Foto ©- Snaphanen, klik f. helskærm
Min udenlandske ven og jeg var inviteret til middag i Skåne, og det var festligt. De nordiske flag på bordet- og det skånske – masser af snaps fra alle tre lande. Desværre forbyder min diskretion mig at fortælle hvem mine svenske værter var, men vi fik oplevet hvordan det er at krydse grænsen den 9 januar 2016. Man ankommer til Kastrup og går op i ankomst- eller afgangshallen – jeg ved ikke hvilken, for jeg har ikke fløjet siden 1973. Jeg har i al fald én fobi.
Det var med det daværende BEA til Singapore, hvilket dog var hurtigere end at sejle. Det tog over en måned fra Rotterdam eller Antwerpen, men at stirre på bølgerne i den tid, er en god meditation. At glemme sig selv og i virkeligheden, at glemme hele den eksalterede omverden på land. Først når man kommer til Manilla, griber uroen alle søfolkene igen. Kvinderne og den amerikanske sømandsklub med bevæbnede vagter. I Sverige er roen forbi. Sverige er nu som det evigt eksalterede Mellemøsten. Jeg knepper din mor og den slags. Freden og meditationen over Sverige kommer aldrig tilbage, derfor forlod jeg det for tolv år siden.
Der er allerede lidt undtagelsesstemning på grund af polititilstedeværelsen. Dog ingen af de efterhånden kendte maskinpistoler. Man går så ned på en anden perron, og der står 25 af den gule denne lørdag. De hedder “security” på ryggen. Mange af dem er “perkere”, et ord min ven har forelsket sig i, for i hans land har de ikke et tilsvarende. Svenskerne har det.
Jeg er selv begyndt at bruge det, for også sprogligt er vi abekatte, det kan man se på nettet hver dag. Det er lidt i ironi og protest. Hvad jeg siger til politikerne er, at det er jeres landsmænd, ikke mine. I glemte at spørge mig. Ved næste terrorangreb må I stå sammen med jer selv, og dem der er dumme nok til det. Jeg hæfter ikke for ikke-demokratiske beslutninger, som Udlændingeloven af 1983 var. Punktum.
Jeg viser mit pas, det er så sjældent man har brug for det. “Det er udløbet i 2006,” siger perkeren. “Jamen dog.” – “Du har jo selv skrevet det,” siger han så. Jeg kigger ned i dokumentet og spørger ham, hvorfor han ikke kan se forskel på politiets sirlige blokbogstaver og min store, ukontrollerede skråskrift. Man skulle jo skrive sit pas under i 2006. Jeg ved selvsagt ikke, hvad man gør idag, men jeg må jo til at finde ud af det.
Han svarer ikke, men tilkalder en “gammeldansker.” De kigger på det og fotograferer det. Så producerer jeg mit kørekort, og efter de har set mig an, får jeg lov at passere. Hvis han ikke kan identificere et fuldstændigt lovligt dansk pas, hvordan bærer han sig så ad med at med at identificere et af de 177.000 svenske pas, som er solgt og befinder sig ude på verdensmarkedet?
Ankommet til svenskesiden er der paskontrol igen. Polis, polis, potatisgris. Hvorfor de ikke bare kontrollerer det hele i Sverige i stedet for at Danmark betaler en mio om dagen, forstår jeg ikke helt. På Trelleborg-Sassnitz/Swinoujscie er der ingen kontrol i dag.. Ingen aner hvorfor. Adgangen til Sverige er helt fri fra Tyskland. En masse åndeligt mindrebemidlede kvinder stod i Kastrup om demonstrerede lørdag. Hvorfor stod de ikke i Sverige?
På tilbagevejen er der heller ingen kontrol. 2.2 mio svenske “blattar” kan frit rejse til Danmark, hvad de givetvis vil gøre, når den svenske velfærd bryder sammen. Det vil den gøre, når Sverige ikke længere har lyst til at låne til den i udlandet. Sidste år skønnedes udgiften til den “investering”, svenske politikere bilder folket ind indvandringen er, at beløbe sig til 250 milliarder eller 7 % af BNP.
Den regning vil stige i de kommende mange år. Så er det slut, ikke bare med Schengen, men med den nordiske pasunion. Sverige vil glide mod isolation og en uvis skæbne. Der bliver aldrig nogen fri passage mellem Sverige og Danmark mere. Norge vil indføre paskontrol, selvom de ikke har en jordisk chance for at kontrollere 1500 km grænse mod Sverige. Alle vil skulle beskytte sig mod Sverige, de må finde ud af hvordan. Over 2.2 mio indvandrere, der allerede har begået betydelig kriminalitet i Danmark.
“No borders, no nations, asyl til alle”
Fortsæt med at læse “På kanten af den humanitære stormagt”
