‘At tage ansvar’. For hvem?

Den senaste tiden har det varit populärt bland våra makthavare att säga att Sverige och Tyskland tar ansvar på asylområdet. Sanningen är att Tyskland inte ens är i närheten av Sverige när det gäller att ”ta ansvar”. Varför låter journalisterna politikerna komma undan med det? Färsk statistik från Eurostat visar hur det ser ut.Affe

Öppna landskap

Av RUBB

Den tidligere svenske statsministeren, Fredric Reinfeldt, ønsker å bygge ned det som måtte finnes av öppna landskap for å ta i mot flyktninger fra hele verden. Den svenske artisten Ulf Lundell ønsker å forby spilling av sin signaturlåt “Öppna landskap” hvis Sverigedemokraterna får mer enn 20 prosent i nyvalget i mars. Får Sverigedemokraterna mer enn 20 prosent støtte finnes ingen öppna landskap, mener Lundell.

Men om det omstridte partiet Sverigedemokraterna (SD) får mer enn 20 prosent oppslutning i nyvalget i Sverige til våren, truer Lundell med å gjøre det forbudt å spille sangen. Det melder svenske Aftonbladet.

– Da finnes det ingen åpne landskaper lenger, skriver artisten på bloggen sin.

Ulf Lundell skrev og komponerte en vakker sang om noe han ønsker at skal avvikles?

Selvcensur og lawfare

Trailer fra Lawfareprojekt. Hver dag har sine klip om emnet, her er dagens: Terror has no religion’: MP urges ban on phrase ‘Islamic terrorist’ in mass media

Landafståelse på overtid

Nu er det vinter, og der kommer heldigvis kun 1.500 om ugen

Migrationsverkets personal tvingas arbeta kvällar och helger för att klara av den extremt stora flyktingströmmen. Nu nyanställer myndigheten cirka tusen nya personer. ”Många är stressade och mår inte bra”, säger fackordföranden Jörgen Broman.

Myndigheten bedömer att omkring 80.000 flyktingar kommer att ha sökt asyl i Sverige när året är slut. Majoriteten kommer från Syrien, Afghanistan, Somalia och Eritrea. Det är nästan lika många som rekordåret 1992, då 84.000 kom hit. Nästa år räknar Migrationsverket med att 95.000 personer kommer att söka asyl i Sverige. Migrationsverket nyanställer cirka tusen personer

Le flashmob des Prodiges

france2.fr/emissions/prodiges

Jeg kan godt så småt lægge an til juleugen og drosle ned. Hvad handler svensk ‘poltik’ om? Intet, ingenting når ikke pressen serverer mobberne i Riksdagen en SD historie, Svensk politik handler kun om Sverigedemokraterna. Nedenunder handler den om det gamle regimes angst for at blive fejet fuldstændigt af banen. Tavsheden, tanketomheden og surrogatdebatten afslører dem. Et fyrre år gammelt sandslot er ved at glide i havet. Nogen kunne risikere at drukne.

Uadadtil er alt ved det gamle, selvom det ikke i flere generationer har været det mindre. Men ingen reagerer på de opsigtsvækkende gallupper udover journalisterne. Svenske medier vidner om, at de stadig tror de kan påvirke Sveerigedemokraternas størrelse som de kunne med grove metoder inden internettet. Se den selvindbildte magt på Expressen eller Aftonbladets forside hver dag. De lever i en tidslomme, man kunne kalde “før år 2000.” De kæmper en ny krig med den gamles våben.

Det er så dumt, at jeg er lidt pinlig på mine svenske venners vegne. Om det er fordi Riksdagens selvgode snakkemaskiner ikke kan give den substans eller ikke vil, er jeg noget i tvivl om. Det er folk, der kan skabe kriser de hverken kan forstå eller løse, men de kan opføre pinagtige, moralske demonstrationer i Riksdagen, endda uden at medierne minder om, at de skal straffes hvis de ikke overholder kammerets ordensreglement.

Man kan godt berede sig på, at Sverige går ind i en meget lang krise, der ikke slutter den 22 marts. Det er en tillidskrise, der har været undervejs i så mange år, at man kun kan undervurdere dens styrke.

“Ta ansvar” er den mest fladtrådte kliché, alligevel er der ingen der tager mere ansvar, end Reinfeldt gjorde da han forlod skuden med den giftigst mulige aflevering til Kinberg Batra. Hun har ansvaret, han skabte det. Alle leder efter det billigste redningsbælte og får Sverige til at ligne et land uden ledere. hvad det i grunden også er.  Både M og S lederen siger noget, men det betyder ingenting. Jeg håber, en dyb krise vil skabe nogle.

Nok er Riksdagen et teater, men nu må skuespillerne i det mindste improvisere, det forhøjer underholdningen. Komedie eller tragedie? Sluta upp med era pubertala fasoner, Tandlösa panikreaktioner. Børnene synger mens vi venter. Børn er så dårlige hyklere, se deres glæde.

”Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini!”  (Kierkegaard on Twitter, Enten Eller, 1843)

Henry Desmarets: Usquequo Domine, 1708

“Hvor længe endnu, min Herre.” Henry Desmarest(Desmarest, Desmaretz, Desmarais) 1661-1741

Lilley & Fatah: The World is a dangerous place

Hør endelig Tarek Fatah fra min. 5:30

“En folkeafstemning om  FN’s flygtningekonvention bør overvejes”

Jeg har skrevet om det et antal gange, så jeg skal ikke kommentere den fornuftige kronik, som Bertel Haarder og Per Stig Møller godt kunne have forholdt sig til i P 1 i dag i stedet for den forvirrede, substansløse Mette Gjerskov. S må miste 1000 stemmer hver gang hun oplader sin umilde røst i medierne, hun er katastrofal. Heldigvis snart kun for socialdemokratiet.

Hvis Danmark efter en folkeafstemning fratræder FN’s flygtningekonvention, vil det næppe gå stille af. Vi vil helt sikkert få Sverige på nakken. Og andre. Men logikken og den demografiske udvikling taler for, at de selv på et tidspunkt bliver nødt til at diskutere flygtningekonventionens sympatiske, men vidtgående rammer.

Det er også vigtigt at sige, at vi ser en stor grad af vellykket integration i Danmark. Men hvis flertallet ikke vil være med længere, er det næppe en god idé at modtage store fremmedartede befolkningsgrupper. På de sociale medier er kommentarerne ofte skræmmende.

FN’s flygtningekonvention er et produkt af Anden Verdenskrig, og den har en helt særlig status blandt humanister. Næsten religiøs. Alligevel bliver den aldrig udtryk for en absolut sandhed. Konventionen udtrykker prisværdige principper, til gengæld er den forældet og udemokratisk.

Berlingske Kronik: Slaver af FN. Af Ebbe Fischer

“Halvdelen af tyskerne sympatiserer med PEGIDA”

I går offentliggjorde Die Zeit en meningsmåling, hvor hver anden tysker [faktisk 76 procent når man tæller “delvis” svarene med] viser sympati for PEGIDA. Af de 1.107 adspurgte, svarede kun 13% svarede “nej, slet ikke”. Dette viser, hvor meget folkets opfattelse afviger fra den der udtrykkes i medierne. Politikernes faktum-fri og krænkende udtalelser om PEGIDA viser, hvor meget bekymrede borgeres mandagsdemonstrationer  har rodet op i en hvepserede. Nu svirrer journalister og politikere omkring som ophidsede hvepse fuldstændig hjælpeløse over for den mere end legitime protest. (Af Michael Stürzenberger)

På spørgsmålet om de er bekymrede, hvis radikal islam eventuelt vinder indflydelse i Tyskland, svarede 73% af borgerne svarede “ja”. Die Zeit rapporter:

Frygten for radikale islamister præger ifølge undersøgelsen et stort antal mennesker i Tyskland. 73 procent af tyskerne sagde, at de bekymrer sig for, at radikal islam vokser i indflydelse. Særlig udbredt (78 procent) er denne holdning hos personer over 55 år. Men selv blandt 18- til 24-årige, svarede 66 procent “Ja, jeg er bekymret.”

Langt over halvdelen af respondenterne fra december 12-15 spørgeundersøgelsen mener også at Tyskland modtager for mange flygtninge.

Mens borgerne har erkendt faren for islamisering og truslen om en ukontrolleret strøm af asylansøgere, har medierne sender helt forbigået den virkelighed. ZDF Heute Journal rapporterede i går aftes på den sædvanlige negative måde om PEGIDA ( fra 17:50). Islamiseringen af Tyskland blev totalt benægtet.

Jeder Zweite sympathisiert mit Pegida og ZEIT-Umfrage: Hälfte der Deutschen für PEGIDA. (Snaphanens oversættelse)

Thilo Sarazzin: Politicians Must Take These Fears Seriously

BILD: Die Politik muss die Ängste ernst nehmen

I believe judgment of the phenomenon PEGIDA must be on three levels: Intention, Procedure and Followers. It is legitimate to be concerned

Many critics consider the desire to limit Muslim influences in Germany to be morally illegitimate or objectively ridiculous. But for the thoughtful citizen, the dangers of Islamism and the parallel society cannot be waved away.

Fortsæt med at læse ““Halvdelen af tyskerne sympatiserer med PEGIDA””

Sydney: Offerstatus og backlashphobia

The Australian Muslim Community var hurtigt ude med en løgn om det sort-hvide flag i en pressemeddelelse. Ayann Hirsi Ali forklarer i TIME hvori den består: Ayaan Hirsi Ali: The Shahada in Sydney Reminds Us That Political Islam Is Deadly.

Der er rigeligt i pressen om et indtil videre imaginært backlash mod muslimer. Sydney Siege Sparks Muslim Call for Calm Amid Backlash Fear. Tensions surface as Australian Muslims fear Sydney siege backlash

Jeg er ikke i tvivl om, at australierne, som har en langt mere praktisk mentalitet end europæerne, vil gå fysisk løs på islam før eller siden, men det behøver og bør ikke blive denne første gang de er udsat for muslimsk terror. Hvis de havde oplevet, hvad europæere har, var det nok gået galt for længst. Diskussionen er hed: Why does Islam beget violence?

MAN Haron Monis couldn’t have done more to make the deaf hear that the terror he unleashed in Sydney was in the name of Islam. As he walked into the Lindt Chocolate Cafe with his shotgun on Monday he wore a headband bearing the war cry: “We are ready to sacrifice for you, O Muhammad.”

Mass immigration from the Middle East has left us in greater danger than before. Muslim leaders were recklessly slow to help fight extremism in their doctrine and their followers, including the mad. And by screaming “racist” rather than allow debate, our academics, commentators and politicians deafened us to the warnings until it was too late.

#illridewithyou (Den Frie) SVT Rapport kl.19.30 hedder det hele på et desarmerende sprog “gidseldramaet i Sydney” og jihadisten og terroristen hedder “gerningsmanden.” Det følger en af hovedreglerne for Orwells Newspeak: Du kan ikke kritisere eller angribe noget, du ikke har et sprog for. Og et memento mori til sidst: Terror Attack in Australia Will Soon Reach Europe, America

“Fi fan, en antikommunist”

Når man med vekslende held vil beskrive, hvorfor Sverige trods lighederne er så anderledes end Danmark (og ‘kontinenten’), at Strindberg i 1889 kan sidde på Sjællandskysten ved Skodsborg og sige “Asien börjar i Malmö”, eller andre hundrede år senere kan sige, “at der går en mental Berlin-mur ned gennem Øresund,” kan man gribe hundrede eller firehundrede år tilbage i historien, men man kan også nøjes med 46 år: Til 1968.

Ingen steder i Vesten vandt 1968 så knusende en sejr, ingen steder blev borgerligheden så udraderet, at den i dag er tamme, feministiske liberalister, et ideologiske halehæng til venstrefløjen. Nation, kultur og tradition er overladt til de spedalske Sverigedemokrater og nogle få kristne.

Sverige før 1968 var meget mere religiøst præget end Danmark, 68 gav et påskud for at forlade den gamle religion og blive moderne. At se fremad og være moderne er meget svensk, og en religion skal mange mennesker åbenbart have. Den nye religion første til flere nye erstatningsreligioner, herunder multikulturen og hvad man kunne kalde klimatroen og genustroen. Holdningen til ikke-troende er ikke mere forsonlig end islams. De gamle svenske kristne, jeg husker navnlig ude på landet, var tolerante over for vantro og kættere som mig. Den tid er forbi nu, jeg skal ikke citere, hvad de nye troende kalder mig.

Fortsæt med at læse “Sydney: Offerstatus og backlashphobia”

Paul Weston: Mr. Cameron, islam and George Orwell

Leflen for ekstremister

Ezra Levant i en sylespids kommentar om Sydneyterroren og den presse, der holder hånden over muslimsk terror: “You selfloathing liberals”

In Honour of Tori Johnson, Who Saw A Chance and Took It

He Died In Fight with the Jihadi But Others Lived

Katrina Dawson, 38, a successful barrister and mother of three young children, and Tori Johnson, the 34-year-old manager of the Lindt cafe, were killed as police made a daring attempt to free those still held at the Martin Place shop.

Mr Johnson has been hailed as a hero after it emerged he had taken the opportunity to wrestle the gun from the 50-year-old self-styled Iranian preacher after he began to doze off in the early hours. He lunged at the hostage-taker’s weapon, allowing others to flee.

Fortsæt med at læse “Paul Weston: Mr. Cameron, islam and George Orwell”

PEGIDA: 15.000 demonstrerer i Dresden

Hidtil største Pegida demonstration i Dresden i aftes – 15.000 personer.. Merkel skal tænke sig om, hun leder et konservativt parti. Indtil videre har hendes analyse ikke været skarp. Det er ikke noget videre nu, men på et års tid kan det blive en tsunami. Pegida er præget af Alternative für Deutschland, og inden Merkel ved af det, kan hun være nødt til at vælge en svensk ‘løsning’ eller en dansk. Merkels Multikulti ist gescheitert fra 2010 var en meget gratis omgang.

 Reagerer tyskerne nu langt om længe som danskerne, englænderne, hollænderne, franskmændene og måske svenskerne, så er det en game changer for Europa. Det er kun otte år siden jeg var i Tyskland underVM og for første gang nogen sinde så biler med det tyske flag ud af vinduet, foto her, her og her. Et meget usædvanligt syn, og jeg har rejst i Tyskland siden 50 erne. – Pegida-Bewegung mobilisiert noch mehr Anhänger, Pegida legt zu: 15.000 Anhänger in Dresden unterwegs, “Det var den tyske middelklasse, der demonstrerede i dag.” Soeren Kern har en god baggrundsartikel på Clarion Project: Thousands Protest Parallel ‘Sharia Societies’ in Germany.

Muslims rule France in provocative new Michel Houellebecq novel

The year is 2022 and President François Hollande is in the final stretch of his second and last stint in power. The top two parties vying to take over from him are the far-right Front National and the Muslim Fraternity.

The Muslim party wins the presidential election by allying itself with the Socialists and the centrists, and its leader names as prime minister François Bayrou (who in reality is currently the leader of the centrist MoDem party). France is in turmoil.

This scenario is the plot of the new novel due out next month by Michel Houellebecq, one of France’s top literary exports, according to Les Inrocks magazine. No-one at the publisher, Flammarion, was immediately available to confirm the report when contacted by The Local.Houellebecq convertit la France à l’islam dans son prochain roman

Café stormet, terrorist og to gidsler dræbt

Australierne reagerer mere ligefremt end europæere. De slår tilbage, myndighederne regner med hævnangreb på muslimer hvilket takket været imbecile politikere også kan være fremtiden i Europa. På Twitter arrangeres det, at muslimer kan få beskyttelse i offentlige transporter i morgen. #RideWithYou. Gidseltageren er en iransk seksualforbryder Sheik Man Haron Monis.  Han har også været tiltalt i sin ex.kones mordsag. en nuttet fyr der har beriget Australien uendeligt, nok af den type kan starte en krig. To er bekræftet døde, den ene hr.Monis. Google cache af hans website., Sydney Hostage-Taker “Muslims Will Take Over Australia”,Third person reported dead after Sydney siege

Mauricio Rojas, den uønskede sandsiger

Mauricio Rojas blev mobbet ud af Sverige i 2008 af den borgerlige, men blinde anstændighed. Han hoverer ikke over, at hans spådomme gik i opfyldelse, men er konstruktiv. Intet tyder dog på at anstændigheden i 2014 er mere parat til at lytte til ham. Der skal laves mange flere ulykker inden den er færdig.

Inget parti, utöver SD, ville eller hade något att vinna på ett extra val, som dessutom kan framstå som en folkomröstning om invandringen. Ändå hamnade denna bastanta majoritet av sju partier i diket och dukade bordet för en ännu större Sverigedemokratisk valframgång.

Det är inte en lätt uppgift efter decennier av misslyckanden, handlingsförlamning, floskler, missriktad välvilja och tafatta försök att dölja eller frisera opassande information gällande allt från missbruket av flyktinglagstiftningen till brottsstatistiken och utanförskapets utbredning. Men det är just allt detta som utgör grunden för SD:s framgångar, inte att hundratusentals svenskar skulle ha blivit fascister eller främlingsfientliga rasister. Att duka bordet för SD:s framgång, (Rojas, kom tillbaka!.)

Underdevelopment Is a State of Mind

Af  Torben Snarup Hansen, historiker

For 2000 år siden havde Ægypten en befolkning på syv eller otte millioner. Landet var et økonomisk og kulturelt center i Romerriget.

I dag er befolkningen på 80 millioner, som ikke kan brødfødes af landbrugsproduktionen og derfor er afhængig af milde gaver fra Vesten. Ægypten er i udtrækning tre gange så stort som Tyskland, men det opdyrkede areal svarer kun til ca. halvdelen af delstaten Bayern.

Forklaringen er en forkert kultur, som også har ødelagt andre dele af verden. Herfra strømmer emigranter til Vesten, hvor bevidstløse politikere åbner portene på vid gab for “flygtningene”.

Fortsæt med at læse “Café stormet, terrorist og to gidsler dræbt”

Henri Cartier-Bressons århundrede

Le siècle de cartier-bresson, 2012. – Forleden hørte jeg er radioprogram om bogens 500 år som dominerende medie, en tid der definitvt sluttede engang i det 20 årh. Gutenbergs Bibel var færdigtrykt af Johannes Gutenberg den 23. februar 1455. Så småt begynder man at sprede anden viden gennem bøger og lægekunst, astronomi, ingeniørskunst, våbenproduktion og efterhånden er bogen så vigtig, at almuen må lære at læse.

I 1708 blev undervisningen i disse danske skoler gjort gratis for alle fattige børn. I 1770 var det endnu kun 15% af Europas voksne der kunne læse og skrive. I 1800 var tallet steget til 20%. Med alfabetiseringen kommer også en litterær guldalder. I hele det sunni-osmanniske rige var trykning af bøger forbudt i 200 år, et handicap de ikke er kommet sig over endnu.

Jeg er født i avisens og fotografiets gyldne tid, nemlig inden TV. Stillfotografiet var vinduet til verden, og det mest magiske en seksårig kunne få, var et kamera.  Man ved ikke, hvad der foregår inde i kassen, kun at det er fantastisk. Det var først i trettenårs alderen, jeg opdagede Cartier Bressons måde at fotografere på. Kameraet er vigtigt, det bestemmer hvilke billeder, man kan tage.

I 1933 opdagdede han småbilledekameraet og revolutionerede fotoreportagen, der selvfølgelig  fandtes inden da. Leicaen flytter fotografiet meget tættere på livet, og livet er det, som interesserer ham. Ikke arrangerede “kunstfotografier”, som han kalder stendøde og fup. Det er den slags fotos man ser hos en Elisabeth Ohlson Wallin, det fotografiske modstykke til en Dea Trier Mørchs politiske propagandaplakater. Jeg har det på samme måde. Det er reklamefotografier, blot ikke for en tandpasta eller en bil.

Fortsæt med at læse “Henri Cartier-Bressons århundrede”