Ikke en dag uden lidt religionsdialog. Jeg har gemt en kopi. Imamer kan sige hvad som helst på You Tube, man ved jo, de ikke kan gøre for det, men en rigtig kardinal? Man kan høre hele talen her på Frankfurter Allgemeine Zeitung fra minut 88.

“En katolsk familie erstatter for mig tre muslimske familier”.

Med denne ytring over over for medlemmer af en konservativ bevægelse har Kölns kardinal Joachim Meisner sørget for opstandelse blandt muslimer. Også regeringen har reageret med forfærdelse. Den 24 januar sagde kardinalen dette til den katolske bevægelse “Neokatechumenalen Weges. Kardinal Meisner henviste til muslimernes overflod af børn. En videooptagelse af begivenheden i Köln Maternushaus dokumenterer det på internettet.

Bekir Alboga fra den tyrkisk-islamiske Union DITIB siger til Kölner Stadt- Anzeiger, at han er målløs. “Forestil dig, at en muslimsk imam i en lignende situation formulerede sådan en sætning, samfundet ville være i oprør.” Formanden for Zentralrats der Muslime Aiman ​​Mazyek mistænker at kardinalen’ med disse Zarrazin-lignende udtalelser om muslimer vil sikre sig en folkelig afgang. Forbundsregeringen integrationskommissær, viceminister Aydan Özoguz (SPD) , mener der er tale om ” en gejstligs personlige opfattelse som jeg hverken forstår eller vil kommentere.” Muslime entsetzt über Kardinal Meisner (Snaphanens oversættelse)

The useful idiots shall overcome

Until Pete Seeger’s death at 94 last night, he was perhaps the last man alive to say that he supported Hitler, Stalin, and Ho Chi Minh. That’s quite the totalitarian trifecta.

“He [Ho Chi Minh] educated all the people, he demonstrated to the world: If a man will stand for his own land, he’s got the strength of 10.”…

[In] August 1939 Hitler and Stalin signed a pact and became allies. Overnight the communists took a 180-degree turn and became advocates of peace, arguing that Nazi Germany, which the USSR had opposed before 1939, was a benign power, and that the only threat to the world came from imperial Britain and FDR’s America, which was on the verge of fascism. Those who wanted to intervene against Hitler were servants of Republic Steel and the oil cartels. In the “John Doe” album, Mr. Seeger accused FDR of being a warmongering fascist working for J.P. Morgan.

The film does not tell us what happened in 1941, when — two months after “John Doe” was released — Hitler broke his pact with Stalin and invaded the Soviet Union. As good communists, Mr. Seeger and his Almanac comrades withdrew the album from circulation, and asked those who had bought copies to return them.

For years, Mr. Seeger used to sing a song with a Yiddish group called “Hey Zhankoye,” which helped spread the fiction that Stalin’s USSR freed the Russian Jews by establishing Jewish collective farms in the Crimea. Singing such a song at the same time as Stalin was planning the obliteration of Soviet Jewry was disgraceful.

Seeger preached non- violence and considered himself a man of peace yet he aped the party line for a murderous totalitarian ideology. In the end that makes him a hypocrite. Seeger and his comrades on the Old Left and many in the New Left too, were what Lenin called useful idiots. Pete Seeger’s Totalitarian Trifecta

Om at imødegå Sharia-krav

Nu denne bla. handler om halalmad, er det passende at henvis til nogle kendsgerninger, de fleste ikke kender til.Halal er sharia, men også særskat på ikke muslimer – og en milliardindustri i hurtig vækst.

Fortsæt med at læse ““En katolsk familie erstatter tre muslimske familier””

Muhammedkriser er nu så almindelige, at den enkelte ikke får større presseopmærksomhed. Scenografien er grundlæggende den samme i alle. Denne begyndte med nogle T-shirts med figurerne fra Jesus & Mo tegneserien for ti dage siden, en muslim fra Quilliam der tweeter dem videre, de obligatoriske dødstrusler, X-antal fornærmede engelske muslimer ‘You can not go around… promoting offensive cartoons’ og Channel Four som hele fire gange lader Jesus hoved stå frit men pixellerer Muhammeds i dette ene indslag.

Der er intet nyt fra Muhammedkrisefronten før den dag M-kriser koster 100 menneskeliv i Europa, ligesom de gør i de muslimske parodier på samfund, vores politikere henter Europas fremtid fra. Intet har ændret sig siden 2006, islam har ikke ændret sig i 1400 år, den handler ikke om dialog eller forhandling, den handler om dominans, som lige for tiden og i minoritet finder sit udtryk i fornærmelse. I majoritet ved alle, der ikke er politikere, hvad islam drejer sig om. Men det er intet vi danskere ikke kan ændre på én generation. Channel 4 har ladet sig dominere til at pixellere Muhammed, og vatnissen Nick Clegg vil lade sig dominere af islam i en ‘forhandling’ morgen.

Miljøpartiet ramt af….Miljøpartiet

“Vi kan ikke sige noget overhovedet uden at blive kaldt racister”, siger den fortvivlede Anna Ragnar fra Miljøpariet i Haninge. Vi med lidt retfærdighedssans lo dagen igang. Når man har brugt 30 år på at kalde andre racister, er det kun passende at det kommer tilbage til ens nydelighed selv i form af den halvsorte rejsende i fornærmelse Mikael Trolin, der har været medlem af så mange partier, at selv en miljøpartist skulle kunne sige sig selv, han er en smerte i røven. Hans nigerianske far synes at være blevet hans egentlige identitet og karrierevej. Havde han ikke haft sin far og sit partishopperi, havde han været en ren föredetting, skønt han i udgangspunktet er prins og en svensk Obama. Også i december forårsagede Trolin ‘kaos og slagsmål’ i journalisternes foretrukne parti, ubetalelig morsomt.

Han minder mig om en pæredansk forfatterinde fra en københavnsk forstad, hvis navn jeg holder for mig selv. Af psykologisk og religiøst uigennemsigtige grunde ville hun partout være jøde, og hun fik da også gennemtrumfet det ved at fordreje hovedet på nogle gamle nisser i Mosaisk Trossamfund. Man skal ikke undervudere, at trangen til en identitet, kan være så stærk at man låner andres, især de hvis historie man forbinder med martyrier og eksotisme. Kan man ikke læse teksten kan man se det på Miljöpartiets möte slutade i bråk – igen

The illegal abortion of female foetuses solely to ensure that families have sons is widely practised within some ethnic communities in Britain and has resulted in significant shortfalls in the proportion of girls, according to an investigation by The Independent.

The practice of sex-selective abortion is so commonplace that it has affected the natural 50:50 balance of boys to girls within some immigrant groups and has led to the “disappearance” of between 1,400 and 4,700 females from the national census records of England and Wales, we can reveal.

Demographic experts and economists have long warned about the “global war on girls” but many politicians in Britain – and other western nations – had believed it to be a foreign phenomenon that did not affect the gender make-up of the UK population.

About 10 per cent of the 190,000 abortions carried out in England and Wales in 2011 took place after 13 weeks of pregnancy, when the sex organs of the foetus are clearly visible from ultrasound scans – which are available privately – and doctors can predict gender with an accuracy of more than 99 per cent. The lost girls: Illegal abortion widely used by some UK ethnic groups to avoid daughters ‘has reduced female population by between 1,500 and 4,700’, Thousands of ‘missing’ girls revealed by analysis of UK’s 2011 census results, It seems that the global war on girls has arrived in Britain.

************

Sverige, der af en eller anden grund mener at en 18 ugers grænse er et kardinalt ligestillingsspørgsmål, gør sit til at der bliver færre småpiger i Norden. Den tykke ironi er,. at de kalder Sverigedemokraterne, som vil have en europæisk gennemsnitsgrænse, for ‘kvindediskriminerende’ og ‘antifeministiske’. Det er en soleklar menneskeret i et matriarkat, at slå pigefostre ihjel fordi de ikke er drenge. Giv magten til kvinder under 40, så går det helt pingeling. Fra 2012: Danske kvinder rejser til Sverige som abort-turister, Læge: Myndigheder bør stoppe abortturisme.

Sweden – Effectively a one-party state

Michael Booth har en underholdende artikel i The Guardian af alle steder. Hele Norden får en på hatten i Dark lands: the grim truth behind the ‘Scandinavian miracle’

Anything I say about the Swedes will pale in comparison to their own excoriating self-image. A few years ago, the Swedish Institute of Public Opinion Research asked young Swedes to describe their compatriots. The top eight adjectives they chose were: envious, stiff, industrious, nature loving, quiet, honest, dishonest, xenophobic.

I met with Åke Daun, Sweden’s most venerable ethnologist. “Swedes seem not to ‘feel as strongly’ as certain other people”, Daun writes in his excellent book, Swedish Mentality.

“Swedish women try to moan as little as possible during childbirth and they often ask, when it is all over, whether they screamed very much. They are very pleased to be told they did not.”

Apparently, crying at funerals is frowned upon and “remembered long afterwards”. The Swedes are, he says, “highly adept at insulating themselves from each other”. They will do anything to avoid sharing a lift with a stranger, as I found out during a day-long experiment behaving as un-Swedishly as possible in Stockholm.

Effectively a one-party state – albeit supported by a couple of shadowy industrialist families – for much of the 20th century, “neutral” Sweden (one of the world largest arms exporters) continues to thrive economically thanks to its distinctive brand of totalitarian modernism, which curbs freedoms, suppresses dissent in the name of consensus, and seems hell-bent on severing the bonds between wife and husband, children and parents, and elderly on their children. Think of it as the China of the north.

Youth unemployment is higher than the UK’s and higher than the EU average; integration is an ongoing challenge; and as with Norway and Denmark, the Swedish right is on the rise. A spokesman for the Sweden Democrats (currently at an all-time high of close to 10% in the polls) insisted to me that immigrants were “more prone to violence”. I pointed out that Sweden was one of the most bloodthirsty nations on earth for much of the last millennium. I was told we’d run out of time.

Ask the Finns and they will tell you that Swedish ultra-feminism has emasculated their men, but they will struggle to drown their sorrows. Their state-run alcohol monopoly stores, the dreaded Systembolaget, were described by Susan Sontag as “part funeral parlour, part back-room abortionist”.

The myriad successes of the Nordic countries are no miracle, they were born of a combination of Lutheran modesty, peasant parsimony, geographical determinism and ruthless pragmatism (“The Russians are attacking? Join the Nazis! The Nazis are losing? Join the Allies!”). These societies function well for those who conform to the collective median, but they aren’t much fun for tall poppies. Schools rein in higher achievers for the sake of the less gifted; “elite” is a dirty word; displays of success, ambition or wealth are frowned upon.

If you can cope with this, and the cost, and the cold (both metaphorical and inter-personal), then by all means join me in my adopted hyggelige (home). I’ve rustled up a sorrel salad and there’s some expensive, weak beer in the fridge. Pull up an Egg. I hear Taggart’s on again!

© Snaphanen. Klik f. helskærm.
Fortsæt med at læse “Sort-hvide dage”

Now a famous French director, Alexandre Arcady, a friend of Interior Minister Manuel Valls, has made a film on Halimi. The film’s title, ” 24 Jours (24 Days)”, comes from the book written by Ruth Halimi, Ilan’s mother. “I wanted to make this film because in France the emphasis has been put on the killers, not the victims,” Arcady said to the French press.

France discovered Ilan’s contagious smile only after his brutal death. A smile that says nothing of the hatred and the ferocity which marked his last three weeks of life. Ruth, his mother, repeats that the killing of her son is “unprecedented since the Shoah”. The murder of Halimi was a ritual murder executed in the name of the Islamic crescent in the French Republique. But France still denies that crescent.

We discovered it during the trial of Youssouf Fofana, the head of the “barbarians” who kidnapped and killed Halimi. Fofana entered the courtroom with a smile and shouted: “Allah will win”. When asked about his date of birth, the terrorist replied: “February 13, 2006 in Sainte -Geneviève -des -Bois”.That’s the day that the body of Ilan was found, naked and tortured to death.

“Today, after Toulouse, we understand that what happened to Halimi was not an isolated act but part of something much more serious, and we saw just how serious in Toulouse,” Ariel Kandel, head of the Jewish Agency’s operations in France, told JTA. Op-Ed: Murder of a Jew, France, 2006, . Three French films to be made on the 2006 murder of Jewish man in Paris, Halimi movie portrays turning point in French anti-Semitism

Ligesom Europa ikke vidste, at en ny tid begyndte den 14 februar 1989, da Salman Rushdies fatwa blev udstedt, vidste Frankrig ikke i 2006, da det bestialske mord på Ilan Halimi fandt sted, at det indvarslede en ny epoke af alvorlig forfølgelse for franske jøder. Siden da har titusinder forladt Frankrig, mange til Canda og USA men også til Israel: Israel Planning ‘Rescue’ Operation for French Jews. Om det er et lignende varsel for andre europæiske jøder, er tidligt at sige, men jeg frygter det. I Sverige er hver anden jøde bange for at vise sin tro. Willy Silberstein skriver om det i Aftonbladet, men han er ikke meget for at spytte ud med grunden, for der er kun én betydende årsag til ‘den nye antisemitisme’ i Europa: Islam, og det afhjælper den ikke at stikke det under stolen som f.eks. den Radikale løgnhals, borgmester Anna Mee Allerslev.

Det er selvfølgelig nemt nok at sige for en udenforstående, og jeg ved at der internt blandt danske jøder er en lige så intens debat, som der er blandt homoseksuelle, om man skal sige sandheden om plageånderne, eller sukre den ind. Jeg kan dog stadig ikke se hvad det skulle hjælpe, at holde hånden over terrorister og racister. Det er en skamplet på dem, og en skamplet på de politikere, der har faciliteret det. Forbrydelse eller dumhed – vælg selv.

Har de mennesker slet ikke forstået problemerne?

Af Mogens Camre

Nu har vi så en ny debat hvor de skinhellige kritiserer, at en række fremtrædende DF’ere har sagt, at de ønsker at begrænse og helst standse den muslimske indvandring. Har de mennesker slet ikke forstået problemerne?

Befolkningen i den muslimske verden vokser eksplosivt. Der er mange lande i Mellemøsten og Afrika, hvor befolkningstilvæksten er sådan, at der for hver 100 mænd i aldersklassen 40 til 44 år er 300 til 400 drenge i aldersklassen 0 til 4 år. Enhver, der kan lidt matematik, kan se, hvad det betyder for befolkningstallet i fremtiden. FN har netop måttet hæve prognosen for verdens befolkningstal i 2050. Hele denne tilvækst sker i udviklingslande, som ikke kan give befolkningstilvæksten rimelige levevilkår. Derfor er der fra hele verden et voldsomt pres på Europa, som nok er ramt af ledighed og nulvækst, men alligevel er så tiltrækkende, at folk vover livet for at komme hertil.

Hvis man ikke kan se, hvor det ender, har man ikke mange brikker at flytte med. Man kan så vælge at sige: ok, vi åbner for dem, som vil ind, viger pladsen, afgiver vores velfærd og finder os i at få muslimske tilstande. Der er så dejlig farverigt i Syrien og Egypten, det vil der også blive her – men dog lidt bedre socialt, hvis vi hænger i med arbejdet og betaler højere skatter. De som mener det, stemmer så rødt. De som ikke har lyst til at leve under muslimsk, middelalderlig indflydelse, nedbrydning af velfærdsstaterne og opløsning af de demokratiske retssamfund, stemmer på DF, som reelt er det eneste parti her i landet, som siger nej.

Jeg spørger: Er danskerne ikke klar over, hvorfor der nu skæres i velfærdsstatens ydelser? Efterløn, dagpenge, bistandshjælp, SU? Kan man ikke se, hvad forskellen i uddannelsesniveau for danske skoleelever hhv. elever af anden etnisk oprindelse betyder? Er man ikke klar over, hvorfor der er ventetid på hospitalerne og ikke læger nok til hurtig og effektiv behandling? Det skyldes, at modvillige og ikke-betalende klienter udefra vælter ind i landet. De som ikke har fattet det – og de som synes, at det er helt i orden – fortjener at miste landet. Vi andre kæmper imod.

Jeg (Steen) skrev om samme befolkningsudvikling i oktober 2013: »Vi forbløder i humanisternes opslidningskrig«:

Da jeg blev født, var der 3.5 mio danskere, der var også 3.5 mio syrere. I dag er der 22 millioner syrere. Der var 21 mio egyptere, i dag er der 85 mio og som enhver ved, alt for mange til at landet kan føde på et landbrugsareal på Danmarks størrelse. I 2050 er der 137 mio. egyptere. Der var 40 mio. pakistanere, i dag er der 196 mio, i år 2050 er der 290 mio. Det er altså alene for Pakistans vedkommende en næsten ottedobling af befolkningen på kun 100 år…..Vi ænser ikke, at en milliard afrikanere i dag er blevet til 2.4 milliarder om kun 37 år.

Tvångsäktenskap för syriska kvinnor: Oversat fra Zwangsheirat für Syrerinnen: Schmarotzer des Elends af Stefan Borg

En ny form av sexturism har uppstått till följd av inbördeskriget i Syrien: rika pensionärer från golfstaterna skaffar sig unga kvinnor bland flyktingarna. Männen lovar dem äktenskap och trohet — och lämnar ofta flickorna åt sitt öde efter några veckor.

I staden Ramtha på gränsen mellan Jordanien och Syrien säljer Abu Mohammed smuggelcigaretter, tonfisk på burk, olja och bensin bl.a. Men på senare tid är det framför allt en sak kunder frågar efter: “Syriska kvinnor under 20, helst 14 år, blonda och ljushyade”, citerar Abu Mohammed kundernas önskemål. Han är djupt indignerad.

Frågor av det slaget är för honom, en jordansk man med trimmad mustasch och urblekt kavaj, oförskämda. “De utnyttjar syriernas elände, det är vidrigt. Flickorna kunde vara deras barnbarn!”

“De” avser främst män från det rika grannlandet Saudiarabien. “60 år, och så feta att de inte kan få tag på någon kvinna därhemma”, säger Mohammed hånfullt. “Så gör man inte. En 14-åring är bara barnet”, säger den jordanske köpmannen.

På tredje året av våld i Syrien är nöden stor på många håll. Många människor har förlorat allt de äger. Hundratusentals har dött eller tagits till fånga. Ett stort antal familjer har berövats sina fäder, hustrur står där utan make — dvs. “oskyddade”. För bland traditionellt präglade familjer betraktas männen som kvinnornas försörjare och beskyddare, och flyktingar från Syriens landsbygd har ofta en sådan bakgrund.

Den 60-årige mannen ser inget problem med att hustrun är 14.

Abu Ahmed, 60, hör till dem som utnyttjar kvinnornas nödläge. Han är saudier och har rest till Irbid i norra Jordanien för tre veckor. Han har hunnit se sig omkring lite i omgivningarna. Efter ett par dagar gifte han sig med en syrisk flykting, en flicka på 14 år. “Det är sutra, ett skyddsäktenskap”, hävdar han. Alltså ett äktenskap som skall rädda den påstått skyddslösa flickan eller kvinnan, i och med att en välsituerad man tar henne till sig.

Mer än så vill inte Abu Ahmed säga. Tydligen är han medveten om att hans bröllop bara till det yttre liknar en osjälvisk kärlek till nästan.

Det är ingen lätt situation för åtskilliga syriska kvinnor och flickor på flykt. Vad gör man, när man har förlorat allt? När man inte kan få arbete? När männen har dött? Hur kommer man vidare?

En del yngre syriskor säljer sina kroppar. Men prostitutionen förblir ett mariginellt problem. I den traditionella familjen hör det till familjens heder att kvinnans sexualitet kontrolleras. Det går så långt att somliga familjer i flyktinglägren gömmer undan sina fotoalbum, av rädsla för att en främmande man kunde se någon av familjens kvinnor utan huvudduk.

“Skyddsäktenskapen” har däremot blivit en vanlig företeelse i norra Jordanien. Mycket unga kvinnor gifter sig med betydligt äldre män, som lovar att “beskydda” dem. Även sådana äktenskap kan gå vägen. Men lika gärna kan de utmynna i prostitution eller i sexuellt tvång.

Äktenskapsbevis som täckmantel för prostitution

Fortsæt med at læse “Eländets parasiter”

Man ser hvor privilligerede yngre danskere er sammenlignet med alle andre lande i EU. Amazing Maps

»Ibland är det långt från Danmark till Sverige«

I Sverige tycks politiker och det intellektuella etablissemanget oavbrutet tala om feminism – och nästan ingenting om invandringen och dess glädjeämnen och problem. Det har resulterat i Annie Lööf och Sverigedemokraterna. Här i Danmark är det tvärtom. Här vi fått fyra kvinnliga partiledare inklusive statsministern samt en nyanserad invandrings- och integrationsdebatt. [..]

Och där är vi framme vid kärnfrågan – invandringen och integrationen. I Danmark diskuteras oavbrutet – öppet och faktiskt mycket fördomsfritt – de här frågorna. Mycket är faktiskt Dansk Folkepartis (DF) förtjänst. Efter en ganska vildsint start 1995 då övertonerna var många och smaklösheten påtaglig är DF etablerat som Danmarks tredje största parti; national- och socialkonservativt. “Landsbytosserne” (byfånarna) har sparkats ut ur partiet och DF kan i dag inte riktigt placeras på höger-vänsterskalan (men stödde under tio år en borgerlig regering). I dag säger DF öppet att partiet mycket väl i en framtid kan komma att samarbeta med socialdemokraterna. Partiet har blivit rumsrent. Men det är alltså tack vare DF – eller snarare de andra partierna – som det idag kan föras en öppen, saklig och nyanserad invandringspolitik. Jöran Svahnström leder i Hela Gotland

En lille oase af sund fornuft i snestormen af virkelighedsfornægtende absurditeter, der flyder særlig intenst fra lige i denne tid, måske er det noget med drikkevandet eller månens stilling. Men inden danskerne bliver for tilfredse med sig selv, bør man læse Britta Mogensens Så galt gik det, fordi kritikken af udlændingepolitikken blev holdt nede fra i dag.

Folk under 40 tror antagelig at masseindvandringen er resultatet af et demokratisk flertals beslutning. Der har aldrig været målt noget folkeligt flertal for indvandringpolitikken, lige siden Udlændingelovens vedtagelse i 1983. Selv ikke den i dag, men når det faktum ikke kan diskuteres offentligt overhovedet, er det fordi de der har ansvaret for stadig mere alvorlige følgevirkninger, sikrer sig i tide mod at få det. Det gør man, ved ikke at gå ind i en diskussion om det.

“Ansvarlige politikere?” Flæk ikke min røv med latter, fornærm ikke dens intelligens. Når der bliver borgerkrig, vil det være Dansk Folkeparti og Snaphanen og Uriaspostens skyld. Familierne Auken og Helweg sidder med Gammeltoft Hansen i Connecticut med et glas Pinot Noir og tager ikke telefonen. Hid med mere islam, siger alle de andre inkl. V, LA og K, som ikke er i nærheden af at repræsentere et flertals mening om den sag.

Anerkendelse på de internationale parketgulve og en forældet konvention er vigtigere for dem, et det folk der betaler deres løn. De vil antagelig ikke på forhånd afskære sig at kunne gøre en ‘Kinnock’: Være en mislykket nullitet og EU-modstander, for siden at blive mangemillionær af samme EU’s bestikkelseslønninger. Enhver der kender sin John le Carré, ved at det meste forrædderi handler om kortsigtet mammon snarere end om overbevisning. Se også Altinget: DF skovler vælgere ind fra Løkke og Thorning.

Breivik’s Confession and the Media’s Silence
By Fjordman

From his prison cell, the confessed mass murderer Anders Behring Breivik in January 2014 circulated a letter in which he repudiated all association with the Counterjihad and anti-Islamists. He gloated over how easy it was to fool the Western mainstream media (MSM) into supporting his intended witch-hunt on peaceful anti-Islamists:

The idea was to manipulate the MSM and others so that they would launch a witch-hunt and send their <> against our opponents. It worked quite well. (…) I tried to hint about this double-psychology, by quoting <> x number of times, but I couldnt make it more obvious, as it had to be credible to the aggressive army of 2000 media psychopaths (the MSM-rape-squad). The <<hug-your-opponents, kick-the-ones-you-love>>-tactic is one of the oldest in the book.

The forensic psychiatrists Synne Sørheim and Torgeir Husby declared Breivik insane. Their conclusion was controversially overturned by the Oslo District Court in August 2012 after political and media pressure. Sørheim and Husby noted his frequent use of neologisms (made-up words or phrases) as one of many indications that he suffers from paranoid schizophrenia.

They were mocked for this claim. Yet if one examines the way Breivik uses the term “double-psychology” in the above quote, this is the kind of neologism that one would expect from somebody suffering from schizophrenia. “Reverse psychology” might be a real term, but I’ve never seen the term “double-psychology” being used in this manner or context by any sane person, regardless of their political views. læs videre på Frontpage Magazine

Jeg omtalte Cordua og Stenos forbløffelse over Sverige forleden. Nu har radipoprogrammet oprettet en lille afdeling med rubrikken “Ugens politiske korrekte svenske påfund”. til den ende fandt jeg dette Tweet. Lars von Trier, der som bekendt i “protest mod nationalismen, intolerancen og egoismen” har opfundet Dannebrogsinitiativet, indrykket en annonce med teksten “Kære Anders Fogh, dit parlamentariske grundlag (DF) er stadig svinsk”, får nu en Jes Stein Petersensk skæbne af en svensk “kulturpersonlighed”, ja værre. Denne kulturmadamme ønsker ham en langsom død.

Det er både fascinerende og skræmmende når anstændigheden bliver militant med indslag af voldsfantasier, og nu kan jeg ikke se andre der mangler at blive kaldt racister i Sverige end Jakob Holdt og Jesus. Thuvesson er ikke en hvilken som helst ‘nethader’. hun beskriver sig som Kulturpolitisk projektledare Svensk Författarförbund. Samtalsledare och seminarieproducent. Undervisar akademiskt i opinionsbildning. Svensk godhed er trandenceret til sadistisk perversitet. Dø en langsom akademisk død, kvindehader! Hvor mange gør ikke allerede det på svenske universiteter?

Centerpartiet anno 1933

sverige socialliberale og økohumanistiske parti. Det er godt nok noget andet end Maud Olofsson og Annie Lööf med deres ‘nybyggere. Man mærker også nogle sært sydlandske formuleringer. Tempora mutantur, nos et mutamur in illis. Hele Bondeförbundets grundprogram 1933.

Islamister kör svenskregistrerad bil i video från Syrienkriget. Det er den Mitsubishi L200 Double C man ser fra sekund 14. Ejeren hedder Shwan Mustafa Muhamed. Vänsterpartiet klagede forleden over, at det er så dyrt og svært for syrere at komme til Sverige. De kan ringe til Mustafas mobiltelefon og få ham til at fylde bilen op på hjemvejen. Lidt grøn samkørsel er lige ud af VP (K) og Miljøpartiets partiprogram. Videoen kaldes: Terrorists killing each other location: idlib -Syria, ISIL CAR BOMB in “the sword of truth” battalion (related to islamic front), hvis det altså ikke er Hets mot folkgrupp at kalde den sådan.

DF skærper islamkritikken, anstændigheden korser sig

Fyrre år med islam – herunder syv islamrelaterede terrorsager – og den er ikke feset ind hos V, K og LA endnu, for slet ikke at tale om den regerende, postfaktuelle tøsebande. Det tegner ikke godt for ‘peace in our time’, og lad os ikke tale om efterkommernes fred.

Flere markante DF-politikere ønsker totalt stop for muslimsk indvandring. Resten af blå blok tager dybt afstand fra synspunktet. En række af Dansk Folkepartis profiler skærper nu tonen i udlændingedebatten med et ønske om, at indvandringen til Danmark bliver fri for muslimer.

Det sker, efter partiet i sidste måned afviste statsborgerskab til en lang række nydanskere med den begrundelse, at der var for mange fra »ikke-vestlige, muslimske lande« på listen.Forsvarsordfører Marie Krarup (DF), der er med til at tegne partiets politik på indfødsretsområdet, mener, at tiden er inde til at sige sige nej til muslimsk indvandring. »Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark,« skriver Marie Krarup på sin Berlingske-blog.

Men de nye muslim-kritiske toner vækker genklang i DFs kommunale bagland, hvor partiet netop har haft et kanonvalg. »Dansk Folkeparti er antimuslimsk, og du kan ikke finde én, der er modstander af det, vi har gjort her,« siger Holger Gorm Petersen, som har overtaget Kristian Thulesen Dahls (DF) gamle post som viceborgmester i Vejle, og dermed er han en af de højest placerede kommunale DFere. DFere skærper den muslim-kritiske profil

Dalrymple: Liberté, Egalité, Jihad

Why are disaffected French youth exchanging France for Syria? [..]

A few weeks ago, Madame Bons received a text message on her phone: “Your son Nicolas has taken part in an operation with a truck-bomb in an enemy village in the region of Homs. May God accept him as a martyr.”

Madame Bons managed to call the message’s sender; a man speaking French told her that her son was henceforth in paradise under the protection of Allah. According to Madame Bons, prior to his conversion Nicolas had said that “he didn’t want to live in a society based on profit and consumption. He couldn’t stand injustice. For him, everyone was exploited. He didn’t want to be exploited. It was for this reason that he didn’t want to work.”

As it happens, I treated a number of patients who refused to work for the same reason. They believed that, under the current system, they would never receive the full value of their labor. It never occurred to them that, since they continued to consume—however much they might disapprove of the consumption of others—they must be exploiting someone, whether taxpayers or their parents. “[Nicolas] was very interested in what happened in the Middle East,” said his mother. “What Israel did to the Palestinians. What Bashar al-Assad did to his people. He wanted to help all these people.”

So he blew himself up in “an enemy village”—most helpful. Never was feeble ratiocination so completely mixed with moral grandiosity. Here is the reductio ad absurdum of May 1968. City Journal.