Man kan se på screenshot her, hvor tæt Adebolajos stormangreb kommer på politibilen, før to kugler fra bagsædet af bilen stopper ham.(sekund 0:07 i video) – føreren sidder i højre side og er i overhængende fare, da hun ikke kan trække sit våben hurtigt nok. De to jihadister ventede altså på politiet for at gå til angreb på dem og evt. lide martydøden, hvad de desværre ikke gjorde.

The brave WPC first on the scene at the Woolwich beheading comes within inches of death, a dramatic Daily Mirror video shows.The footage reveals how, after beheading the soldier, they set up their ambush bid to murder the first police officers to arrive.

The driver, unable to draw her firearm, is saved by a male colleague in the back who fires his machine-gun through his window at a suspect who is charging at her. When they see the first police car arrive, the pair split up.

Blade-wielding Michael Adebolajo, 28, runs at officers head-on and his accomplice, named locally as 22-year-old Michael Oluwatobi Adebowale, advances alongside, aiming his gun at them. The film of the 10 seconds of terror shows how Adebolajo got within two feet of the WPC who was driving the armed response BMW X5. As he is sent sprawling to the ground by the force of the two shots, two officers jump out to cover him.

They appear not to see Adebowale aiming a handgun at them.But a third SO19 marksman from the specialist Trojan unit spots him and he is brought to the ground as six more shots ring out in the suburban South East London street. Woolwich attack: Watch shocking video of terrorists charging at police car in attempt to kill WPC (Der er flere screenshots på The Mail.)

UMP (Sarkozy) politiker: Femtekolonne kan kaste os ud i borgerkrig

“The cowardly attack of the Islamists against a British soldier in London might finally open the eyes of the naive English and others who preach tolerance towards religious extremists and guarantee their freedom of expression.”

“In a world that has become totally transnational, without borders, we now need to recgonise that Islamist assassins are a fifth column present in all the suburbs of Europe.” The MP calls for “drawing all the conclusions” from this murder, “on the legal level, with regards to nationality and procedures for being stripped of it, but also with regard to the communitarian tendencies which can no longer be tolerated.”

“Let us look reality in the face. If not, the worst is to be feared in future. Civil war is waiting for us.” Le Parisien via Woolwich Attack:French MP Warns of “Civil War” and “Islamist Assassins … a Fifth Column Present in All the Suburbs of Europe”

Vores ledere fortæller os, at vi ikke ser det, vi ser

Coren og Spencer diskuterer London – og Stockholm – lidt alternativ baggrundsforståelse. I aftes var der endnu en ørkesløs SVT debat om opstandene i Sverige, som jeg pinte mig igennem og lovede mig, var sidste gang. Der er ikke én deltager i disse amatørdiskussioner, som er i nærheden af hvor tampen brænder: At der er ikke så få i de svenske forstæder, der ikke vil se en repræsentant for den vantro stats myndigheder i de områder, der er under deres kontrol nu. Hvadenten det er ambulancefolk, brandmænd, politifolk eller entreprenører, sådan er det også til daglig i de områder. I realiteten en krigserklæring, men da ingen opfanger den, får den lov at blive mere og mere akut. En dræbt svensk politi- eller brandmand kan forekomme hvilken dag som helst, det skal Reinfeldt og hans kolleger nok sørge for kun kan gå for langsomt

En DN journalist forklarer, hvor ivrigt korpset er for ikke at dække opstanden på en måde, der kan fremme “främlingsfientligheten”, hvor jeg mener den dækkes på en måde, der sørger for ikke at fremme politikerfjendtligheden, men derimod journalistfjendligheden. Man tror simpelthen det er løgn, når man hører dette interview med Stockholms politimester – én lang journalistbebrejdelse af politiet.
Fortsæt med at læse “Terroristernes mislykkede baghold – og endeligt”

Le Figaro, “Les loups sont entrés dans Paris, Londres et Stockholm” (fransk utekstet, men jeg har udbedt mig en undertekstning.) “Demokratiet er sårbart og under angreb. Muslimer kan ikke længere tie om hvad der begås i deres navn.” (Se også Tommy Robinson speaks to @CoelusMedia about the Woolwich terrorist attack.)

Murray: The lone wolves waiting to pounce – the new nightmare for MI5

– the radicalised loners who strike at random seeking martydom, warns DOUGLAS MURRAY

In one sense, this was exactly the kind of attack that MI5, the police and everybody involved in counter-terrorism have most feared. Until fairly recently, the main threat to the security of the UK and other Western countries came from what is known as ‘large-cell’ Muslim-terrorist spectaculars.

The apocalyptic 9/11 attacks on New York and Washington were what terrorists aspired to. And for years they tried to replicate them. The Madrid bombings in 2004, when 191 people died, and the 7/7 bombings on London’s Tube network in 2005, killing 52 civilians, were successful examples.

In recent months alone, two cells of radical Muslims that had planned waves of suicide-bombings on the British mainland have been foiled. It is no exaggeration to say that the intelligence agencies and police have saved hundreds, if not thousands, of lives — and for that they deserve our deepest gratitude. But what we saw in Woolwich makes their task infinitely more difficult. The Mail

“Det er en liden tid, så har jeg vunden”

Det er en liden Tid, saa har jeg vunden, saa er den ganske Strid med eet forsvunden,
saa kan jeg hvile mig i Rosensale, og uafladelig min Jesum tale Søren Kierkegaards grav

Jeg kommer ikke tit på Nørrebro, men da jeg nu var i nærheden, kunne jeg ikke lade være med at se forbi Assistens kierkegaard, Danmarks Cimetière du Père-Lachaise, hvor også min egen familie ligger siden starten af 1800 tallet. Søren Kierkegaard nedskrev ni år før sin død, hvordan hans grav skulle se ud, også med verset fra Brorsons Halleluja! jeg har min Jesus fundet. Stenen til højre er Sørens forældre, moderen der døde ung og faderen, som blev 82 år. På Sørens sten til venstre står også hans søskende, der døde meget unge. I dag er det også en vidunderlig park midt i storbyen, og de traditionelle egern svigter aldrig. (Klik fotos f. helskærm)
Fortsæt med at læse ““Ulvene er løs i Paris, London, Boston og Stockholm””

Reinfeldt vs Åkesson i statsministerns frågestund Ligesom Cameron i dag er tvunget til at forsvare det uforsvarlige, hører man tydeligt at Reinfeldt også er. De er begge tiltagende lænket til en ulykke, og de kommer til at stå og falde med den. Utländska medier gör kopplingar till Paris undtagen Politiken, selvfølgelig, der i virkelighenden er en svensk avis for dansk middelklasse af offentligt ansat hunkøn.

Drummer Lee Rigby, R.I.P.

The soldier murdered in a terrorist attack near a military barracks in Woolwich has been named as Drummer Lee Rigby. The 25-year-old, of 2nd Batallion the Royal Regiment of Fusilliers, was killed in front of shocked onlookers.Sky News understands Drummer Rigby, from Manchester, had served two tours in Afghanistan, the latest of which was in 2009. His batallion is currently training in Cyprus but he was on attachment to the London headquarters as a recruiter. Woolwich Terror Attack: Soldier Named

‘Nordmanden’ Ubaydullah Hussain hylder terrormordet i England

Dette kan man endnu slippe afsted med, men de tosser der hylder terroristen Breivik klapper fælden med det samme over.

«Gledelige nyheter fra England. En terrorist svin fra det britiske militæret slaktet av våres modige brødre mens de ropte Allahu Akbar. Måtte Allah SWT akseptere deres handling og intensjon, og ydmyke fiender av Islam på verst mulig måte.» Ubaydullah Hussain hyller machete-drapsmannen i London

Douglas Murray: Nothing to do with Islam?

London mayor: “it is completely wrong to blame this killing on Islam”

Immediately after the 7/7 bombings the then police-chief Brian Paddick told a press conference: ‘Islam and terrorism do not go together.’ Now, after Woolwich, the Prime Minister has said, ‘There is nothing in Islam that justifies this truly dreadful act.’

Even after all these years our leaders continue to make this terrible mistake. Politicians or police chiefs must not make theological pronouncements. Though undoubtedly guided by good intentions, their line does not help but in fact exacerbates a problem – on all sides.

Fortsæt med at læse “Åkesson: “Hur långt ska det behöva gå?””

Svenske feminister m/k har skabt et kvindefjendligt samfund. Det er tone Riksdagen ikke behøvede høre på før 2010, da anstændige mennesker havde ordet for sig selv. Sidder de og vrider sig? Richard Jomshof (SD) debattade sexualbrott i riksdagen

Gjort fremmed i sit eget land

eller skal man være mere præcis og sige ‘etnisk fordrevet af sine egne politikere’?

Patrick Åserud har fått nok av press om salamifrie matpakker, blondinehets og elendige språkmiljøer. Han flytter fra et lokalmiljø han mener er i ferd med å knekke sammen under vekten av mislykket integrering. – Jenter blir mobbet for å være blonde, og farger håret mørkt for å passe inn. Det er ikke greit å være homofil på skolen, ikke ateist og i hvert fall ikke jøde. Særlig de siste tre årene har det vært skremmende å se og høre om det som skjer, sier Åserud.

Han føler at det er han og familien som må integreres som minoritet i eget land. – Jeg har vært positiv og optimistisk tidligere. Men det går en grense når det blir et flertall som ikke snakker godt norsk. Vi er mange som føler dette sterkt, uavhengig av hudfarge. En indisk familie jeg kjenner forventes å leve som muslimer fordi de er brune i huden.

– Det er ikke godt å si. Jeg frykter Rosengård-tilstander (belastet forstad i Malmø, journ.anm). Der avfyres skudd på gaten i gjennomsnitt en gang hver uke. Jeg ønsker det beste for byen, men jeg føler ikke jeg kan bære integreringen på mine skuldre, sier Åserud. Det er vanskelig å være etnisk norsk her

Uhrskov: Svensk ‘elites’ fortrængninger

TV2 News interviewede i dag onsdag en journalist fra avisen Dagens Nyheter. Hun kunne berolige med, at der den seneste nat kun er blevet brændt biler af i de svenske ghettoer

For det første gælder det om for enhver pris at holde fast i mantraet om, at det alt sammen skyldes socio-økonomiske omstændigheder. Ikke syv vildt brændende forstæder kan få den svenske journaliststand til at se på, om der er en generel forskel i adfærd mellem medelsvensson og så den gennemsnitlige ikke-vestlige indvandrer og efterkommer i Sverige, i dette tilfælde uden nogen tvivl den gennemsnitlige muslimske indvandrer og efterkommer.

For det andet påpeges det uafladeligt, hvor væmmeligt det er, at det er ”racisterne”, der vinder på det her. For den uindviede hænger termerne racist og racisme særdeles løst i Sverige. Den svenske ‘elite’ fortrænger den ikke-vestlige indvandrings konsekvenser

Masked English Defence League supporters flood Woolwich: Far-Right clash with police near scene of killing Ritzau skriver Højreekstreme amok efter drab på soldat. Som man ser på video, går de fredeligt og frivilligt derfra

Michael Adebolajo tilhørte forbudte Al Muhajiroun

Former leader of banned group confirmed that he had known the man who was seen on video in the immediate aftermath of horrific killing. Both he and the other suspect in the Woolwich murder are thought to have converted to a radical form of Islam. They are not thought to have links to terror groups based in Nigeria, such as the jihadist organisation Boko Haram, however. Adebolajo was reportedly known to Al Muhajiroun, the banned Islamist organisation, and went by the name of Mujahid.

Anjem Choudary, the former leader of the group, confirmed he had known him, The Independent reported. He claimed he had converted to Islam in 2003 and had stopped attending meetings of Al Muhajiroun and its spin-off groups two years ago. He said he had also known “Mujahid” as Michael. Woolwich attack: knife-wielding suspect named as Michael Adebolajo, Woolwich attacker named ‘Mujahid’ was known to banned Islamist organisation Al Muhajiroun (Full video and transcript of UK jihad murderer: “We are forced by the Qur’an”)

Begge terrorister kendt af MI 5

A British government official says both suspects in the brutal killing of a solider were part of previous security services investigations for possible terror links. The official, who spoke on condition of anonymity because he was not authorized to speak about the investigation, said he could not provide other details because the suspects may face trial.

Investigations by Britain’s domestic security service, MI5, can include undercover surveillance, phone tapping and communications intercepts.UK OFFICIAL: SUSPECTS PART OF PREVIOUS PROBES

Daniel Pipes hos Ezra Levant

Middle East expert Daniel Pipes joins Ezra Levant to discuss the difference between Islam and Islamism as well as the issues surrounding the US senate vote to arm Syrian jihadists.

 

ITV News has obtained footage of a man with bloodied hands addressing a camera on a south London street.He makes a series of political statements before walking towards a man, believed to be a soldier, lying prone on the street.He then talks calmly to another man stood nearby.Warning: Some viewers may find the graphic content in this video distressing

‘We swear by almighty Allah we will never stop fighting you’: Chilling words of bloodied man ‘after he hacked soldier to death in terror attack’, Attacker tried to behead and disembowel British soldier – En af terroristerne udtaler sig til mobilkamera efter dekapiteringen af en engelsk soldat inden politiet er ankommet. Mordet skete få hundrede meter fra den lokale kaserne, morderne har formentlig ventet på en soldat de kunne slå ihjel. BBC har vist klippet fra ITV, der er nede lige nu. Cameron vender tidligere tilbage fra besøg i Paris. Den engelske regering holder krisemøde i den såkaldte Cobrakomitte. – Ensamvargar eller små grupper motiveras att begå den här typen av illdåd. Om det här är en trend är det allvarligt. Ja, mon ikke? Et psykologisk vendepunkt,

I Sverige fortsætter indvandreropstanden på fjerde nat. Politistiation i brand, skadet polis, bilbrande. Man kan følge elendigheden direkte her. Flere bilbrande i Malmø.

Toleransens förkämpar klagar på ordningsmakten.

Av  Thomas Nydahl

Nå, hur blir man en människa? Det lilla jag har med andra människor att göra försöker jag vara vänlig och hjälpsam. Det är alltid det bästa. Men det hindrar mig inte att hårt försvara de sekulära idealen i diskussioner, det hindrar mig inte heller att i ord och skrift vända mig mot islamismen och/eller andra totalitära ideologier. Och jag har lärt mig att jag i strider kan vara mycket hård och att jag också kan vända människor och sammanhang ryggen om de tycks mig föraktliga.

Adorno skriver att det gängse argumentet för tolerans är en bumerang. Alla människor är inte lika, men den myten, säger han, “passar det här samhällets allra skummaste tendenser”. Varför? Jo, för att viljan att avskaffa varje mänsklig skillnad leder till det totalitära, i slutänden till koncentrationslägret. Man får inte använda vänskapligheten som måttstock, eftersom “toleransens förkämpar” alltid “tenderat att visa intolerans mot varje grupp som inte anpassar sig”. Nå, måste vänligheten alltså vara intoleransen baksida? Jag tror inte det. Men jag tror att Adorno har rätt i att man ytterst bekämpar det som skadar ett demokratiskt statsskick med yttrande- och tryckfrihet inskrivet i grundlagen. Det gör man inte för att man egentligen tycker illa om individerna, man gör det om de som kollektiv försöker avskaffa demokratins anda.

Jag läser nu med förundran vad som skrivs efter tre nätters alltmer spridda bränder och upplopp. Det största problemet för media- och politikerklassens tycks vara att ordningsmakten försöker återställa ett uthärdligt tillstånd, vilket förmodligen de allra flesta människor bosatta i dessa områden längtar efter. När de boende talar om scener som får dem att minnas Irak och Afghanistan skrivs det “debattartiklar” om poliser som använder ett nedsättande språk. Nå, vilket är hönan och vilket är ägget?

Själv uppväxt i en förort och boende i en förort med min familj fram till 1982 (då jag inte bara tröttnat på Bellevuegården, Lindängen och Nydala utan på hela Malmö) kan jag inte erinra mig att vår “maktlöshet”, vårt behov av “att ha någonstans att vara” eller eventuellt “värmen” fick oss att elda upp bilar, hus och hem eller kasta sten och krossa rutor. Jag har alltför intima band med det fattigfolk som bor i förorterna för att köpa så billiga argument. Det som förvånar mig är att kultursidorna – från Sydsvenskan i Malmö till Expressen och Aftonbladet i Stockholm plus oändliga rader lokala avnämare – med sådana argument tror sig “förklara” eller ens “analysera” situationen. De är kanske livrädda för att någonting av getto-, etnifierings- och särartskulturens bräckliga ideologibygge ska rasa. Jag tror att varje utbrott av besinningslöst våld för oss allt närmare avgrunden, både på de orter där det nu sker och i ett större riksperspektiv.

Menighedsrådsformand frabad sig, at en eks-muslim, der nu er blevet folkekirkepræst, skulle holde et foredrag i kirkens regi. Sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh var forarget, efter at han tirsdag i sidste uge havde talt med præsten for Tveje Merløse Kirke i Holbæk. Med stor beklagelse havde sognepræst Lisbeth Thomsen meddelt ham, at hun alligevel ikke kunne betale ham det aftalte honorar for at komme og holde foredrag i kirken om forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Den lokale menighedsrådsformand ønskede nemlig ikke Massoud Fouroozandehs navn sat i forbindelse med kirken og så det ikke som kirkens opgave at betale for arrangementet, lød forklaringen.

”Grunden var tilsyneladende, at han mener, det vil genere de lokale imamer, at jeg holder mit foredrag om min vej fra islam til kristendom,” siger Massoud Fouroozandeh, som er konvertit og Danmarks første teolog med muslimsk baggrund.

I en intern mail skriver menighedsrådsformanden, at han er bekymret over, at Massoud Fouroozandeh tager afstand fra enhver form for sameksistens og religionsmøde med muslimer, hvilket ifølge formanden ikke er i tråd med kirkens overordnede linje. Men den bekymring er der slet ikke hold i, siger Massoud Fouroozandeh.

”Jeg tager ikke afstand fra muslimer, kun fra fanatisk islamisme. Det er utrolig dobbeltmoralsk, at formanden ikke ønskede min tilstedeværelse, når han og kirken netop går ind for dialog mellem kristne og muslimer. Endnu mere grotesk er det, at Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København inviterede imamen Abdul Wahid Pedersen til at tale pinsedag, mens en kristen sognepræst som mig åbenbart er for kontroversiel til at tale i kirken i Holbæk,” siger han. Præst skulle holdes væk fra kirke af hensyn til muslimer, Imamen er velkommen, mens præster får den kolde skulder

Svenskene er redde

Af HANS RUSTAD

Fryk­ten mer­kes mel­lom lin­jene i Aft­on­bla­det og andre svenske medier. Når det skjer i din egen bak­gård er det vans­ke­lig å beholde masken.

Offi­si­elt hol­der myn­dig­he­tene den på. Stats­mi­nis­ter Fred­rik Rein­feldt var taus i to dager før han kom­men­terte, på god avstand. Det var ingen leder, det var nær­mest en obser­va­tør som uttalte seg. Jo høy­ere på strå politi­tals­menn sit­ter, jo mer for­sik­tig er de. Men repor­terne begyn­ner å bli utål­mo­dige. De får ikke nok fakta å fylle sen­din­gene med.

En del av Husby gård fra 1800-tallet ble flam­me­nes rov i natt. En per­son er pågre­pet, på ste­det. Men når politi­le­de­ren blir spurt om hvem det er, skyl­der han på hen­syn til etter­forsk­nin­gen. Disse hen­syn, som alle vet er poli­tiske, vil i leng­den ikke over­leve den type inti­fada vi har sett begyn­nel­sen på i Sve­rige. Folk er i stand til å regne: 2 + 2 = 4. Fortsatt. Fryk­ten spres gjen­nom masse­me­die­nes rapportering:

Vid 23.30-tiden kom flera rap­por­ter om brän­der och upplopp runt om i hela Stock­holm. I Husby gård sat­tes ett trähus som hyser en kon­st­hall i brand. Enligt uppgif­ter till Aft­on­bla­det är en per­son gri­pen för mord­brand i Husby gård.

I Jakobs­berg ska polis­hu­set ha angri­pits på något sätt, enligt uppgif­ter till Aft­on­bla­det. En större polis­styrka och polis­he­li­kop­ter är på väg till platsen.

– Vi är på väg till plat­sen för att kon­trol­lera de här uppgif­terna om skadegörelse, säger Towe Hägg vid Stock­holms­po­li­sens länskommunikationscentral. I Vårby upp­ges flera bilar ha satts i brand.

“Brän­der och upplopp runt om i hela Stock­holm”. Det lyder som krig.

Den kvin­ne­lige politi som ble inter­vjuet iført hjelm med visir opp­trådte “san­sad”, men var tyde­lig pre­get: De hadde ryk­ket ut til Jakobs­berg og ble møtt av 30 ung­dom­mer som hadde okku­pert en rund­kjø­ring og angrep politi­bi­lene med sten. Ruter knus­tes. En del av dem ryk­ket frem mot politi­hu­set like i nær­he­ten og angrep det med sten: et titalls ruter ble knust. Like i nær­he­ten brant en bil.

Bud­ska­pet er tyde­lig: Man angri­per ordens­mak­ten, også i dens hoved­kvar­ter. Det er en offen­siv approach. Man går til angrep. Det er krigsstrategi.

Ved å tenne på biler viser opp­rø­rerne at de har makt, makt til å ødelegge sam­fun­net, og poli­tiet, sta­tens volds­makt, er maktesløs. Det er en mak­tes­løs­het som sprin­ger ut av situa­sjo­nen: brannstifterne/opprørerne er mange, de er sivile, mas­kert og kan kom­mu­ni­sere via sms og nett.

Men den vir­ke­lige mak­tes­løs­het befin­ner seg et helt annet sted: I hodet på Fred­rik Rein­feldt, regje­rin­gen, Riks­da­gen, pres­sen og aka­de­mia. Det er der benek­tel­sen og avstå­el­sen av auto­ri­tet har fun­net sted. Kon­ti­nu­er­lig, systematisk. Nå kom­mer regningen.

Ikke rart man har vans­ke­lig for å innse hva man selv har stelt i stand. Også fordi vol­den har en psy­kisk dimen­sjon: volds­men­nene kommuniserer. Ved å brenne ned omgi­vel­sene ydmy­ker opp­rø­rerne det svenske sam­fun­net, van­lige svens­ker og poli­tiske myndigheter.

I rui­nene lig­ger deres triumf.

Auto­ri­tet

Fortsæt med at læse “Folkekirkens luskefise”

For tredje nat i træk stod biler i brand i hele Stockholm. Politimord er skyld i uro. skriver Politiken. Ja, ja, så siger vi det.

Sammanfattning: Flera bilar har brunnit runt om i Stockholm – Jakobsberg, Vårberg, Norsborg, Kista, Tensta. I Jakobsberg kastade 20-30 personer sten mot polishuset. Kravallpolis är på plats och helikopter har satts in. I Husby brann konstföreningen Husby Gård.

JUST NU: Bilar brinner – över hela Stockholm, Svenskt kulturarv brinner – Husby gård från 1800-talet i lågor. JUST NU: Bränder i flera förorter i Stockholm. – Er det nu Sveriges multikulturelle sandslot braser sammen? Ikke elitens, der skal meget mere til, og der kommer meget mere. Den politiske klasse skal stemmes ud, før de ændrer mening.

Tolv steder i Stockholmsområdet har der været optøjer. De journalistiske eftersnakkere? “Få sin egendom förstörd, sin trygghet rubbad och därtill ännu mera hatad av rasisterna. Den senare gruppen är tyvärr den som vunnit mest på Husbyupploppen.” Hvilket fremragende argument imod indvandreropstande! Det interessante er, hvordan dette påvirker den almindelige svenske vælger, hvornår er deres grænse nået? Alle har en grænse, også en svensker. Var det for at tone den ned, at statsministeren i sit alt for sene fremtrænde, lød ekstra flegmatisk og valiumstynget? For den ubehagelige sandhed bag al sniksnakken er, at hvis bare en brøkdel af Sveriges 200 ghettoområder beslutter sig for noget lignende, er der intet nogen svensk myndighed kan stille op. Så er der en ny magtaktør, alle andre må tage til efterretning, en ganske naturlig følge af at give sit land til andre. Bliver det ikke denne gang, bliver det når disse hundredetusinder af mennesker får en fælles sag.

Selvmord over homoægteskaber – virkelig?

Forfatteren Dominique Venner skrev dette på sin sidste blogpost i dag, inden han skød sig i Norte Dame de Paris. Det var nok at stramme den, men var det hele grunden? Jeg har ikke set den i noget europæisk medie, og hvad nytter det at dø for en politisk sag, når den holdes hemmelig?

The demonstrators on the 26 May will have reason to shout out their impatience and their anger. An infamous law that, once voted, can still be repealed.

I’ve just heard an Algerian blogger: “In any case,” he said, “in fifteen years the Islamists will be in power in France and they will abolish this law.” Not to make us feel good, I’m sure, but because it is contrary to Sharia (Islamic law).

It may well be the only point in common, superficially, between European tradition (which respects women) and Islam (which doesn’t). But the peremptory statement of this Algerian sends a shiver down your spine. Its consequences would in other respects be as giant and catastrophic as the detestable Taubira law. [a law on slavery] via Dominique Venner Expressed Fears of Islamisation in Last Blog Post Before Suicide, “Europe is in Hibernation”: Dominique Venner on the Shock of History And the Peril, But Also Redemptive Opportunity, of Alien Immigration into Europe.

Medierne vælger hans bemærkninger om islamiseringen fra, til trods for at de synes at være hans dybeste motivation. Man vælger jo selv, hvad man vil dø for, jeg skulle ikke nyde noget af at dø for noget så hysterisk. Er homoægteskaber vigtige ? Ikke i den virkelige verden. En til to procent af befolkningen er homoseksuelle, og ud af dem har det i al fald i Danmark været et forsvindende fåtal, der viste interesse for at blive kirkeviet, antagelig bryder de sig hverken om Gud eller folkekirken.

Men fænomenet har en voldsom symbolbetydning, navnlig for politikere, der ikke har noget på hjerte, og i Frankrig har den været enorm, gigantisk ophidselse og demonstrationer. Her i Norden mest blandt fjantede unge, kvindelige politikere, der alligevel aldrig beskæftiger sig med andet end ‘at sende signaler’ oftest af juvenil, moraliserende art – tænk Stampe og Allerslev og selvfølgelig samtlige svenske, der altid vader i homokarneval for at få det godt med sig selv over ingenting. Bortset fra at jeg mener, at alle med vielsesmyndighed selvfølgelig skulle tvinges, når nu kristne skal, er jeg fuldstændig ligeglad med en sådan lov. Næsten lige så ligeglad som de homoseksuelle er i det virkelige liv. Måske er de som børn, der tigger om legetøj, de ikke gider lege med, når de får det. Dette er blot en gisning. Essayist Venner: Selbstmord gegen Islamisierung

Hans handling synes at være en del af logikken i “det politiske offer”, ifølge et brev, han havde efterladt til sin venner i dag på Radio Courtoisie og det blev læst op af en anden højre aktivist Bernard Lugan lige efter annonceringen af hans død.

“”Jeg er sund i krop og sind, og jeg er fyldt med kærlighed til min kone og børn. Jeg elsker livet, men i dets aften dette, foran de enorme farer for mit franske folk og de europæiske lande, føler jeg pligt til at handle mens jeg endnu har styrke. Jeg mener, det er nødvendigt at ofre mig selv for at bryde den apati, der plager os. Jeg vælger et meget symbolsk sted, (…) som jeg respekterer og beundrer. Min handling rummer en etisk vilje. Jeg giver min død for at vække den slumrende samvittighed. Jeg en forsvarer for alle folks identitet og ret til et hjem. Jeg er imod den kriminelle udskiftning af vores folk, ” forstået som indvandringen. Une lettre lue sur Radio Courtoisie(Snaphanens oversættelse)

Man kan sige, at dette er den første anmeldelse bogen får i MSM overhovedet, idet man roligt kan kan se bort fra Aftonbladets svinetreg, der var sigende om avisen, men ikke om bogen. Jeg må desværre ikke gengive den hele for Weekendavisen, hvad jeg ikke kan fortænke dem i, men det må udlandet, så jeg linker, når det dukker op. Det er en stor glæde for os, der har læst og omtalt bogen, at Nordens bedste avis giver den plads. Hvis jeg skal sige det lidt uformelt, så udstiller Weekendavisen og letter ben op af det samlede svenske journalistkporps med denne anmeldelse.

Debatbog. En ny svensk debatbog påpeger, hvor nemt det er at være tolerant, når man bor i en velhaverghetto.

MED undtagelse af Sverige. Her [i Sverige] lever den politiske og intellektuelle elite stadig i en boble, hvor man er racist og fremmedfjendsk, hvis man er af den overbevisning, at landet umuligt kan klare, at den nuværende asylpolitik fortsætter. Sverigedemokraterna, som er Dansk Folkepartis svenske sidestykke, holdes ude af samarbejdet i Riksdagen, fordi alle de andre partier er enige om at anse dem for racistiske. Og de få intellektuelle, der har forsøgt at sætte gang i en realistisk og åben demokratisk debat om indvandringspolitikken, er foreløbig blevet frosset ude.

Det er Sveriges tragedie. Derfor er denne bog så vigtig. Den er skrevet af Karl-Olov Arnstberg, som er professor i etnologi, og Gunnar Sandelin, som er journalist, og den forsøger at belyse alle de fakta, som skal med i en rationel stillingtagen til den svenske asylpolitik. Bogen indeholder kapitler om indvandringens omfang og karakter, om dens omkostninger og om den kriminalitet, som indvandrerne begår. Desuden fortæller den om de teknikker, hvormed asylansøgere kan bedrage sig til opholdstilladelse, og om de organisationer, som mod betaling bringer asylansøgerne frem til Sveriges grænse. Og komplementært til alt dette dokumenterer bogen også, hvorledes den svenske debat om asylpolitikken er blevet undertrykt. Folket skulle ikke høres, men opdrages. I den forbindelse sluttes med et kapitel om forskellen mellem Danmark og Sverige. Anm: Racisterne er de andre, Weekendavisen, 17.05.2013 Sektion: Bøger (ikke online)

Somaliere kan sendes hjem
Det burde naturligvis også gælde de tusinder, danske politikere har givet evigt ophold mod befolkningens ønske:

Efter knap to års pause vil Danmark igen begynde at afvise somaliske asylansøgere og sende dem tilbage til deres uroplagede hjemland på Afrikas Horn. Det er konsekvensen af en ny afgørelse fra Flygtningenævnet. Et flertal af nævnets medlemmer vurderer, at risikoen for eksempelvis vold, terror og drab i den somaliske hovedstad Mogadishu ikke længere er stor nok til, at Danmark som udgangspunkt skal tage imod alle somaliske flygtninge.

»Nævnet har ikke fundet, at de generelle forhold i og omkring Mogadishu i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7 (Flygtningekonventionen, red.),« skriver nævnet efter at have vurderet fem konkrete prøvesager.I februar vurderede Udlændingestyrelsen på baggrund af en dansk-norsk fact finding-mission til Somalia, at sikkerhedssituationen var forbedret i en sådan grad, at hjemsendelserne kunne genoptages, og det er den vurdering, som Flygtningenævnet nu har blåstemplet. Danmark vil sende somaliere hjem

Husby er ikke et sted i Sverige

Af CHRISTIAN SKAUG

Saken er rett og slett at det ikke er noen ver­dens ting å gjøre, annet enn å håpe på at den sosiale mobi­li­te­ten på slike ste­der ikke er null, og la være å for­sterke pro­ble­mene med en van­vit­tig inn­vand­rings­po­li­tikk, slik at disse ikke vokser ukon­trol­lert.

Det vil si, geo­gra­fisk, juri­disk og folke­retts­lig er det natur­lig­vis det, men økono­misk bare i begren­set grad, og sosi­alt nes­ten ikke i det hele tatt. Og skal man for­stå hvor­for det ble slik, er det nød­ven­dig å gå til­bake til 1960-tallet.

På den tiden var det bolig­man­gel i Sve­rige, og sta­ten iverk­satte det såkalte Mil­jon­pro­gram­met, hvor man tok sikte på å bygge intet mindre enn en mil­lion boli­ger på kort tid. Mange av disse boli­gene er å finne i blok­ker i de for­ste­dene som i dag anses som pro­blem­om­rå­der, men som en gang i tiden befant seg i nær­he­ten av levende industriområder.

Hva gikk galt?

Med utvik­lings­trekk som bl.a. glo­ba­li­se­rin­gen var deler av den gamle svenske indu­strien ikke len­ger kon­kur­ranse­dyk­tig. Etter ned­leg­ging flyt­tet folk etter de nye job­bene, og bolig­man­ge­len avtok også av demo­gra­fiske årsa­ker – befolk­nings­veks­ten gikk ned da abort­lo­ven ble libe­ra­li­sert også i Sverige.

Da inn­vand­rings­bøl­gen begynte for alvor på 1990-tallet, skjedde det ulykk­sa­lige. Store grup­per av per­soner fra land langt borte ble plas­sert i blok­kene som mange svens­ker hadde flyt­tet ut av. De inn­fødte som ble igjen, var over­vei­ende av den mindre res­surs­sterke delen av befolk­nin­gen som ikke hadde fun­net råd til å opp­gra­dere til en bedre bolig annet­steds, kan­skje fordi man ikke hadde fun­net jobb i en annen bran­sje enn den ned­lagte man hadde arbei­det i.

For sosio­lo­ger verdt sitt salt var dette selv­sagt ingen over­ras­kelse. Noe lig­nende var alle­rede skjedd i Frank­rike, og tid­lig på 2000-tallet kom de første bekym­rede rap­por­tene om utan­för­skap: områ­der hvor utdan­nel­ses­ni­vået, yrkes­del­ta­gel­sen, valg­del­ta­gel­sen og nær sagt enhver annen indi­ka­tor på del­ta­gelse i sivil­sam­fun­net, var langt lavere enn gjen­nom­snit­tet – med de resul­ta­ter enhver kan tenke seg.

Fortsæt med at læse “Weekendavisen recenserar Sandelin og Arnstberg”