Et kvæsthus er et sygehus. Kvæsthusbroen fra 1848 ligger 200 meter fra Nyhavn og 400 meter fra Kongens Nytorv. Den interimistiske strand er anlagt af Admiral Hotel, mens kvaesthusprojektet.dk bliver bygget i baggrunden. Tidligere blev Kvæsthusbroen anvendt som afgangs- og anløbsplads for passagerskibene til Aarhus, Aalborg, Oslo og Bornholm.
Det var dengang Frederiksstaden ikke var helt så hip som nu, det var Godfred Hartmanns bydel, hvor der var 300 meter fra herskablejlighederne i Bredgade til slummen i Borgergade og Adelgade. På københavnsk hedder det “Bregade” med det første ‘d’ stumt. Det var dengang forskellige bydele havde forskellige dialekter, hvor selv den lille verden var stor. Stanken af kul og petroleum kan jeg genkalde mig endnu. Fra Amalienborg til bordellerne og smugkroerne var der højst fem minutter, når kongen spadserede i kvarteret mødte han revl og krat.
Fra Kvæsthusbroen afgik også DFDS’s handelsflåde, jeg har selv gjort det med M.S. Petunia i 1969, da jeg sejlede Middelhavet rundt og blandt andet oplevede Beirut inden borgerkrigen, som den burde tage sig ud. Mellemøstens Paris ser ikke ud til at komme tilbage lige med det samme. Til søs reparerede jeg lønning den sommer.
Engang jeg boede nærmest på Ækvator, havde jeg feber. Det er en varm affære i 38 graders fugtig varme, når man ikke har air-conditioning. Jeg havde forladt denne verden, som man kan have, når man har høj feber. Det må være en god måde at dø på, når man er så helt ligeglad.
I baggrunden akkompagnerede Mahlers 4 og 5 mine febrile drømme om kølighed, jeg svævede over kølige grønne skove i Europa, som jeg savnede. Det er længe siden, og der er noget musik man har hørt så tit, at man må høre det i andre versioner for at høre det på ny. Mahlers Adagietto gør sig så godt i transskription for kor, at det er en fornyer for ørerne. Jeg skrev lidt om Mahler og Visconti for to år siden. Prøv at spring billederne over selvom de er gode.
Mahler Adagietto – The Accentus Chamber Choir



