Man må hvile ørerne. Vi lever i en opinionstid, selv på den klassiske kanal, hvor jeg flygter hen for at få fred for opinionstsunamien, knævrer de løs. Men så er der jazz-kanalen. Der er nok ikke så mange der husker trommeslageren Jørgen Elniff, hvis ikke de er så gamle så de kom på Montmartre i Stor Regnegade dengang. Efter min mening periodens største trommeslager, der også var efterspurgt af jazzens største navne. En glad dreng fra Nørrebro med et helt usædvanligt talent. Desværre “husker han ikke årene mellemn 1961 og 1970 på grund af alkohol.” Hvor god han var, kan man høre i udsendelsen Trommeslageren Jørn Elniff fortæller i en samtale med Roland Baggenæs fra 1974, ikke så meget i videoen ovenfor, men der findes ikke så mange You Tubes, hvor man ser ham. Til gengæld en usædvanlig virtuous ung NHØP. Klik også videre til andre af de mange Ben Webster optagelser der er. – Det er julefrokostid, det betyder fravær fra bloggen indtil jeg har slingret tilbage på cyklen. Der kommer måske en søndagskronik, men ikke til sædvanlig tid. A tout a l’heure, jeg har ikke planlagt at mene noget de næste 48 timer.
Svenske liberalister er i særklasse
WHY POVERTY? Det mest effektiva vapnet i kampen mot den globala fattigdomen är migration. Låt utsatta människor flytta till Sverige och leva på existensminimum – genomsnittsafrikanen skulle få det fem gånger bättre här, och samtidigt minska fattigdomen i hemlandet genom att skicka massor av pengar till nära och kära. Stängda gränser är de rika ländernas verkliga skuld till världens fattiga, skriver Fredrik Segerfeldt.[..]
Hun var med til konferencen i EU Parlamentet i sommer, og holdt en gribende tale. Ukuelig og modig. Hun måtte af sikkerhedsgrunde ikke fotograferes, hvad man kan forstå af videobillederne, voldte mig betydelig selvbeherskelse at lade være med. Når det kommer til sikkerhed, gør jeg, hvad jeg får besked på, ellers pirrer det forbudte mit fotograf-instinkt. Men da hun nu er her, kan man høre hende på tysk, utekstet. Om hendes dramatiske liv her: Sabatina James, also Sabatina (1982 in Dhedar, Pakistan) is an Austrian-Pakistani book author.
De ansvariga bakom den islamfientliga tidningen Dispatch International anklagar Sydsvenskan för att försöka släcka ner deras webbsajt och menar att tidningen och andra medier “är inblandade i ett försök att krossa [Dispatch International] med olagliga medel”.
Att vi skulle ha orkestrerat en cyberattack tillsammans med Sveriges Radio och Värnamo Nyheter är så bisarrt att det nästan inte går att ta på allvar. Tyvärr visar det hur lång det konspiratoriska tänkandet på nätet gått idag. Vi beslöt oss för säkerhets skull för att gå igenom vår digitala trafik, eftersom det också är ganska vanligt att datorer kidnappas för olika ändamål. Falsk anklagelse mot SydsvenskanMedier anklagas för nätattacker
Ja, det vil de fleste danskere uden et langvarigt, intimt kendskab til svenske medier umiddelbart gætte, men med det kendskab in mente, er det såmænd ikke så bizart endda, og hvem havde ventet, at Sydsvenskan og andre ville reagere anderledes? Heldigivis kan en undersøgelse af Dispatch’ anklage komme til at kaste lys over sandheden, og den vil blive imødeset med største interesse.
Vi er lige ved at komme ud af to uger, med en eksempelløs kampagne imod Sverigedemokraterne, der er ikke modsvarer noget, man kan opleve i nogen anden europæisk presse. Alle svenske medier gik i takt med Expressens pseudo ‘skandale’, og Expressen selv er ikke færdig med at presse citronen endnu.
Forud for denne kampagne er der gået årtier med kollektiv mediemobning af Sverigedemokraterne. Først og fremmest blev de inden de kom i Riksdagen konsekvent nægtet adgang til at ytre sig i svenske medier – bortset fra enkelte alibitilfælde, gerne en gang om året, så svensk journalistik kunne henvise til, at de skam overholdt almindelige regler, så man stadig kunne kalde sig ‘fri og uvildig.’ Konspirativ tænkning ?
Til disse alibiartikler kan nævnes, at Søren Espersen én gang har kunnet skrive i sydsvenskan, og at Bertel Haarder efter hårde angreb i januar 2004, langt om længe kunne få et genmæle i Expressen. Dette var mens Carsten Jensen, Suzanne Brøgger, Hanne Vibeke Holst og andre med rigtige meninger frit kunne skrive deres talrige angreb på den danske regering 2001-2011 i svensk presse. DEn danske opposition til disse – Sørlander, Støvring, Uhrskov, Jalving, Godtfredsen, Brix, Nørgaard, Blüdnikow, ja selv Jespersen og Pittelkow, er fuldstændigt ukendte og uciterede i Sverige. Med den svenske interesse for Danmark 2001 til 2011, siger det næsten alt om den journalistiske indavl.. Til alibiundtagelserne var også Gunnar Sandelins årlige artikel på DN-Debatt, Jimmie Åkessons ene debatartikel i Aftonbladet, som avisen gav forkert rubrik og i det hele taget tog grueligt fejl af.
Det var altså en tynd fernis på en reelt rådende meningsensretning- og undertrykkelse. Det eneste ord for denne tilstand, var ‘cencur’, nogle gange raffineret, andre gange plump og primitiv. Det ved enhver, der selv har prøvet at få en tekst optaget i en svensk avis. Om det måske vigtigste spørgmål i Sverige i et århundrede, en fuldstændig demografisk ændring af landet, tolereredes ikke to meninger. Det der sandsynligvis bliver allermest skæbnebestemmende for Sveriges fremtid, friholdt pressen for demokratisk debat. Reinfeldt udtrykte det således, efter at han kom til i 2006: “I Sverige er indvandringen ikke som i Danmark et politisk diskussionsemne for sig selv. Det falder ind under arbejdsmarked, uddannelse, boligpolitik, sundhedspolitik osv.” Det betød oversat, at heri skulle folket ikke blande sig, presssen præsenterede gevær, indkasserede sin pressestøtte og sine overgennemsnitlige lønninger, der ligner bestikkelse.
Det er blevet en anelse bedre, men det er stadig ikke godt, og det har ikke været frivilligt. Det har været under pres fra internettet og af SD’s indtog i riksdagen 2010. Derfor er tilliden til svensk presse i dag helt fortjent på et alletiders lavpunkt. Den kan forbedre sig, men den kan ikke udradere 35 års pressehistorie. Den har selv opdraget svenskere til at mistro den, selv når den skrev sandheden, og når multikulturen og teaterdemokratiets Potemkinkulisser ramler, vil de journalistiske medløbere ramle med den. De klamrer sig til den klippe, de skal kæntre imod. Så kan Sverige skulle have en helt nykonstrueret presse, som de allierede påbød Nazityskland efter 1945: En helt decentraliseret presse. Ikke noget med SR, SVT og intet TT-bureau.
En sådan politisk debatsituation i et demokrati var netop ‘bizar’, og på baggrund af den, kan mennesker med indsyn og års erfaringer, med god grund vente sig hvad som helst fra svensk journalistik. Blandt andet derfor, er det mulig at tage Dispatches vidtgående anklage alvorligt, men selvfølgelig også stille krav til at en vidtgåënde bevisførelse. Avisens anklage er alvorlig, men hvad er mest bizart – de tilstande, der angribes eller anklagen selv? Tiden vil forhåbentlig vise det. (Se også om samme emne Jalvings: Kampen mod de vantro og Carlqvists ”Vi ska aldrig gå maktens ärenden”.) Se endvidere Søren Espersen: Er svenske journalister journalister…? Tjaaah.
Systemet har redan börjat haverera
Det kan ende med at blive – ikke det dysfunktionelle demokrati – men bunden af pengekassen og kommunerne, der banker lidt virkelighed ind i Riksdagen:
Allt fler ensamkommande flyktingbarn kommer till Sverige. Det ökar trycket på kommunerna. – När det kommer så många kan vi inte hålla samma kvalité, det känner jag oro för, säger Anna Jakobsson, chef för enheten för ensamkommande barn och unga i Örebro kommun.
(Islamophobia Awareness Month.) – Jeg tænkte netop på i dag: Når islam på kun 30 år har gjort sig så bredt upopulær i Europa, som store engelske og franske undersøgelser (gengivet her i år) viser, er det så fordi de adspurgte har ‘fordomme’ eller bagdomme, fordi de er ‘islamofober’, som OIC, Press TV, Islam Online, svenske politikere og medier fortæller deres indtil videre godtroende befolkning, – og som danske islamofobi-Mogens Jensen tror, eller er det fordi islam har slået europarekord i upopularitet helt af egen kraft? Tjah, danskerne synes at mene det sidste, eftersom ordet ‘islamofobi’ knapt bliver brugt her i landet. Vi har set islam, og vi har set rigeligt.
Hvis jeg var muslim, ville jeg stikke fingeren i jorden og piben ind for ikke at forværre situationen. Kokkedalmodellen, mord, voldtæger og røverier kan ikke anbefales. Muslimer i Europa forstår os ikke, de forveksler os med vore socialrådgivere, journalister og politikere. Det er en fatal fejl, og det er en velgerning at advare dem om, at de leger med ilden. Det er også en fejl at dukke hovedet og være tavs, jævnfør klassikkerartiklen om det emne: Why the Peaceful Majority is Irrelevant
“The Freest Journalist in Canada”: An Interview with Ezra Levant
Ezra Levant is not your typical Canadian. He is outspoken and driven to seek out the truth about dangers to free speech and homeland security in our neighbor to the north. Fortunately for Canadians his truth telling appears nightly on his program, The Source on the Sun News Network. His opinion pieces frequently appear as columns in Sun Media publications. Starting in law school in the Province of Alberta in the 1990’s Levant was involved in the Reform Party and the “unite on the right” that morphed into the Canadian Alliance with the Progressive Conservatives. The Party is now led by incumbent PM Stephen Harper. Levant had filed to run in a West Calgary riding as a Conservative candidate in 2002. He withdrew at the behest of party leaders in favor of Stephen Harper who ultimately became Canada’s Prime Minister in 2006. Levant maintains cordial relations with the Harper family and was a volunteer in the Harper 2008 election.
In February 2006, he had the courage to publish the Mohammed cartoons from the Danish newspaper, the Jyllands-Posten, in The Western Standard. That action, while lauded by many Canadians, became the subject of complaints brought before the Alberta Human Rights and Citizenship Commission (AHRCC) by Syed Soharwardy of the Islamic Supreme Council of Canada (ISCC) and the Edmonton Council of Muslim Communities (ECMC) by Jerry Gordon, New English Review (December 2012)
Venstrefløjen og den kreative klasse har hånet affæren, for man betragter her et juletræ som en latterlig ting. Kulturministeren fandt det tilsvarende naturligt, at traditioner således skiftes ud. Bag begge reaktioner ligger en slet skjult foragt for den almindelige dansker. På den anden fløj førte Dansk Folkeparti sagen helt op på øverste niveau, Folketinget. Det lille folkekære træ affødte altså en principiel debat om demokrati, islam og dansk kultur. En af dem, der gav sin mening til bedste, var filosofiprofessor Ole Thyssen, der skrev et indlæg i Information med overskriften »Multikulturalismen beriger samfundet«.
Disse normer kendetegner danskernes tillidskultur og deres lange tradition for samarbejde og kompromisdannelse. Centrum-venstres fejl er, at den tror, at landets muslimer generelt er assimileret ind i denne kultur. Juletræsaffæren viser noget andet. Når den kulturelle homogenitet svækkes, bliver det sværere at opnå enighed. Konsekvensen bliver et samfund, hvor konflikter er noget, der skal håndteres af retssystemet snarere end af civilsamfundet. Jura kommer til at dominere. For i det multikulturelle samfund pukker borgerne konstant på deres egne – eller gruppens – særrettigheder. Det fordragelige løfte: »Det finder vi ud af«, der er normalt i et samfund præget af sammenhængskraft, afløses af det fragmenterede samfunds aggressive trussel: »Vi ses i retten!« Kasper Støvring:Et juletræ, dansk kultur – og demokrati
Det vi har set i Kokkedal, vil blive stadigt hyppigere tilbagevendende. Det er en diminutiv forsmag på et fænomen, der vil vende stadig alvorligere tilbage i de kommende år, og jeg kan forsikre enhver højrøvet ‘elite’: det kommer til at dreje sig om langt vigtigere emner end juletræer. Hvad de pludrende klasser ikke forstår, er at den viser noget meget symbolsk og vigtigt: Der befinder sig alt, alt for mange mennesker i Danmark, der betragter demokrati, som vi ser det betragtes i Mellemøsten: En stige man klatrer op af, og smider vælk, når man har nået toppen, ikke som et middel til at tilfredstille så mange som muligt i mindelighed, men som et magtmiddel udelukkende i egen interesse. Som en psykopat ser andre mennesker – udelukkende som instrumenter for sig selv og sin kamp mod omverdenen.
Bare vent, til underklassen i de sociale boligbyggerier ikke må drikke alkohol på fællesarealerne, ikke må holde hund, kvinderne ikke må vise sig i korte ærmer og shorts, og alle de andre endnu værre reaktionære dogmer, den hovne overklasse har importeret uden nogensinde selv at skulle lide under dem. Ironien er, at mange af dem selv har stemt på de partier, der har forrådt dem så det driver. Det var næsten alle, men de røde var værst.
Der synes at være én evig sandhed om den såkaldte multikultur: den rammer de svageste først og hårdest. For enden af den udvikling, venter der os blodige konflikter, og lige så slemt: ingen i Folketinget synes at have indset rækkevidden af juletræsaffæren. Det er ganske muligt, det bliver den samme underklasse, som stemmer politikere i Folketinget, der er villige til at iværksætte storstilet repatriering af mennesker, der aldrig skulle have befundet sig i Danmark, statborgerskab eller ej. Det er at foretrække fremfor borgerkrig, og jeg mener at borgerkrig i Europa har en tidshorisont på 20-40 år (dette henvendt til de unge.) Selv skal jeg bare gøre opmærksom på, at jo tidligere en fare erkendes, desto heldige kan man slippe fra den.
Slut med laksefarvede franskmænd
Den franske ambassade på Kongens Nytorv havde farve som et vist lingeri, der vist heller ikke er så moderne mere, men nu skal man smide rødvin på den, for at få den til at fremstå som før. “Har spillet en rolle i forhold til at komme frem til facadens endelige tone” – hvordan er det, de trykker sig ud på Bygningskultur?
Thotts Palæ blev anlagt af Niels Juel i 1670’erne i hollandsk barokstil. Palæet blev i 1760 købt af Otto Thott, der umiddelbart efter lod Nicolas-Henri Jardin nydesigne facaden i en mere monumental nyklassicistisk stil.
Ved en restaurering i 1980’erne fik facaden en lys rød, laksefarvet tone. Frédéric Didier, som til daglig er chefarkitekt ved Versailles, er ikke i tvivl om, at den farve havde meget lidt med Jardins oprindelig facade at gøre. Grundige undersøgelser og besøg hos Reedtz-Thott familien på Gavnø Gods har ført til den konklusion. Familien er i besiddelse af både et oliemaleri og en gouache af palæet, og særligt gouachen har spillet en rolle i forhold til at komme frem til facadens endelige tone, som er en sart grå i to nuancer. Thotts Palæ i ny forklædning, Det Thottske Palæ på Kongens Nytorv i nye klæder, Anmelder: Det er velgørende med lidt fransk orden på byens fineste plads
Dispatch International är under attack. Den senaste veckan har tidningen bombarderats av försök att överbelasta hemsidan och därmed göra den otillgänglig för våra läsare.
– Det här är ingen vanlig Denial of Service-attack, som vem som helst kan utföra. De som ligger bakom det här vet vad de gör och har hyfsat hög nivå på sina kunskaper om hur man gör sådant här, säger Dispatch Internationals it-säkerhetsansvarige.
Tidningen har låtit ett antal personer med mycket hög kunskap om dataintrång gå igenom loggarna från det dygn då attacken var som mest intensiv, förra torsdagen 22 november. Och de drar flera slutsatser, varav en av de mest intressanta är, att datorer tillhörande bland andra tidningarnaSydsvenskan, Värnamo Nyheter och Norrköpings Tidningar, samt radioproduktionsbolaget Tredje Statsmakten Media AB och Sveriges Television varit delaktiga i attacken. Även om man inte med säkerhet kan säga att personer från de aktuella företagen deltagit aktivt i attacken, det kan vara fråga om virus eller så kallad cross site scripting, så anser experterna att det är det mest sannolika scenariot.
– De flesta datorer som använts i attacken har slumpmässiga, dynamiska ip-adresser. Därför utmärker sig de här mediebolagen, säger en av säkerhetsexperterna….. Dispatch International har givetvis polisanmält attackerna. Ärendet utreds nu som dataintrång. Massiv hackerattack mot Dispatch International
Ledare: ”De Ofelbara” i vild panik över Dispatch International
(Ingrid Carlqvist og Lars Hedegaard, Bryssel 2012 (tv. prof. Hans Janssen. Klik f. helskærm.)
Dispatch International har satt skräck i svenska mainstream-medier, så till den grad att personer med anknytning till Sydsvenskan och Sveriges Television nu försöker släcka ner vår webbsajt. Förra veckan noterade vi att sidan var under våldsam attack – av en storleksordning som normalt används av den som vill släcka ner ett mindre land eller en större organisation.
Den mest intressanta aspekten på detta våldsamma anfall var att personer associerade med flera svenska mediaorganisationer tog del i det. Vår analys av hackerattacken visar att bland de skyldiga fanns människor med anknytning till dagstidningarna Sydsvenskan, Norrköpings Tidningar, Värnamo Nyheter, Sveriges Television och ett produktionsbolag som regelbundet gör program åt Sveriges Radio, Tredje Statsmakten Media AB.
Det sistnämnda bolaget gör bland annat programmet ”Medierna i P1” för Sveriges Radio – ett programs vars syfte är att granska svenska medier.Det finns ingen möjlighet att den nyligen genomförda attacken skulle kunna bero på ett ärligt misstag eller ett misslyckat försök att komma åt vårt innehåll. Hackarna har nogsamt konstruerat en komplex kod vars enda syfte har varit att riva ner vårt operativsystem. Attacken måste ha varit noggrant planerad och samordnad. Oavsett hur attacken organiserades är de mediabolag som varit värdar för detta makalösa försök att förgöra en kollega juridiskt ansvariga, och de har alla blivit polisanmälda. Ledare: ”De Ofelbara” i vild panik över Dispatch International
Det bliver jo en virkelig interessant politiundersøgelse. Kan intet med sikkerhed bevises, har vi at gøre med det, der hedder “rättshaverister.” Det er svensk og betyder ‘folk af en afvigende opfattelse.’ Artiklerne findes også på tysk, dansk og engelsk. Desuden et interview med Mikael Jalving: ”Jag fruktar att Sverige gett upp – men det är inte försent”.
Takket være en venlig læser og kommentators hjælp – uden dem kunne man ikke drive en nok så smal én-mands ‘avis’ – kan man nu se debatten i Publicistklubben på en mere ligetil måde end forleden. Tak!
Krauthammer: Islam cannot and will not succeed
Tre klip fra et interview Ezra Levant forleden gjorde med Krauthammer. Kardinalpunkterne, hvor Krauthammers viden slår gnister, er et evt. Israel-Iran opgør til april-maj næste år, Egyptens og islams elendige tilstand og en klog løsning på den illegale indvandring til USA. Når han ikke spår islam nogen fremtid, tager han dog forbehold for “de fejge, europæiske politikere.” Jeg ville sige det sådan: De europæere, der har efterkommere, og som ikke er bekymrede over hvordan Europa ser ud om 20 år, de svigter ikke bare deres børn, de svigter deres borgerpligt. Politikerne? De er udskiftelige og det kan kun gå for langsomt.
Här manar svenskarna i Syrien till jihad. Bemærk den typisk svenske jovialitet, når Säpochefen omtaler våbentrænede, massemordsparate jihadister som “de här killarna.” Ja, ja, naboens søn, Kalle, ‘globaliseringen’ og min bare rumpet.
Vi har en förhöjd hotbild sedan oktober 2010 enligt den bedömning vårt nationella centrum för terrorhotbedömning gör. Det finns personer och organisationer som förbereder sig för att begå attentat i Sverige. Vi har haft ett terrorattentat här. Alla länder har inte haft det. Det talar för sig själv. Enligt brittiska UD är Sverige ett av Europas tio farligaste länder att åka till för en turist.
– Det är i grunden islamistiskt våldsmotiverade personer som med våld och hot om våld vill nå sina syften. De tillhör grupper med kopplingar till organisationer som al-Qaida och al- Shabaab. Sedan finns det enskilda som på eget bevåg kan göra sådana här saker.
Vi har tidigare sagt drygt 200. Det är samma antal idag. Vi är särskilt intresserade av dem som gått på träningsläger i andra länder – i Afghanistan, Pakistan, Jemen och Somalia. Och just nu är Syrien intressant. Vi vet att ett antal personer från Sverige är där, att fler är på väg och att ytterligare några kan åka ner. – Vad de här killarna kan ställa till med i fråga om våldsdåd och terrorism när de åker dit. Säpochefen: Hotbilden är förhöjd
Kors og glorier på en slovakisk jubilæumsmønt strider imod princippet om religiøs neutralitet og skal derfor fjernes
Det fastslår Europa-Kommissionen, som skal godkende den slovakiske mønt, med henvisning til Den Europæiske Unions Charter for grundlæggende rettigheder, som garanterer religiøs mangfoldighed og neutralitet i EU. Slovakiets nationalbank udgiver mønten i anledning af 1150-året for de græske helgenbrødre Cyril og Methodius’ ankomst til blandt andet Slovakiet, som var en del af det daværende storrige Stormähren. Flere unavngivne medlemslande i EU har bedt Slovakiet om at fjerne de to kors på helgenbrødrenes tøj samt glorierne rundt om deres hoveder – et krav, som landet efterkommer. Kravet vækker både bekymring og kritik hos den katolske kirke i Slovakiet. EU fjerner kors fra slovakisk mønt
Sognepræst Massoud Fouroozandeh er født i Iran og blev opdraget som korankyndig muslim. Efter at være flygtet til Danmark konverterede han som voksen til kristendommen. I dag virker han som sognepræst i Odense – men kan som frafalden fra islam ikke længere bo i Vollsmose. Han er sammen med cand.theol. Marianne Søndergaard bogaktuel med Jihad – islams sjette søjle.
Selvom der kommer en artikel, en video og et længere interview ud af aftenens møde med Massoud Fouroozandeh, vil jeg tage lidt forskud på glæderne. Det er min største glæde ved at fotografere: at komme tæt på så mange, så forskelige mennesker. Få af dem ville jeg have oplevet uden mit kamera, der altid hænger om halsen, også i hverdagen. Jeg forstår ikke rigtig folk, som fotograferer blomster og …hmmm …fugle. Det med miraklerne forstår I, når I har set videoen med ham.
Den 7 Juli i år blev modstandsbevægelsen “Den Hvide Rose” sammen med den dengang bedste ven af Sophie Scholl, Susanne Zeller-Hirzel genetableret. Susanne Zeller-Hirzel, der nu er 91 år gammel, har ikke mistet noget af sit mod til at stå op for sine overbevisninger. Efter at Tyskland trækkes mere og mere til venstre og igen trues af en farlig totalitær ideologi, Islam, er modstand på mange niveauer blevet tvingende nødvendigt. Den Hvide Rose vil spille sin rolle i denne bevægelse.
I de følgende videoer formulerer de stiftende medlemmer af Den Hvide Rose, hvorfor genaktivering af denne heroiske modstandsbevægelse er vigtig i vor tid. Marc Doll, næstformand i partiet Die Freiheit fik ideen til genetableringen. Man ser desuden Conny Axel Meier, PAX EUROPA, Michael Mannheimer, journalist, Michael Stürzenberger og Thomas Weiß , Die Freiheit, Bayern , Marion Dambmann og Balbina Klein. (Snaphanens oversættelse, videos på tysk, utekstet) Video: Die Wiedergründung der Weißen Rose. (Se videointerviewet fra 2010 med Zeller Hirzel, der er fuldstændigt nærværende og opdateret på islam: Video: Interview mit Susanne Zeller-Hirzel.)
Holland afskaffer blasfemiloven
The Almighty will have to defend his own name from now on: Dutch parliament has accepted a motion that will scrap a law making it a crime to insult God.A majority of parties said Wednesday the European Union nation no longer needs the law, which hasn’t been invoked in the past half-century.
I forrige uke opplyste leder i Hamar Ap, Thomas Langeland Jørgensen, at partiet ikke ville foreta seg noe mer i forhold til Ahmed: – Vi har klarert saken med ham, og han forstår alvoret. Derfor gjør ikke vi flere tiltak i forhold til dette. Men i gårdagens vedtak heter det bla at Ahmed, som er tidligere fylkessekretær i AUF, «har med sin uttalelse på det sosiale mediet Facebook gått mot grunnleggende verdier i Arbeiderpartiet. Uttalelsen oppfattes som diskriminerende mot en folkegruppe, rasistisk og svært støtende. Språkbruken er ikke forenlig med å ha tillitsverv i og på vegne av Arbeiderpartiet.» Vil ekskludere Ap-politiker etter jødehets
Folk falder jo i søvn til deres tændte TV for et godt ord, det vidner om deres gode smag, men i mangel af TV kan man udmærket falde i søvn til radioen, og jeg var godt og vel nået ned i REM søvnen i forgårs og travlt optaget af den heftige muskelkontraktioner, da en bekendt radiostemme fra Stockholm blandede sig i mine aktiviteter. “Gå væk,” drømte jeg, men hun blev ved. Hvor mange politiserende tilsnigelser kunne P 1 ´s Hanne Fokdal Barnekow nå at sige på godt otte minutter? Ville der være lodrette usandheder som da jeg senest, for gudskelov hele to år siden, hørte hende om SD og Udvandringen fra Storkyrkan den 7 november 2010, eller ville det bare være den sædvanlige skævvredne reportage, der falder ud til samme venstreside hver gang? Jeg blev i min REM søvn i forgårs og genhørte P 1 i vågen tilstand i dag:
Det gik ellers lige så godt for SD, partiet er efter de seneste målinger Sveriges 3 største parti med en opbakning på 8.5 %.
“Det er især unge mænd uden uddannelse i små og middelstore byer i det sydlige Sverige, der har været SD’s tilhængere.”
Populær myte blandt journalister, jeg aldrig har set belagt med tal.
“Et par partititoppers grumme og racistiske udgydelser en sommernat i Stockholm en sommernat “for et par år siden….filmet på en meget uhyggelig lille film.”
Hvor grumt, uhyggeligt og racistisk de udtalte sig om, kan smagsdommere jo diskutere indbyrdes, men hvilken sommernat i 2010 ? Jo, en nat fire måneder inden SD kom i Riksdagen i oktober. Videre:
“Hvorfor blev det lige i oktober 2012, at SD fandt en plads som Sveriges 3. største parti?”
I den aktuelle anledning synes jeg det er interessantere at SD den 11 nov. får en topnotering på 11.2 %, og at Expressen allerede den 13 nov. slipper en film, de givetvis har haft på lager længe, og som sikkert helt rigtigt har vurderet, vil være for bedaget at fyre af i valgkampen 2014 i den helt rutinemæssige mediebias overfor Sverigedemokraterne. Oven i de små 100 artikler indtil dato, at deres kampagne er kun stilnet lidt af.
Hvorfor blev det altså lige den 13 november og hvad er Expressens bevæggrund for en kampagne, der ligner alletiders kraftigste tæppebombardement af et parti i Sverige nogensinde? Interesserer ikke Fokdal Barnekow, hvis budskab falder sammen med svensk journalistiks og EXPOS, at SD er ‘racister i habitter’, der nu viser deres ‘sande jeg’. Mange har antydet en orkestreret mediekampagne, P 1 s lyttere hører ikke et ord om det. Uvildige har været imponerede af Åkessons krisestyring, og kaldt ham Sverige bedst begavede partileder, selv Jan Guillou, der er en politisk modstander om nogen, kaldte ham ‘den cooleste kat i landet, uhyre smart.” Hos Barnekow hedder det: “Åkesson tager tilsyneladende stormen med ro.”
“Om dette kommer til at sætte sit præg på næste måling, diskuteres. Flere iagttagere mener partiet er rykket tilbage til start.”
Dette siger Fokdal Barnkow den 26 november. Fire dag inden – den 22 november – øgede SD til 12.3 % i Sentio. Fokdal Barnekows flere gange citerede hovedkilde ? Daniel Poohl og EXPO, såmænd. Man skal være DR ansat eller sidde i EXPOS bestyrelse som Mona Sahlin, for at kalde dem for sandhedsvidner.
Fokdal Barnekow er for det meste ikke nogen lodret løgnhals, mens hendes stærkt beskårede Sverigesbillede har bare intet at bestille på en public service kanal. Hun skulle tage og flytte til Malmø udenfor Slottsstaden og Rörsjöstaden, hendes mand er jo skåning. Komme lidt ud i det virkelige, farlige liv så hun igen fik noget af interesse på hjerte. Jeg er desværre nødt til at betale radiolicens, men jeg har absolut intet behov for at blive informeret om den mediemæssige in-crowd i “Stockholm-indenfor-tullarne” ‘s verdensbillede og ideologi udover hvad jeg nødtvungent læser i DN og SvD. Jeg vil vide noget, og da er der heldigvis andre i Danmark at vende sig til. Uro blandt Sverigedemokraterna, Orientering 26. november 2012 kl. 17:28 på P1 Hør indslag (08:26) – Vil man have en kilde til SD’s opinionsmæssige bevægelser uge for uge, der er ganske fri for P 1 agtige fortolkninger, skal man se Status.se,Väljarsympatier för Sverigedemokraterna.. Her er ingen kreativ monkey-business. Klik for større billede.
