Det dysfunktionelle Sverige
Man vil bemærke, at jeg ikke har ofret den svenske, såkaldte regeringsdannelse et eneste ord i lange tider. Det skyldes, at der absolut intet er sket de sidste to måneder, og der er intet sket, som ikke har kunnet forudsiges længe inden det svenske valg. De skyldige i det, er Jan Björlund og Annie Lööf, for-personer for to helt overflødige partier, der nu er en solid kæp i hjulet for svensk parlamentarisme med deres Cordon sanitaire.
Uagtet det har intetheden fyldt spaltemeter i svenske medier, men de får jo gode penge for at skrive om ingenting. Det lugter af nyvalg. Stefan Sauk er en ret kendt, svensk skuespiller, og en fornuftig mand.
De debatterende klasser og pludselig død
De snakkende klassers faible for denne eks. gangster, minder mig om svenske journalisters årelange næsten sygelige fiksering på Zlatan Ibrahimovic. Forklaringen var jo den, at her var endelig en etnikker, der ikke var en 100 procents katastrofe.
Zlatan var den kæmpesucces, der skulle skjule hele resten af deres ellers helt mislykkede “mångfald,” thi er ikke “billedet” vigtigere end alt andet?









