Progressives have never understood culture. Progressives think culture can be dictated from on high. They think people from radically different cultures can be thrown together and all will be sweetness and light. They cleave to the bankrupt ideologies of cultural relativism and multiculturalism. These ideologies have fostered doubt in our own culture, but we are not to judge other cultures and peoples, however barbaric. CULTURE AND THE BARBARIANS AT THE GATE

City of Boston gave ‘subsidy’ to bombing suspects’ radical mosque

Moskeen hedder The Islamic Society of Boston (ISB) mosque and cultural center, Cambridge, Massachusetts. Det er også det, der omhandles i videoen nedenfor. Vi har kun de grave, vi selv graver:

Suspected Boston Marathon bomber Dzhokhar Tsarnaev attended a Massachusetts mosque that made a controversial deal with a Boston city agency that allowed it to buy land at a lower-than-market price in exchange for various token services to the Boston community, despite the mosque’s links to some radical anti-American figures. The 19-year-old Tsarnaev attended mosque at the Islamic Society of Boston (ISB) in Cambridge, Massachusetts.

Islamic cleric Yusuf Abdullah al-Qaradawi, who said in a 1995 speech that Islam would “conquer America” and “conquer Europe,” reportedly appeared on IRS forms as one of the ISB’s trustees. ISB trustee Walid Fitaihi, who wrote that Jews “would be punished for their oppression, murder and rape of the worshippers of Allah,” helped broker the ISB’s deal with the Boston Redevelopment Authority. Daily Caller.

Nå, nu skal man ikke ‘jump to conclusions’ som Obama lige har sagt. Det er en Broderskabsmoské, og vi ved fra svenske socialdemokrater i denne uge, at det er en slags kristdemokrater i pyjamas og sjove nathuer.

I Den Store Danske for den 20 april kan man vælge at mindes Adolf Hitler, Herman Bang, København Lufthavn, Christian d. 10 eller Vladimir Horowitz. Jeg vælger at tænke på, at det er 27 år siden Vladimir Horowitz i 1986 vendte tilbage til Rusland (stadig Sovjet) for første gang i 61 år og gav en meget bevæget koncert, som man ser på publikum. Perestrojka havde gjort det muligt. Man kan hørehele koncerten her. –

Kleiner Lippestad, was nun?

“Norge gav verden ordet ‘en Quisling’ for en landsforrædder – giver de os nu ‘en Fjordman’ for en syndebuk?”

Breiviks socialdemokratiske forsvarer har udgivet en bog. Her nogle af hans tanker, hvis man ikke hellere skulle kalde dem ‘sproglige ready mades’ – ordbrokker af de forhåndenværende materialer:

«De sitter i et lukket rom med datamaskinene sine og kommuniserer med likesinnede. Ingen kan se dem, intervenere eller korrigere dem. Dermed blir radikaliseringseffekten så å si usynlig. Utad virker de helt tilforlatelige. Som Fjordman.

Videre står det:«Det kan være helt tilfeldig hvilke ideologiske aktører som appellerer til ubefestede sjeler. Men de er alltid der; bak enhver terrorist står det minst én ideolog, gjerne flere».

«En mann som Fjordman har i mange år fått lov til å være en ideologisk leder i det høyreekstreme miljøet. Få har argumentert mot hans måte å se Europa på. Etter min oppfatning har han full rett til å se Europa på den måten han gjør, men vi som samfunn gjør en stor feil om vi ikke kommer fram med motargumenter. Først da vil ideologien fremstå i all sin enkelhet og i all sin kategoriserende form. Først da har ungdom mulighet til å få et forsvarsverk mot den type argumenter som de finner på Gates of Vienna eller andre nettsteder der de leter. Og da vil det i ungdomsflokken lettere kunne bli en diskusjon om dette er seriøst eller bare tullball».

«I stedet for å diskutere kulturforskjeller som splitter oss i forskjellige kategorier, noe folk som Breivik, Fjordman og deres meningsfeller vet å utnytte, må vi gjøre som alle ungdommene jeg var så heldig å møte etter 22. juli-saken: Vi må se verdien av det enkelte menneske og betydningen av de grunnleggende verdiene i et samfunn – demokrati, ytringsfrihet, likestilling, menneskerettigheter. (…) Vi skal aldri tolerere intoleranse». De holdningene Breivik står for er det mange som deler. Hvordan vokser slike holdninger fram? Og hva kan vi gjøre med det? Vi må ta debatten, ellers går det galt

Fortsæt med at læse “Horowitz: “Träumerei””

Det er den ældste bror, Tamerlan øverst, der er blevet dræbt. Den yngste er på flugt. Boston bombing suspects identified as Tsarnaev brothers from Russia, near Chechnya. One lived in Turkey.Boston jihad bomber’s YouTube page features videos by Sheikh Feiz Mohammed, who called on Muslims to kill enemies of Islam. Djohar Tsarnaev, Facebook. Boston jihad bomber Tamerlan Tsarnaev: “I’m very religious“, Everything We Know About Tamerlan Tsarnaev, Dead Bombing Suspect. Slain Boston bomber had Muslim convert wife and 3-year-old daughter but had sworn his life to Jihad,Boston suspects Islamic terrorists, not Chechen separatists, Tamerlans You Tube konto – jihadvideos bla. med terrorvideos fra Kavkaz TV, hvis server i Sverige russerne har forsøgt at få lukket i mange år, det er ikke lykkedes endnu. Djokhar Tsarnajev Twitterprofil. Der er ikke noget som lidt svensk snusfornuft i nødens stund. Dette er skrevet kl. 15.30, da er alle links ovenfor timer gamle: “

Ännu ingen logisk förklaring till varför dessa enligt bekanta/skolkamrater vanliga/ snälla bröder valt att göra detta hemska bombdåd #Boston

— Richard Herrey (@RichardHerrey) 19. apr. 2013

Jeg får at vide, at Herrey lyder lidt som SVT i dag…..som sagt, jeg har ikke TV.

FN-ultimatum til Tyskland over Thilo Sarrazin

When former Berlin politician Thilo Sarrazin made critical remarks about Muslim immigrants four years ago, many found them offensive, though prosecutors rejected complaints, citing free speech laws. UN’s Committee on the Elimination of Racial Discrimination (CERD) disagrees, however, and has accused Germany of violating an anti-racism convention.

At issue are controversial statements made in 2009 by Thilo Sarrazin, a former finance senator for the city-state of Berlin, about Turks and Arabs, who he said sponged off the state and were incapable of integrating, among other things. But a complaint submitted to public prosecutors in Berlin was rejected on grounds that the comments were permissible under Germany’s freedom of expression law. An appeal to the decision was rejected as well.

“This is a historic decision,” said the TBB Turkish Union, the cultural organization that submitted the case to the committee, in a statment on Thursday. “CERD has determined that Mr. Sarrazin’s comments touch on a feeling of racist superiority or racial hatred and contain elements of incitement to racial discrimination.” CERD also issued an ultimatum to Germany, giving the country 90 days to inform the committee of the measures it will take to address the committee’s opinion. Battling Racism: UN Body Reprimands Germany over Sarrazin Comments

Se også Thilo Sarrrazin in Copenhagen, 2013 og »Han ser arrogant ud« (Sarrazin video/fotos)

Livet i de tabte territorier

Tensta skulle få lyxiga takstudios och stadsradhus. Men efter dödshot drar bostadsbolaget Tornet AB tillbaka sina byggplaner. I måndags eldade de upp förvaltningskontoret och hotade vår personal till döds, attackerna gör att vi lägger bostadsplanerna åt sidan, säger vd Göran Wendel. Konflikten mellan de cirka 500 boende vid Risingeplan och bostadsbolagethar eskalerat de senaste veckorna med skadegörelse och bränder. Flera av de boende är kritiskatill vad de anser vara oskäliga hyreshöjningar i redan dyra och slitna fastigheter. Man använder hyreshöjningarna som ett skäl att vandalisera. Fra DN ikke online, men også her Byggplaner i Tensta stoppas efter attacker

Kyrka i Tensta utsatt för skadegörelse – igen

Krossade rutor, sönderslagen elektronik och vitt skum. Så såg det ut i Tenstakyrkan i lördags morse. Efter tre inbrott på två veckor börjar vice församlingsföreståndaren Maria Langefors ledsna.– Jag känner mig som en ganska nedklubbad person, säger hon. Dagen

Islamiska förbundet om socialdemokraternas behandling av Omar Mustafa, med bl.a. tidningen Expo. Gäster: Vivianne Macdisi (S), Alexander Bengtsson, Expo, Fatima Doubakil Styrelseledamot i Muslimska Mänskliga Rättighetskommittén och Muhammed Kharakki, Islamiska Förbundet Se programmet første del af 46 minutter.

Rent kaos i studiet på grund af de to voldsomt aggressisive, muslimske demagoger, der er blottet for debatkultur. Expo fortjener ros for for første gang jeg har oplevet at forlade den yderste venstrefløj, stille sig i midten og rent faktisk leve op til deres formålsparagraf. Det nedkalder et sandt raseri over den stakkels Alexander Bengtsson, men bliv ved, EXPO, I bliver ikke arbejdsløse.

‘Omar-gate’ viser iøvrigt noget interessant om svensk journalistiks følgagtighed: Først sker der ingenting, så går EXPO ud med en granskende artikel, formentlig med Mona Sahlins godkendelse (hun sidder i bestyrelsen,) og først da kommer hele den 3. svenske statsmagt med en lavine af kritiske artikler.

Dette program var er et kig i glaskuglen og en eye-opener for Svensson hjemme foran skærmen. Omar-gate virker som gammeldags fremkaldervæske på det Sverige, denne éne generation har skabt. Terningerne er kastet. – Update: Efterfølgende har nogen græsset i Doubakils Twitterkonto. Hvad ernærer denne rædselsfulde debatterrorist sig med i Sverige, ud over et orgie af krænketheder 24-7? Var det ikke noget for EXPO at granske Fatima Doubakil? Den 9 september 2012 hylder hun Bin Ladin og hilser på antisemitten Yvonne Ridley fra Teherans Press TV (jeg har mødt Ridley da hun var til “Islamofobikonfenrence” i København 2006 med andre Broderskabssalafister. Tak for kaffe!).

Stop indvandringen eller afskaf velfærdsstaten

En samtale med Mogens Camre kan ses her på DR 2, de første 16 minutter (kun i Danmark). Læsekilder: »De allerfleste politikere har været blinde, døve og talehæmmede«, Hedegaard og Camre i ny islamkritisk bog: Stop indvandringen eller afskaf velfærdsstaten, Ny bog af Lars Hedegaard og Mogens Camre: Den forbudte sandhed – Sidste udkald for Vesten.

FBI:Updates on Investigation Into Multiple Explosions in Boston

Kønskampen er slut – kvinderne vandt

Eftersom jeg i videst muligt omfang meldte mig ud af kønskampen for 30 år siden, skal jeg indrømme at jeg kun poster professor Hans Bonde, fordi jeg håber at nogle svenske eller norske karrierefeminister får letøllen galt i halsen. Helt kan man ikke slippe, sådan i Strindbergsk forstand, men man kan komme ganske langt. Man kan se Hans Bonde i debat i Deadline:

Havde Helle Thorning-Schmidt (S) været en mand, var hun ikke kommet i nærheden af statsministerposten. Så hård lyder beskyldningen fra professor ved Københavns Universitet Hans Bonde. I sin nye bog ”Fordi du fortjener det” skyder Hans Bonde med skarpt mod statsministeren.

”For det politiske liv er det vigtigt, at en statsminister har stærk erfaring fra erhvervslivet og/eller bestredet helst tunge ministerposter og i det allermindste været toneangivende medlem af Folketinget. Alt dette savnes hos Thorning,” lyder det ifølge Berlingske fra Hans Bonde, der fortsætter:”Og det er helt umuligt at forestille sig, at en mand med så pauvre erfaringer og så lidt hærdning af succes og nederlag kunne blive statsminister.”

”Jeg advarer mod, at samfundet bliver mindre effektivt, hvis vi begynder at udvælge ikke på grund af kvalifikationer, men med baggrund i køn. Ligestillingsbegrebet har ændret sig fra at handle om lighed bag startsnoren til at handle om lighed ved målstregen,” siger Hans Bonde til avisen. Professor: Thorning kun til tops fordi hun er kvinde, KRONIK:Danmarks største køns-eksperiment

Aftenposten annoncerer voldtægtssæsonen

Her hersker der ikke ligestilling eller kvotering. Desværre er denne helt unødvendige plage politisk selvpåført. Det er ikke rart, men nødvendigt at fortælle ofrene.

Nå kommer den tiden igjen. Den tiden hvor kveldene blir sene, for sola setter inn. Du trenger ikke lenger å pakke deg inn med diger boblejakke og 3 strømpebukser. Varme, lave sko og uggs kan byttes ut med støvletter med stiletthæler.

Du skal hjem, taxikøen er lang, som vanlig, men du hakker ikke tenner, så du lar din dårlige dømmekraft forbli akkurat det. Dårlig. Du velger å gå hjem. Eller ihvertfall et lite stykke, kanskje møter du på en taxi lenger opp i gaten. Langt bak i hodet har du den lille bevisstheten om at det var noe som ikke var helt lurt med denne situasjonen. Du har lest det i avisen, på nett eller sett det på tv. Noen som sa noe om at å gå hjem alene midt på natten, litt full, litt sjanglete, det kunne by på problemer.For du er litt forsvarsløsOm du møter på slemme mennesker med onde hensikter. Om du møter på noen store, sterke, kriminelle, seksuelt frustrerte menn. Lett som bare det kan du bli voldtatt.Slik som meg.

Og jeg forteller historien igjen. Det er terapeutisk for meg. Jeg forbreder meg på denne årstiden, som vekker til live forferdelige minner. Om høye, mørke menn. Om å bli dratt inn i et inngangsparti, midt i Oslo sentrum. Bli snudd rundt, få ansiktet most inn i en dør, og voldtatt bakfra. Voldsom smerte. Livredd. Jeg er så Oslo du kan kalle meg for voldtatt

Ungjenter måtte ta på hijab og fremsi islamsk trosbekjennelse på arabisk.Tirs­dag kveld send­te TV­Nor­ge et inn­slag i hu­mor­pro­gram­met «Anne-Kat» der ung­jen­ter i Oslo fikk delta i en kon­kur­ran­se om å vinne bil­let­ter til en kon­sert med Jus­tin Bie­ber. Inn­sat­sen? Å «kon­ver­te­re» til islam. Jen­te­ne måtte fjer­ne all smin­ke, ta på hijab og lese noe som til­syne­la­ten­de var en islamsk tros­be­kjen­nel­se på ara­bisk. De måtte også lese opp en tekst på ara­bisk om at «Jus­tin Bie­ber er uren og an­ta­ke­lig­vis homo». Biskop slakter «Bieber-konvertering» på TV Norge, Daniel Greenfield: Norwegian Comedy Show Offers Bieber Tickets in Exchange for Converting to Islam

“Islam – our own private Hell”

When as a Muslim and as an Arab, I look… with envy at life in the West, I feel cheated.

I am convinced that life in the West, despite its many drawbacks, is Paradise on earth, and certainly in comparison to life in the Arab-Muslim world. There is no doubt in my mind whatsoever that radical Islamic ideologues who lived in the West, such as the Muslim Brotherhood’s Sayyid Qutb, have been as envious as I. They have seen with their own eyes the startling difference between Western society, which is progressive, developed and has untold achievements to its credit, and oppressive Islamic society, which smothers its people and forces them into a life of backwardness. The shock that greeted extremist Muslims, and the realization that Islam could never achieve such greatness, caused a rush of jealousy and hatred easily seen in publications and activities, the objectives of which are to incite Muslims to destroy the West, its culture and its achievements.

While life in the West apparently really is Paradise on earth, as Muslims we can only achieve it once we are dead, and the only way we can get there is through jihad against the infidels. The interpreters of Islam have us convinced that the ticket to Paradise can only be bought with the blood of innocent Western civilians. Thus it happened that, throughout history, the sword of Islam, wielded by Arab tribes united under the flag of the Islamic nation, cut its way through Christian communities in the Middle East and Europe. And thus it happened that the Jews of the Arabian Peninsula, especially those in Khaybar, were slaughtered, as were the Copts of Egypt, and the Byzantines, on the ruins of whose churches today sits Islamist Turkey, headed by the Muslim Brotherhood’s Erdogan.

I can see no magic solution for an Islamic nation that believes only in the law of the sharia, which today means enslaving, drugging and neutering our intelligence. The sharia separates the world into exactly two parts: observant Muslims on one side and enemy infidels on the other. The world as well is divided now into two parts: the region ruled by Islam and the battle zone where anyone lives who is not a Muslim.

Only when we are liberated from our catastrophes, from the things forbidden to us — and from our unwillingness to ask why these aspects of Islam were promoted instead of others, and what the people who promoted them really wanted — will we progress and become creative. Unless we turn Islam into a religion purely of the spirit, calling for a direct connection between man and Allah, we will never be rehabilitated.

Until that happens we will remain in our own private hell and try to drag the rest of the world into it with us, our way of life will continue to represent hell for the rest of the world and we will continue to complain about Islamophobia and dream of Paradise while it is just nearby, close enough for us to reach out and touch it. The Islamic Paradise, by Ali Salim

Moderat marokkansk islam: Dødsstraf for apostasi foreslås

The Supreme Ulema Council of Morocco plans to issue a fatwa decreeing the death penalty for apostasy, according to Moroccan news website Lakome. This council, which consists of religious Muslim scholars (ulema) appointed by the Ministry of Religious Endowments and Islamic Affairs, is considered the highest religious government institution in Morocco. Lakome reports that this information was made public earlier this week by the Moroccan daily newspaper Akhbar Al Youm. The Council recently voiced its opinion on freedom of religion, claiming that the death penalty should be applied to Moroccan Muslims who convert from Islam. According to another Moroccan website Medias24, this issue was discussed all day long this past Tuesday on Moroccan radio. Will Morocco Inflict the Death Penalty for Apostasy?, Islam modéré : le Conseil des Oulémas du Maroc recommande la peine de mort pour les musulmans apostats

At lyve for en svensk socialdemokrat…er åbenbart som at tage slik fra børn. – Omar Mustafas Islamiska förbundet i Sverige svarer til Islamisk Trossamfund i Danmark. De er forgreninger af Broderskabet i Egypten, de er søsterorganisationer, mange er salafister, som det fremgik af den franske journalist Mohamed Sifaouis dokumentar om dem. (Caricatures : les dessous de la colère / Vredens tegninger). Man kan finde de dokumenter den svenske forening har fjernet fra hjemmesiden via en historisk søgning her. Hvis de ikke var kompromitterende, hvorfor så fjerne dem?

Den daværende formand for Islamisk Trossamfund i Danmark, Abu Laban, var smidt ud af to muslimske lande for radikalisme, men var ikke desto mindre en hyppig gæst i DR indtil han blev afsløret som en løgnhals.

I februar 2006 under Muhammedkrisen afslørede Naser Khader, at Abu Laban uden at blinke og inden for få timer sagde én ting til Al Jazzera og det modsatte til TV2 . Fra da af var han en færdig mand i dansk offentlighed. Det rørte ham dog ikke synligt at blive taget med bukserne nede, i hans univers var det ikke skamfuldt at blive afsløret i løgn over for kuffar. For en svensk gennemsnitspolitiker er sådan en afsløring så socialt degraderende, at de nægter at se muligheden i øjnene. “Ja, men Omar har jo selv sagt..”

Nu oplever vi i Sverige, at en lignende fundamentalist blev indvalgt i Socialdemokratiets partiledelse – man forestiller sig Abu Laban i det danske socialdemokratis ledelse (!) – og der er stadig svenske socialdemokrater, der forsvarer ham. Vi skal altså tro, en en formand for en fundamentalistisk forening, grundlæggende mener det modsatte af sin egen forening, og at han ikke er så meget muslim, at han ikke er i stand til at lyve lodret om det.

Selvfølgelig griber Omar Mustafa til Taqiya, når han er trængt, og stadig er der socialdemokrater der ikke kan forestille sig, at dette skulle være muligt, ligesom de Moderater der gladeligt huser islamisten, Abdirizak Waberi i rigsdagsgruppen. De bliver klogere men indtil da er de løsgående missiler. Folk som Peter Weiderud er en sikkerhedsrisiko. Veronika Palm er en sikkerhedsrisiko, tak og lov først og fremmest for socialdemokraterne. Begge vil Gud døde mig “undskylde overfor Sveriges muslimer for håndteringen af situationen.” Mon ikke Veronika Palm er den næste, der ryger ud over kanten så Stefan Löfven med lidt held og i modsætning til Reinfeldt kan imødese det næste valg islamistfrit?

Det er Omar Mustafa, der skal undskylde at han har bedraget svenske socialdemokrater og vist sin foragt ved at lyve, men han er ligesom Abu Laban blottet for anger eller samvittighed. Han passer til socialdemokraterne, som en sadist passer til en maschochist, som en psykopat passer til en sentimentalist. Hans svar på konfrontationerne er et angreb, først nu er han tavs, han har formentlig været til kammeratlig hold-kæftsamtale i “Arbejderkommunen”. Desværre synes næsten hele Riksdagen at være lige så tilbagestående intellektuelt hvad angår islam, at Riksdagen vil derfor vise sig at være en sikkerhedsrisiko for Sverige.

Ligesom Naser Khader måtte trække sløret fra danskernes øjne i 2006, må en muslimsk socialdemokrat i Sverige i dag prøve at banke lidt forsinket virkelighed ind i svenskernes hoveder: Nalin Pekgul: ”Mustafa representerar inte Sveriges muslimer”

Anledningen är att Islamiska förbundet är en islamistisk organisation med starka kopplingar till Muslimska brödraskapet i Egypten. De strävar efter att införa sharialagar från 600-talet i muslimska länder och att den ska tillämpas på europeiska muslimer. Det skulle innebära att den kvinna i Sverige som vill kalla sig muslim samtidigt avsäger sig rätten att bestämma vem hon ska gifta sig med eller att kunna få vårdnaden om barnen efter en skilsmässa. Islamiska förbundet är alltså snarare att betrakta som en politisk organisation än som ett trossamfund.

Oavsett vad man tycker så är Socialdemokraternas avståndstagande från Islamiska förbundet och Omar Mustafa i linje med deras eget partiprogram. Bör Moderaternas fortsatta försvar av Abdirizak Waberi tolkas som en värderingsskillnad mellan S och M? Och bör i så fall M:s partiprogram revideras?Står även M för sitt partiprogram?

Successes and failures of post-war immigration (Atlantic Books, april 2013)

Av Thmas Nydahl

Han grundade tidskriften Prospect 1995, han är direktör vid tankesmedjan Demos och en aktad vänsterdebattör i Storbritannien. Han har gjort många radioprogram för BBC och publicerat sig i de stora brittiska tidningarna, som Guardian och The Times. Hans namn är David Goodhart och har just publicerat en bok som skakat om den brittiska offentligheten. Om Goodhart tidigare var känd som en klassisk vänsterliberal i synen på invandringen och multikulturen – det vill säga i huvudsak positiv och tillhörande det sociala segment som blundat för alla problem – kommer han nu snarare att bli känd för en helt annan och mer realistisk bild. Hans bok heter The British Dream och handlar om det som underrubriken sammanfattar i orden ”Successes and failures of post-war immigration”. En islamkritisk debattör som Paul Weston har skällt ut Goodhart för hans ställningstaganden och frågat sig varför det tagit honom så lång tid att erkänna multikulturens problem, med orden:

”The mental resemblance of modern day left liberals with foolish children is routinely observed on a daily basis, and quite magnificently so in the instance of one David Goodhart, a left liberal who has only recently become aware that flooding Britain with inassimilable Third Worlders might turn out to be just as dangerous for an entire country as an unguarded electric socket is to a child.”

Läser man boken kommer man snart till slutsatsen att Westons hårda angrepp ter sig orättvist. Varje människa som närmar sig en problematik och sedan omvärderar sin egen syn är värd att tas på största allvar. Varje samhällsförändring kommer sig av frispråkighet i debatter. Goodhart tillhör en brittisk krets som i allt högre grad talar klarspråk.

The British Dream är en bok som förtjänar många läsare, inte minst därför att den är så omfattande både tidsmässigt och ämnesmässigt. Goodhart börjar sin historik med de första stora invandrarvågorna från 1948 och fram till 1992. Perioden på trettio år mellan 1962 och 1992 diskuterar han utifrån konflikterna och anpassningsmöjligheterna. Innan dess har han satt in den brittiska utvecklingen i en ram som handlar om globaliseringen och invandringens ekonomi. Den andra vågen placerar han åren 1997 fram till idag. Övergripande finns den nationella frågan – identitet, social samhörighet, språk, kultur – i relation till multikulturens förväntade parallellsamhällen.

Goodhart talar om olika former av multikultur-ideologier. En av dem kallar han för aggressiv. Den aggressive formen av multikulturalism understödjer strävanden till avskiljande och separatism. Bland pakistanier och bangladeshier, och nu också somalier, kommer därför klantänkandet att dominera. Varför skulle man bli en del av det brittiska när man kan leva i ett parallellsamhälle, tala sitt gamla språk, kanske inte ens lära sig läsa och skriva, när man kan rösta på etniskt definierade politiska kandidater som tillhör rätt klan? Dessa problem skiljer sig radikalt från tidigare former, just för att de förankras i avsaknaden av social samhörighet och anpassning/ integration. Parallellsamhället fungerar, vilket vi vet också från svenska förhållanden, utmärkt i sig själv. Lever man i en förort, en stadsdel eller i en stad som helt domineras av den egna, invandrade gruppen, kommunicerar man på det språket och utifrån de egna, tidigt vedertagna normerna.

Han visar hur den ideologiska överbyggnaden ser ut. I politiska tal har brittiska ledare vänt sig till invandrargrupper, lovprisat dem och ”tackat för vad de bidrar med”. Goodhart finner det kuriöst och skriver: ”Politiska ledare tackar knappast befolkningen i Cheshire för deras bidrag” – underförstått att man inte behöver flirta på det sättet med engelsmännen själva.

Vad är då grundproblemet med massinvandringen. Goodhart svarar klart och tydligt:

”Storbritannien har haft för mycket av den, för snabbt, särskilt de senaste åren, och det mesta av den, särskilt beträffande de minst välmående, har inte inneburit någon uppenbar ekonomisk fördel.”

Invandringen är alltså inte ens ett nollsummespel, utan en stor ekonomisk belastning på landet som ska bära den.

Med introducerandet av multikulturen har England sedan 1980-talet utvecklat parallellsamhällena. Detta har gjort det allt svårare för vanliga britter att se att de skulle tillhöra samma samhälle och dela erfarenheter och intressen. Detta gäller särskilt gentemot de muslimska parallella samhällena, påpekar författaren. Problemen är störst i de före detta industrisamhällena, i norra England, i Midlands, liksom i östra London. Redan det faktum att de kashmiriska pakistanierna kommer från efterblivna jordbruksområden och att de oftast är analfabeter är ett stort problem i sig. Och så närmar han sig det brännande i situationen, det som både för britter och svenskar varit tabubelagt:

Fortsæt med at læse “David Goodhart: The British Dream”

To af familiens ældre og erfarne kvinder tjekkede, om jeg var jomfru eller ej. De hev mig ud i køkkenet, bad mig om at tage tage tøjet af – det var forfærdeligt, fortæller Amina på Skype-videoen, der lige nu også kan ses på youtube. (60.000 har set med). Topløs Jihad-pige flygter fra husarrest efter jomfrutest. Jeg vil gennemføre endnu en topløs-aktion i Tunesien – og så vil jeg til Frankrig.

Det foregår på et nogenlunde forståeligt engelsk. Hvis Europa skulle give plads til alle dem, der er mishandlet og forfulgt af islam, ville vi ikke have plads til alle dem, der vil islamisere Europa, og det er ikke meningen. (Hver femte danske muslim ønsker sharia-lov) Eller er det? Kristne irakere der forfølger muslimske irakere i Södertälje, muslimer der forfølger jøder lidt over det hele, Kurdere og Tyrkere der udkæmper gadekampe i Tyskland: “Give me your tired, your poor, Your huddled masses yearning to breathe free.” – And to fight.

“Der er noget mærkeligt tørt ved de Muhammedanere”

Karen Blixens bemærkninger om islam og nazisme i Breve fra et land i krig, 1948 er kendt. Disse er nye for de fleste:

Der er i det hele taget efter min Opfattelse noget mærkeligt tørt ved de Muhammedanere, som jeg kender, trods deres Lidenskabelighed; men jeg ved ikke, om det kommer af Religionen eller racen, eller maaske deraf, at de aldrig drikker Vin. Mon det ikke kan være, at en Nation, som aldrig er beruset, kommer til at mangle det “lyriske” Element i sine Følelser, ogsaa f. eks. det i deres sense of Humor, som vi kalder Gemytlighed? Skønt de er meget lattermilde, har de i Reglen helt andre Grunde for at le end skikkelige Mennesker derhjemme, det er nærmest haan eller Skadefryd. Fra: Anm: En kapital af visdom og dyrekøbte erfaringer, Karen Blixen Til Ingeborg Dinesen 27. februar 1918 – Jyllands Posten, 17 april 2013, log in

Fjordman om Fjordman-boka

Peder Nøstvold Jensen skriver via epost til Sunnmørsposten at han ikke ønsker å bli intervjuet om Simen Sætres bok, men gir følgende kommentar:

«Simen Sætre står fritt til å gi ut bok hvis han ønsker det. Han har vært relativt hensynsfull når det gjelder å håndtere andre slektninger av meg, hvilket er litt av grunnen til at jeg noe nølende gikk med på å møte ham. Han har derimot gjort forbausende dårlig research på bakgrunnen for at jeg skriver det jeg gjør. Det fortalte jeg også til ham ansikt til ansikt, og han innrømmet selv åpent at han ikke er i stand til å forstå hvorfor jeg skriver.

Jeg har etterpå avbrutt all videre kontakt med Sætre fordi han og forlaget insisterer på å publisere et såkalt intervju som ikke er en korrekt gjengivelse av hva vi faktisk snakket om, på tross av at jeg har gjort forfatteren oppmerksom på dette (…) SMP.NO

Sætre er aktuell med en bok om bloggeren Fjordman, og sa til Klassekampen onsdag at han ble forsøkt truet til å unnlate å ta med et intervju med Jensen i boka. – Han har forsøkt å true og presse meg til å ikke trykke ett bestemt kapittel fra boka, og sagt at «sånn og sånn skal skje» når vi likevel velger å trykke det, sa forfatteren til Klassekampen. I en epost til NTB nekter Fjordman for truslene.

– Jeg har ikke «forsøkt truet» Simen Sætre, men har med stigende irritasjon gjort ham oppmerksom på at det såkalte intervjuet med meg i boka hans ikke er blitt sitatgodkjent av meg, på tross av Sætres løfter om dette, skriver Jensen.Fjordman nekter for å ha truet forfatter

Af HANS RUSTAD
Aften­pos­ten både anmel­der og omta­ler Simen Sætres bok om Peder Nøst­vold Jen­sen som utkom­mer idag. Sætre beskri­ver ham som en “sky, høf­lig og vel­dig skik­ke­lig mann”. Ingunn Økland er skuf­fet når Sætre alle­rede i for­or­det skri­ver at “alt er for­and­ret ” etter at han fikk møte Fjord­man. Da skjedde en demystifikasjon.

Økland skri­ver at boken gjør det klart at Fjord­man var et feno­men som opp­sto i kjøl­van­net av 22/7. Hun er i tvil om inter­es­sen er beret­ti­get. Simen Sætre har ikke levert noe som er på høyde med det bil­det som ble skapt den gan­gen. Boken blir en slags nedtur.

Hvor­dan vel­ger så Aften­pos­ten å slå opp en bok som hver­ken brin­ger spe­si­elle nyhe­ter eller kom­mer Nøst­vold Jen­sen inn på livet? Ved å gå til­bake til den første ver­sjo­nen av Fjord­man, den karis­ma­tiske, mys­tiske blog­ge­ren som figu­rerte i mediene etter 22/7. Til tross for at bokens hoved­bud­skap er at denne myten ikke fin­nes. Den skyld­tes et sett av omsten­dig­he­ter, hvorav ano­ny­mi­te­ten var en vesent­lig del.

Aften­pos­ten slår Jen­sen opp på første­si­den, med bilde av en smi­lende Jen­sen og teks­ten: Fjord­man beta­les av høyre­eks­treme i USA.

Ingress:

Han var Anders Behring Brei­viks for­bilde. Nå dyr­kes Fjord­man av høyre­eks­treme som også finan­sie­rer ham.

Man for­ven­ter store avslø­rin­ger inne i avi­sen. Høyre­ek­estreme? Det må være folk med for­bin­del­ser til nyna­zis­tiske – av typen Wil­liam Pierce – eller andre hvite supremasis­t­grup­per. Men nei, det er Middle East Forum som får eti­ket­ten høyre­eks­trem. Middle East Forum er et aner­kjent sen­ter i USA, ledet av Daniel Pipes, som også er en aner­kjent Midtøsten-scholar. Pipes del­tar i debat­ter, skri­ver artik­ler i de store avi­sene. Han er sønn av den berømte Sovjet-historikeren Richard Pipes. Del av estab­lish­ment m.a.o. Men dette unn­la­ter selv­sagt Kaja Kors­vold og Aften­pos­ten å skrive. De later som de ikke vet det.

Ikke noe sted i det to siders inter­vjuet som Kors­vold har med Sætre nev­ner han “høyre­eks­treme”, selv om Kors­vold for­sø­ker så godt hun kan:

– Hvor eks­trem er han? Vil du kalle ham en sam­funns­fiende eller en fascist?

Kors­vold beteg­ner selv Middle East Forum som en kon­ser­va­tiv ame­ri­kansk tenke­tank. Men hvor­dan kan en kon­ser­va­tiv tenke­tank kal­les “høyreekstrem”?

Hvor­dan kan ordene skal­tes og val­tes med etter forgodtbefinnende?

Hvis man har en agenda. Hvis man har et behov for å utpeke poli­tiske fien­der. Fjord­man fyl­ler en slik rolle. Han kom sei­lende og norske medier kunne forme ham slik de ville ha ham. Han mis­tet kon­troll over hvem han var.

Nå snaut 2 år senere blir denne bru­ken enda tyde­li­gere. Man kan bruke den til å skape et dif­fust fiende­bilde, av å opp­rett­holde en reto­rikk som ikke gjør for­skjell på kon­ser­va­tiv og høyre­eks­trem. Slikt ska­per frykt, folk blir redde for å ytre seg. Hvilke menin­ger kan kva­li­fi­sere til å havne i samme gryte som Fjordman?

Det er det tyde­lige og enkle bud­ska­pet i Aften­pos­ten oppslag. De norske mediene har et under­lig­gende bud­skap og de drar i flokk.

Kon­ser­va­tiv – to versjoner

Fortsæt med at læse “Bruken av Fjordman”