Der er tre slags arkitektur: Smukke huse, forsøgene på det og det mest almindelige: Dem man tager psykisk skade af. Det er dem, Dalrymple taler om. Hvis ikke mennesker ikke så dem, ikke havde den utrolige evne til at vænnes til hæslighed, ville vores udstrakte forstadslandskaber være ubefolkede. Men man elsker sin hæslige forstad, ligesom man elsker sit mindre kønne barn, ellers ville folk stadig kræve Mærsk’s kitch i Amaliehaven fjernet. Arkitekter og bygherrer har et taknemmeligt job. Efter få år ser vi ikke, det vi ser. (Lyden er ikke helt i top, men det er indholdet. Doktoren er som sædvanligt så morsom, så det kniber for ham selv at holde masken. Fra december 2012.)
»Sammenhængskraft«
Ordet kom ind i dansk debat for omkring ti år siden for at folkeliggøre begrebet social kapital. Når nye ord kommer til, er det tit et krisesymptom som det f.eks. var med “grøn” og “miljø” først i 70 erne. Havet og luften var fuld af skidt, men i dag kan man bade i Københavns Havn. Når der er krig, bliver fred (sproces) et populært ord. Sammenhængskraft kom, fordi vi var i færd med at sætte den til og takket være Thorning regeringen stadig er. Enhver politisk kamp er først og fremmest kampen om sproget. ‘Islamofobi’ viser det, kun Politiken og Ehedslisten opererer med ordet. Og jeg har udviklet mit eget sprog: Enhedskommunisterne.
Tillid er de nordeuropæiske landes vigtigste kapital. I lavtillidslande går en stor del af resourcerne til spilde i indbyrdes friktion og kontrol, derfor er de som regel mislykkede og fattige lande. At ‘sammenhængskraft’ ikke er opfundet i svensk debat, til trods for at Sverige om noget er (var) et højtillidsland, viser at landet stadig helt domineres af en værdipolitisk venstredagsorden, også blandt svenske liberalister, mens tilliden støt og roligt siver ud af landet ved indvandring fra lavtillidslande og ikke kan gendannes i overskuelig fremtid, måske aldrig.
Støvring og Uhrskov er centrale figurer i den øgede opmærksomhed på tillid, og deres sproglige kamp er lykkedes over al måde. I dag kan man høre at bearnaisen har ‘sammenhængskraft’. Der er ikke nogen god ide, der ikke bliver overdrevet. Man skal kunne tale om det, man er ved at miste. Når en tredjedel af svenske kvinder ikke går ud alene efter mørkets frembrud og elleve procent aldrig, er det måske af overdreven frygt, men tillidssamfundet er kompromitteret i alle tilfælde. Medieeliten og skrivebordsfeministerne (se Bjurwald nedenfor) er naturligvis ophøjet ligeglade. Ordet er hermed foræret til Sverige. Brug det!
Den 27. august 2007 blev Northwood ramt af en tornado, der smadrede så godt som hele byen: private hjem, offentlige ejendomme, brandstationen, skoler, kirker, butikkerne og så videre. Men alligevel var byen genopbygget blot to år efter takket være en enorm mobilisering af kræfter i lokalsamfundet. Det er sammenhængskraft, der virker!
Man kan sammenligne med andre kriseramte byer, med New Orleans, der endnu ikke er genopbygget, eller den syditalienske by L’Aquila, som jeg besøgte i efteråret, der flere år efter det voldsomme jordskælv i 2009 stadig ligner en spøgelsesby. Om sammenhængskraften i Northwood har sociologiprofessor ved University of North Dakota, Curtis Stofferahn, skrevet en artikel i det velansete tidsskrift Community Development. Hvordan kunne genopbygningen lade sig gøre på så kort tid?
Vi ved fra de internationale værdiundersøgelser, at særligt de nordeuropæiske protestantiske lande har stor social kapital, hvorimod f.eks. de sydeuropæiske, katolske lande og områder (bl.a. Syditalien) har en mindre beholdning. Putnams store undersøgelse, og Stofferahns nylige bidrag, viser tilmed, at heterogene, multikulturelle områder klarer sig dårligere, også og måske især i krisetider. Der er ganske enkelt lavere social kapital: Lavere tillid, mindre engagement i fælles anliggender, færre foreninger osv. Man ”hunker down”, kryber ind i sig selv som skildpadden i sit skjold, afskærmer sig fra andre, selv fra naboerne.Der er altså en sammenhæng mellem etnisk og kulturel homogenitet og den høje grad af tillid. At det har stærk betydning i krisetider synes at være temmelig evident. Kasper Støvring: Sammenhængskraft i krisetider

