The average Dutch household could be better off by over €9,800 a year [73.182,07 DKK] and national income will grow by more than €1.5 trillion if Holland leaves the European Union, according to a study.
Research by the British Capital Economics research group into “Nexit” – a potential exit by Holland – found that the country could benefit significantly over the next two decades if it were to swap the EU and the euro for a status similar to Switzerland or Norway.
Man skulle ikke tro, Sverige havde bevilliget 1 640 978 mio opholdtilladelser og mangler boliger, arbejde og endda pladser til 5.300 asylsøgere om måneden. Life is jolly good at Migrationverket. Deres nye You Tube kanal på mange sprog, er pædagogik på eksport og et land på udsalg (rea) i en industriel skala. Som jeg skrev, landets ledere er blevet psykotiske, og befolkningen er lammet af det fra Medicinsk Kompendium bekendte “uppgivenhetssyndrom”.. Sverige vil blive, og er det allerede med jævne mellemrum, en sikkerhedstrussel for sine naboer. Danske og norske politikere kan dukke sig, men de vil blive røget ud af deres huller af begivenhederne før eller siden.
Sweden: “I felt like I was interviewing dissidents in China again”
The Englishman Iain Channing returns to Sweden, the country he lived in during the 1980s. What has happened to the safe and well ordered country that was so admired throughout the world? Do people really appreciate the politicians’ radical experiment in social engineering? And what about Malmö – Sweden’s preeminent test tube? Here is Channing’s report – the second of three.
“And if you tell people that you have voted for the Sweden Democrats, they will call you racist. And so everybody …” he said no more, but made a zipping motion, moving his hand across his mouth. “Everybody thinks the same about this, but nobody dares say anything. Swedes, you know, do not like to be judged.” I felt like I was interviewing dissidents in China again.
“Why don’t Swedes simply vote for the Sweden Democrats and not tell anybody?” “I don’t know. Sorry, I don’t read much. I don’t understand this mång- mång- stuff (multi- multi- stuff—he couldn’t remember the word “multicultural,” mångfaldig). I just know it has gone too far. Do you have the same problem in your country?”. “Yes. Pretty much.”
I asked him if he had thought of emigrating, trying his luck elsewhere. “Oh yes, many times. To America or Canada. But I wouldn’t go unless there was something already fixed up in advance. If I went would they give me social contributions when I got there?” “I doubt it.” Kebabland – Part 2 Lukewarm feelings for Sweden, Iain Channing
“Hier stehe ich, ich kann nicht anders”
Islam continues to grow in power and influence across Europe. But at a recent concert in Speyer Germany, 25 kilometers south of Worms, one Christian woman decided to stand up to it. “DITIB: The Armed Man: A Mass for Peace” by Welsh composer Karl Jenkins was supposed to be an interfaith event to bring Christianity and Islam together.
But when the Muslim imam began his call to prayer during the concert, he was interrupted by a small woman in the balcony proclaiming that “Jesus Christ alone is Lord of Germany,” and shouting, “I break this curse.” She also invoked the name of Martin Luther and warned the audience that what was happening was “a lie.” The video went viral.‘Brave German Woman’ Rebukes Islam’s Lie –Soeren Kern: Germany Aiming to Become More Muslim Friendly
“I love his music, and I love the fact that he is such a brave, talented man. He became involved in the Russian Orthodox church at a time when that was dangerous, and for the last 20 years he has written religious music for ensembles that might have existed in the middle ages. He’s completely out of step with the zeitgeist and yet he’s enormously popular, which is so inspiring. His music fulfils a deep human need that has nothing to do with fashion.”Steve Reich: The Reich stuff
The Trisagion (Greek: Τρισάγιον “Thrice Holy”), sometimes called by its opening line Agios O Theos or by the Latin Tersanctus, is a standard hymn of the Divine Liturgy in most of the Eastern Orthodox, Oriental Orthodox and Eastern Catholic churches. The hymn is of great antiquity, and perhaps much older than the event assigned by the Greek Menology as connected to its origin.
The tradition recounts that during the reign of Theodosius II (408-450), Constantinople was shaken by a violent earthquake, 24 September, and that whilst the people, the emperor and the Patriarch Proclus of Constantinople (434-446) were praying for heavenly assistance, a child was suddenly lifted into midair, to whom all cried out Kyrie eleison (‘Lord, have mercy’). The child was then seen to descend again to the earth, and in a loud voice he exhorted the people to pray : Holy God, Holy Strong, Holy Immortal, have mercy on us.’ After giving this exhortation, the child reposed. Trisagion
(kilk foto f. helskærm) – Da jeg forsinket af et møde kom forbi de pæne Radikales partikontor i den pæne gade over for Kogens Have kl 18, var facaden renset for venstreuatonom-SF-grafitti, men jeg så, at facaden skulle have været rød. Glasskårene var fejet op, men det kan da ikke udelukkes, at ‘aktivister’ giver mig en ny fotolejlighed.
Jeg går overhovedet ikke ind for angreb på personer eller ejendom, men det er jo urkomisk hykleri at se de Radikale ømme sig hysterisk over hærværk og hetz, der har ramt utallige andre med andre synspunkter. Hvorfor tror De Radikale, at Dansk Folkepartis lokalkontor ligger på det terrorsikrede Christiansborg, hvor det ikke kan angribes af….ahømmm, aktivister? Lad os nøjes med at kalde det en ‘en poetisk retfærdighed’, at nogle på venstrefløjen angriber deres partikontor i disse tider hvor Rikke Hvilshøj, Morten Uhrskov, Kurt Westergaard og Lars Hedegaard skal opleve politisk chikane og det, der er værre. SF og de Radikale har smagt deres egen anstændighedsmedicin, quelle horreur.
Den usvigeligt nævenyttige Margrete Auken er oprørt og forstår godt sin datters karrieretræk. “Forfærdelige svinestreger over for hende”. Det gør vi andre også: Hun vil ikke være præst, hun vil være professionel politiker, og hun kan ikke vente til SF bliver regeringsmodent igen om 50 år, for da er Ida Auken 86 år gammel. Lad dog barnet, Margrete! Ro på, hun kravler, hun er allerede EU- og erhvervsordfører for Radikale.
Nu er socialdemokraterne ikke den sikre karrierevej, det var for bare 15 år siden, så det kan da ikke udelukkes at Astrid Krag og Auken junior er DF’ere om ti år. Socialdemokraterne har brug for revl og krat, ‘strandgods’ ville være ordet, og det har de fået. Ole Sohn har nok foretaget sit sidste strategiske træk, kommunisten Sohn ender som den velhavende, agtede, ældre statsmand. Kan man bebrejde mig, jeg i det store hele ikke kan døje politikere, og surfer væk så snart én dukker op på kanalen? Claes Kastholm har også set karrierepolitikere nok, til at genkende opportunister uden substans: Den søde Kløe:
Da Astrid Krag kandiderede til formandsposten i SF efter Villy Søvndal, erklærede hun, at hun brændte for SF. I dag, 15 måneder senere, erklærer hun, at hun brænder for Socialdemokratiet…. Da Ida Auken var medlem af Thorning-regeringen, erklærede hun ved enhver given lejlighed, at hendes mål i tilværelsen var at føre SF-politik ud i livet. Nu, nogle døgn efter at SF er trådt ud af regeringen, erklærer hun, at hun har værdier til fælles med Det Radikale Venstre…… Astrid Krag og Ida Auken har tre ting til fælles: De har en umættelig trang til at belære andre om, hvordan de bør leve. Den anden er en ustyrlig længsel efter magtens søde kløen. Og den tredje er, at de har indset, at skal det nogensinde klø igen, så må de finde nogle partier, der ikke er dødens pølse for magtstræbere. I daglig tale hedder den slags banal opportunisme og levebrødspolitik. Når der er tale om kvinder fra den finere del af venstrefløjen, hedder det ny erkendelse
1. The EU Promotes Crime and Instability
2. The EU Weakens Europe’s Cultural Defenses
3. The EU Promotes a Bloated Bureaucracy
4. Excessive Regulation and Centralization is bad for Freedom and for Prosperity
5. The Lack of a Real Separation of Powers in the EU Invites Abuse of Power
6. The Lack of Transparency Leaves the EU Vulnerable to Hostile Infiltration
7. The EU Leads to Less Freedom of Speech
8. The EU Fails to Consult its Citizens and Insults Them When Doing So
9. The EU Undermines Political Legitimacy and Connections between Rulers and the Ruled
10. The EU Spreads a Culture of Lies and Corruption
The European Union (EU) is not good for prosperity in Europe. Perhaps it would have been so if it had remained a free trade zone, as it was first claimed to be. However, the bloated and excessively centralized bureaucracy of the EU today is clearly harmful to ordinary Europeans. It is nonsense to believe that this ramshackle, top-heavy Frankenstein monster is going to make Europe more competitive.
As I warned in 2008, the EU does not protect the peace in Europe. On the contrary, it undermines stability in the continent by dismantling border controls at a time of the greatest population movements in human history. Many immigrants come from unstable countries whose instability spills over to European states. Through its senseless immigration policies, the EU may become partially responsible for triggering internal conflicts in several European countries. It may be remembered as the “peace project” which brought war to Europe again.
The European Union has created a borderless region from Greece to France and from Portugal to Finland, yet the citizens of these countries still pay most of their taxes to nation states whose borders are no longer upheld. It is ridiculous to pay up to half of your income to an entity that no longer controls its own territory or legislation. Unless national borders are re-established, the citizens of EU member states no longer have any obligation at all to pay taxes.
EUSSRThe EU promotes a ridiculous amount of laws and regulations, yet street crime goes largely unpunished. Laws are used to punish law-abiding citizens while real criminals rule the streets, although this flaw is admittedly shared with many national governments. European authorities make a mockery out of the social contract every single day as they fail to uphold law and order.
In Scandinavia, the cultural critic and columnist Kasper Støvring published a book in early 2014 making many of the same arguments: The EU does not promote “peace” in Europe. On the contrary, it could be sowing the seeds of future conflicts by systematically breaking down dozens of European nation-states at the same time. The open borders through its Schengen Agreement and the legal and illegal mass migration promoted by the EU’s policies are particularly dangerous.
What has changed since 2008? Nothing. At least, nothing positive. If anything, the problems are worse today than they were some years ago.
Frankrig har med sine tidligere kolonier og engagement i tredieverdenslande tidligt oplevet indvandringen i en større skala, end vi kender i Danmark. Af landets 65 millioner indbyggere menes over 6 millioner at være muslimer, der fortrinsvist har bosat sig i forstædernes store boligkomplekser. Den 35-årige historiker Gérald Pichon, der i en årrække har boet i sådanne boligområder, beskriver i bogen Hvide svin! hvordan dette nye Frankrig opleves af den oprindelige befolkning.
Kommissær Lucienne Bui Trong fra det franske efterretningsvæsen har ud fra studier af volden i byer anført, at 85% af gerningsmændene stammer fra Maghreb-landene. Ofrene for vold, voldtægter, pengeafpresninger og bilafbrændinger er fortrinsvist hvide, fortæller stifteren af SOS Racisme, Julien Dray.
Når franskmænd bliver bestjålet af indvandrere, er der oftest ikke tale om berigelseskriminalitet, der sker af sociale årsager, sådan som fornægtere af den anti-hvide racisme mener. Det er ikke offerets smartphone eller mærketøj, som gerningsmanden går efter. Det er ydmygelsen af offeret, der motiverer gerningsmanden, når han udviser sin dominansadfærd. Ydmygelsen af et folk er særlig effektfuld, når man voldtager dets kvinder. (“tournante” som forekommer i videoen = gruppevoldtægt, at tage tur, at skiftes.) Kirsten Valeur: ”De kalder os hvide svin” (Pichons bog SALE BLANC ! Chronique d’une haine qui n’existe pas er oversat til dansk og kan købes her)
Vore det val idag och lärarna fick bestämma så skulle vänsterblocket med S, MP och V ha en tydlig segervittring. Hela 40,2 procent av lärarna säger att de definitivt skulle rösta på dagens opposition mot 18,7 procent för sittande regering. Det visar Orvesto Konsuments nya siffror som Lärarnas tidning har tagit del av.
Av lärarna i undersökningen har 12,2 procent uppgivit att de definitivt skulle lägga sin röst på Miljöpartiet mot 8 procent i övriga befolkningen. Samtidigt är MP det parti med störst andel potentiella väljare bland lärarna. 37,1 procent anger att de kanske skulle välja Miljöpartiet om det vore val idag. Motsvarande siffra för Socialdemokraterna är 33,5 procent.
Sverigedemokraterna har däremot betydligt sämre stöd bland lärarna. Bara 3 procent svarar att de definitivt skulle välja SD mot 6 procent av samtliga väljare. Hela 63,8 procent av lärarna markerar också att de aldrig skulle kunna tänka sig att rösta på SD. I resten av befolkningen är det 48,2 procent som anger att de aldrig skulle rösta på SD. Det största regeringspartiet, Moderaterna, har också ett svagare stöd bland lärarna med 9,3 procent mot 14,6 procent för resten av befolkningen.Lärarnas Nyheter: Vänstern vinner valet om lärarna får bestämma
Skolelærere og journalister er langt til venstre for resten af befolkningen. At det ikke skulle præge deres undervisning og journalistik, holder ikke for en nærmere prøvning. Selv gode mennesker er kun mennesker. Hvorfor de er røde, har jeg ingen anelse om. Mine egne skolelærere var det ikke. Jeg havde en historielærer, som sad i Borgerrepræsentationen for SF, men vidste vi det ikke i forvejen, ville vi aldrig have gættet det, og sådan bør det være. I Sverige stemmer over en halv million skoleelever i skolevalg af pædagogiske grunde. det mener jeg, er en politiserende uskik. En uddannelse i demokrati skal ikke være andet end indirekte via viden om verden. Demokratiske, rettænkende og lykkelige børn er ikke statens eller pædagogers anliggende – eller burde ikke være.
Venstrefløjen i Europa sidder således på centrale fag i meningsdannelsen, når den alligevel står svagt med kurs mod det værre, kan tolkes på flere måder. F.eks. at journalistik og undervisning har en ringere påvirkende effekt end antaget af journalister og skolelærere, eller hvis man vil være urimeligt venlig, at de røde lærere og journalister er 110 % saglige og objektive. Se også Erik Meier Carlsen om venstrefløjen i Europa: Moralismens nederlag. Skolelærere er dog for ingenting at regne imod indvandrere. Man kunne sige, at de kristelige sosser kunne have sparet sig pinlighederne:
VÆLGERANALYSE: Positionen som landets største arbejderparti tilhører ikke længere hverken V eller S. Dansk Folkeparti er nu størst blandt de eftertragtede arbejdervælgere, viser professor Risbjergs nye vælgeranalyse.
DF fik 18,0 pct. af arbejdernes stemmer ved folketingsvalget i 2011, men nu står partiet til at få hele 26,7 pct. blandt arbejderne. Dermed overgår DF akkurat både Socialdemokratiet (24,6 pct.) og Venstre (24,1 pct.) som arbejderparti.
“Dansk Folkeparti har med kritik af Socialdemokratiets velfærdspolitik fået større tilslutning fra traditionelle socialdemokratiske kernevælgere som arbejdere, lavere funktionærer og arbejdsløse, og DF truer dermed i stigende grad Socialdemokratiets traditionelle rolle i dansk politik,” siger Søren Risbjerg Thomsen. DF har altid stået stærkere blandt arbejderne, end blandt det samlede vælgerkorps. Men det er første gang nogensinde, at DF er det største arbejderparti i Risbjergs vælgeranalyser. Altinget.
Ett år: ”Alle kan tilgis, bare ikke meg”
I dag er ettårs dagen for attentatet mot redaktør, forfatter og historiker Lars Hedegaard. Et attentat norsk media har viet svært lite oppmerksomhet, det til tross for at det skjedde i vår tidligere hovedstad København, og til tross for at alt tyder på at det var et angrep på oss alle: på vår sivilisasjon – vår ånd. Hedegaard mistet det frie livet. Det gjør vondt. Også for de som evner å ta innover seg det nye Europa.
Det var noen ord som falt i København i fjor som jeg aldri kommer til å glemme. Jeg hørte dem selv, for jeg var så heldig å ha anledning til å være til stede da Lars Hedegaard for første gang etter attentatet møtte offentligheten – vel og merke i et barrikadert Folketing. Han sa:
Jeg savner familien min og vennene mine. De kan ikke besøke meg, og jeg kan ikke besøke dem. Jeg savner å sitte sammen med venner og diskutere politikk og samfunn. Jeg savner å gå tur på stranden og tur i skogen. Jeg vet ikke hvor jeg skal bo i fremtiden. Jeg får ikke tilbake et alminnelig liv.
Det ku’ de virkelig, politisk teaterinstruktion af blivende værdi:
Though dressed up as an ancient Greek tradition, the torch relay ceremony was originally designed to further Hitler’s nationalist propaganda……. Still, watching today’s torch-lighting ceremony, you can discern the faint echoes of that first ceremony 76 years ago: the costumes, the careful orchestration, the iron and the flame, the evocations of an ancient tradition that is in fact quite modern. For all of Hitler’s legacies we’ve excised from the world, this seems to be contribution one we’re comfortable maintaining. The Nazi Origins of the Olympic Flame Relay
Michael Coren puts Vladmir Putin and the Sochi Olympics in perspective, comparing 2014 to 1936. A TALE OF TWO OYMPICS. 13 procent af kvinderne bliver ikke mishandlet…
Selv for et muslimsk land er tallene for mishandling af kvinder i Bangladesh ganske imponerende. I det sammenligningsvis civilliserede Tyrkiet bliver trods alt ‘kun’ fyrre procent af kvinderne mishandlet. De fleste drab og mishandlinger bliver selvfølgelig ikke anmeldt, men de anmeldte drejer sig i rækkefølge efter antal om: voldtægt, mord, ‘stalking’ og afledt død. medgiftmord og selvmord. Der bor 150 millioner stakler i dette kvindemareridt på et areal lidt større end Grækenlands.
Her var lidt for en frisk europæisk feminist, hvis de ikke havde så travlt med at hive voldsmændene ind i deres lande og gøre dem til statsborgere. Noget mere etnocentrisk, navlepillende og provinsielt end feminismen, har Vesten svært ved at fremvise. 150 millioner? For 14 år siden tog Bangladesh’ præsident Vestens politiske, ikke mindst kvindelige idioter i ed, da hun om fordoblingen af landets befolkning fra år 2000 til 2050 sagde
“We’ll send them to America. Globalisation will take that problem away, as you free up all factors of production, also labour. There’ll be free movement, country to country. Globalisation in its purest form should not have any boundaries, so small countries with big populations should be able to send population to countries with big boundaries and small populations.”
About 87 per cent of Bangladeshi married women are abused by their husband, this according to a nation-wide study conducted by the government that involved a sample of 12,600 women. Only 8 per cent of respondents said that they were never abused by their partner.
The survey found that domestic violence is present in most Bangladeshi households. Last year, 77 per cent of respondents admitted that they had been abused. Of these, 50 per cent had sustained serious injuries, but one in three women refused to go to hospital for fear of retaliation by the husband. Although not as prevalent, the problem also affects Catholic women. In Bangladesh, 87 per cent of women victims of domestic violence
Lone Nørgaard: Journalisters skæve verdensbillede
Alt for mange journalister er paradoksalt nok det stik modsatte af vagthunde: De er demokratiets fjender.
Det er en kendsgerning, at DR er i frit fald. Kritikken kommer mange steder fra og går dels på det populistiske programknæfald i knopskydende kanaler, dels på det endimensionale verdensbillede, som et stort flertal af DR-journalister bekender sig til.
Skyklapperspektivet gælder også for det i egen selvforståelse intellektuelle flagskib “Deadline” på DR2, og det gælder for en række radioudsendelser på P1, der ikke forspilder nogen lejlighed til at promovere sig som den “kloge kanal”.
Med programmer som “P1morgen”, “Europa lige nu” og “Orientering” kan man næsten altid være sikker på, at modstanderen/ fjenden er de mennesker, som sætter spørgsmålstegn ved:
1. Den menneskeskabte andel i klima-og miljøforandringer, 2. EU, herunder asyl- og socialpolitikken skubbet frem af en aktivistisk domstol, 3. FN (et organ i dag domineret af muslimske/ afrikanske lande), 4. Israel som skurken i Palæstina-konflikten, 5. Indvandring fra tredjeverdenslande, 6. Ligestilling og det moderløse samfund, 7. Vuggestuer og omfattende institutionalisering, 8. Den rummelige folkeskole, 9. Socialkonstruktivisme, 10. Romaer og asylsøgere som pr. definition er ofre, 11. Nedgøringen af Danmark som et (kultur) kristent land, 12. Modersmålsundervisning (f. eks. tyrkisk, arabisk), 13. At fattigdommen i tredjeverdenslande skyldes vestlig imperialisme og ikke en ukontrolleret befolkningsvækst, korrupte (politiske) ledere og analfabetisme, se videre på Document.no.
De her folk kan kun stoppes af en befolkningsmajoritet, et statskup eller en statsbankerot, ikke af ti eller tyve procent Sverigedemokrater. Svenskerne er passagerer på et skib, hvor kaptajnen, overstyrmanden og hele officersmessen er blevet psykotiske.
Når jeg hører Billström eller Reinfeldt, kommer jeg til at tænke på slagskibet Bismarck, Kriegsmarinens eget Titanic. Det havde rigtig nok sin kaptajn Günther Lütjens, men da en torpedo ramte dets to ror 1000 kilometer vest for Brest, kunne det kun sejle 15 grader til styrbord i en cirkel, og var således dødsdømt mange timer inden det faktisk blev sænket. Sådan lyder Billström, 15 graders, træt tomgang. ‘ A sitting duck’ ingen kan have ondt af, men hans 15 tommer kanoner er stadig intakte og kan skade Sverige. Når han er væk, sidder der en sosse-and og siger de samme klicheer.
Det er iøvrigt barokt, at “de borgerlige” lover fortsat indtag af røde stemmer, men det er ligegyldigt hvad de lover, for de taber valget til de røde, som også lover fortsat masseindvandring hvilket kan betyde, at vi aldrig ser en “borgerlig” regering i Sverige igen. Hvilket ubærligt savn.
Man noterer den nye sproglige forskydning: “Sverige är ett land byggt på migration,” som er noget af en tilsnigelse. Sverige er tværtimod en nation, som er i færd med at blive opløst af migration. Det svenske folk er på vej til at blive alle og ingen.
Den såkaldte debat, der foregår om det – forleden f.eks. P 1 Hur mycket rasism tål Sverige?, som skulle have heddet “Hvor megen indvandret ødelæggelse tåler Sverige?” – er en politisk kamp om at fortolke masseindvandringen historisk, der svarer til at efterevaluere D-Dag i 1984. Den er en irrelevant placebomedicin og holdningsmassage til et etableret faktum, som kan interessere historikere, men ikke borgere i et demokrati, som skal forestille at have indflydelse på fremtiden.
Jeg stod af efter tyve minutters kakafoni af forskelllige offergruppers klynk og skænderier og Alexandra Pascalidou’s imbecilitet. Svensk debat interesserer mig mindre og mindre, de nøgne facts så meget desto mere. Multikultitoget forlod perronen for 40 år siden, det kører stadig 200 km/t og det har intet bakgear. Alle kom med, også de der ikke ville. Nogle indfødte overvejer ikke helt overraskende, om det er nu de skal forlade landet.
Sverige är ett land byggt på migration. För Nya Moderaterna är det viktigt att Sverige även i framtiden ska fortsätta vara en fristad för dem som flyr undan krig och förföljelse. Vi ska också bereda människor möjlighet att komma till vårt land för att arbeta för att skapa sig en bättre framtid. Med fler invånare blir vi också fler som kan vara med och bidra till tillväxt och vår gemensamma välfärd.
Det är viktigt att inte stänga gränserna bara för att det i dagsläget råder en ekonomiskt svår situation i Europa. Nya Moderaterna vill värna öppenheten, och samtidigt tydliggöra de rättigheter och skyldigheter som finns för de människor som kommer till Sverige. Därför ska vi fortsätta skapa en migrations- och integrationspolitik som fokuserar på arbetslinjen. ETT ÖPPET SVERIGE – FÖRSLAG FÖR INTEGRATION OCH MOT DISKRIMINERING
Brits who fight in Syria face life in jail
Den danske regering lurepasser og deler ministerpensioner ud. Hvem skal dø når mangfoldigheden kommer ‘home to roost’?
British citizens who leave the country to join the war in Syria will be prosecuted and could be imprisoned for life, a Crown Prosecution Service chief warned today. Sue Hemming, head of counter-terrorism at the CPS, said even ‘freedom fighters’ who wanted to defeat ‘loathsome’ dictators such as president Bashar Assad would be dealt with ‘robustly’ when they returned to the UK.
She said that Britons who go abroad to study at terror training camps were breaking the law and would face charges, saying some could be prosecuted even before they’d left Britain if there was evidence that they were planning to fight.
Last month at least 16 people were arrested on suspicion of terror offences after travelling between Syria and the UK, compared to 24 in the whole of 2013. Ms Hemming told the London Evening Standard: ‘In three of the cases that we are prosecuting we allege that they have travelled there, got themselves involved in training and come back again.’
She said that three of the cases involved Britons attending training in rebel training camps, and in one of those cases, the CPS will allege that the Briton was going to join al-Nusra, a Syrian rebel group linked to al Qaeda. Ms Hemming said that under Section 5 of the Terrorism Act 2006, which bans acts preparatory to terrorism and assisting person in such activities, the maximum penalty is life. EXCLUSIVE: Brits who fight in Syria face life in jail, Report: More than 75,000 Foreign Nationals Fight in Syria
Hedegaard: “Alle kan tilgives, bare ikke mig”
BT havde søndag, sikkert i anledningen af etårsdagen for attentatforsøget på onsdag, hele otte sider om og med Lars Hedegaard. Ser man bort fra lagkager og rådne æg, samt attentatet på J.B.S. Estrup i 1885 og på Kurt Westergaard i 2010 er det virkelig småt med politiske attentater i nyere Danmarkshistorie, men man må da sige at såkaldt toneangivende kredse forbavsende hurtigt har vænnet sig til tingenes nye tilstand.
Så smertefrit var det næppe gået, hvis de svenske amatørterrorister med Munir Awad i spidsen havde fået udryddet større dele af Politikens redaktion i december 2009. Sådan lever vi alle fra tilfældighed til tilfældighed i det åbne, mangfoldige Europa. Jeg har set Villy Søvndal og Anette Wilhelmsen alene uden PET folk på gaden, men hvis de tror, at trusler på livet aldrig kan overgå dem, må man minde dem om hvad der sket i Sverige for 11 og 28 år siden. Intet kan ikke tænkes.
Alle der kender sagen og Hedegaard jeg har talt med, er fulde af lovord over for BT’s interview, som ikke bare er grundigt men også indeholder en hel del, som ikke er sagt før. BT har et videointerview online, og HRS i Norge omtaler interviewet.
