Jeg nævnte en passant nedenfor de tusindvis af svenskere, der har forladt de mest indvandringsbelastede svenske byer. Der er enkelt avis artikler om dem, men det er ikke svært at finde personlige beretninger på nettet om, hvorfor denne eller hin forlod Gøteborg eller Stockholm. For allerede 12 år siden havde Sydsvenskan artiklerne Malmöbor flyttar bort från invandrarna, Så tycker utflyttarna om invandrare, med ærlige svar på en kommunal enquete. De er nu fjernet af avisen, men man kan i en anden stadig læse Rekordstor flyttström från Malmö, 18.000 personer var det det år, hvad der er meget for en lidt større provinsby.
Da jeg så denne rapport fra Tunnelebanen i Stockholm, kom jeg til at tænke på en ven, der har en gammel veninde i på Södermalm i Stockholm, en professor, jeg selv kun kender fra pressen. Fordi hun ikke længere tør tage Tunnelbanen, er hun nu flyttet udenfor byen, så hun kan bile til arbejde. Hun er én af antagelig flere hundredetusinde svenskere, og der findes ikke noget pænere udtryk end internt fordrevne for dem. Videoen indeholder tre episoder fra Tunnelbanen.
Dette år kender jeg to, der vil forlade Malmø, og en der har gjort det. Den ene var egentlig for ubemidlet og syg til at flygte fra sit kvarter, men det lykkedes hende tilsidst. Hun flygtede ikke af diffus angst, men fra konkret chikane og trusler fra indvandrere. Tilbage bliver de mest underprivilligerede, det er hvad den svenske, sociale solidaritet går ud på i virkeligheden: Bunden tager skraldet, truslerne, bomberne, skyderierne. At de endnu ikke har rejst sig voldsomt imod det, betyder ikke, at de aldrig vil gøre det. Så må deres Gud beskytte politikere og journalister, for andre vil ikke gøre det.
40 jihadister har kommit hem till Sverige från Syrien
Den 27 maj gav Säkerhetspolisen nya siffror på hur många man antar har rest till Syrien för att kriga med grupper inspirerade av al-Qaida. “Runt 80”, berättade Säpochefen Anders Thornberg i en stor intervju med Reuters. För första gången gav också Säpo en uppskattning av antalet döda jihadister från Sverige. “Omkring 20” hette det i samma intervju.
Idag kompletterade Säkerhetspolisen uppgifterna med en artikel skriven av analyschefen på kontraterrorismenheten Jonathan Peste, “Reflektioner om al-Qaidainspirerat resande till Syrien”. Här kommer det verkliga bombnedslaget, om uttrycket ursäktas, till nyhet:
“Minst 80 personer har rest till Syrien och anslutit sig till al-Qaidainspirerade grupper för att strida. Drygt hälften av dessa har återvänt till Sverige …”
Givet historiken från tidigare jihadistiska konfliktzoner kan vi förvänta oss att några av Syrienresenärerna kommer begå, eller försöka begå, terroristbrott på hemmaplan. Den norske forskaren Thomas Hegghammers beräkningar ger vid handen att i snitt en av nio jihadresenärer blir inblandade i terrorplotter efter hemkomsten. Frågan är inte om, utan när. Per Gudmundsson
“The End of the Humanitarian Superpower”
Den trods alt delvist anerkendte Merit Wager,der har en særlig ekspertise på området, skriver en sammenfatning af den svenske situation. Det er åbenlyst, at den hidtidige svenske såkaldte asylpolitik og andre samfundsfunktioner nærmer sig et bredspektret systemkollaps. Det spændende i dette valgår er, om svenske vælgere vil være nådige og gå ind og stoppe medier og politikere fra at foranstalte den endelige katastrofe. Selv er de uden for pædagogisk rækkevidde for enkle fakta, som en del svenskere har set komme i over tyve år.
Ved dette valg, burde den svenske presse fortælle læserne, at de nu er nået til det stadium, hvor det gælder om at redde det af landet, der reddes kan. Det gør den naturligvis ikke. Den opfordrer til tvang over for kommuner, der ikke tager ansvar dvs. “flygtninge” nok. Merit Wager giver en kort opsummering af situationen på engelsk:
************
Under the above headline I will write about Sweden as one of the countries in the EU that receives the most asylum seekers.
“Sweden is a humanitarian superpower.”
Carl Bildt, Foreign Minister, Sweden
Sweden, a small country of only 9,5 million people, is the second largest receiver of asylum seekers in the EU (54.259 in 2013). Only Germany, with a population of 82 million, receives more asylum seekers than Sweden (109.580 in 2013).
Because of the vast number of asylum seekers in Sweden, with and without reasons for applying for protection, the possibilities of investigating who they really are, where they come from and why they come, are limited. Approximately 92 per cent do not show correct identification documents, or any identification documents at all… It is a great strain on a small country to support and find housing for so many people (and subsequently also their relatives).
A concerned citizen tells of a “asylum accommodation from hell”:
“At an information meeting with the Swedish Migration Board in our little village with a population of 800 people, we were told that we will have to accept to take in between 50 and 100 new asylum seekers, totalling a number of asylum seekers between 200 and 400, including those who have arrived earlier. A comparison shows that it would be as if the city of Stockholm, at short notice and with no time for preparations and no resources, would receive between 20,625 and 165,000 asylum seekers.






