Man skal nok være socialdemokrat, for at tro, at et formandsskifte betyder noget, men Thorning ligner da en, der længes efter EU: Dobbelt løn, halvt så mange problemer.Knivene blinker bag Thornings ryg. En dansk statsminister er aldrig blevet afsat af sine egne. Sker det nu? For et halvt år siden ville ledende socialdemokrater ikke skifte formanden ud. Det vil de nu.
Der er ingen tvivl om, at Socialdemokraterne er dybt frustrerede over hende. De synes ikke, hun leder regeringen, hun er isoleret og svær at komme i kontakt med. Der er også rigtigt mange, der nøje følger, hvornår der er deadline for at udpege den nye EU-kommissær. Det er for mange en drømmetænkning, at Helle Thorning-Schmidt kunne skippes videre til den post, siger Hans Mortensen.
Realiteterne omkring den nye indvandring
Gunnar Viby Mogensen er cand.polit. og dr.phil., tidligere lektor ved Københavns Universitet, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Han leverede allerede inden 2001 valget væsentlige analsyser af effekterne af masseindvandringen fra den 3 verden. Siden da er der sket det, at “de rige lande allerede har modtaget store grupper af indvandrere, som sender informationer hjem, og at der er opstået en immigrationsindustri, der stort set arbejder som et dyrt men ellers særdeles effektivt rejsebureau,” og en del politikere sover alligevel stadig. De bør mindes om, mens tid endnu er, at Criminal negligence også er skyldpådragende. Hvornår de burde have vidst, er over ti år siden, hvornår eller om de bliver draget til ansvar, er naturligvis uvist. De er villige til at løbe risikoen.
Det er efterhånden gået op for de fleste vælgere – og en hel del politikere – at stigningen i antallet af asylansøgere har negative konsekvenser for Danmarks økonomiske forhold. [..]
De økonomiske realiteter omkring hvad denne nye indvandring betyder for modtagerlandene, bliver for så vidt angår det helt afgørende – integrationen på arbejdsmarkedet – kvalificeret belyst i Danmarks Statistiks årsrapport om indvandringen (senest Indvandringen i Danmark 2012).
I modsætning til den traditionelle indvandring fra andre rige lande, som især var fra Sverige og Norge, klarer vore nye medborgere med oprindelse i et udviklingsland sig meget dårligt. I 2011 var kun 52 pct. af de ikke-vestlige mænd og kun 43 pct. af kvinderne i job. For personer af dansk oprindelse var de tilsvarende procenter hhv. 75 og 72 pct., og indvandrernes efterslæb er i de seneste år blevet større. Mændene i anden generation, som i traditionelle indvandrerlande som USA, Canada og Australien klarer sig lige så godt eller bedre end mændene i den hjemlige befolkning, er hos os på samme ekstremt lave integrationsniveau som første generations indvandrere.
Vanskelighederne med at integrere mennesker med udviklingslandenes lave uddannelsesniveau, og med en meget anderledes kulturel baggrund, på et vestligt arbejdsmarked medfører, at deres bidrag til modtagerlandets økonomi typisk er lavt. En analyse for England for en halv snes år siden nåede frem til, at indvandringen fra den rige og den fattige verden under ét kun havde øget den enkelte englænders egen levestandard helt marginalt, nemlig med af størrelsesordenen 0.15 pct. For Danmarks vedkommende gennemførte Økonomiministeriet i Nyrup-regeringens tid et grundigt studie med næsten samme konklusion: Den ikke-vestlige indvandring gav et svagt negativt bidrag til den herboende (danskfødte og indvandrede) befolknings levestandard, og den vestlige indvandring trak så den samlede effekt op, så den lige netop blev positiv, med en størrelsesorden på under 1 promille (Økonomisk Oversigt 1997, afsnit 5.4.1.). Indvandring fra udviklingslande, som den Danmark har oplevet, giver altså gennemsnitligt set overhovedet intet positivt økonomisk bidrag til den enkelte danskers levevilkår.[..]



