Jeg og min ledsager, som Jonna Dwinger altid skrev, – lad mig kalde ham Sosu-assistenten – vidste der var TV-debat mellem Thorning og Løkke. Ingen af os ville overvære den for penge, og vi havde en stående aftale på Grillbar Grisen i Fredensgade, som Pia Kjærsgaard for nylig indviede. Grillretter men alt hjemmelavet. Jeg kom en tre-fire Kim Larsen numre for tidligt, og måtte fortælle servitricen, at Kim Larsens stamværtshus på næste hjørne, Broens Bodega, var lavet om til Frederiks Café. Et tab for kvarteret. “Bor han ikke i Odense?” “Jo, men det har han ikke altid gjort. Han boede i Rørholmsgade, så han kunne kravle hjem fra Broens Bodega.” Den havde åbent til kl. 05.

Det har været et “annus horribilis”, dette halvår. Charlie Hebdo og Krudttønden med efterfølgende pop-gange og sange. Hospital og operation, tabet af 90.000 i annoncekroner for bloggen, og nu en mulig rød valgsejr. Alle ulykker vil ske på én gang, tror Fanden man vil trøstespise.

Jeg havde forberedt mig ved ikke at spise hele dagen. Sosu-assistenten ankom og vi gik ombord i de dejlige retter, som madanmeldere nærmere har beskrevet. Jeg lader 68 ernes børn anmelde mad, de trænger til noget at gå op i, som er lyserødt uden at være decideret revolutionært: Haute cuisine!

“Har du lagt mærke til, hvor hipt et publikum det er for Nørrebro,” sagde han. Han er barnefødt i Rantzausgade. “Vi er nok i 2200 N, men mentalt og socialt er vi på Østerbro.” Jeg syntes også, når jeg så mig omkring, at det lignede antropologistuderende med en forældrekøbslejlighed. Der foregik en politisk samtale ved bordet bag os, som han diagnosticerede til Enhedslisten, og de og de Radikale kan danne regering alene flere steder på brokvartererne. Det er ikke løgn! Der er ingen DF plakater, de har opgivet på forhånd.

Jeg fortalte min ven om Kollektivet Fredensgården, der lå ude hvor midterrabatten af motorvejen Fredensgade nu ligger, hvor jeg har røget noget hash dengang. Det var en smal gade, hvor der ikke var plads til meget foruden linje 10. Viggo Rivad fotograferede da den blev stormet og revet ned. Fredensgade er en af Danmarks flere, blinde motorveje. Da den nåede Øster Søgade, ombestemte øvrigheden sig.  Den er et sindbillede på demokratiets virkemåde, ligesom TV 2. Det skulle være privat og ligge i provinsen, men det blev både privat og licensfinancieret og ligger både i Odense og København. Portræt af overblikket hos ‘the best and the brightest’.

Vi gjorde os færdige og gik ned langs Sortedamssøen mod den café, hvor Restaurant Guldanden lå, dengang jeg i starten af 60 erne boede i nr. 99. Den er også ret hip, hvad området virkelig ikke var i 1960. Oven over restauranten boede rigtig nok Ebbe Rohde, men lige på den anden side af gaden boede 10.000 havnearbejdere fra den stadig eksisterende  Frihavn, men på Ingrid Jespersen går overklassen stadig som den gjorde for 50 år siden. Jeg har gået i børnehave der, men drenge kunne heldigvis ikke gå på en pigeskole, som den endnu var.

Nu stødte vores ven, turistføreren til, han havde set valgdebat, og fortale at Thornings debatkultur og hendes afbrydelser var en skandale, at hun var hektisk, nervøs og eksalteret. Alene hendes vejrtrækning. “Hvordan kan denne flagrende person være mere tillidsvækkende end Løkke,” spurgte jeg mig selv og overvejede om jeg alligevel skulle se den. “Så kan journalister alligevel udrette mirakler,” svarede jeg mig selv.

Da jeg kom hjem, så jeg ti minutter, men så svigtede modet mig. Skuespillere er mere naturlige, det gav mig lyst til at drikke noget beroligende, baldrian eller whisky. Jeg satte mig til at se mine fotografier igennem. Der er noget landligt og 70′ er-agtigt over interiøreret på “Grisen”, der indgav mig en vis tryghed. Kongehuset, kobberkedler, juleplatter, kronhjorte. En lille lomme af en mere tilregnelig og overskuelig tid.

Fortsæt med at læse “Grisen og flugten fra debatten”

For 11-12 år siden skrev historikeren Torben S. Hansen kronikken Klan kontra Civillisation i Berlingske (her på svensk). Idag skriver Lars Åberg den fremragende Folk flyr från brödraskap till nationalstatens välfärd. Nu kan der langt om længe skrives nogenlunde frit i Sverige, men det kommer for sent til at betyde noget for Sveriges fremtid.

I og for sig kom Torben Hansen’s kronik og mange andre heller ikke til at betyde noget. Politikere og journalister havde en anden dagsorden, der ikke var befolkningens og som stadig ikke er rationel. Politikerne har forladt befolkningerne, ikke omvendt. Nu er det kun et spørgsmål om, hvor stor vi taber til dem. Hen over dens hoved er i dag Hver femte af de 29-årige unge i dagens Danmark er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Dette er et kup imod demokratiet, skønt et meget mindre, end det en svensk forsamling af kupmagere har foretaget. Jeg deltager følgelig ikke i flere valg, før Dansk Samling stiller op, og jeg igen kan føle mig repræsenteret. Man er gået hen og blevet Den Radikale Taber, selvom jeg ikke føler mig radikaliseret af radikale politikere, men hvilke radikaliserede er de ikke ved at skabe?

[..] När systemet nu knakar i fogarna, med alltmer urholkade pensioner och stora brister i vården och skolan, hörs röster som hävdar att orättvisorna här och i världen i stort bara kan försvinna om nationsgränserna löses upp. Men de många som flyr till Europa gör det för att de söker sig till fungerande statsbildningar, bort från förhållandena i sina hemländer.

Flykten går från klansamhällets opålitlighet till nationalstaten med dess välfärdsinstitutioner. Hela det socialdemokratiska projektet, som också förvaltats av borgerliga regeringar, är satt under press. På ganska kort tid har detta samhällsexperiment i en skyddad del av världen fått sina förutsättningar ändrade. Det finns inte någon plan för hur landet ska klara av den stora invandringen från regioner med helt andra, eller sönderslitna, mönster. Den strukturella välviljan kan inte längre dölja svårigheterna. Det tycks vara slut med vardagslivets förutsägbarhet. Sverige liknar alltmer sin omgivning, med tåg som inte går som de ska och med växande ekonomiska klyftor som paras med ett bestämt intryck av att jämlikhets­idealens dagar är förbi.

Fortsæt med at læse “Klan kontra civillisation: Brødre”

Af Tim Pallis

Jeg kan helt tilslutte mig Helle Merete Brix vigtige spørgsmål:

”Hvilken mulighed har unge muslimer i Europa for at møde en afpolitiseret udgave af islam?”

Hun siger: ”Det har interesseret mig gennem mange år, og igennem lige så mange år er jeg rejst ud for at møde mennesker, der har noget at sige om dette… Sufier er især mennesker, som er tiltrukket af islams åndelighed i en ikke-politiseret form.”

Jeg ville ønske at det var så nemt at kunne adskille mellem islams politiske og åndelige side, mellem sharia islam og sufismens mystik, mellem mekka suraerne og medina suraerne (Hirsi Ali’s nye bog) og mellem alle de andre skel, som ville gøre det nemmere at tage stilling til, hvad islam er for en størrelse.

Men jeg er kommet til den overbevisning, at det er påkrævet, at lede efter en mulighed for at finde nogle åndelige aspekter af ”islam”, således at unge muslimer kan tage tilflugt til en spiritualitet, som nok har en islamisk terminologi, men ikke er islam i den traditionelle form.

Jeg må indrømme, at med fremkomsten af ISIS må det være blevet klart for verden, hvad udbredelsen af sharia islam vil betyde for civilisationerne. Jeg ser ingen fremtid for den form for autentisk islamdyrkelse.

Fortsæt med at læse “Sufisme er ikke islam, men…”

Inden 17. juni skal Bent Jensen op mod 700.000 kr og mangler stadig 200.000 kr.Alene fordi Bent Jensen har fortalt offentligheden, hvad han har læst i PET’s arkiver om Jørgen Dragsdahl skal han inden 17. juni betale en over en halv million kr til Dragsdahl. Det er konklusionen på Højesterets rystende dom 3. juni. En dom, der risikerer at gøre det svært for historikere at fortælle ubehagelige sandheder.

Bent Jensen Foreningen har allerede indsamlet ca. 400.000 kr, men der mangler stadig over 200.000 kr i kassen. Hvis ikke midlerne samles ind inden 17. juni, risikerer Bent Jensen at blive ruineret.

Derfor: Støt Bent Jensens ret til frit at udforske koldkrigshistorien. Giv et bidrag til hans sagsomkostninger – inden 17. juni. Bidrag kan betales til Bent Jensens foreningens konto i Nordea med reg. nr. 2266 og kontonr. 0712 980 141. Læs mere her

Uden indvandring ingen rød regering

Uriasposten med kommentar:

“Hvis indvandrere stemte som etniske danskere, ville 45.000 flere stemme ved valget”, forklarede Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti fredag i et interview med det LO-ejede Avisen.dk. Da 90-95 procent forventes at stemme rødt, ville indvandrerstemmer nemt kunne blive afgørende ved det kommende valg. Jeg må nu stille mig det samvittighedsspørgsmål, om jeg ikke er enig med Hizb ut Tahrir, at muslimer burde lade være med at stemme.

Pt. stemmer ca 110.000 udlændinge til danske folketingsvalg. Det svarer til 5-6 mandater. Indvandrere (arabere, svenskere, tyskere og afrikanere mellem hinanden) stemmer ca 95% på rød blok, mens 5% stemmer blå blok – de 5-6 mandater går altså til rød blok. Hvis indvandrere ikke havde stemmert, så skulle mandaterne fordeles mellem danskerne, og blå blok ville få 2-3 mandater flere og rød blok 2-3 mandater færre. Helle Thorning sidder på 92 mandater inklusive de nordatlantiske. Uden indvandring, ingen Helle Thorning som statsminister i 2011.

Fortsæt med at læse “Støt Bent Jensen”

140 kommentarer, 700 delinger. Den burde stå i en svensk avis, men med det antal læsere, den har fået, er det i grunden ligegyldigt, hvor den står. Wachtmeister skriver på Facebook:

All makt utgår från folket. Sveriges Riksdag är den lagstiftande församlingen, vars ledamöter väljs i öppna demokratiska val. Riksdagen utser en regeringschef som i sin tur utser sin regering. Regeringen har den verkställande makten, vars intentioner och genomgripande åtgärder måste godkännas av Riksdagen. Så ungefär är det tänkt. De personer som innehar befattningar i vårt demokratiska system ska föregå med gott exempel, utan minsta tvekan följa grundlagen, Riksdagsordningen och Regeringsformen.

Allt detta är som det ska vara i en levande parlamentarisk demokrati, men hur ser det ut i verkligheten?

* Patetiska deklarationer från diverse håll om att Sverige är en humanitär stormakt. Men man blir inte stor därför att man har storhetsvansinne!

* Slarviga utrop i ödesmättade frågor av ekonomiskt helt obildade politiker att ”det har vi råd med!” Och plats, ni minns!

* Förvirrade utrop av statsministrar, som ser slutet nalkas att ”Nu ska ni öppna era hjärtan!”

* Samme statsminister mitt under sin yrkesutövning lärde landets alla skolbarn att de ska fortsätta att mobba dem som de tycker är avvikande. ”Ta inte i dem med tång”, sa Cirkusdirektören från Täby. Häpp!!

* En finansminister som kliade sig på örat medan han systematiskt stal från försvaret för att i stället genomföra sådant som han strax efter en valförlust skulle berätta att han inte ville göra!

* En ny och ytterst ovan statsminister som har uppenbara problem med att förstå vad han själv menar.

* En vice statsminister som slagit alla tidigare lågvattenrekord. Som representant för ett parti som kom till makten med hjälp av sjuka sälar, tycks hon ha drabbats av politisk dykarsjuka. Syrsättningen fungerar inte, vilket ska förklara att andra ska uppfatta att hon egentligen inte uppfattar vad hon själv säger.

Fortsæt med at læse “Ian Wachtmeister: Nationaldag för vem?”