Karen Jespersen laver et historisk omrids af Socialdemokratiet og udlændingepolitikken siden slutningen af 90′ erne. Desværre har kampen for fornuften om mod venstrefløjens multikulturelle ideer nu varet i så mange år, at der ikke længere kan være tale om præventiv handling, for at skåne vore efterkommere for et land i evige etnisk-religiøse stridigheder. Og det er ingen hemmelighed, at jeg mener islam vil medføre krig i Europa – om en, to eller tre generationer – alene af den grund, at det har islam altid ført med sig.

Ulykken er i den grad et faktum i dag, at kritikken af de røde ulykkesfugle mere og mere må blive en efterkritik. Bag ulykkesfuglene befinder sig efter alt at dømme en endnu stærkere elite, der mener de vil os det vel, og har den egentlige magt i Danmark, mens vi andre render rundt og leger demokrati. Jeg vågnede til tonerne af Henrik Sass Larsen hysteriske propaganda, men tunede straks over på NDR klassisk. Jeg er ikke i “fokusgruppen” for markedsgøgl.

At stemme i 2015 er derfor at stemme om katastrofens størrelse. Man kan gøre det eller lade være, men bed mig venligst ikke gøre det med begejstring. Fjenden er, som min gamle ven siger nedenfor, ikke ved porten, men allerede indenfor.  Karen Jespersen i Thorning og Frederiksen er falske strammere:

I mange år har Thorning og Frederiksen på det kraftigste bekæmpet en stram udlændingepolitik. Det ændrer sig ikke ved, at de hastigt kommer noget sminke på op til valget.

To af dem var Helle Thorning, som var medlem af EU-Parlamentet, og Mette Frederiksen, der var folketingskandidat. De var aktive på interne møder med advarsler. Og sammen med to andre skrev de blandt andet, at de ønskede at »stoppe den endeløse og ligegyldige diskussion om danskhed contra ikke-danskhed«. Flere meningsmålinger viste et massivt flertal for den modsatte holdning. 91 procent svarede i en måling i BT, at det var nødvendigt at kæmpe for danske værdier, og at andre værdier ikke kan sidestilles med de danske, når man bor i Danmark. Kun seks procent svarede, at de ikke var enige.

Flere socialdemokratiske borgmestre og folketingsmedlemmer ønskede en strammere udlændingepolitik og bedre integration. Men venstrefløjen gik af med sejren. I november 2001 var der folketingsvalg. Jeg forsøgte at få en stramning af reglerne for familiesammenføringer med i valggrundlaget, men forgæves. Socialdemokraterne og De Radikale tabte valget med et brag. To dage efter udkom BT med en forside, hvor der med store bogstaver stod: »Karen er skurken«. Det var Mette Frederiksen, som netop var valgt ind i Folketinget, som mente, at jeg var skyld i valgnederlaget. Men befolkningen ville have hånd i hanke med indvandringen. Og det fik de med Anders Fogh Rasmussens regering. Stramninger som Thorning-regering siden har slækket på.

I dag er der igen store problemer med tilstrømningen, kriminalitet, manglende integration og islamisk fundamentalisme. Hos vælgerne står det øverst på listen over vigtige spørgsmål. Det har gjort Thorning og Frederiksen bange for at miste vælgere på den konto. Derfor forsøger de nu at give den som strammere i udlændingepolitikken. Men det er pivfalsk. De har på det kraftigste bekæmpet en stram udlændingepolitik. Det ændrer sig ikke ved, at de hastigt kommer noget sminke på op til valget. Thorning og Frederiksen er falske strammere

Overlevelse

Min ven Voldposten er hos samerne:

For der hvor jeg kommer fra vil man ikke leve længere. Den vestlige civilisation har besluttet sig for at dø. Begå selvmord. Ikke engang ved hjælp af en rask omgang kernevåben, men en langsom, pinefuld død. Ja, man vil end ikke gøre det for egen hånd, men lade et barbari af de laveste instinkter og infami besørge aflivningen. Men da barbariet ikke selv er i stand til at udrette nogetsomhelst på egen hånd, må det hjælpes på gled.

Fortsæt med at læse “Thorning og Frederiksens sminke”

Det er ikke en helt almindelig dag, når andre ned Suzanne Brøgger og Carsten Jensen kan få et debatindlæg i en svensk avis. Og Mikael Jalving….Vist bevæger verden sig om end i slow motion. Det har taget en tre-fire årtier at nå til dette i svensk presse. Pas nu på, det ender bare med at det frie svenske ord også omfatter Ingrid Carlqvist, Lars Hedegaard og Morten Uhrskov, for ikke at tale om Jan Milld, Jan Sjunesson, Julia Caesar og Gunnar Sandelin og mange hidtidige ikke-personer, hvis de ikke har mistet appetitten efter 40 år i kulden. Jalving mener, at selv svenske socialdemokrater må være mennesker, selvom de rigtig nok bliver færre og færre. “Formade som de är av en idealism vars like vi inte har sett sedan Sovjetunionen.” Selv er jeg ikke helt sikker.

Socialdemokraterna är formade av en idealism vars like vi inte sett sedan Sovjetunionen.Nu har de målat in sig i ett hörn, från vilket det blir ofantligt svårt att ta sig ur i takt med att invandringen blir dyrare och socialt ohanterlig, skriver den danske debattören Mikael Jalving.

Socialdemokratin har blivit ifrånsprungen av alliansen, och Sverigedemokraterna är rekordstora. Det är kalla siffror i de senaste opinionsmätningarna inför S-kongressen i Västerås. Det borde få Stefan Löfven & co att fundera på om S kan överleva de kommande åren och samtidigt stå fast vid en liberal invandringspolitik.

Kan S hantera de växande sympatierna för SD – eller ska moderater och kristdemokrater bli de första att bryta borgfreden med Socialdemokraterna och vänsterflygeln om invandringen, och skörda den förväntade väljarframgången? Alla kan spå, men ingen vet vad som ska ske. Men det skulle ändå överraska mig mycket om S väljer att göra som sitt danska systerparti och slå in på en mer realistisk politik, med hänsyn till de ekonomiska och sociala påfrestningar som den accelererande och historiskt helt unika invandringen från primärt muslimska länder och områden för med sig.Löfven, lär av dina danska partikamrater! og Danska S lovar tuffare krav- “Rasistisk nidbild”

Adam Wagner: Danskhed i middelalderen

Nu kan du forudbestille forlaget Munch & Lorenzens næste store udgivelse, historikeren Adam Wagners Danskhed i middelalderen.Bogen bliver på over 300 sider og udkommer i hardback. Prisen bliver 300 kr. Men forudbestiller du bogen inden fredag d. 5. juni bliver prisen kun 225 kr. inkl. moms og levering. Du kan bestille ved at skrive til bestilling@munch-lorenzen.dk eller gennem vores bestillingsmodul. Mikael Jalving interviewer Adam Wagner i Danmark graves ud af glemmebogen

Nogle nationalismeforskere har talt om, at nationale fællesskaber er forestillede, dvs. konstruerede?

»Læg mærke til, at selv Benedict Anderson, som du citerer indirekte, udmærket var klar over, at forestillede fællesskaber kan være nok så virkelige. På samme måde med det danske fællesskab i Middelalderen. Mennesker er åndsvæsener og ikke blot materialistiske størrelser. Vi har altid haft tanker, drømme, værdier og fjendebilleder, det er ikke noget nyt. Det nationale stikker dybere, end mange har villet indrømme.«

Hvorfor har forskerne været så modvillige til at indrømme det?

Fortsæt med at læse “Jøsses og Jisses!”

Nu har politikere aldrig nogensinde begejstret mig, og der er også en helt anden fare på færd, når masserne først får blanke øjne og røde kinder over politik, men det er desværre sandt, som Asger Aaamund skrev, at det ikke spiller den helt store rolle, hvem der regerer i Danmark i næste periode. Heller ikke hvad udlændingepolitikken angår. Se f.eks. Venstres NY UDLÆNDINGEPOLITIK, AUGUST 2014, der overhovedet ikke adresserer befolkningens berettigede uro, emnets alvor og de eksploderende flygtningestrømme der vil til Europa bare det næste årti. Verden vil bedrages med varm luft og øregas.

Det bedste jeg kan se ved et valg nu, er at så får vi da seks måneders valgkamp overstået, og vi får smidt de røde ud, der alligevel ikke har haft noget flertal i befolkningen andet end 14 dage tilbage i 2011. Hvis røde danske journalister kan hive dem et flertal hjem én gang til, er det en virkelig, betydelig publicistisk bedrift. Lars Løkke fik de effektivt svækket.

En borgerlig regering vil forstætte med at forråde Danmark. Så lidt at danskerne ikke gør oprør, og så meget så EU og FN ikke brokker sig, men faktum er, at om 25 år er over 21 procent af de 16-64 årige indvandrer eller efterkommer. Dette skete, mens danskerne sov, og de sover videre, for nok er opinionen mod islam og indvandring overvældende, men de stemmer ikke efter hvad de mener, og så kan politikerne roligt ignorere dem. De eneste, – vælgerne – der kan tale politikerne til fornuft, svigter groft på et kritisk tidspunkt, hvor vi endnu har et vindue åbent, der kan forhindre os i at ryge Sverige’s vej. De borgerlige er ikke dumme, de har lavet en kølig cost-benefit analyse. hvor benefit mest er for dem selv. De putter sig mens de er i færd med et historisk svigt. LA er utilregnelige og mest retorik.

I Sverige er indvandrerandelen 30 procent allerede idag (!), sådan ser det ud, når det demografiske tog er kørt, og det synes at være danske vælgeres foretrukne fremtidsmodel af et højkonfliktsamfund for deres børn. Jeg deltager ikke i legitimeringen af det.

Desværre når Dansk Samling ikke at blive opstillingsberettiget, og desværre er der ikke udsigt til, at Kasper Støvring bliver statsminister, så jeg er stemt for at iagttage teatret på l a n g afstand. Der skal vise sig noget afgørende anderledes denne gang, hvis jeg ikke skal vælge sofaen for første gang nogensinde. Jeg forlader ikke demokratiet, det forlod mig i 1983, og jeg har været alt for tålmodig.

Vi befinder os 32 år efter 1983,  14 år efter 2001 og tre måneder efter de første ofre for muslimsk terror, som kun rent held og PET har forhindret, ikke indtraf for ti år siden, og politikerne importerer ufortrødent mere islam. Nu er det ganske enkelt nok! DF har tilgode at vise, hvorfor jeg skal stemme på dem igen, og ivørigt vil jeg råde enhver til at bojkotte TV ligesom jeg. TV’s magt over folkestemninger, er noget af det værste, der er overgået demokratiet. Støvring skriver En borgerlig værdipolitikAF KASPER STØVRING 27. MAJ 2015

Integration. Integration af indvandrere bør bygge på assimilering til den nationale kernekultur: ingen positiv særbehandling. Med point­systemet frem til seneste valg (inklusiv familiesammenføring) havde VKO-regeringen fat i noget rigtigt. For man skal udelukkende tiltrække de kvalificerede, der kan og vil.

Indvandring. Nationalstaten har en råderet over og en ret til at regulere, hvem der skal ind i landet, og hvem der skal være statsborger. Indvandring fra de fleste ikke-vestlige lande er en ren underskudsforretning, der koster mange milliarder, alt for mange skoleelever med ikke-vestlig, særlig arabisk, baggrund går ud af skolen som funktionelle analfabeter. Heller ikke den nuværende Green Card-ordning virker. Man skal turde tale om opsigelse af konventioner, om diskrimination (vesterlændinge skal have lettere ved at få ophold end ikke-vestlige) og assimilation, som Venstre på nogle punkter har gjort og endnu gør.

Tilbagerulning af EU. Det er tragisk, at EU er ved at underminere nationalstatens suverænitet især i forhold til indvandring. Tilsvarende bør den kriseramte euro helt afvises, og der skal tages et fundamentalt opgør med EU-Domstolen. Den er nemlig uden demokratisk legitimitet. Man kunne eventuelt helt udtræde af EU, nu da Cameron lægger op til det på Storbritanniens vegne. Der bør i hvert fald være flere forbehold og ønske om handelssamarbejde snarere end Europas Forenede Stater.

Opgør med konventioner. På grund af FN’s konvention om statsløshed tildeler den danske stat statsborgerskab til fjender af vores land, vurderet af PET til at udgøre en trussel. Det skal være slut. Man skal overveje at udtræde af Den europæiske menneskerettighedskonvention, som bl.a. Storbritanniens indenrigsminister har foreslået. Så kan man lettere udvise kriminelle udlændinge og diskriminere ift. hvem, man ønsker ind i landet, give asyl m.m. Man kunne vende tilbage til tilstanden før liberaliseringen af udlændingeloven af 1983. Her betonede man statens ret, snarere end fremmede individers ret til asyl, familiesammenføring og ophold.

Asylpolitikken skal strammes. Der ligger kaos forude med de enorme vandringer fra især Nordafrika og Mellemøsten. I det hele taget tilbagerulning af alle de mange lempelser, den nuværende venstreorienterede regering har indført. Det skal være vanskeligere for flygtninge at få opholdstilladelse og statsborgerskab.

Retspolitik. Voldsstraffene skal forhøjes, og der bør indføres minimumsstraffe, bedre tilsyn med ungdomsforbrydere (dvs. fængsel) og afskaffelse af den kriminelle lavalder. Indførelse af nul-tolerance for kriminalitet (indbrud, vold, hærværk, tyveri) efter New York-modellen (”Broken Windows”). Strengere straffe for hadforbrydelser, jf. den voksende og rå anti-semitisme. Retsforfølgelse af hjemvendte jihadister, bl.a. Syrienkrigerne.

Ytringsfrihed og anti-islamisme. Stærkere forsvar for den frie ytring: væk med blasfemi- og racismeparagrafferne. Støtte til forbilleder: Personer med udlændingebaggrund bør støttes økonomisk og hverves som konsulenter og andet. Jf. Ahmed Akkari, der med sin store viden om islamisme, herunder sin afsløring af bedrag med offentlige midler i muslimske foreninger, kan hjælpe med til at afsløre og give viden om, hvordan man kan komme ud af de islamiske miljøer. Men han må i dag forlade landet på grund af trusler og manglende villighed til at ansætte ham.

Se også Morten Uhrskov ‘s Et valg mellem dit og dat

Sverige: Voldtaget og voldtaget

Häromdagen kom det ett sms från en vän som undrade varför jag inte på länge skrivit ”några av dina kloka blogginlägg”. Jag svarade som det var. Att det är mycket nu. Att mycket den senaste tiden har färgats av att min älskade dotter har blivit våldtagen och att aset som gjorde det förmodligen sitter i sin ruttna lägenhet och flinar just nu, sedan polisen släppt honom. Tänk om hans magra hjärna räckte till att förstå att det kommer nya dagar.En pappas tankar. Behöver jag utveckla dem? Inte? Tack.[..]

Fortsæt med at læse “Folketingsvalg uden entusiasme”

Jeg ser nyheden i dagens Gøteborg Posten, og den får mit blod til at løbe lidt hurtigere. Jeg kender skibets profil udenad, jeg kan sætte de gule, hvis og blå farver på det sort-hvide foto ud af hukommelsen. Jeg er tilbage i 1966 og seksten år igen.

Jeg har fået tre uger fri fra skolen mod at læse latinpensum på turen til New York med mine forældre. Jeg skulle bestå den lille latinprøve, at at komme i gymnasiet. De nægtede at flyve, så vi kommer alle tre med i det sidste kapitel af Amerikabådenes æra, en meget fjern fortid nu. Men hvad, jeg har også set Poul Reumert på en scene, og privat oppe i Kandestederne, så jeg må været mindst 90 år gammel.

Kungsholm var splinterny i sommeren 1966, det sidste skrig i krængningsstabilisatorer, swimmingspools og biograf i stævnen. Den var taget fra Gøteborg indenom Amerikakaj i Frihavnen inden den ugelange tur over Atlanten begynder. Amerika var ret langt væk dengang, det var et eventyr for en dreng fra København K.

Ombord var masser af gamle svensk-amerikanere, der har været hjemme i det gamle land måske en sidste gang. Jeg delte kahyt med to af dem, og så et gebis i et vandglas for første gang. Jeg ser stadig de to gamle, dybt troende mænd for mig. Ombord var også Stan Getz, der jo var svensk gift, en trind og venlig mand. Han spillede nogle gange om aftenen med skibsorkestret en musik, der ikke lige var min. Det var midt i Beatlemania, og i New York fik jeg råd til at købe nogle LP’er, der var uden for rækkevidde for en skoleelev i Danmark. Jeg lærte at forstå svensk på Kungsholm, som vi også gjorde af SVT i København.

Jeg nød at drysse alene rundt i New York og Washington, mens mine forældre var til kongres, jeg tog en masse diapositiver, som jeg ikke har set i lange tider. Det er en anledning til at finde dem frem. Jeg burde digitalisere dem, hvis jeg vidste hvordan. Der er endda fotos af de to tandløse gubber, husker jeg.  Jeg var George Qashingtons Mount Vernon, i Arlington på J.F. Kennedy’s kun to år gamle grav. Når jeg ser Kungsholm’s elegante profil, er 50 år kun få sekunder. Bare de dog havde reddet det skib, hvor meget smukkere er det ikke end nutidens krydstogtsskibe?

Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Av Julia Caesar

Bilden: Majoritetens borgarråd i Stockholms stad. Från vänster: Åsa Lindhagen (mp) (tjänstledig), Olle Burell (s), Sissela Nordling Blanco (Fi), Daniel Helldén (mp), Karin Wanngård (s), Roger Mogert (s), Emilia Bjuggren (s), Clara Lindblom (v), Ann-Margrethe Livh (v), Katarina Luhr (mp).

“VAD ÄR ALTERNATIVET?” vrålar de upprört i kör. Precis de personer man kunde vänta sig skulle vråla upprört i kör. Det är ett vredesfyllt vrål av vanmakt; “Men vad f-n ska vi göra då!?” Va??

Det handlar om jihadister som har våldtagit och mördat i Syrien och Irak och behagar vända tillbaka till de länder som de vill förgöra. För att vila upp sig och åtnjuta “de otrognas” sjukvård och lite allmänt gullegull. Sveriges församlade politiker och journalister kallar dem kärleksfullt “återvändarna”. Stockholms socialnämnd vill ge dem en gräddfil till förmåner som skötsamma ungdomar kan se sig i stjärnorna efter.

Var går humanitetens gräns? För det finns en gräns.

Oisin Cantwell i Aftonbladet:

“Men vad är alternativet till att försöka förebygga radikalisering, i möjligaste mån hindra unga män och kvinnor att ta sig till Syrien och Irak och avsätta resurser till att ta hand om dem då de återvänder?”

“Ge återvändarna en chans”

Och Peter Wolodarski i en skandalöst hållningslös ledare i Dagens Nyheter med den olyckliga rubriken “Ge återvändarna en chans”:

“Vad är alternativet? Att spärra in personer som inte är dömda för brott? Att lämna återvändarna åt sitt öde och hoppas på att de som i ett trollslag slutar vara en fara för samhället?”

En väsentlig fråga att ställa i ett land som vill vara en humanitär stormakt. Men både Cantwell och Wolodarski har fel utgångspunkt. De tycker att jihadister som har rest till Syrien och Irak för att misshandla, plundra, bränna, förstöra, våldta kvinnor och barn och skära huvudet av folk ska ha rätt att återvända till Sverige när de har tröttnat på våldtäkterna och mördandet. Den ene Aftonbladet-röd, den andre bonnierskt socialliberal – men förkrossande eniga om att återvändande huvudavskärare ska värnas. Som om det vore höjt över all diskussion.

Här, exakt här, går humanitetens gräns

Det ska de inte. De ska inte återvända. Det är ett logiskt felslut av humanitetsförblindade journalister och politiker. Här, exakt här, går humanitetens gräns. För humaniteten är inte oändlig. Den har en gräns. Jihadisterna i IS (Islamiska Staten) och andra islamistiska våldsgrupperingar har förbrukat alla anspråk på att visas humanitet. De ska utvisas på livstid och aldrig mer sätta sin fot på svensk mark.

Säkerhetspolisen, Säpo, har inga lagliga befogenheter att hindra unga mordlystna män att ge sig av till Syrien och Irak. Men de gör ett val när de reser. Det valet innebär att de har förverkat sina rättigheter att återvända. Det är no option att resa tillbaka och fortsätta suga ut något av de länder i Väst som de vill förgöra med historiens grymmaste och blodigaste metoder och förvandla till ett shariastyrt kalifat.

Enbart avsikten ska diskvalificera

Enbart avsikten att ansluta sig till de här våldsgrupperingarna med grova folkrättsbrott som specialitet ska diskvalificera jihadisterna från att någonsin mer få återvända till det europeiska land som har gett dem allt, inklusive möjligheten att odla sitt hat mot “otrogna” och ansluta sig till jihad. De ska tas ifrån pass och uppehållstillstånd. Deras medborgarskap ska dras in. även om det gör dem statslösa. De lagändringar som behövs ska genomföras pronto. Allt annat är att inbjuda till vår egen undergång.

Oisin Cantwell tänder krampaktigt en hoppets stjärna: “Vissa av dem kanske inte ens har begått brott.”

Nej, de har säkert rest till kampen för det tänkta kalifatet bara för att sitta och mysa vid lägerelden med sina kompisar på kvällarna.

Jihadister är inga offer – de är förövare

Här är det som tycks vara den svåraste insikten av alla för svenska journalister och politiker:

JIHADISTER ÄR INGA OFFER.

De är förövare – några av de mest bestialiska och blodtörstiga historien känner. De är inga flyktingar. De har själva valt att bege sig från trygga, säkra länder med omfattande tillgång till välfärd och utbildning för att mörda “otrogna” och införa ett shariastyrt skräckvälde. Det är vi som blir deras offer om de får löpa fritt.

Sverige behöver avsentimentaliseras

I landet där alla utlänningar ses som offer, landet som dryper av sentimentalt offertänkande, är det en tuff insikt. Det tar emot. Som att svälja en igelkott motpiggs. Det är mycket lättare att klamra sig fast vid sin naivitet och tro alla om gott, tro att alla går att förändra. Men så är icke fallet.

Sveriges överskott av sentimentalitet har passerat gränsen för det patologiska. Om Sverige vore en sjuk kropp skulle den tas in för intensivvård och avprogrammering i form av avsentimentalisering. Sentimentaliteten behöver såpskuras bort ur klibbiga, kletiga vrår, och frisk luft släppas in. Sentimentalitet är nämligen inte en känsla. Sentimentalitet är istället för äkta känslor.

Yazidiska flickor säljs nakna på marknader

Enligt färska rapporter från FN och Human Rights Watch,  återgivna i onsdagens Daily Mail, skickar IS de “sötaste oskulderna” som de kidnappat till slavmarknader i den syriska staden Raqqa. Där visas de upp nakna och säljs till högstbjudande, som boskap. Det är främst flickor och kvinnor från Iraks yazidiska minoritet som kidnappas och säljs som sexslavar.

Efter plundringsräderna i byarna klär jihadisterna av flickorna nakna, testar om de är oskulder, värderar deras kroppar och skickar dem till auktion. Först bjuds de ut till IS-ledarna, sedan emirerna och sist till fältstyrkorna. Köparna tar vanligen tre eller fyra flickor och behåller dem några månader tills de tröttnar och säljer dem igen.

Tioåriga flickor tas som sexslavar

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Landsförrädarna i stadshuset”