“I’m going to make a speech at the weekend and it’s going to go up ‘fizz’ like a rocket; but whereas all rockets fall to the earth, this one is going to stay up.”
Det er i dag 50 år siden Enoch Powell holdt sin berømte Rivers of Blood tale i Birmingham. Man kan pille hår ud af suppen, som f.eks. Douglas Murray skarpsindigt har gjort, men i de store træk, havde Enoch Powell nærmest profetisk ret. Også om EU, og om det fik han ret, om indvandringen har han det tilgode lidt endnu.
Islam forekommer mærkeligt nok ikke i talen, skønt det der oprindeligt vakte Powell imod etnisk-religiøse konflikter, var Indien og Pakistans morderiske adskillelse i 1947. Den skønnes at have kostet mellem en og to millioner dødsofre, og det gav den da 35-årige Powell et chock for livet. I dag indser de fleste, at islam er den egentlige bombe under enhver idé om ‘multikultur.’
“År 2025 har uppemot 35-40% av totalbefolkningen någon form av utländsk bakgrund”
Den svenske elite tror, man kan have det samme Sverige men med helt andre mennesker. Den naive antagelse er allerede i dag gjort til skamme. Det er ikke det samme Sverige i dag som i 1992 eller 1975, eller for den sags skyld 1958, da jeg var der for første gang.
Man kan betragte de vanskeligheder, vi ser, som begyndervanskeligheder, men jeg kan ikke se en fornuftig grund til, at ødelæggelserne ikke er pemanente og endda systematisk vil forværres.
Nuvel, jeg er pessimist og realist, men politiske ulykker laves af optimister, og jeg har ikke set noget forandre sig til det bedre i Sverige i 30 år. Hvad den generation af politikere har foretaget sig, er ganske enkelt amatøragtigt og irrationelt. En dag om ikke så længe vil nogen sige ‘kriminelt,’ og så brænder politikerne og pressens lokum for alvor. Den dag skal de sove med kufferten pakket.
Forudsigelsen her ser ret præcis ud. Den rimer også med demografiske fremskrivninger, der siger at ‘gammelsvenskere’ udgør under 50 procent af befolkningen i cirka 2040 eller senest i 2050.
Den rimer også med Morten Uhrskovs udregning, at mennesker med udenlandsk baggrund i dag udgør 20.6 procent af Sveriges befolkning, eller lige over to millioner. Den demografiske revolution er så fremskreden, at meget lidt kan påvirke den, heller ikke ‘repatrieringspartiet’ Alternativ för Sverige. Det svenske folk vil kunne overleve i mange hundrede år, men det vil være i lommer i Norge, Danmark, Finland og Baltikum.
Hvad Kasselstrand siger, er velment men ren ønsketænkning. Der er ingen vej tilbage, revolutionen er sket. Mens Svensson sov, spillede revolutionære hasard med landets fremtid, ingen spurgte nogensinde den befolkning, hvis land det er. De har idag kun to muligheder: At udholde ‘det nye Sverige,’ eller at flytte fra landet, hvad rekord-mange allerede gør.
Svenskere der bliver født i dag, vil være i mindretal inden de er midaldrende. Sveriges tre naboer kan lige så godt i dag indstille sig på en helt anden nabo og et helt andet forhold til den. Vær forudseende: Ikke flere Øresundsbroer!
De næste år, om det nu bliver fem eller tyve, vil gå med, at de ansvarlige for den eskalerende katastrofe – og de er virkelig mange – har travlt med at gå i ét med tapetet. Vil de blive draget til ansvar? Ingen aner det, men der er ikke noget, jeg hellere vil opleve.
Da jeg begyndte at skrive om Sverige for tyve år siden, var jeg en ‘ensom galning.’ Idag skriver samtlige borgerlige aviser i Vesten om Sverige, selv The Guardian og New York Times. Det viser mig, jeg havde fuldstændig ret dengang, og det har jeg naturligvis særdeles blandede følelser med at have haft.
Burkaforbud håndhævet i Toulouse – tre dages ‘ekstremt voldelige optøjer’
Der er en elementær ting, europæiske politikere ikke har opdaget: Så snart den muslimske befolkningsandel overstiger en vis størrelse, kan et ikke-muslimsk flertal ikke længere diktere islam noget som helst. Islam vil altid gribe efter magten og dominansen, det ligger i dens DNA, også selvom den udgør langt under 50 procent af en befolkning.
Det er derfor islam i Danmark ikke bør vokse med én eneste person, hvis vi vil bevare magten i vort eget land. Frankrig og Sverige har passeret det ‘point of no return’, deres skæbne er i Guds hånd, hvilken gud det så end er.
Hundreds of police were deployed after residents rioted and torched cars in Toulouse following a police stop of a woman wearing an illegal full-face Islamic veil.
59 mennesker er knivdræbt i London i 2018, så borgmester Khan har forbudt folk at gå med knive. Det hjælper ikke den kun 14-årige Viktorija Sokolova, der blev voldtaget og dræbt af tre kurdiske muslimer forleden. Den feje, forræderiske engelske presse dækker over politikerne ved ikke at oplyse mordernes identitet.
Til gengæld har Theresa May i sin afmagt lige gjort hate-crimes mod muslimer til en særlig slem kategori af hate-crime. Særlig beskyttelse til de mest voldelige og kriminelle. Hvad politikerne hellere skulle bekymre sig om, er hvornår den krig de har skaffet os andre, lander i deres egen forhave. Den tanke ville gøre mig nervøs hvis jeg – Gud forbyde det! – var politiker.
Bandemedlemmer træner i danske skytteklubber
Kunne vi ikke gøre det hele lidt værre? Jo, det kunne vi sørme:
Danske bandemedlemmer rammer mere præcist og håndterer våben mere professionelt end tidligere. Den fortrolige omgang med våben er ikke nødvendigvis tilegnet i skjul i en øde skov, men snarere i lovlige og professionelle omgivelser på danske skydebaner.
Den ville You Tube overhovedet ikke vise, efter ti minutter var den væk. Se den i et nyt upload eller her. Mon ikke You Tube mener, den krænker jødehaderens menneskerettigheder?
Berlin er sådan et symbolsk sted for en jøde at blive overfaldet af gadepøbel. Han filmer angriberen, der taler arabisk og må formodes at være muslim, og det er det helt rigtige at gøre. Takket være optagelsen kan jeg stedfeste angrebet til Helmholtzplatz i Prenzlauer Berg, få hundrede meter fra, hvor jeg plejer at bo i Berlin. Jeg kan kontrollere, om tysk MSM har overfaldet – det har de ikke. Men Judisches Forum für Demokratie und gegen Antisemitismus har historien: Antisemitischer Angriff in Berlin-Prenzlauer Berg.
Ifølge PI News, der er kommet op ad dagen, var der tre muslimske angribere, hvoraf den ene havde en halv knust flaske i hånden. Denne unge jøde slap meget heldigt, dels kommer en mand ham til hjælp, men måske var det mobiltelefonen og hans eget kølige overblik, der reddede ham. – Idag torsdag har BILD historien: ANTISEMITISCHE ATTACKE IN BERLIN. Opfer trug Kippa für ein Experiment.
Danske politikere frygter allerede ummah’ens reaktion
Et borgerforslag om forbud mod omskæring af drenge inden 18-års alderen er på vej til at nå de 50.000 underskrifter, der skal til, for at blive fremsat i Folketinget. Allerede nu frygter danske politikere den muslimske verdens reaktioner, de har vel indset, at talmæssigt er omskæring af drenge i Danmark næsten udelukkende et muslimsk problem.
Omskæring af drenge er en af de ting, det ikke er så enkelt at danne sig en mening om. På den ene side, er det en langt mere indgribende operation, end de fleste aner (jeg har undersøgt det grundigt), mange omskårne er selv kede af, det er gjort imod dem som spæde. Det giver fysisk ingen mening at beskytte piger imod det, men ikke drenge. Men på den anden side griber man også ind i årtusind gamle jødiske skikke, der dikterer omskærelse inden otte uger.
Sveriges befolkningerevolution: “9.7 procent af Sveriges befolkning er kommet efter 2010”
I dag kom Löfvens vårändringsbudget. Der er 350 mio. til landets 1.9 mio pensionister, 184 kr. pr. pensionist. Til gengæld er der 5 milliarder til 36.000 ‘flygtningebørn’. 139.000 pr ‘barn.’ De er indvandret illegalt, og tre af fire er ikke børn.
Jeg tror, de fleste der har nogen føling med Sverige, fornemmer at den svenske elites selvbillede befinder sig et sted omkring 1975. Det var dengang, Sverige var det fjerde rigeste land på OECD listen, og da Palme og Riksdagen vedtog Proposition 1975:26 om ‘mångkulturen,’ med yderst vage forestillinger om, hvad de satte igang. I dag kan ofrene for galskaben – det svenske folk – i det mindste læse i udlandet og på nettet om, hvad den lov har medført. Deres selvbillede er ikke uforandret.
Sweden may be known for its popular music, IKEA and a generous welfare state. It is also increasingly associated with a rising number of Islamic State recruits, bombings and hand grenade attacks [..]
Rådvildheden handler om, hvem der skal sidde med aben for, at Sverige har haft en ti gange så stor indvandring per capita som Danmark, tre gange større end resten af Norden tilsammen. Enhver med en halv forstand aner, at regnskabets time nærmer sig, både det politiske og det økonomiske. Det kan ikke længere skjules eller censureres bort af pressens dygtige piger (og et par enkelte drenge,) og de ønsker ikke at være til stede, når det indfinder sig.
Danskere lever i en slags uskyldtilstand. De har aldrig hørt ordene ‘värdegrund,’ ‘vithetsnorm’ og ‘rasificering.’ Det har sparet dem for mange bryderier. De forbinder inte med dem, fordi de universitære discipliner ikke har været særligt begunstiget med danske statspenge. Sverige er modsat Danmark – og det udgår fra toppen – et ideologisk kulret land. Det er lidt suspekt, ikke at have en ideologi, og der er ingen statsminister, der endnu har sagt »Ideologi er noget bras.«
Weekendavisen anmelder to svenske bøger Ivar Arpi & Adam Cwejman: Så blev vi alla rasister.Timbro 2018.Göran Greider & Åsa Linderborg: Populistiska manifestet. De viser en svensk elite i totalt opbrud og på vild flugt fra standpunkter de indtog før 2015. Faktisk er krisen i det Svenska Akademi et glimrende sindbillede, på tilstanden i hele den svenske elite, en forsamling der uden særlig grund føler sig finere end andre, men ikke har nogle ekstraordinære meritter at byde på selv. Ingen af Sveriges rigtig store forfattere – Bellman, Strindberg, Fröding, Södergran og Moberg – har nogensinde siddet der, med forbehold for Gunnar Ekelöf, der gjorde.
Ekstra pikant for undertegnede er det, at Ivar Arpi også kaldte mig for ‘racist’ på Twitter, men det var rigtig nok inden 2015, og det er forrige århundrede. Da var det ret umuligt ikke at være ‘racist’ i Sverige, så jeg har tyve års rutine i at at være svensk ‘nazist.’
Det er meget nemt at identificere de svenske opportunister: Det er dem, der stadig optræder i MSM. De der advarede for ti og tyve år siden, og havde ret, er stadig forment adgang til ‘det pæne selskab,’ for det er da ikke meningen at en historisk kæmpebrøler skal medføre udskiftninger i eliten. Det er ikke meningen med svensk demokrati, og det er den øvelse, der stadig er i gang overfor Sverigedemokraterna: De havde ret, men de skal ikke bryde sig om at få det.
Det er en artikel på 2200 ord, så smagsprøverne bliver i sagens natur korte uddrag:
In March 2018, one year after two Arabs raped Agnieszka Wisniewska in Sweden, she decided to tell her story. She says the police did not attempt to solve the case and she had to wait eleven months for a psychologist to help her overcome the trauma. Wisniewska came to Sweden from Poland in 2007 because she wanted to live peacefully. She had read in the newspapers that Sweden was a great country for families with children.[1]
“And the whole situation began”
She found a job and was leading a normal life in Stockholm until the day of the crime. “It was just a day like every day: Shopping, returning home with a bag of bread and food for the cats. It was dark as I neared home. There were two men near my house. I felt threatened. So many women are afraid to go out in the evenings now; this feeling seemed quite real. It was like this: These men passed by me, then they grabbed my jacket and pulled me into the forest… and the whole situation began.”
Although she fought back, Wisniewska was violently raped. She was shocked by the total lack of respect the young Arab men had for her life. She was kicked and beaten. They grabbed her head and smashed it against a tree trunk. Cars passed by only a few hundred meters away. When she saw a truck nearby, she summoned her last strength and shouted for help. That scared the rapists away, and she was able to call the police.
“No one ever called me again”
After the police came, she was taken to a hospital for a forensic examination and care for her injuries. Later, she was called by the police and asked to testify over the phone. But her children were home and could hear the conversation, so she suggested that she would prefer to give her account of what happened at the police station. “No one ever called me again. I was not given the opportunity to give a statement at the police station. There was one witness, a cyclist who passed by during the attack and who stopped to help me. He is a Polish neighbor of mine. His contact information was given to the police, but no one ever contacted him. No one asked him what he had seen or what he remembered. The police never even contacted him,” Wisniewska states.
Madam Foreign Minister, now I am one of them – I, the son of a survivor from the Holocaust. I, who have lived all my life in Sweden and have served the country as a soldier, as an ambulance nurse, as a therapist and above all as, a lecturer of the Holocaust and its consequences. I have left a Sweden that is no longer the country I have known my whole life. Sweden, a country that has changed further over the years since I wrote to you – and the change is not for the better.
