Identitarian Activists Martin Sellner and Brittany Pettibone Detained at Heathrow Ahead of Planned Speech. Tommy Robinson at Vienna airport interviewing BrittPettibone and Martin Sellner at Twitter.
Ulf Nilson er død
“Censur har blivit en omöjlighet, äntligen. Och själv har jag aldrig tänkt låta det svenska etablissemanget tiga ihjäl mig!”
Expressen- korrespondenten Ulf Nilson er død 84 år gammel. Han gik sine egne veje på en måde, man vel må kalde usvensk, men han boede også store dele af sit liv i udlandet. Han anmeldte for 11 år siden bogen Exit Folkhemssverige, ikke i Expressen, men i Sundsvalls Tidning, hvor den nogle år senere blev bortcensureret. Dette var kun hvad man forventede fra svensk ‘demokrati’ i 2008.
Det var en af de første svenske bøger, der argumenterede imod indvandringen på et kvalificeret niveau. Jeg fik af forfatterne lov at udgive den som PDF i 2008, da den stødte på de sædvanlige forhindringer i den svenske bogdistribution. Man kan læse Nilsons anmeldelse her, den findes ikke andre steder: Sverige är kört. Det raserade folkhemmet.
Senere anmeldte han i 2010 Julia Caesars bog Världsmästarna : när Sverige blev mångkulturellt. Expressen censurerede hans anmeldelse, men den kan læses her: Ulf Nilson: Sverige är på väg åt helvete! for nettet glemmer ikke, selvom historierevision er et svensk speciale. Svenske, såkaldte journalister har rendyrket deres censur fremfor nogen andre i Europa. Derfor dør svenske medier dør hurtigere end i andre lande, de er mere magttro, uhæderlige og løgnagtige, ingen nogenlunde opvakt person fæstner i dag nogen lid til dem.
I 2010 var Nilson for skrap kost, han debatterede ting, der ikke skulle debatteres ifølge det samlede censorkorps. Mindre end et årti efter er anmeldelsen nærmest main-stream. Hårdt presset af virkeligheden, dukkede der fra 2015 adskillige sidste-dages-hellige op, og nu har de – efter 45 år – travlt ved håndvasken. På en måde ramte hans forudsigelser ham selv, da kolleger mobbede ham til ikke at skrive for Dispatch International, og tilsidst var han for gammel til at kæmpe imod systemet.
Han måtte indse, at de der bekæmper det, uvægerligt vil tabe. Staten har altid flere penge, den har altid flere tropper at sende ind, og den vil som regel overleve dig. Statsmagten beskytter sig selv, også når den har taget katastrofalt fejl. Dette skuespil vil ikke blive illustreret tydeligere end i dette års svenske valg.
Det var også evident i Palme-mordet, der mest af alt ligner et mord, der ikke måtte opklares af hensyn til statens sjælefred. Også Anna Lindh blev proppet ned i sin grav med et værre kissejav. Hvorfor havde de så travlt? Hvorfor skulle et mord på Sveriges udenrigsminister glemmes så hurtigt?
Sverige er nu uigenkaldeligt forandret til det værre, og ingen kan vride uret tilbage. Nye politikere vil påstå det, i de valgkampe de gerne vil vinde, men det er øregas. Nilson spørger “Er der censur i Sverige?” Om der er, og det værste er, når man tænker på den foreslåede grundlovsændring, der er ingen censorer historisk, der er stoppet op og har sagt: “Nu har vi nok censur.” Men som en sidste anerkendelse gengiver jeg her hans sidste bog med forordet:
Sverige sluten anstalt











