A blast ripped through a railway station in Volgograd in Russia’s south, killing at 14 people. It was reportedly caused by a suicide bomber, who set off the bomb just before it could be discovered at a checkpoint. Of the 34 people injured by the Volgograd blast eight are in a serious condition, including the girl, the Health Ministry said. One person is in critical condition. Other patients are being examined.

The updated death toll from the suicide bombing is 14 people, Investigative Committee’s Markin, said. 34 people are in hospital in the wake of the attack. The remains of the bomber have been recovered at the scene, he confirmed. The bomber apparently set off her bomb when she saw a police officer approaching her at the railway checkpoint, Markin said.

Suicide bomber identified as Oksana Aslanova, 26-yr-old from Dagestan, Russia’s South – reports. Female suicide bombers have claimed at least 780 lives across Russia since June 2000, or an average of 60 lives a year

En kvindelig jihadist sprænger sig selv i luften på en banegaard. Expressen og mange andre, nævner ikke ordet islam én gang. Vestlige medier lusker rundt om M-ordet (muslimsk, Martyr) russiske har ikke samme berøringsangst. Volgograd er det tidligere Stalingrad, de fleste genkender fontænen Børn Danser foran stationen fra utallige film og fotos fra slaget om Stalingrad, og som er blevet et ikon på et af historiens største slag med over 2 mio ofre.

Man ser på video nr 1, hvor kraftig en bombe det er. Folk uden for stationen bliver blæst meter væk og dræbt af fragmenterne i bomben. Aslanovas afskårede hoved er fundet, (kan ses her) og hun døde således en 100 procent kortantro død. Hvad der venter muslimaterrorister i paradis, har jeg ikke lige present. Det vigtigste er, at de er forsvundet fra denne jord samlet på på en fejespån. Der er koldt i Volgograd nu, hun kan indgå i byens fjernvarmeforsyning. Kristne russere kan endnu engang samle deres døde op og tælle dem. Volgograd railway station blast LIVE UPDATES, At least 15 dead as blast rips through railway station in southern Russia.

Overfaldet for sine blå øjnes skyld

Det er altid noget, araberen havde en grund, når man tænker på alle de ‘motivløse’ overfald vi ser nu. Af journalistikken kaldet ‘meningsløs vold’, skønt de alle er led i Sveriges kommende borgerkrig, og således ikke mangler mening overhovedet i herrefolkets forståelse af erobret land. Svenske politikere har intet forstået, og de politifolk, der forlængst har, holder deres mund for at beholde jobbet. Det er billigt nu, men det koster i ‘slutändan’.

SKÅNE. En 15-årig pojke i Helsingborg döms nu för att ha misshandlat och hotat en annan pojke på grund av dennes blå ögonfärg.

15-åringen ska enligt tingsrätten ha frågat en svensk pojke om dennes ögonfärg, varpå svensken ska ha svarat ”blågrön”. Ett svar som 15-åringen av okänd anledning upplevde som provocerande. ”Kaxar du?” frågade 15-åringen, lutade sig över bordet och gav svensken en örfil. Hade ”fel” ögonfärg – blev misshandlad

An open letter to the Archbishop of Canterbury, Justin Welby. By Melanie Phillips

Dear Archbishop,

I read with interest your Christmas Day sermon, in which you said:

‘The Christian meaning of Christmas is unconditional love received, love overflowing into a frequently love-lost world.’

I wonder how you reconcile this with the fact that one of your churches, St James’s Piccadilly, chose Christmas to turn itself into a church of hate?

As I am sure you know only too well, this church spent eight months preparing its Christmas stunt, the erection of an 8 metre-tall, 30 metre-long replica of the Israeli ‘wall’ that it claims surrounds Bethlehem and imposes ‘desperate hardship’ on the town’s inhabitants.

Although the church acknowledges in passing that the original purpose of this ‘wall’ was ‘to protect Israeli citizens from terrorism’, it suggests instead that its only result has been to oppress and harass innocent Palestinians. The inevitable effect of this wholly mendacious and malevolent travesty will be to incite hatred against Israel and all who support its defence against the war of extermination being perpetrated against it.

St James’s has put out a pious statement that it

‘… opposes all forms of racism including antisemitism and supports the right of the State of Israel to exist with secure internationally recognised borders’.

I’m afraid this really is the most nauseating cant.

If this church were really concerned to stop antisemitism and allow Israel to live in peace with its neighbours, it would have acknowledged that Palestinian children are being routinely taught to hate and murder Israelis (see this or this for example).

If this church really supported Israel’s right to exist within secure borders, it would have acknowledged the refusal by Mahmoud Abbas (leave aside Hamas) ever to acknowledge Israel as a Jewish state; or the repeated Palestinian attempts to attack and murder Israelis, too many of which have been all too successful.

But the church made no mention of any of this. Instead, its ‘wall’ stunt is based on an eye-watering collection of the most vicious and blatant lies and distortions. Here are some truths it has omitted:

· The ‘wall’ does not surround Bethlehem.

· For most of its length it is not a wall at all but a simple chain link fence.

· It has been constructed not to oppress Palestinians but solely to prevent Israelis from being murdered by Arabs.

· This security barrier has had to be built as a wall alongside one area of Bethlehem because a fence here – cheek by jowl with Jerusalem ­– would be insufficient to prevent the very real threat of some of its inhabitants murdering large numbers of Israelis.

·The undoubted hardships caused by this barrier are solely the result of the ever-continuing attempts by some of those living behind it to murder yet more Israelis.

·Since this security barrier was constructed, the number of Israelis murdered in terrorist attacks has decreased by some 70 per cent – while the number of attempted attacks remains high.

Those like St James’s Church who want the barrier to be demolished thus inescapably imply that they are indifferent to the murder of Israelis. Is this what you meant, Archbishop, by

‘unconditional love received, love overflowing into a frequently love-lost world’?

Fortsæt med at læse “A church of hate”

I dag har EU fundet ud af det modsatte. Ikke bare vil de nedlægge de europæiske nationalstater, de vil gøre de søgelige rester af Europa ligesom de dysfunktionelle stater, der omgiver det, og det vil hælde endnu mere islam ind i et i forvejen plaget og konfliktfyldt Europa.

EU Neigbour Info Centres mange websider, der er over 15 000 sider, viser hvilke planer EU har for at gøre Europa mere som Mellemøsten. EU har planer med os, og de lægger ikke skjul på dem, de bliver bare ikke dækket så tæt i den lokale presse. 80 mio tyrkere skal være visumfri, libyere og marokkanere skal studere i Europa. ‘Kulturudbyttet’ skal være større mellem Gaza og Europa, se på deres site, gem linket og studér en parallelverden i Bryssel, du ikke kendte. Læg mærke til, hvad udvidelseskommissæren skriver her. Nordafrika skal være en del af Europa. Jeg skulle mene, vi har mere end rigeligt nordafrika allerede.

En EU molok midt i en gennemarabiseret by, de lader som om ikke findes. Tag selv til Bryssel og oplev en by i opløsning, som jeg har gjort et par gange. Disse eurokrater er bange for at gå på gaden og blive røvet i Bryssel, samtidigt med at de vil arabisere os yderligere.

Der er 4000 Kalashnikovs på Bryssels’ gader. Der er muslimsk sexchikane, om 18 år er byen en muslimsk flertalsby. Se også Sharia in Anderlechts kommunalbestyrelse, Bryssellistan: “It’s just a matter of time”, Optøjer i Bryssel, 12.4.2010.Bryssel: Vi har brug for en nødretstilstand. “Ramadan-optøjer” i Bryssel. Politiet kapitulerer i belgiske forstæder. Bryssel som symbol på Europas fald. Arabere stormer politistation i Molenbeek. Disse højtlønnede, lavtakserede teknokrater og ambulerende Stockholm-syndromer, der løber spidsrod i en selvpåført krig, vil styre dit liv ind i endnu mere islam..

Jeg var EU tilhænger før i tiden, men der er ikke nogen gode ideer, der ikke bliver overdrevet, og iøvrigt løj politikerne for os i 1972. Endnu da Sverige blev medlem i 1994, var jeg tilhænger. Men EU var meget mere end flæskepriser og fornuftige handelsaftaler, skulle det vise sig. Det var en unionsstat. EU er kørt ud af en tangent, i dag er det det ene forslag om internetcensur efter det andet. Nu mener jeg, det bør afskaffes inden det afskaffer os. Vi må ud. Først stemmer England sig forhåbentlig ud, derefter Danmark. At kvitte EU, er nu blevet til et spørgsmål om demokratisk selvbevarelse og national overlevelse. EU er blevet postkommunismens Sovjet. I 1972 var de røde imod det, indtil de opdagede det var deres hede drømme virkeliggjort, i dag er de borgerligt nationale det. Se Morten Messerschmidt om det civilliserede statskup, vi er udsat for.

Marine Le Pen om integration och asylrätt

Strax före jul gästade Marine Le Pen det politiska intervjuprogrammet “C Politique”. Hela programmet är en timme långt, och i mina ögon mycket intressant, men jag inleder med att presentera två delar av det; dels några minuter om partiet och dess framtid, sedan en diskussion kring invandring, asyl och integration. Som vanligt kan det mesta appliceras direkt på Sverige, bland annat diskussionen kring PISA-rapporten och utanförskapsområden. Det är intressant att man utan omsvep kopplar både PISA och problemområden till invandringen, trots att det i Sverige anses handla om friskolereform och fritidsgårdar. Tobbe

10,000 japanere synger og spiller Beethovens 9 og Schillers An die Freude – på tysk. “BLOODY BRILLIANT !” skriver en kommentator. “Alle Menschen werden Brüder,” man skal være en sten, for ikke at bevæges af et så gigantisk kor. Min mor var født i Nagasaki, jeg griber mig i at ønske, hun var blevet der. Till glädje er også en film af Bergman fra 1949, der bevæger sig omkring den sats. I julen måtte jeg desværre forlade hans Fanny og Alexander for at nå toget, som DR sendte den 25., men den findes heldigvis på You Tube. (Brug hovedtelefoner, så er lyden fornem.)

Ingmar Bergman hade tillsammans med Birger Malmsten åkt ner till franska rivieran på semester, där han efter hand drog upp riktlinjerna för Till glädje.

Ur Bergman om Bergman:

Sen träffade jag några goda vänner där nere – målare och så där – man var egentligen aldrig nykter och så satt jag och längtade hem och började romantisera mitt äktenskap – det dåvarande – det som jag dessförinnan med verklig förtjusning hade skurit i bitar i samband med Törst. Jag blev litet sentimental och så började jag tänka på tiden i Hälsingborg, hur kul det var och på symfoniorkestern och att jag inte var så genialisk som jag hade föreställt mig. De första riktiga motgångarna hade börjat infinna sig.

Men man tänkte, att även om man var en medelmåtta måste man ju fungera och så tillverkade jag någon sorts tröst för det då. Att det är kulturens fotfolk som är det viktiga och inte det här märkvärdiga kavalleriet. Det blev en ganska harmonisk film – det var bara det att jag inte kunde få slut på den. Då fann jag på det här operaslutet med exploderande fotogenkök. Till glädje

Minst 70 000 döda i kristendomsförföljelse i 2013

Under 2013 har minst 70 000 människor dödats på grund av sin kristna tro. Det säger den erkände italienske sociologen Massimo Introvigne till Vatikanradion. Introvigne är baserad i Turin och koordinerar organisationen Observatorium av religionsfrihet (Observatory of Religious Liberty). Även om antalet döda för trons skull har minskat jämfört med år 2012, då minst 100 000 kristna mördades, så är den aktuella situationen inte mindre dramatisk, hävdar Introvigne.

Det är omstritt på vilket sätt statistiken från flera afrikanska länder ska bedömas. ”Är de dödade i Kongo och Sydsudan offer för kristendomsförföljelse eller inte?”, undrar den italienske sociologen. Statistikern Todd Johnson besvarar denna fråga med ‘ja’, medan Introvigne inte inkluderar dem som dödats i nämnda afrikanska länder. Av den anledningen uppskattar Introvigne att mellan 70 000 och 80 000 kristna dödats under 2013 (Johnson däremot hamnar på ett högre antal). Italiensk sociolog: Minst 70 000 döda i kristendomsförföljelse

El artista navarro Abel Azcona recibe amenazas por un trabajo en el que ingiere páginas del Corán. Det er det, der står, selvom jeg ikke er nogen ørn til spansk.

Jeg kan forstå på Lars Vilks, at der er en lille indbyrdes konkurrence mellem hvem, der er finest i dødstrusselshierakiet. Lars Hedegaard avancerede jo noget på trusselstoppen 5 februar i år, da en formodet muslimsk pistolskytte ikke kunne ramme hans hoved på en meters afstand. Tankerne flaksede afsted til så klassiske artikler som “Why Arabs lose Wars”.

Jeg kan ikke lide folk, der brænder bøger, om det så er det ulæselige makværk Mein Kampf, som jeg læste dengang jeg troede, livet varede evigt. Jeg har set folk brænde en koran, og jeg kan ikke lide det, jeg er opvokset i et bibliotek, bøger skal læses. Det er dog mere godartet at spise bøger, end at brænde dem. Mere inkluderende, undersøgende handling end at spise noget, kan jeg ikke rigtig forestille mig. Tænk på alt det, igen af os kunne drømme om at putte i munden. En dag vil min flinke læge måske ordinere mig to sider koran indtaget dagligt per os, for at gøre mig til et mere inkluderende menneske.

Man skal ikke adoptere andres barbari, hvis man kan undgå det. Derudover er det måske kunstnerisk set noget mere, så jeg føler mig kaldet til på kunstens vegne at gentage mine små mobilvideos fra København i juni ï år i solidaritet med Abel: Abel Azcona: Eating a Qur’an in Copenhagen. Se på linket, hvilket fascinerende menneske, Azcona er. Det er Kåre Bluitgens illustrerede koran, der spises på videoen. Jeg tror, den er på glittet papir, derfor tager tygningen noget tid.

Abel Azcona er helt afklaret med, at det eventuelle drab på ham er en del af hans kunstværk. “Jeg er ikke bange for at dø. Mit liv er så kompliceret allerede, én komplikation mere spiller ingen rolle.”

Han har også ladet sig stene offentligt. Er det også forbundet med dødsstraf, eller hvordan skal vi indrette os, så det behager det rettroende herrefolk . Vi er alle Abel Azcona, luderens og narkomanens søn. Udsatte, omend vi måske ikke oveni er kunstnere, men de udkommer jo i alle størrelser, hvoraf man roligt kan se bort fra de fleste. Man kan være Azcona, uden at være dansk kunstner eller Radikal politiker, det lindrer alligevel noget. Azcona Twitter

Nu er bibelske historier også urene i Marks & Spencer
Hvis jeg var Marks eller Spencer, ville jeg sparke Muhammed ud på Oxford Street med hovedet først.

A Muslim store worker at Marks & Spencer refused to serve a customer buying a children’s book on biblical stories because she said it was “unclean”. Sally Friday, a customer at a branch of one of the famous stores, felt publicly humiliated when she tried to pay for First Bible Stories as a gift for her young grandson. When the grandmother put the book on the counter, the assistant refused to touch it, declared it was unclean and then summoned another member of staff to deal with the purchase.

Mrs Friday was so upset that she has now complained to the store’s manager.Politicians and religious leaders supported her in condemning the high street chain and it has reignited the debate over religious beliefs in the workplace. Muslim M&S worker refused to sell ‘unclean’ Bible book to grandmother, customer claims

Pludselig går der en svensk PISA-prås op for én. Se kommentarer til lydbilledet på videoen undervejs, jeg behøver ikke tilføje mange af mine egne, men hvis nogen har læst William Goldings berømte Lord of the Flies, som også er filmatiseret, så er det netop fluerne, jeg hører på den lydside. Lærerinden skal forekomme på optagelsen, men jeg hører hende ikke. Den svenske skole er et minibillede af staten: Et land, hvor ingen synes at styre, og hvor ingen har mod til at optræde som autoritet.

Hun er – ak – en hun, muligvis en ‘hen’, og derfor udrangeret på et sidespor for rustne togvogne. Ny-Sverige er kvindelighedens og socialismens sejr, og netop derfor kvindernes Waterloo, hvor de i stedet skulle have en sejr ved Salamis.

Kvinder gør samfund tålelige og beboelige, men mange af dem – langt fra alle, naturligvis, og slet ikke dem, jeg kender – er ude af stand til at forsvare dem. De er uden kampgener, uden forståelse for magt uden for de personlige relationer. Så går det sådan, for Sverige er et matriarkat, m/k, hbtqxzyå og alt det jazz, og det er hovedforklaringen til at landet lader sig overtage af fjendtligtsindede stammer, uden at gøre vrøvl. De har sejret gennem uddannelsessystemet, og sejren lyder som ovenfor. Tillykke med det, tøser. I er sammen med jøderne og bøsserne de første ofre. Bagefter er det os andre, vi de afskyelige, stuesnavsede (tak, fjolset Nyrup)

Matriarkerne vil få lejlighed til at fortryde det, når det er for sent. De vil hade mig for at sige det, men hvem vil ikke gerne hades af Gudrun Schyman, Mona Sahlin, Helle Klein og Birgitta Ohlsson og kaldes ‘racist’ af mandslingen Mattias Irving , men oh la la, han har intet begreb om mit forhold til kvinder. Se også læserbrev i Jyllands Posten: Skolens fallit – maskuline dyder lagt for had

Siewert Öholm: Pinocchio-näsorna bara växer

2006 års Pisarapport konstaterade att Sverige hade Europas största ordningsproblem i skolan. Sena ankomster, svordomar, könsord, oordning, kepsar och mobiltelefoner hörde till vardagen. Lärarstatusen var i botten. Ganska nyss hade lärarkandidaterna i Baylans egen hemstad Umeå, hellre demonstrerat i någon veganaktivitet eller i något kvardröjande USA-hat, än deltagit i undervisning och tentor. Många lärarkandidater klarade varken att räkna eller stava. Så såg arvet ut efter skolminister Baylan. Världen idag

Anne Bayefsky: FN – antisemitismens hovedkvarter

Anne Bayefsky er en fremtrædende canadisk juraprofessor, menneskeretsforsker og aktivist. Hun har en bachelor, Master of Arts og Bachelor of Laws fra University of Toronto samt en Masters of Letters fra York University, Toronto, Canada. Hun er advokat i Ontario og fellow ved Hudson Institute hvor hun hendes ekspertiseområder ligger inden for menneskerettighedsjura.

Jeg har haft fat i den standhaftige Stefan Ritter før. Ring P 1 er svensk pseudodemokrati udstillet. Det giver indtryk af, at alle har en ligeværdig demokratisk stemme, men hvis samme Ritter, der er en oplyst mand – der desværre glemmer at nævne, at Arnstberg og Sandelin ikke kunne finde et svensk forlag, som ville udgive bogen – ville skrive en kronik i DN eller SvD, ville chancen være 99 imod én, at han aldrig ville blive publiceret. Skaden er måske ikke stor for Ritter, for de to aviser taber indflydelse for hver time der går, det er bare deres ansatte, der ikke har opdaget det. Selvfedmen lever i et mentalt gated community, hvor man kan være uvidende om den slags.

Jeg er glad for og stolt over at bo i et land, hvor en hvilken som helst buschauffør eller dagplejemor kan få en kronik i omnibusaviserne, hvis deres emne er vigtigt nok, og hvor de også skriver godt nok til at være ligeværdige i samfundsdebatten. En af de mange, jeg skal takke for det, er N.F.S. Grundtvig, men måske også Kierkegaards agtelse for ‘den menige mand’ på elitens bekostning, selvom han iøvrigt ikke var demokrat. Man kan læse et kapitel fra Arnstberg og Sandelins bog her:

Miljöpartiets invandringspolitik tycker vi bör uppmärksammas. Därför bjuder vi på hela kapitlet.

Jeg får at vide, at bogen har solgt 6 000 ex hidtil, den solgte 1 300 på to dage efter DN-annoncen, og så var oplaget slut. Den genoptrykkes nu med salg fra 10 januar for næste oplag.

Shanty towns i Stock­holm

Kåkstäderna breder ut sig i Stockholm. Runt om i Stockholm växer kåkstäder upp befolkade av fattiga EU-migranter. Sociala myndigheter bedömer att det nu finns totalt ett 30-tal aktiva bosättningar i huvudstaden. Men det är inte tiggande romers situation som oroar mest.

Det är tomt bland husen. Eller husen är kanske att säga för mycket. Med hjälp av plywoodskivor, plast, gummibåtar och byggmaterial har ett 20-tal skjulliknande byggnader snickrats ihop nära spåren vid Högdalen i södra Stockholm. Här handlar det inte om husvagnar eller tält, flera bostäder har kaminer och enkel isolering. En typ av bostäder som man kanske snarast associerar till en kåkstad i Afrika.

Totalt räknar de sociala myndigheterna i Stockholm med att det nu finns ett 30-tal boplatser runt om i Stockholm där människor sover i kojor, skjul, friggebodar, tält eller husvagnar. Flest finns det i Rinkeby, Kista, Högdalen och Flemingsberg. Kåkstäderna breder ut sig i Stockholm (Kåkstäder växer fram i söderort, Ett 70-tal rumäner i ett tältläger i en park i centrala Borås.)

Islamists Take Lawfare to Europe Creating ‘Spiral of Silence’

Over half of the German people admitted to not daring to criticize Islam or Muslims publicly, as documented in a new study.

A discussion paper (German and English) published by the Germany-based Gustav Stresemann Foundation — a think tank dedicated to the preservation and advancement of liberal democracy in Europe—warns that national and international Islamic organizations are increasingly putting pressure on Western politicians gradually to criminalize any critique of Islam.

The author of the report, the German political scientist Felix Strüning, provides a meticulously detailed analysis of the Islamic lobbying effort—by means of a “human rights lawsuit”—to silence Thilo Sarrazin, a prominent German banker who has criticized the refusal of Muslim immigrants to integrate into German society.

Strüning writes that German political authorities are increasingly bending to pressure from German Islamic organizations by adopting Muslim definitions of “Islamophobia” in public discourse, thus creating legal uncertainty as to “who can say what about Islam and Muslims in Germany.”

Fortsæt med at læse “Invandring och Mörkläggning i Ring P1”

En tindrende smuk dokumentarfilm om verden i Småland af igår, som passer til helligdagenes stilhed. Alene billedsiden er en åbenbaring, men hele filmen er lavet med absolut gehør. Den er et stilfærdigt mesterværk, som er online i en måned, og kan ses uden for Sverige også.

Peter Gerdehag, fotografen bakom dokumentärer som “Hästmannen” och “Kokvinnorna” har följt livet på en bondgård under flera årtionden. Filmen har blivit en eftertänksam, ibland sanslöst vacker bildberättelse, utan intriger och konflikter. En helt omöjlig filmidé, med andra ord, men en hyllning till det hårda arbetet i det småländska stenriket innan den moderna tiden svepte in och skingrade den sortens kunskap för alla världens vindar. För manus och klippning svarar Olle Häger och Kjell Tunegård. SVT 1 t 6 minutter.

Fortsæt med at læse “Landet som inte längre är”

Jeg tror, SR stadig spiller Björling og “Oh, Helga Natt” hver julenat kl 12, men jeg holder jul i Danmark nu om stunder, så jeg ved det ikke.

Glem alt om José Carreras, Luciano Pavarotti, Roberto Alagna og Rolando Villazón.
Da det 20. århundredes største tenor skulle kåres ved årtusindskiftet, kom Jussi Björling ind på første-og andenpladser hele vejen rundt kun matchet af Enrico Caruso. Men hvor Carusos stemme og klangfarve fortaber sig i lakpladernes forvitrede ruinhob, eksisterer der indspilninger – ikke mindst fra 1950erne – med Jussi Björling, som på fremragende vis dokumenterer hans status som århundredets klassiske sangstemme. Ja, mere end det. De analoge indspilninger fra dengang, hvor mikrofonen ikke – sådan som det lyder i dag – var placeret i sangerens strubehoved, men på et stativ i studiet eller koncertsalen, skaber fylde og rumlighed omkring sangeren. Læg dertil den rytmiske spændstighed datidens symfoniorkestre spillede med, og man får et underfuldt lydbillede.[…]

Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her.

Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: “O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led.” (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*)

Fortsæt med at læse “Glædelig jul!”

Religion er ikke ét fedt

»Når religion i den offentlige debat, bliver gjort til et ’stridens æble’, er det falsk varebetegnelse: De jødiske, muslimske og kristne hellige tekster proklamerer alle den troendes ansvar for både at elske sin nabo og yde omsorg for ham eller hende. At argumentere for det modsatte er at gå imod både Torahen, Bibelen og Koranens ord, og at gøre det med en af de hellige tekster i hånden, er direkte misrepræsentation.« Citat slut.

Det er et tankevækkende udsagn, som de tre prædikanter Gadegaard, Lexner og Baig her kommer med i en kronik (Berlingske 16. december).Hele tre verdensreligioner bliver slået sammen og gjort til ét fedt her tæt op mod den kristne jul. Hvorfor?

Er det misrepræsentation, hvis islam nævnes i forbindelse med angrebet på World Trade Center? Skønt alle 21 unge mænd var af saudiarabisk oprindelse og inspireret af Koranen? Det var misrepræsentation, da den uheldige øksemorder ikke fik slået Kurt Westergaard ihjel, eller da det fummelfingrede postbud ikke fik ram på Lars Hedegaard, skønt begge gerningsmænd, uafhængig af hinanden, må man formode, var inspireret af sharia?

Det, vi skal forstå, ifølge de tre prædikanter, er, at jødedom, kristendom og islam vil det samme, nemlig, at vi skal elske vores næste og være gode ved hinanden. Det forekommer mig for let, for ikke at sige letkøbt, at kalde det misrepræsentation at dømme muslimske terrorister ude. Som om de har fejllæst Koranen. Det er selvfølgelig et godt politisk greb at forsøge at udjævne alle religiøse forskelle, hvis man ønsker at fremme det multikulturelle. Religion er ikke ét fedt Af Olav Lilleør Pastor emeritus