færgestræde i Helsingør med Oxernes Gård fra 1459. Og hundreder møder op på Amalienborg for at høre dronningens nytårstale © Snaphanen.dk.  Se nytårsklummen 2020 – Nu kan vad som helst hända.

Fortsæt med at læse “Godt nytår!”