Per Svensson kommer på min 27:00, Ingrid Carlquist min 38:35 Svensson synes at tro, han kan klare Carlqvist med venstre hånd og sit godhedsforspring. Og se om ikke, der er en ‘højreekstremist’ der skriver på denne blog. Jeg troede det var mig, men der er dem, der er værre:
Per Svensson min, 1 t.:05: Når man ser igennem på nettet, så finder jeg blandt andet en skribent som hedder Julia Caesar, ganske velkendt i højrepopulistiske, skal jeg sige “højreekstreme kredse” i ganske lang tid, og jeg synes hun er ganske ekstrem. Hun siger at Sverige er DDR agtigt, dikaturagtigt, at radioen spreder kulturmarxisme, et meget ladet udtryk da Breivik brugte det, er det ikke lidt tungt at have disse personer med sig, når man er ude og slås for ytringsfriheden?”
Nej, overhovedet ikke. Jeg forstår ikke, jeg er så træt af disse ord: “racist”, “højreekstremist”, atlså svenske medier og journalister arbejder dagligt med at uddele etiketter, tænk i al den tid, hvor Sverigedemokaterne kæmpede sig op fra at være et lille parti, kunne man dårligt læse en artikel uden at der stod “främlingsfientlig”, det havde journalisterne bare besluttet, sådan var det. De skrev aldrig “de kapitalistiske Moderater” eller “de kommmunistiske Vänsterpartister”,…….. er det noget, som er farligt, er det disse ord, jeg ved, at jeg ikke er racist, jeg kan ikke tage det alvorligt med Julia Caesar. Jeg læser hendes kronikker hver søndag, jeg synes overhovedet ikke hun er ekstremist, jeg synes hun er typisk svensk, der er fortvivlet over en samfundsudvikling, som kør i grøften og som ingen svenske journalister dækker. I svigter folk fuldstændigt, ved ikke at beskrive de problemer, vi ser i samfundet.”
Sveriges nye etniske underklasse
“Sverige udmærker sig stærkt negativt”, men blandt Politikens læsere vil myten leve videre: “Svenskere er meget tolerante og rigtig, rigtig gode til integration” af eksotiske tilvandrere i hundredetusindvis.
I en studie från Stockholms universitet jämförs sysselsättningen bland invandrare under de första tio åren i Sverige med motsvarande situation i en rad europeiska länder – bland annat Storbritannien, Tyskland, Frankrike, Italien, Norge och Danmark. Resultatet är att Sverige utmärker sig starkt negativt, rapporterar Ekot.
De tio första åren i Sverige är arbetslöheten i genomsnitt 23 procent för män och 27 procent för kvinnor. För utomeuropeiska invandrare är siffrorna ännnu sämre. Sämre integration i Sverige
Mona Sahlin skaber den nye verdensborger
På en eller anden måde ender enhver diskussion om indvandringen i Sverige med at være en debat om debatten, det er netop meningen, så gør den ingen skade mens ‘eliten’ forærer landet væk i tykke lunser. Når ikke lige Sahlin shamer Ekeroth med hans ‘rasicme’ og hans ‘dårligtsiddende jakkesæt.’ Hun er altid god for et nyt lavpunkt:
Så när jag i dag läste om Kent Ekeroths förslag att undersöka vilka riksdagsledamöter som har dubbelt medborgarskap känner jag en sån vrede. Men också beslutsamhet. Kent Ekeroth visar återigen vad som döljer sig bakom hans illasittande kostym. En riktig rasist som inte har förändrat sig ett dugg. En företrädare för ett parti som ännu en gång visar att den egna historiken fortfarande är dess framtid. Rasister. Varken mer eller mindre.
Att inte förstå att man kan älska mer än ett land. Att inte begripa att ursprung och framtid hör ihop för oss alla. Att inte se hur flyktingar världen över förenar de länder de kom från med det land de lever i. Att nationaliteter blandas och blir den nya världens medborgare. Det är en ynklig, farlig, rasistisk och hopplöst föråldrad inställning som Kent Ekeroth ännu en gång ger uttryck för. Sverige är för alltid förändrat. Lojalitet och kärlek till ett land byggs på annat än “ren ras och äkta svensk”. Mona Sahlin: Vänj dig vid det moderna Sverige, Ekeroth

