En forbløffet amerikansk turist overværer en muslimsk magtdemonstration på Københavns Rådhusplads. Passerede skræmmes, og det er åbenbart nødvendigt for at erkendelse skal indfinde sig. I Frankrig er offentlige bønnemøder af let forståelige grunde forbudt, landet er i permanent undtagelsestilstand på grund af islam. Lad Danmark forbyde dette i en vis fart. At vente, er kun at fodre krokodillen, som Churchill sagde. Den bliver kun større, stærkere og farligere. København: Muslimer kalder til bøn fra Rådhuspladsen – ‘This is actually happening in Denmark’.(husk at sætte lyd på)
Muslim refugees should go to Muslim countries
if they want to keep their Sharia culture – Sharia has no place in the Western world.
En del af svaret på Hopkins’ spørgsmål, er naturligvis at muslimer er påbudt af helligskrifterne at udvandre for at sprede islam (hijrah). Dette sker nu i stor stil med vores ignorante politikeres hjælp. De er om nogen islams nyttige idoter, og de er naturligvis livsfarlige for deres egne landsmænd.
Et andet svar på hendes spørgsmål er, at islam er et socialt opløsningsmiddel. Den kan ikke skabe fungerende samfund, som kristendommen har kunnet i enestående grad. Islam er en herrefolksideologi, som sejler under bekvemmelighedsflag som religion. Derfor har den kunnet infiltrere vore lande så dybt, Sverige og Frankrig så meget, at man har lov at tvivle på, de eksisterer som frie, vestlige nationer i år 2100. Europa er med andre ord på vej ud i religionskrige endnu engang, og de sidste der ser det, er åbenbart europæiske politikere.
Hvordan kunne Nordkorea se ud? Forretningmandens argumenter
Hvordan? Det så Kim Jong Un også i det moderne Singapore, som er skabt ud af en sump på kortere tid, end hans familie har regeret Nordkorea. Film viste Kim står og tage selfies af sig selv midt i byen. Jeg ved det, for jeg har boet i ‘Løvebyen’ et år for fyrre år siden, da den kun var i begyndelsen af sin mirakuløse opblomstring takket være kineseren Lee Kuan Yew af de lokale venskabeligt “Harry.” Han var ikke så demokratisk, at det gjorde noget, men han var umådelig populær, og ingen enkeltperson har gjort mere for Singapore siden sir Stamford Raffles (1781 – 1826).
Ligegyldigt hvad han gør, kan han ikke gøre noget rigtigt.
Jeg ved ikke hvilke Vesteuropæiske journalister, der belemrer os med deres politiske synspunkter, som er værst. Måske er de svenske de mest latterlige, fordi de er så primitive, og de tyske de mest fanatiske Trump-hadere. Men Trump gør bare, hvad han lovede i valgkampen, og det er fuldstændigt utilgiveligt for de journalistiske indpiskere. Demokrati? Det var sgu’ ikke meningen.
Sandheden om Trump er, at kunne blive valgt, fordi han havde pengene med hjemmefra, så han ikke var nødt til at prostituere sig for den globalistiske storfinans, der betalte Clinton og Obama og EU Kommissionen, iøvrigt. Pressens skriverkarle er (prostituerede), så de skriver lydigt imod Trump døgnet rundt, året rundt. Trump og Putin har trodset globalisterne, derfor skal vi nu alle hade dem, vil deres medier have.
De minder mig om de fyrre år, hvor svenske medier gjorde stram honnør for penge- og statsmagten og ikke tillod ét ond ord om multikulturen i deres medier. Sådan nogle skal man foragte, ikke læse. Uden ytringsfrihed, intet demokrati, men så kom nettet og demokratiserede Sverige meget mod magtens vilje.
(Lige nu mødes Trump dog med Nordkoreas leder, hvilket ikke er lykkedes 12 andre præsidenter siden Koreakrigen. Det kan han nok heller ikke finde ud af, bare vent til vore medier udkommer. Det er nu ikke så svært. Lommediktatorer som Kim Jong Un har en primær interesse: Regimets overlevelse. Det har andre amerikanske præsidenter været mindre gode til at garantere allierede.
Obama nåede at forråde både Mubarak og Ghaddafi. Kim Jong Un er pinligt opmærksom på, at amerikanske venner kan være livsfarlige. Han smider ikke sit eneste trumfkort, kernevåben, væk uden klippefaste garantier.) – Apropos jøder, se: Jødisk samfundsliv er væk i størstedelen af Sverige.
To tyske nye kvinder myrdet med få dages mellemrum
Multikulturens kødhakker arbejder
Den 30 årige Melanie Rehberger fra Prenzlauer Berg/Pankow blev fundet i en park lige op af et S- baneterræn og et stykke af den gamle mur i Berlin. Morderen jages endnu: Melanie (30) wurde offenbar erwürgt. Obduktionen viste at hun havde kæmpet voldsomt for sit liv. (video)
I Viersen nær Düsseldorf blev den kun 15-årige Iuliana Elena R. stukket ihjel i en park af ‘en nordafrikansk udseende person.’ Iulia (15) im Park erstochen. Mere på engelsk her.
I dag ser man netop et sjældent illustrerende eksempel på, hvordan virkeligheden vinder over nogle kvinder fra Feministisk Initiativ i Malmø, som render og leger politikere. Og så undrer nogen sig over, at det er gået helt ad Helvede til for Sverige, og navnlig for Malmø. En næsten rørende historie om Queerteoriens fallit i araberland. Verden er urimelig hård mod naive nordboer, der tilmed betros at styre hele lande, men ‘den patriarkale verden’ ramte de – formentlig ved et uheld – lige i plet.
Ribergsborgs kallbadshus i Malmö införde en “queerdag” då besökarna själva får bestämma om de vill använda herrarnas eller damernas omklädningsrum. Det ledde till att damernas “invaderades” av män som stirrade på de nakna kvinnorna. Det kom några transpersoner och då började gubbarna att stirra ut och håna dem, säger en gäst. Kommunalrådet Hanna Thomé (V) säger till Sydsvenskan att problemet är ett “uttryck för den patriarkala värld vi lever i”. Fullt med stirrande män i damduschen när Fi inför “queerdag” på badhus.
(Her er jeg på vej i bad med min hund på Ribersborg på en ganske almindelig heterodag i marts 2014. Jeg husker, den norske ‘islamofob’ Fjordman var med, men danskere og nordmænd beglor ikke nøgne, fremmede, svenske kvinder, hvad enten de er binære eller cis-kønnede.)
Og American Betrayal – om kommunister i amerikansk elite. En tilføjelse til McCarthyismens historie
“Det voksnes død” får mig først og fremmest til at tænke på Sveriges Riksdag, selvom uviljen mod at være voksen plager hele den vestlige kultur. Diana West har været i det danske Trykkefrihedsselskabet flere gange, her er hun på Christiansborg i 2011. Hendes far gik i land på Omaha Beach dag 2, og deltog i ‘The Battle of the Bulge” (Ardennerslaget). Det tales der om i begyndelsen af samtalen, for Stefan Molyneux’ mor var født i Nazityskland.
Der er en lavine igang i Sverige
Stämnigen i Sverige just nu påminner mycket om den i DDR 1989, strax innan Berlinmurens fall. (Kommentar på DGS)
Hvorfor øger Sverigedemokraterne så stærkt nu?
Nils-Olov Johnson anvender (PF) Preference Falsification som forståelsesramme, og det er den bedste, jeg har hørt. Svenske medier har ingen troværdig forklaring. PF går i korthed ud på, at flere nu tør sige deres mening offentligt, hvilket skaber en snebold effekt der gør når andre skal svare meningsmålingsinstitutter. Dettte gælder når de svarer på webspøgsmål og navnlig telefoninterviews. Der er altså en lavine igang (som jeg selv har forudset, dengang jeg kaldte det ‘sprækker i en dæmning’ for mange år siden, hvor vandet nu fosser i 2018.) Udskamningeffekten i Sverige har været meget stor, derfor kan rekyleffekten blive tilsvarende stor. ‘Landet lagom’ går fra den ene yderlighed til den anden.
Det er samme mekanisme, man så omkring Murens fald, der startede med spredte “mandagsdemonstrationer, 1989/1990” der voksede som en bjergelv vokser til en flod på bare et år. Sveriges flod vokser hver dag, og ingen ved hvor den er henne den 9 september. Der er næsten en revolutionær situation i gang, omend endnu fredelig.
“28 procent af den svenske befolkning har nu udenlandsk baggrund”
En av vår generations största politiska ödesfrågor
Der er et ‘før’ og et ‘efter,’ og der er ikke noget der hedder ’50 procents ytringsfrihed’
Jeg ser til min største overraskelse, at en svensk avis tager mit artikel 13 tema op, som jeg skrev om nedenfor. Desværre må slaget anses for tabt, og det eneste håb for ytringsfriheden er, at europæerne rejser sig med så stor voldsomhed, at loven annuleres.
Alle andre temaer blegner sammenlignet med dette, og alligevel er det det jeg ser overalt: Folk fortaber sig i petit-stof. Uden ytringsfrihed er alt andet ligegyldigt. Når vi mister ytringsfriheden online, kan vi mødes på en ølkasse i Fælledparken og bilde os ind, de kan høre det i Berlaymont-bygningen.
Jeg har forsøgt af vække folk, skrive til EU parlamentsmedlemmer, og til mennesker der er dybt afhængige af deres ytringsfrihed. Jeg indser, de ikke vågner før de stirrer ind i en sort skærm og bliver ruineret af bødeforlæg. Artiklen er selvfølgelig i Gøteborgs Posten, den eneste svenske avis af nogen værdi.
Vad sägs om ett filter på internet som läser av vad du laddar upp, skriver och publicerar – och direkt tar bort om det är olagligt? Dystopiskt? Knappast, för Sverige har redan godkänt det. Och i mitten av juni kommer EU:s politiker hålla en avgörande omröstning i frågan.Jag läste om det först för någon dag sedan och kan inte förstå hur det här inte har föregåtts av större diskussion (eller raseri!) i Sverige. Ett filter? På internet? Där olaglig information sorteras bort?
EU lægger nu universel censur ud i entreprise. Computerfiltre skal overvåge “copyrightbrud, ekstremisme” eller “hatespeech.” Hvis EU havde haft dette redskab inden Brexit, var afstemningen aldrig endt som den gjorde. Sverigedemokraterna var aldrig kommet i Riksdagen, de italienske og østrigske valg var ikke endt, som de gjorde. EU Kommissionen er jo ikke dummere end alle andre, de ved godt, at information er magt, og de vil have magten over nettet tilbage. Den 20.6 stemmer Parlamentet om loven. Om ti dage (!). Den danske regering har allerede godkendt artikel 13. Den svenske har naturligvis også: Nu indkasserer Sverige et jordskredsvalg alene på grund af frie ytringer online. Det skulle nødig gentage sig.
Nu ved vi ikke hvordan de nye “upload filtre” vil fungere i praksis, men de har potentiale for den hidtil mest altomfattende censur, der ville have gjort Stalin, Ulbricht og Honecker grønne af misundelse. Der findes ganske få avisartikler om loven, men en hel del i fagtidsskrifter og på You Tube. Berlingske, der ikke har levnet artikel 13 ét kvæk, fejrer dagen med en artikel om “falske nyheder,” der som enhver ved, blot betyder de nyheder den røde, globalistiske magt mener er for nationale og borgerlige. Det vigtige er, hvordan EU nu skaffer sig et politisk censurredskab uden sidestykke under påskud af copyright-beskyttelse.
Et dræberslag mod den demokratiske samtale
BBC har lige skrevet en mindre artikel om artikel 13. Jeg har endnu ikke set nogen dansk, hvilket er ejendommeligt, når man tænker på hvilken revolution vi i praksis står lige foran. Ej heller store svenske, tyske og amerikanske blogs ser i øjnene, at de kan være historie om lidt over en uge. Blandt dem, der kender loven, synes ræsonnementet at være: “Ganske vist anskaffer EU sig det mest perfekte censursystem, men de vil da ikke være så ondsindede, at bruge det.” Facit er, at europæerne vågner den 21.6, og har ladet sig tage på sengen.
Norsk Sentio-måling gør SD til landets størte parti med god margin. Sentio plejer at ligge tæt op af valgresultaterne, men denne måling citeres udelukkende i alternative medier. Kun langt mere etablissementsvenlige, der må anses for at være doktorerede, citeres af MSM. Bag facaden må der være fuld panik i det svenske etablissement. Medierne afspejler det selvfølgelig ikke. Politologen Markus Johansson Oelandius skriver på Facebook:
Vad som händer runt om i landet just är helt unikt. Jag har aldrig upplevt något liknande. Någonsin. Det här är det närmaste revolution man kan komma i Sverige.
Oprindeligt på Facebook 2.7 mio visninger, 96 000 delinger. Hvis der dukker en undertekstet op, kommer den her. Facebook er et magtfuldt, politisk våben, det er derfor EU vil knægte den. Se her, her og her. EU vil også gerne lukke denne blog. Det står tilbage at se, om EU vil gribe til den slags midler. Den ligger på en server i New York, hvor der såvidt vides endnu er ytringsfrihed.
Det er relativt enkelt at blokere den, Jihad Watch og Gates of Vienna fra at kunne ses i Europa. Det er bare den kinesiske metode, det hedder ‘filtre’ på EU sprog, og det er naturligvis kun for at ‘beskytte’ dig. Lidt ligesom nazi-Tyskland, der invaderede Danmark for at ‘beskytte’ os mod England. Den 28 juni ved vi mere om det, men det er det EU, et stort flertal af danskere er begejstrede for sammen med DR, hvor de har deres tågesnak fra.
Ytringsfrihed er fint, men kun hvis man mener ‘det rigtige.’ Det er det princip, der har bragt Sverige permanent ud i tovene, og som har resulteret i det ødelagt land i al fremtid. Jeg kommer ikke i Sverige længere, det er et land der fandtes, men ikke findes længere. Jeg var derovre i vinter, og det var mit farvel efter 50 år. Jeg sætter ikke mere mine ben i landsforræddernes Sverige. Nu kan vi få svensk censur i Danmark signeret Bryssel. Så er det godnat demokrati. Det var en digression:
Et barn på 14 år gruppevoldtaget og myrdet af såkaldte ‘flygtninge.’ Flygtningepolitikken går over lig, siger Alice Weidel.
Men død er hun, og det er ikke ‘far fetched’ (‘långsökt’ hedder det på svensk), at Angela Merkel er den egentlige forbryder. For at vende tilbage til, hvornår vi går fysisk løs på vores politiker-forrædere. Der er noget, de ikke ser komme. Forhåbentlig for dem gør PET.
Tør de sige det til deres overordnede, eller skal vi bare glide stille og roligt ud i en inbyrdes krig ligesom i Sverige uden nogen videre diskussion? Disse politikere bør som et minimum retsforfølges. De skal vide, vi kommer efter dem. Hvornår går vi fysisk løs på dem?
Test lige jeres held. Lars Hedegaard forudså dette scenarie for elleve år siden i en tale i EU Parlamentet i Bryssel, jeg var så heldig at overvære i oktober 2007: The Resilience of the Commoners. Den dag vi hævner os på dem, der forrådte os. Den dag de har påført os krig, og vi sender dem regningen. Debat? Vi vil overhovedet ikke debattere med folk, der har erklæret sig som vores fjender. Vi vil bekæmpe dem.
