deadline min. 6:49. Politikens kronikredaktør får lejlighed til at demonstrere, at han temmelig er blank på Sverige. Inden jeg bliver alt for gammel, tænker jeg på Harald Mogensen, som jeg engang var til ansættelsessamtale hos. Også Ove Martin. Føj for Helvede, jeg har glemt hvilke jobs det drejede sig om.
Det gik ikke, men det gør avisers og kronikredaktørers status jo heller ikke. I dag var Vilks og Göran Adamsson i København og lykkelige for at kunne tale frit. Vilks havde selvfølgelig gjort det alligevel, men Göran Adamsson klynger sig til en karriere, der truer med at gå Arnstberg og Sandelins vej med mindre han stikker piben ind.
Adamsson mener, at højrefløjens indvandringskritik kun tager kulturperspektivet og udelukker klasseperspektivet. Muligvis i Sverige, men i Danmark og England har det længe været kendt, at indvandringen rammer bunden først: Gamle, børn, kvinder, pensionister, enhver der ikke kan forsvare sig eller flytte. Konservative skribenter har bemærket det i mange år. Det er med andre ord noget sludder, men derfor kunne de godt have anmeldt hans bog. Adamsson irioniserede over, at han måtte til Danmark for at blive anmeldt og tale (i Radio 24-7).
Der er en selvfornøjelse i Sverige, der ser det som naturligt, at Danmark og Norge interesserer sig for Sverige, og naturligt at Sverige ikke interesserer sig for Danmark og Norge. I vil komme til at beklage den.
Når det drejer sig om et skæbnesspørgsmål, er ti minutter ikke ret meget. Muligvis er det den markedsplads, vi nu har, men det er TV og ikke markedet i Padova, Verona og Vizenca med de smukke kvinder og de dyrebare Karl Johanner (som er meget billigere i Sverige). Jeg er ikke på TV’s markedsplads. Lars Vilks, Mehmet Ümit Necef og Göran Adamsson Ytringsfrihed og radikalisme København 6 september.
Charlottenlund Strand, østenvind, tang på stranden. Sommeren begyndte for mig og bordercollien den 10.3 på Ribersborg i Malmø, og den varer endnu. Hunden elsker mig, uden jeg egentlig har gjort noget for det. Måske dufter jeg godt. Hunde har 100.000 gange mere næse end mennesker. Mennesker er mere snudeløse, hvis de kan vælge. Klik for helskærm.
Adams: You’ve seen the comments by the government that they were going to withdraw the passports of folks in ISIS who are Brits . . .
Farage: . . . That’s not what they said at all. They said they’d like to do something. I said two weeks ago, we don’t want these guys back in Britain. Once again, Cameron just mirrors everything I say because he realizes the public agree with me. He worded it beautifully, he’s brilliant. He said he would like to take away their passports, knowing full well that the European Court of Human Rights won’t let us do it… And another result [of this Charter] is votes for prisoners. Cameron said it would make his stomach turn to give prisoners the vote. And yet, before long, we will have to give our prisoners the vote because the court in Strasbourg says we have to.
Nigel Farage er i Washington i disse dage. Begivenhederne har skubbet UKIP ind i centrum af engelsk politik på rekordtid. Tempora mutantur, nos et mutamur in illis og ikke altid ganske frivilligt. Gårdsdagens latterlige bagtrop, er morgendagens avantgarde og dagens avantgarde er som LFPC beskriver nedenfor allerede bagtrop endda i en sådan grad, at nogle ikke har opdaget det. ISIS har sat skub i dele af intelligentsiaen. Europa kan ikke komme ajour med sine selvskabte muslimske trusler, men det kan i det mindste være så langt fremme i skoene som Farage. Pajamas Media har et stort interessant interview Putting the Great Back in Britain : PJ Media Interviews UKIP Leader Nigel Farage
Seismiske bevægelser i den kognitive dissonans
Af LFPC
Man kan undgå at forholde sig til virkeligheden, men man kan ikke i længden undgå konsekvenserne af ikke at forholde sig til virkeligheden.
Det er ikke noget man vil se nogen omtale af i mainstreammedierne, men tiden er nu dokumenterbart løbet fra det i amerikanske regerings- og efterretningskredse engang trendy paradigme der hed at hvis man ikke kaldte en spade for en spade, ville spaden ikke opføre sig som en sådan. Vores eget PET meldte sig i 2008 under disse faner.
PET anbefaler, at man lader være med at bruge følgende udtryk, der kan skabe misforståelser i den muslimske verden og bruges af terrorister til at retfærdiggøre religiøs vold:
* Jihad, jihadist, hellige krigere: Jihad er et komplekst begreb og har flere betydninger. Ordet kan være med til at bekræfte terroristernes handling som en religiøs pligt. (..)PET understreger, at terror først og fremmest skal opfattes som kriminalitet, og derfor er ord som terrorist, ekstremist, militant og voldelig gode at bruge. (..) Det må man ikke sige (Ritzaus Bureau 13.8.2008)
Udfordringerne affødt af de sidste par års udvikling i Mellemøsten lader sig ikke meningsfuldt beskrive, endsige løse, ud fra dette Anna Mee Allerslev’ske paradigme. Ordet “jihadist” er lige så stille blevet gængs terminologi i medierne, og vel at mærke ikke som betegnelse for en person der arbejder med at gøre sig selv til et bedre menneske. En jihadist er nu entydigt en negativ figur, en trussel, som en logisk konsekvens af den betydning som muslimer selv tillægger ordet.
Søger man ordet på Infomedia får man flg. antal forekomster for årene siden 9/11: 2014 jan.-aug.: 282; 2013-2001: 267, 66, 52, 38, 7, 30, 32, 25, 6, 3, 0, 0, 0 for de respektive år tilbage til 9/11. Samme tendens viser en søgning for engelsksprogede forekomster hos Reuters. Jihad er åbenbart ikke længere et mere “komplekst begreb” end at menigmand kan forstå det.
Et endnu mere dramatisk eksempel på bevægelse i det stuerenes grænser er at der nu dagligt høres opfordringer til sønderbombning af vores fjender. Man gnider øjnene når senator Tom Cruz i the Daily Mail citeres for en opfordring til at bombe ISIS tilbage til stenalderen, og artiklens fokus faktisk er ISIS, og ikke republikaneren Cruz som krigsliderlig. Havde Lars Hedegaard eller Pia Kjærsgaard sagt det samme for et år siden …. men måske har grænserne ikke bevæget sig for alle. Dominic Sandbrook opstiller endda i Daily Mail et dystopisk fremtidsscenarie om et Storbritannien i opløsning, der til forveksling ligner den tale i Brussels i 2007 som Lars Hedegaard stadig får skudt folkemorderiske hensigter i skoene for.
Når konservative, islamofobe alarmister får ret, så er de sjovt nok stadig konservative, islamofobe alarmister. Glenn Beck havde ret om kalifatet for tre år siden.
Mon PET har tjek på det?
Hvis de har sagt til statsministeren, at de ikke har, ligesom MI 5 åbenbart har sagt til Cameron, så er der næppe nogen der står frem og fortæller befolkningen det. Mens PET prøver at følge med, lukker politikerne massive sikkerhedstrusler ind ad hoveddøren, og hver gang nogen forslår at gøre noget ved det, myldrer alle de politikere og akademikere frem, der ikke bestiller andet end at fortælle os, hvad der ikke kan lade sig gøre. Det er altså bare at sætte sig ned og vente på at det går galt.
Politikere kan skabe problemer, de ikke kan løse. Resten er snak, knævr og knævr. 21 Taliban-krigere og krigsforbrydere har fået tålt ophold i Danmark, og der er ikke andet at gøre end at snakke om det mens vi venter på….tjah. Masseindvandringen er en katastrofe i slow motion, den kan rulle frem, men ikke tilbage. Politikernes job er at bilde folk ind, at alt nok skal blive godt igen, men som Glen Beck siger i SUN-interviewet, en de en del af problemet, og når et flertal af befolkningen også mener det, så er situationen allerede ukontrollabel og enhver tillid til myndigheder i opløsning.
Højbanen kalder københavnere Nørrebro Station på grænsen mellem det Ydre Nørrebro og Nordvestkvarteret. Jyderne i byen forstår ikke noget ved navnet ‘Højbanen’ og de blander Nørreport og Nørrebro Station sammen.
Stationen er fra 1886, den nuværende bygning fra 1930, da området var tæt befolket af titusinder af københavnske arbejdere. Det var forstad dengang og minder lidt om de prosaiske 17, 18 og 19 arr. i Paris. Ret nær centrum, men ikke et sted turister kommer, for de er normalt ikke interesseret i dagligdagen.
Når man har hørt disse 35 minutter om herrefolkssammenslutningen Organisation of Islamic Cooperation OIC, er man klar over at vestlige politikere og FN formentlig uafvidende gør sig til fortalere for sharia. I det lille format er accepten af ord som ‘islamofobi’ også en accept af sharia og islams tabuer. Derfor bør man bojkotte det, debattører og politikere der anvender det, stempler sig selv og deres kritikløshed og uvidenhed. Det gælder f.eks. Politiken, handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og hele den svenske presse. A Survivor of 9/11 Speaks: An Interview with Deborah Weiss, Esq.
Rasmus Jarlov: Sveriges flygtningeselvmord
Nu heder den danske debat op ligesom omkring Sveriges valg i 2010. På overfalden er den svenske valgkamp ikke særlig hed, men lige nedenunder ulmer det voldsomt. Det er også et skæbnevalg for landet. Allersidste chance, som mange siger, selvom den demografisk egentlig befandt sig for tyve år siden i 1992. Svenskerne vilkomme i mindretal i deres eget land, om det så sker i 2040 eller 2060. Sverige vil forsvinde som det land vi kender, det er hvad der kommer i stedet, vi skændes om.
Rasmus Jarlov håber trods sin nøgterne beskrivelse af Sveriges situation, at Moderaterna genvinder magten. Det går ikke op, Jarlov, du må låne eller vælge. Reinfeldt og Carl Bildt i 1992 har været de to største asylmodtagere i svensk historie, og de har tænkt sig at fortsætte. Fremmedpolitisk er de svenske “borgerlige” ræverøde. Jarlov skal have tak for at vågne, han bør fortsætte sine Sverigestudier, det er på høje tid andre danske politikere gjorde det samme. De har intet svar, den dag 100.000 asylsøgere står i Kastrup i stedet for i Sverige, det viser Venstres opreklamerede udlændingeudspil med al tydelighed.
Valgannonce nægtet optagelse i følgende aviser. Sandheden er ikke konkret, den er “främlingsfientlig”. Sådan blev alternative medier efterhånden store i Sverige, meget større end i Danmark. Se også Avpixlad: Follow the readers.
Eskilstuna-Kuriren, Strengnäs Tidning, Dagens Nyheter, Sydsvenskan, Göteborgsposten, Borås Tidning, Gävletidningarna, Sundsvalls Tidning, Uppsala Nya Tidning, Norrköpings Tidningar, Folkbladet, Hallandsposten, Norrländska Socialdemokraten, Helsingborgs Dagblad, Landskronaposten, Nordvästra Skåne Tidning, Västerbottens-Kuriren, Kristianstadsbladet, Norrbottens-Kuriren och Alingsås Tidning.Asylstatistik ovälkommet i svensk media
Calais: Illegale stormer kanalfærge
En gruppe på mere end 100 illegale indvandrere forsøgte i to omgange at tiltvinge sig adgang til en P & O færge i havnen i Calais i Frankrig i et forsøg på at komme til Storbritannien. Det lykkedes dog kaptajnen at hæve ramperne og lukke for passageradgangen.Først forsøgte omkring 85 personer at klatre over hegnet og trænge forbi sikkerhedspersonalet. De kom dog ikke ombord på færgen. Senere prøvede op mod 150 at trænge forbi sikkerhedsvagterne, hvilket dog ikke lykkedes. Gruppen blev eskorteret væk af franske politifolk bevæbnet med maskinpistoler.
Den 14. september er der rigsdagsvalg i Sverige og det følges intenst, måske særligt udenfor de etablerede medier. Sverige dækkes ofte kritisk-konfrontatorisk med blik til landets påståede absurditet vedrørende flygtninge- og indvandrerpolitik og politisk korrekthed i al almindelighed. Anders Orris kombinerer en anmeldelse af en bog om landets nyere historie med en kommentar til valget og belyser blandt andet traditionen for utopisk tænkning og skarpe brud i landet.
Helle Merete Brix interviewer Paulina Neuding
En af Lars Vilks’ få støtter i anledning af at han kommer til København på lørdag og taler sammen med Frederik Stjernfelt, Mehmet Ümit Necef, Mehdi Mozaffari og Göran Adamson. Neuding er redaktør for magazinet NEO.
Neuding understreger, at ”selvcensur er et stort problem i Sverige som i Danmark. Men svenskerne har en anden mentalitet, og forliger sig i højere grad med at blive censureret. Vi har en anden historie, og der er en reel frygt for racisme.” Dette syn på ytringsfrihed går ifølge Paulina Neuding hånd i hånd med vanskeligheden ved at ytre sig om indvandringsspørgsmål i Sverige:
”Det er blevet forbundet med racisme. Hvis du er antiracist, diskuterer du det ikke. Sverige har formentlig verdens mest generøse system for indvandrere. Der er naturligvis diskrimination, men Sverige har den laveste form for diskrimination overhovedet. Vi har gratis skolegang, gratis uddannelse, gratis tandlæge og gratis læge. Du spørger dig selv: Hvis dette er racisme, hvis dette er så forfærdeligt, hvilket samfund ville ikke være det?”
Støtten til Rushdie, som naturligvis stadig eksisterer i Sverige, har imidlertid ikke medført en generel støtte til ytringsfriheden. Der er forskel på folk: ”Rushdie ses afgjort som mere heroisk end Vilks. Han ses som en mand, der har en mission, det gør Vilks ikke.”
”Du ser at feminisme og alt muligt andet blive smidt ud af vinduet, når religiøse fundamentalister fremsætter krav. Det er besynderligt at overvære. Især når man tænker på, hvor kritiske venstrefløjen har været over for kristendommen, og nu ser, hvordan de bøjer af for krav fra religiøse fundamentalister.” Mikael Jalving:I selvcensurens Sverige.
En regulær folkevandring foregår over Middelhavet
– op gennem Europa til Norden
Af Torben Hansen, historiker
Antallet af arabiske og afrikanske indvandrere, der strømmer til Europa, slår alle rekorder. Siden nytår er 100.000 landet alene i Italien. Men også Grækenland modtager mængder af asylsøgere – især fra Syrien. Dette pres frembringer dyb uenighed mellem regeringerne og EU-kommissærerne og mellem regeringerne indbyrdes i flere EU-medlemslande.
Matteo Renzi, Italiens kommunistiske statsminister, appellerer til EU om økonomisk støtte til at modtage de illegale indvandrere. Regeringen i Rom placerer dem i kommunerne, der i flere tilfælde protesterer voldsomt på grund af de mange problemer, dette medfører. Spaniens borgerlige regering fører derimod en politik, der går i en helt anden retning end den, italienerne og kommissærerne i Bruxelles vælger.
Mellem 80 og 100 demonstranter. Skrivelse overleveret til den svenske ambassadør. Godt med radio og TV, taler og sange. Radio 24-7 er endda med på sejlturen. Der var de sædvanlige AFA’ fotografer, venstrefløjens Se & Hør. Næste stop Malmø. Næste igen, Häktet i Ystad. Park skal befinde sig på en åben kvindeafdeling, men han er jo fængslet i og af matriarkatet Sverige.
Ny bok av Julia Caesar: Landet som försvann. Politiskt inkorrekta krönikor.
Vad är ett land? Ett geografiskt område med gränser mot andra länder. En nation med ett antal invånare. Men ett land är också ett hem. En trygg plats som du delar med människor som liknar dig själv, som kommer ur samma kulturkrets och delar värderingar och sociala koder. Det land där vi föds formar oss in i en tillhörighet och gemenskap som lägger grunden för livsviktig trygghet och tillit. De utgör det kitt som håller landet och befolkningen samman. Tillsammans delar vi på plikter som att arbeta och betala skatt, men under ytan löper osynliga trådar i en värdegemenskap som vi kanske inte ens är medvetna om förrän vi konfronteras med helt andra värden.
Över hela världen söker sig människor till andra med samma etnicitet och kultur som de själva. Om man definierar Sverige som ett hem bryter definitionen samman. Sverige är inte längre ett hem utan ett djupt splittrat land, präglat av motsättningar och konflikter mellan olika etniska och religiösa grupper, mellan alltmer polariserade politiska åsiktsgrupperingar och mellan befolkning och elit.
Med massinvandring som medel genomför svenska politiker ett regelrätt befolkningsutbyte. Under den borgerliga alliansregeringens åtta år vid makten har 806 462 utlänningar fått uppehållsrätt eller uppehållstillstånd i Sverige. Nästan en miljon. Bara under första halvåret i år har 32 997 utlänningar fått uppehållstillstånd. Antalet utrikes födda i Sverige ökar 12,5 gånger mer än den svenskfödda befolkningen.
Lilla Sverige med 9,5 miljoner invånare tar emot flest asylsökande i hela Europa, inte bara per capita utan i absoluta tal. Hela asylsystemet har havererat. Men i valrörelsen inför riksdagsvalet den 14 september står statsminister Fredrik Reinfeldt på Norrmalmstorg i Stockholm och uppmanar svenska folket att öppna sina hjärtan. Det räcker inte att Sverige är Europamästare i asyl och som enda land ger alla syrier permanent uppehållstillstånd. För en humanitär stormakt krävs mer, mycket mer. Fredrik Reinfeldt vill utvidga asylhaveriet till nationell kollaps. De röd-gröna partierna med Stefan Löfven (s) i spetsen vill samma sak.
“Landet som försvann” är en samling politiska krönikor om ett kluvet land där allt fler ord blir onämnbara och tystnaden breder ut sig. Journalisten Julia Caesar (pseudonym), krönikör på Snaphanen och vald till en av Sveriges hundra viktigaste opinionsbildare 2013, tecknar ögonblicksbilder av Sverige under den turbulenta perioden mellan riksdagsvalen 2010 och 2014.
Ur förordet:
“Jag skulle skämmas för att kalla mig journalist om jag inte försökte ge mina läsare en så sann bild av verkligheten som möjligt. Dessutom har jag alldeles för starka band till de förfäder som har levt före mig för att kunna svika deras liv, arbete och drömmar. För mig är det viktigare att hedra dem och deras verk än att pressa in mig i en politiskt korrekt mall för att bli accepterad av den meningsbärande elit som en bit in på 2000-talet dominerar den offentliga debatten. Deras epok kommer inte att vara för evigt. Sanningen har en benägenhet att borra sig fram även i de mest osannolika sammanhang och vid tidpunkter då ingen trodde att det var möjligt.”
