Kampen for at redde Europa er gået ind i en ny fase. Gode tider skabte svage mænd, og lad os ikke diskutere de fleste kvinder. Det er søndag.
Kahlenberg udenfor Wien symboliserer alt det vi har glemt og fortrængt, men som nu vender tilbage i dæmonisk form. Det er stedet hvor habsburgere og polakker i 1683 slog osmannernes hær under Kara Mustapha Pasha og markerede begyndelsen til enden på fjerde fase af tyrkernes kalifat. Et dybt symbolsk sted, som europæerne totalt har glemt, men vil blive smerteligt mindet om i kommende år.
Vor tids Mustapha Pasha hedder Juncker, Mogherini og Timmermans. De er nu i færd med at ville straffe Visegradlandene for ikke at acceptere flygtningekvoter, noget Anders Fogh Rasmussen i Berlingske kalder “forrykt.” Vores egen statsminister, der dygtigt har lurepasset i årevis, støtter nu Donald Tusk sammen med Ungarn og Tjekkiet, hedder det. Talk is cheap.
Opgøret om islams invasion af Europa strammer langt om længe til. Der er begået alle de fejl, som overhovedet er mulige. Først gør man alt det forkerte, og når der ikke er flere muligheder tilbage, måske det rigtige. For dette historiske forrædderi betaler europæerne cirka 150 milliarder Euro om året.. Desværre blev f.eks. Sverige ødelagt i processen. Bevares, der er mere tilbage at ødelægge, men landet kan aldrig rekonstrueres.
Her er lidt at fundere på for mænd som Løkke, Löfven og Juncker, der må befinde sig i glemslens og foragtens svingdør. Jeg har i nogen tid ment, at disse personer hører mere hjemme for en domstol, end i et parlament, og hvis du synes det lyder overdrevet, må du vente fem år, til din egen forestillingsevne ankommer på perronen. Jeg har ventet i tyve år, bare for at nå hertil:
Hard times create strong men. Strong men create good times. Good times create weak men. Weak men create hard times.
Fortsæt med at læse “Sebastian Kurz’ regering indsat på Kahlenberg”







