
Klik for helskærm.
Omvendt Samtale
er titlen på en litografi af Svend Wiig Hansen, der hænger på min væg. Så vidt jeg ved, hænger der også et eksemplar inde i Folketinget, og der hænger det i så fald godt. Jeg overhørte ved et tilfælde at interview med Lars Løkke i TVA om, hvad Venstre agter at gøre ved det stigende asylpres. De vil skrue lidt hist og her, og med lidt held holder det helt til jul, hvis Løkke’s “hastemøde” bliver til noget.
TVA var oveni chockerende partisk imod Venstre set med en uvant seeres øjne. Journalister uden faglig skam ser ud til at ville vinde valget for Thorning. Det indgår tydeligvis i den hårdt,regisserede valgkamp, at borgerlige ikke må blive vrede på deres åbenbare politiske fjender, TV journalisterne. TV 2 forsøger sig med en undskyldning over et lignende interview dagen derpå. Det kan man heldigvis ikke se på laptoppen. Desværre får folk, i den udstrækning de overhovedet er informerede, deres “viden” fra TV, så dette betyder noget for resultatet.
Lars Løkke (og Helle Thorning) lyder dummere, end de formentlig er, men det er fordi de og TVA deltager i en farce, der hedder “lad som om I taler om virkeligheden”, “vi venter på besked fra EU” og fordi valgkampe i det hele taget er lutter overskrifter. Lars Løkke og Tine Gøtsche kan også læse, men de har mange hensyn at tage, og den fulde sandhed er ikke en af dem.
Asylsøgere til EU: 2010: 203.000, 2011: 310.000, 2012: 332.000 2013: 431.090, 2014: 625.925. For et par år siden, kunne der komme 100 “bådflygtninge”, når det gik højt. I dag kan der komme 4000 på en dag. Det går altså kun én vej, og det accelererer og det gør det på grund af kronisk instabilitet i Mellemøsten (mange år endnu) og Afrikas eksploderende befolkning. Det er der ingen journalist eller politiker, der ikke ved, men DR stiller ingen relevante spørgsmål, og Løkke giver ingen adækvate svar. Hans hænder er bundne, han må ikke sige det, enhver kan se: At Flygtningekonventionen vil nedlægge Europa i løbet af tyve år – plus minus.
Fortsæt med at læse “Møde”