Der sidder nogle forbløffende stolpeskud i Folketinget, man er lykkeligt uvidende om, ved ikke at have TV og styre helt udenom DR. Tror Fanden de (ikke vi) har hobet “udfordringer” op, der ikke er nogen løsninger på.
Tabt og tabt, det er pop at udtrykke sig sådan, og P1 er blevet rød pop. For 30 år siden, var det rødt og kvalificeret. Sverige kan humpe videre skadeskudt i resten af århundredet. Det er et gradsspørgsmål. Det kan også gå meget værre, men lad os ikke gå ind i spåmandsbranchen. Der er sat så store kræfter i bevægelse, at ingen kan overskue bare de ti næste svenske år.
Ingen kan formentlig administrere det, mindst af alle, dem der har skabt det. Den daglige historie, er den om kontroltab og folkestyrets imkompetence. Det skal nok gå helt ad Helvede til, men lad det lige gøre det først.
Sverige er InshAllah, i sin skæbnes vold. Vi andre kan ikke påvirke den. Vi kan afvente og beskrive det største samfundseksperiment i landet de sidste mange hundrede år.
Bach, Tarkovsky, Erland Josephson og Sven Nykvist på Øland i 1986
Se én af hans andre scener, hvilken skønhed. – Jeg hørt Matthæuspassionen på SR 2 i dag, desværre ikke i koncert. Men jeg vil også spille Odetta, en af Bob Dylans helt tidlige inspirationer. Hun kvitterede med en LP i 1965 kun med Dylan-sange. Hendes Masters of War er som at høre sangen for første gang, så fjernt fra Dylans egen udgave, som tænkes kan. Tarkovskys sidste film Offeret, er en film om angsten for et nukleart ragnarok, der er så virkelig i forestillingen, at det smelter sammen med virkeligheden.
En seer, en kunstner, Josephson (Alexander), der er blevet ‘gal’ af sine syner og må hentes af en ambulance. Det er en af den dødsmærkede Tarkovskys mest symbolske scener. Den urolige familie, det brændende hus, Maria som Alexander rækker ud efter, og som flygter på cykel, og så Bach: Forbarm dig over dem allesammen. De har nedkaldt det over sig selv, men lid med dem alligevel.
Er han en Jesus, der ofrer sig for menneskene? Tarkovsky rammer ikke en falsk tone, og behøver derfor heller ikke at frygte de største følelser. Han er alvor i en ualvorlig tid, en tid der er så bange for sig selv, at den er ladt tilbage med ironiens ensomhed.
Odetta er som en majestætisk spiritual, der siger overbærende til os: “Jeg ved godt dette er en protestsang af en ung mand, der ikke vil acceptere vilkårerne, men jeg ved også, at krig er menneskets evige lod.”
Det er det, hun bibringer sangen, som den helt unge Dylan ikke har, måske fordi hun er kvinde. Accepten af lidelsen, forsoningen og indsigten af, at man intet kan udrette, som Hitchens sagde i Forfatterforeningen i januar. “Vi ville redde jer fra jer selv, men vi opdagede, det var umuligt.” Dette er mere bittert end påskens budskab, men Odetta har overbærenhed nok, til ikke at vrænge af sin skæbne selv med Dylans helt uforsonlige tekst.
Måske kan kun en ung mand, kan være så uforsonlig. Dylan var knap 22 år i 1963, og han forstod ikke senere, det geni den unge mand havde. Hvor kom det fra? Det kom ikke tilbage, og på den måde ligner han andre unge digtere, som har måttet blive gamle.
Dette er også påsken, og som I ved, mener jeg Europa allerede har brygget på sine næste krige i fire årtier. Der er altid en kommende krig, spørgsmålet er kun, hvornår den næste kommer til udbetaling. Det er den bevidsthed, Europa har, og som Sverige har tabt forlængst, hvorfor Sverige vil smage den næste først. Ethvert forsøg på at advare er slået fejl, det var sikkert naivt af mig overhovedet at forsøge. Der kan gå ti eller tyve år, men krigen forekommer mig uafvendelig.
Jeg tror og frygter, som Kai Sørlander skrev, at denne generations ‘galna kvartsekel’ var endnu mere fatalt end den forriges. Man ønsker ikke at være tilstede, når det effektueres, og jeg slipper nok også med lidt held.
Talens kardinalpunkt er den nye apartheid fra sorte mod hvide i Sydafrika, men den runder andre emner som Israel, epilepsi og overvægt. Hopkins er uddannet soldat fra Sandhurst, og er ‘a card holding member of the NRA.’ Hun stoler trygt og fast på, at være bevæbnet. Vi har sådanne kvinder selv: En Lone Nørgaard, en Katrine Winkel Holm, Kirsten Damgaard og Kirsten Sarauw, en Ingrid Carlqvist og en Julia Caesar. Jeg stoler selv mere på et eget våben, end på de politikere, der har gjort det nødvendigt. (Se »Giv jøder og islamkritikere ret til at bevæbne sig«)
Patriotiske furier [hævngudinder] der giver løfter om en fremtid. Kvinder er ikke lutter Enhedslisten, Alternativet og det døende, svenske Miljøparti, men der er stadig for mange af dem til at dreje historiens hjul imod overlevelse for os og de børn, de måtte få. På grund af den store flom af politisk bevidstløse kvinder skal vi ‘i deep shit’ først, og matriarkatet Sverige skal dybere ned i tragedie end alle andre. Da jeg sagde det for tyve år siden, var det en bange anelse, i dag er det desværre blevet virkelighed, for hvem kunne tage mig alvorligt? Ikke engang min daværende kone kunne. Jeg har måttet møde en anden, der er mere opdateret, og vente på tiden. Den kom.
“Alle skal se, hvad de har gjort mod vores datter”
Se politikere, hvad I har gjort!
Før eller senere kommer nogen efter jer på en meget konkret måde. Lad være med at håbe på et mirakel. Håb det bliver senere.
“Hun blev gentagne gange knivstukket af en syrisk asylsøger. Hun fik to ribben brækket, hendes milt har måttet fjernes, hun har været igennem flere kirurgiske indgreb. Vore politikere har gjort dette imod hende.”
“We have dreamt so many dreams, that have turned out to be nightmares. You don’t get any time off from history. Be careful with your future. If we screw this up, it’s the only thing we have.”
Her er en langlytter at meditere over, vi kan nå, inden vi alle skal høre Matthæus Passionen, som jeg desværre ikke skal høre i koncert i år. Har Murray flere pointer at levere om sin bog? Jo, han er en levende intellektuel, han reproducerer ikke sig selv, og han har stadig noget at sige om Sverige. Sverige er – mark my words – slet ikke begyndt, at blive ‘talk of the town’ endnu. Murray har en yderst håndgribelig advarsel til politikerne, der er ansvarlige for den umiddelbare fremtid. Er de overhovedet klar over, at de har bragt sig selv ‘in the line of fire?’ Hvad er de overhovedet klar over? Hallo? Jewish Book Week, 3-11 marts. Se video her, 1 time og to minutter.
“Olämpligt,” men hvis du nu alligevel er pædofil……
vil madammevældet bare lige sige at ‘sex med børn er ulovligt i Sverige’ og at “Socialtjänsten kan komma att föreslå att ni inte bor tillsammans under en kortare eller längre period.” At du ved det: Det er forbudt, næsten helt forbudt, og det gør mor ked af det.
Den svenske rapperen Ken Ring, som har bakgrunn som kriminell, har vært gjest på norsk TV. På programmet Trygdekontoret på NRK i mars 2018 hevdet han at det vil være full krig i svenske gater innen 20 år. Denne advarslen er blitt plukket opp og skrevet om på engelsk av Breitbart News.
Er en kollaps av det svenske samfunnet blitt unngåelig? Optimister håper at noe fremdeles kan gjøres for å forhindre et svensk havari. Pessimister frykter at dette allerede er for sent. Er jobben som statsminister i Sverige nå litt som å være kaptein på Titanic fem minutter etter at de traff isfjellet?
Sveriges momentum
Fysikere snakker ofte om momentum, bevegelsesmengde. Tenk på et tog lastet med varer og mennesker. Det tar tid å sette toget i fart i en bestemt retning. Det tar også tid å bremse ned toget når det har fått stor fart. Selv om man skulle sette alle bremser på i dag vil Sverige likevel bevege seg i en negativ retning i lang tid fremover. Landet har fått et stort negativt momentum på grunn av mange år med masseinnvandring.
Det er ingen reell mulighet for at det vil være et flertall i Sveriges riksdag i perioden 2018-2022 for å stoppe all innvandring til landet. Selv ikke Sverigedemokraterna vil ha en total stopp av innvandring, og ingen partier er i nærheten av å få en parlamentarisk majoritet alene. Alternativ för Sverige er i 2018 blitt lansert som et nytt parti, men dette er ikke nok til å forhindre at problemene vokser.
En realistisk mulighet at Sverige kan kollapse i den kommende generasjonen.
Gendarm Beltrane blev halal-slagtet. Macron spiller sin rolle som globalisternes marionet.
Arnaud Beltrame, der noget diskret i medierne fik halsen skåret over på halal-facon, blev bisat ved en parade gennem Paris og en statsbegravelse i Invalidekirken belønnet med Legion d’ honneur. Jeg var der som dreng i 1960 med min far, der ville se Napoleons grav, et imposant syn for en knægt fra det endnu krigsmærkede Danmark. Femten år senere boede jeg i Paris og gik dagligt i tyrkisk bad i Le Grand Mosque, endnu inden jeg anede uråd om islam. I dag ved jeg ikke, om det stadig er værd at rejse til Paris. Michelinrestauranterne og hotellerne koster det halve i provinsen.
Flere tidligere præsidenter var tilstede for at ligne de våde hunde, de har lignet ved så mange tidligere tragedier. Blandt andre den nu korruptionstiltalte Sarkozy. Macron havde endda lige bisat Mireille Knoll, et offer nazisterne ikke fik kål på, men en af hans muslimske klienter gjorde. Elleve franske jøder er myrdet af islam siden 2006. Og så havde han også lige truffet islamisten Sherin Khankan, der kalder sig ‘dansker.’ Sandelig et alsidigt job, Macron har søgt og fået.
Hvem kan stadig tage dem alvorligt, og hvem tør stadig sige, at alle disse ulykker ikke bærer deres signatur? Alle præsidenter siden Pompidou, har bedyret, de ville mindske indvandringen, og alle har gjort præcis det modsatte. Hvad vi ser en dag som idag, er landsforrædderes krokodilletårer, der skal skjule det faktum, at deres klienter myrder os og ikke omvendt.
Hadet er indvandret. Dermed er det deres, så sandt som det ikke var resultatet af en demokratisk beslutning. Længere er den ikke. Tiberge skriver i en lang post, der også nævner alle de andre halshuggede franskmænd, MSM vil have os til at glemme:
You have all, I’m sure, been keeping up with the news from France via your preferred news sources. The quantity and tone of the commentary: desperate, enraged and damning, is more than I can handle. What is there left to say about a country that has been crumbling from the effects of fifty years of de-Christianization, Islamophilia, atheism, resistant Communism?….Note: In other words, his throat was slit. The bullets did not kill him. Another Catholic beheaded.
Kasper Støvring: Vi har brug for et ødelagt Sverige
Det er en provokerende rubrik, men måske man skulle tage den på ordet. Måske har Danmark, Norge og Finland brug for et ødelagt Sverige for at sætte vore egne, politiske fantaster skakmat. Vores store partier som S og V tager stadig ikke faren alvorligere, end at de blot svinger sig lidt højere op rent retorisk. Kernen i de problemer, de har installeret, vil de ikke røre ved.
Svenskerne kommer i de nærmeste par år til at indse, at de i over 40 år har stemt på politikere, der ikke er andet end forbrydere, for det er vel stadig en forbrydelse at ødelægge et land. Danske og norske kan muligvis endnu undgå den etiket. Selv med et nærmeste revolutionært valgresultat i september, kommer det til at tage årtier at rette landet bare nogenlunde op, og i al den tid vil Sverige repræsentere en stigende fare for sine naboer.
Det er så uendelig trist at være vidne til, at et velfungerende land som Sverige langsomt bliver ødelagt. Vi, der ser måbende på, kan kun blive ved med at advare om udviklingen. Måske vil der ske en ændring, der forhindrer de allerværste ødelæggelser, men Sverige vil på afgørende punkter vedblive at være forandret – til det værre.
Mens vi støt og roligt arbejder på en folkeafstemning, vil vi argumentere for nødvendigheden af at udøve rettidig omhu: Luk grænserne – ikke mindst til Sverige, stop al indvandring fra ikke-vestlige lande og sæt gang i hjemsendelser i form af et økonomisk tilbud, som er så fristende, at de ikke-integrerbare ikke kan afslå: De vil få det så meget bedre i et land, hvor de ikke skal gå på kompromis med særligt islams leveregler.
Kan vore ledere ikke tøjle islam, kan de i hvert fald tøjle Tommy Robinson, pensionister hvis hunde kan heile, og gamle tanter, der taler over sig på Facebook, og hvorfor ikke en heilende siameser-katte? Det er lige noget for politikersnuder.
I går døde endnu tre franskmænd på grund af islam, men selvom den ene døde heltemodigt, skønner jeg ikke, europæiske politikere længere er værd at dø for. De er selve ondet, vi skal holde os i live på trods af.
Jeg beklager, at være tvunget til at sige det: De har gjort sig selv til – ikke vore politiske modstandere – men til vore fjender. Fremturer de med bortgivelsen af vort land, risikerer forholdet imellem os udvikle sig voldeligt. Det bør de gøre sig klart i tide, og deres tid er givetvis mere knap, end den har været. Se også Laureen Southern banned from UK for life.
“Vi vil gøre alt for at komme til paradis”
PEW: Omkring 750 mio. afrikanske subsaharans ønsker at emigrere til Europa og USA
Mellem 2010 og 2017 kom en lille fortrop på en million afrikanere til Europa. Lars Løkke og Bryssel vil stoppe de næste 749 millioner “ved at investere mere i Afrika og bekæmpe deres konflikter.” Løkke ønsker med andre ord ikke at adressere virkeligheden, af hvilke grunde han end har til det, og der er ingen journalister til at distrahere ham med den.
En flådeblokade af Middelhavet var en mere oplagt ide, Morten Uhrskov foreslog den for tre år siden, EU’s millionærer er endnu ikke nået frem til tanken af den enkle grund, at de ikke ønsker at tænke den. Og vi har en politisk klasse, der ikke ønsker at gøre opmærksom på, hvem der er problemet. Men det skal politikerne vide: I vil blive draget til ansvar. De personer, f.eks. en Fredrik Reinfeldt, der ødelagde navnlig Sverige, skal ikke tro, de kan gemme sig. I vil gerne dø i synden, men vi vil forhindre jer i det.
Up to two-thirds of sub-Saharan Africa’s 1.1 billion population want to migrate to Europe or to the United States, with millions planning to make the move in the next five years.
I det svenske teaterdemokrati er løgnen institutionaliseret og korruptionen subtil
Dette er så godt, så det ikke kommer i noget statsligt sanktioneret TV apparat, du kommer i nærheden af. Bern bemærker, hvad jeg selv har gjort: Hele den etablerede teaterforargelse imod SD, har intet med principper eller faktisk politik at gøre, det handler om det fede levebrød, de troede var øremærket for dem selv til evig tid: SD stjæler simpelthen de bestikkelseslønninger, deres klubmedlemmer skulle have haft.
Politik er blevet en snylterklasses levebrød. Svenske valg har i over 80 år været skåret til af politikere og medier, så de ikke ændrede noget afgørende. Højst skulle de involverede bytte rolle i en kortere tid. Derfor hader hele etablissementet SD, der dog risikerer at blive som alle de andre, og sådan får en land en ledelse, der er fuldkommen afkoblet og inkompetent. En “politisk adel,” som Anders Isaksson døbte den.
Jeg kommer kort sagt ikke til at gå voldsomt højt op i valget til september. Jeg vil tro, den svenske presses pressens benspænd for ægte demokrati, bliver det mest interessante så sandt som den er magtens traditionelle megafon. Se endelig de to første afsnit af Bern-interviewet. Lars Berns hjemmeside er en af dem, jeg har i mine feed.
Trébes terroristen Redouane Lakdim
Henrik Jensen skrev forleden, at 68 erne var middelklassens nu højt uddannede, forkælede børn, der kedede sig og ville ha lidt barrikader og ramasjang i gaden. Det fik de så. Nutidens unge er om muligt endnu mere forkælede og feminiserede, så man ikke helt kan befri sig fra den tanke, at den krig politikere nu omhyggeligt har anlagt i Europa gennem 40 år, måske kommer meget tilpas tidsmæssigt, til at give dem en vis mening med livet. Især hvis de går hen og taber til islams patriarker.
