Jeg har en faible for Tommy Robinson, han er en af de største personligheder, jeg har været så privilligeret at møde her og her. Han er helt oppe ved siden af Hirsi Ali. Han er det også, fordi hans baggrund ikke har foræret ham noget, og han har mildt sagt ikke gået på Oxbridge eller nogen journalistskole.
Nu boltrer han sig som journalist, og han er et naturtalent, der brænder igennem skærmen med en særlig glød. Engelske politikeres årelange forfølgelse af ham, skyldes at de også kan se det. Ingen af dem har halvdelen af den karisma, han har, og de misunder ham den. De frygter, han griber folks hjerter, som de ikke selv kan. Intet reklamebureau kan lære dem det, Tommy Robinson kan.
Donér en slant, for at holde ham i luften. Journalister lever farligt ude i verden, men i Europa er han en af de meget få, der sætter sit liv på spil. Tommy Robinson er journalistik på liv og død, bogstavelig talt. (Se den helt aktuelle: Tommy Robinson Exposes Sky News On Biased/ Fake News. 26/1/2018.)
“The MSM Faces the Truth About Sweden”
Der er en hidsig kamp om “Sverigebilledet” igang, det har den allerede været længe. Der lyves, forvrides og forties efter noder, ikke mindst af svensk MSM, som endda lige har fået 13.5 millioner for at ‘bekæmpe fake news’ i valgkampen.
Svenske medier har f.eks. ikke omtalt PEW analysen af, hvor mange muslimer der kan være i Sverige i 2050 andet end i én kritisk artikel i Expressen. Nedtystning er deres foretrukne våben. AB kører i dag en reklameartikel for de svenske tilstande med rubrikken Sverige – det godaste landet på jorden, men det nævner ikke, at selve Feministlandet ikke er at finde i top ti over de sikreste lande i verden for kvinder. Naturligvis er det ikke det, når tre af fire svenske kvinder er bange for at gå ud om aftenen alene.
Sveriges Television, Sveriges Radio, Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet er sat til at faktatjekke sig selv, et ursvensk træk af magten. “Det är ett mycket dåligt initiativ som enbart kommer att främja misstron och faktaresistensen i samhället,” skriver den altid fornuftige Widar Andersson. SVT Aktuellt har ham i studiet.
Også i udlandet er der en kamp om ‘Sverigebilden,’ der synes at være blevet en større fællesnævner for Vestens forfald. Bruce Bawer, der er en af de ikke alt for mange engelskskrivende, der virkelig ved noget om Sverige, skriver idag:
Fortsæt med at læse “Tommy Robinson: Where Is Lee Rigby’s Memorial?”









