“Islam’s borders are bloody,” wrote the late political scientist Samuel Huntington in 1996, “and so are its innards.” Nearly 20 years later, Huntington looks more right than ever before. According to the International Institute for Strategic Studies, at least 70% of all the fatalities in armed conflicts around the world last year were in wars involving Muslims. In 2013, there were nearly 12,000 terrorist attacks world-wide. The lion’s share were in Muslim-majority countries, and many of the others were carried out by Muslims. By far the most numerous victims of Muslim violence—including executions and lynchings not captured in these statistics—are Muslims themselves. [..]

But it is not only Muslims who would benefit from a reformation of Islam. We in the West have an enormous stake in how the struggle over Islam plays out. We cannot remain on the sidelines, as though the outcome has nothing to do with us. For if the Medina Muslims win and the hope for a Muslim Reformation dies, the rest of the world too will pay an enormous price—not only in blood spilled but also in freedom lost.Wall Street Journal: The Saturday Essay (foto © Snaphanen.dk)

Hirsi Ali skriver: “At least 70% of all the fatalities in armed conflicts around the world last year were in wars involving Muslims.” Jeg regnede på det, og kom til snarere 80 procent, og muslimer udgør kun 23 % af verdens befolkning: A world without islam would be pretty peaceful.

Lars Hedegaard: Den islamiske krig

Hedegaard diskuterer bla. en islamisk reformation i denne tale (Dispatch er nede nu kl 21, gem linket.)

Arrangørerne har bedt mig svare på spørgsmålet om Vesten er på vej mod en religionskrig med islam. Det er af flere grunde svært at svare på, sagde Lars Hedegaard i denne tale, der blev holdt i Det Jødiske Hus i København søndag den 15. marts.

Normalt forudsætter en krig jo, at to parter er oppe at slås. Én part angriber en anden og den anden forsvarer sig. Nazityskland angriber Polen. Polakkerne forsvarer sig efter bedste evne – altså er der tale om en krig. Israel udråber sin selvstændighed. De omliggende arabiske lande går til angreb og israelerne forsvarer sig. Altså en krig.

Men hvad skal man kalde en situation, hvor én aktør angriber en anden og den anden aktør ikke kan vil eller erkende, at den er under angreb og måske har været det i længere tid?

Fortsæt med at læse “Ayaan Hirsi Ali: Why Islam Needs a Reformation”

Igler taler om europæiske politikere og eroderingen af europæernes frihed post Charlie Hebdo. Det er et af tidens paradokser, at de eneste TV kanaler der taler om dette uden filter, er den kristne amerikanske CBN og den russiske RT, som man ikke skal stole på hvad angår Putin. Igler talte i Bryssel 2012. George Igler is a London-based political analyst and the Director of the Discourse Institute.

Islam mot Melgaard

Av HANS RUSTAD

En lærer ved Møllergata skole har nektet å ta med klassen til Munch-museet for å se utstillingen Munch-Melgaard av hensyn til de muslimske elevene.

Læreren, Birger Næss, sier at mange av elevene er sterkt troende. De har et helt annet forhold til nakenhet og kropp. Han trodde foreldrene aldri ville tillatt et besøk hvis de var blitt spurt. Han treffer derfor beslutningen på deres vegne.

En talskvinne for en foreldreforening roser læreren og sier at foreldrene må trekkes mer med i skolens arbeid, i spørsmål som dette. Ville hun sagt det samme om det var kristne foreldre det gjaldt?

Et besøk på Munch-Melgaard-utstillingen er en del av den kulturelle skolesekken i Oslo. 22 skoler på 7. trinn skal besøke utstillingen, som har fått mye kritikk.

Fortsæt med at læse “Post Charlie Hebdo Warnings with George Igler”

Dan Park’s kommentar til den somaliske gruppevoldtægt på Ålandsfærgen og ikke mindst de svenske journalistløgne. Nu er han slem og smagløs igen. Er han i Danmark eller Sverige, det kan få juridisk, ahømm fængselsmæssig betydning. Se også Söndagskrönika: När journalister våldtar, der også er udkommet i engelsk oversættelse. Også i dag poster Uwe maleriet Dan Park og Lars Vilks i Congo.

Boligselskab advarer: Mange som Omar derude

ER vi fucked eller er vi fucked ikke? Hvem skal dø næste gang? Et nyt terrorangreb lige inden valget, burde vel være enhver multikuturel politikers mareridt. Rønn-Hornbech-Kristian Jensen segmentet i Venstre mener ikke vi taler pænt nok. Hvordan tror de mon, vi vil tale efter de næste terrormord og de næste igen? Og hvornår vil nogle ankomme til den konklusion, at det i virkeligheden er politikerne, der fører krig mod os, – ikke islam – og er det noget at stræbe efter, sådan som politikerne tilsyneladende fortsætter med at gøre?

Fortsæt med at læse “Showboat”

Af HANS RUSTAD 

Drepingen i Hisingen overskygget massakren i Tunis. De ligner på hverandre. Kommer Midtøsten og Nord-Afrika til Skandinavia?

Det må folk spørre seg. Det de ser på TV fra det som en gang var fjerne steder, utspiller seg nå i deres eget land.

”Det känns inte som om man bor i Sverige längre, det här påminner om krig” säger Maj-Britt Franzén, som jobbar i området, till DN.

Det påminner om krig, og det er krig. Skyting på åpen plass er vanskelig å skjule. Man kan legge lokk på innvandringsdebatten, kriminalitetsstatistikken, men ikke på skyting med automatvåpen inn i en kro. To er drept, åtte ført til Sahlgrenska sykehus. For tre av de sårede er situasjonen alvorlig.

Et 50-tall venner og pårørende samlet seg på kvelden utenfor akutten. De var sinte og aggressive. Politi måtte være mannsterkt til stede for at ikke andre pasienter og personalet skulle føle seg truet.

Fortsæt med at læse ““Det känns inte som man bor i Sverige längre””

Det Vilde Vesten i hjertet af Paris forstæder. Lørdag omkring kl. 22 overfaldt 30 unge et tog ved Grigny Station i Essonne. “Det ligner et moderne dilligence angreb. Men et angreb af ​​denne størrelse er ikke normalt, siger en politibetjent.

Efter at have trukket i nødbremsen gik de unge ungdom, hvis ansigt var skjult, gik fra vogn til vogn og angreb så mange som muligt, ifølge et vidne. De tvang passagererne til give deres bærbare computere og penge fra sig, forklarede betjenten.

I alt blev ti personer overfaldet og røvet. “Jeg fik et slag og tåregas i øjnene. De tog ​​min kærestes håndtaske og mine penge. Det var hurtigt, voldeligt og meget organiseret, siger han videre. Le RER D attaqué par des jeunes dans l’Essonne. (Snaphanens oversættelse), Gang Of 20 Young Muslims Swarm Onto Commuter Train, Rob Passengers

”Vanmakt och förtvivlan över utvecklingen i Malmö”

Jag har många vänner i Malmöområdet. Alla vittnar de om ungefär samma sak, dagligen. Få verkar ta dem på allvar. De som inte lyssnar på deras vanmakt och förtvivlan över utvecklingen i Malmö bor ofta långt därifrån, i fredliga, avgränsade områden med rätt stabila ekonomiska omständigheter.

Fortsæt med at læse “Muslimske pirater i Paris’ metro”

Talerne er Michael Jalving, Hege Storhaug – Søren Espersen – Merete Riisager – Christoffer Arzrouni – Helle Merete Brix – Lars Hedegaard – Hans Rustad – Katrine Winkel Holm og fra 1:15:00 Naser Khader og derefter Lars Vilks fra min. 1:30:15.
Video: Leif Barbré Knudsen, (c) Wideseen

Fortsæt med at læse “Trykkefrihedsselskabet 10 år, talerne”

Den svenske økonomen Tino Sanandaji mener det ikke er vanskelig å se hvor Sverige er på vei: Da masseinnvandringen startet på 80-tallet reagerte svensker med rasistiske reaksjoner. Det var endog noen stygge drap. Som svar slo den politiske klassen seg sammen med mediene og inngikk en jernpakt: innvandringen skulle kun presenteres i positive termer. De som ikke var med på notene skulle skremmes eller henges ut. Oppskriften har fungert, men nå røyner det på. SDs oppslutning viser det. At partiene slutter seg sammen for å utestenge SD er etter boka, men det er ikke etter demokratiet.
Sanandaji tror Sverige er på vei mot “stupet”. Siden intervjuet ble gjort i 2014 har bare takten i innvandringen økt. Dette er mennesker som eliten ikke møter i hverdagen. Kun 1 % av dem bor blant innvandrere, 99 % har ikke berøring med det nye Sverige. Det overlater de til vanlige mennesker. Av Hans Rustad – Tino Sanadaji er nationaløkonom.

A “Sick Society”: Jews Flee France

Fortsæt med at læse “Tino Sanadaji: Sweden is Headed Toward “a Cliff””

During the shooting of Andrei Tarkovsky’s last film Offret, cameraman Arne Carlsson taped around 50 hours of behind the scenes footage. Editor Michal Leszczylowski took the material and added scenes of previous interviews and interesting statements from the script of Offret and from Tarkovsky’s book ‘Sculpting in Time’. The result is a documentary that shows the way Tarkovksy worked: carefully building each scene. Shows why he did the things he did: his vision on film. And shows the emotion of the man Tarkovsky: his great disappointment when the camera breaks while shooting the house going up in flames.

I aften viser DR Tarkovskys sidste film, Offeret, indspillet på Øland i 1985. Han havde terminal lungekræft og døde den 29 december 1986. Filmen blev færdig med Ingmar Bergmans fotograf Sven Nykvist og hans skuespiller, Erland Josephson. Tarkovsky ligger på Sainte-Geneviève-des-Bois kirkegård for russere i Paris. Man kan se hele Offret her.

Fortsæt med at læse “Directed By Andrei Tarkovsky, Documentary, 1988”

Lars Vilks forelæste i en bank på torvet i Karlstad i går i stedet for universitetet, hvor det oprindelig skulle have været. Expressen livesendte noget af det, afbrudt af kommentarer fra studiet af bla. redaktør af Journalisten, Helena Giertta, der mente at den svenske debat var frisindet og den danske “racistisk” og at danske Trykkefrihedsselskabet ikke interesserer sig for alles ytringsfrihed og desuden er surprise – “racistisk og islamofobisk.” Selskabet har, som man ved, interesseret sig for russiske, kinesiske og svenske dissidenter, og også Ahmed Akkaris ytringsfrihed.

Sådan ser det ud fra den svenske nomenklatura, der sjovt nok altid er midaldrende madammer, der er rørende enige, men alligevel taler i munden på hinanden fordi de nu engang er vant til at dominere slagmarken. Men hun vil vide, da hun nu kender os så godt, at i Danmark anvendes de to ord uhyre sjældent.

“Racist” fordi det tjener til at forhindre debat, og “islamofobi” af samme grund. Det sidste ord er fundet på for at forhindre kritik af islam, hvilket allerede Koranen forbyder uden at det helt er trængt ind i Europa. Endnu. “Islamofobiska Trykkefrihedsselskabet & Ingrid Carlqvist” skriver Värmlands Folkeblad. Det kræver en psykoanalyse, jeg skrev for ti år siden og ikke gider mere. De sidste skal blive de sidste, og de allersidste er de journalistuddannede. Allerbedst ville det være at skrotte erhvervet og begynde helt forfra ligesom efter nazi-Tysklands fald.

Nu er Manu Sareen fra dhimmipartiet R lige blevet udnævnt til “en fjende af Allah”, og selvom det er alvorligt koranisk forstået, er det nu rart at der bliver lidt flere skuldre til at dele byrden, især når de er Radikale. Der er en dybere retfærdighed på spil her. Det går den rigtige vej.

“Det er ulykkeligt at Vilks accepterede en pris fra Trykkefrihedsselskabet,” sagde Giertta. Hun henviste desuden til Lena Sundströms artikel i går med de “fem tunge danske kulturpersonligheder” for at vise hvor slemt det står til i Danmark. (De er alle meget forhenværende, og måske kender kun jeg og Lena Sundström dem.) Hun mener, at den politiske anstændighed i Danmark er hårdt presset, og det er sandt – tak og lov for det. Der vil altid være en Uffe Elbæk, der er ikke noget at gøre ved det. Sveriges problem er, at der er 300 Uffe Elbæk’er, og de sidder i Riksdagen. I medierne er der ikke  andre.

Om Giertta overhovedet kender dansk debat, ja forstår sproget, ved jeg ikke. Jeg lader hende tale for sig selv. De fleste kan selv bedømme hendes kvalitet.

Her er Vilks interviewet af Expressen inden forelæsningen. Selve forelæsningen kommer nok i løbet af i dag på You Tube. Den var ret lang, så den er ikke ‘oppe’ endnu, professoren er vant til at forelæse.  – Se også Trykkefrihedsselskabet 10 år, Sapphoprisen til Lars Vilks.

Hur Sverige avskaffade seg själv som svenskarnas land

To lange kommentarer af Jonas Forsberg till Johan Westerholms senaste blogindlæg Skådespelarna, 15.3.2015:

Tänk att man under sin livstid skulle få vara med om hur Sverige avskaffade sig själv som svenskarnas land – ivrigt understött av en majoritet av den egna befolkningen – och hur man gick från att vara en välmående välfärdsstat till en tredje världens bananrepublik.

Det var ju den internationella kvinnodagen förra helgen, så vad kan då vara mer passande än att läsa lite om oxytocin-varelserna, ni vet, “gråterskorna” med sina ömmande hjärtan och huvudet under armen: Söndagskrönika: Grattis, alla fittbärare! Eller de 87 procenten och det nya Sverige: Nätet översköljs av hyllningar till “svenska” jihadterrorister

400 000 asylmigranter x 3 (anhörighetsinvandrare) väntas anlända till Sverige inom de närmaste åren. Det är bara att inse, Sverige är skjutet i sank.

Fortsæt med at læse “Lars Vilks: ”Islam det sexigaste vi har””

“I grabbed a pile of dust, and holding it up, foolishly asked for as many birthdays as the grains of dust, I forgot to ask that they be years of youth.”

Ovid, Metamorfoser, parafrase over bog 14, vers 131-153 . Der kan stadig se sådan ud i Kongens Have, hvis man kigger op. På jorden spirer krokusserne frem. Ovid citatet dukker op igen og igen i historien, seneste så jeg det i spionfilmen The Good Shepard med Matt Damon, Robert de Niro, William Hurt og Michael Gambon.

Gambon gik op for mig i Dennis Potters geniale The Singing Detective. Dennis Potter blev selv interviewet på sit yderste af Melvyn Bragg med morfinflasken og cigaretterne indenfor rækkevidde. Døden har ikke været nærmere eller mere artikuleret i noget interview.

Hvem glemmer ikke at bede forsynet om ungdom før det er for sent? Jeg ser det på hospitalerne, hvor jeg har min gang for tiden. Jeg er vokset op på et hospital, så det er hjemme for mig. Til dem jeg møder, har jeg lyst til  at sige: “I skal ikke være bange. Her er diætkøkken, gulerødder og kartofler og kærlige sygeplejersker.” De tænker på den tabte ungdom ligesom jeg, med gangapparater og gummislanger og nåle i armen. Eller bilder jeg mig det ind, foolishly?

Wachet auf, ruft uns die Stimme, BWV 140

Wachet auf, ruft uns die Stimme (Awake, calls the voice to us),[1] BWV 140, also known as Sleepers Wake, is a church cantata by Johann Sebastian Bach. He composed the chorale cantata in Leipzig for the 27th Sunday after Trinity and first performed it on 25 November 1731. It is based on the hymn “Wachet auf, ruft uns die Stimme” (1599) by Philipp Nicolai.

Fortsæt med at læse “Støv”