Dramatic footage of petrol bombs being thrown and shots being fired at unarmed police officers and West Midlands Police’s helicopter. The CCTV footage was taken during the recent serious disorder in Birmingham. – The shocking moment looting yobs SHOT at police helicopter during Birmingham riots. (More than 150 people caught after rioting ‘were foreign nationals and will be deported.’)

One of the most striking things about the England riots is where they did not happen: Yorkshire, the North East, Wales and Scotland. These areas contain some of the worst pockets of unemployment in the country. But they are also characterised by a powerful sense of regional or national identity and difference that cuts across all classes and binds them together. And it is this, I am sure, which has inoculated them against the disease of “gangsta” culture and its attendant, indiscriminate violence.[..]

But this is only the beginning. The riots are the symptom of a profound rupture in our body politic and sense of national identity. If the rupture is not healed and a sense of common purpose recovered, they will recur – bigger, nastier and more frequently. Can we stop bickering and address this task of recovery and reconstruction – all together?

London: Det handler ikke om kriminalitet og kutt, det handler om kultur, og dette er bare begyndelsen., Starkey: the problem is the breakdown of national identity, David Starkey: I will not be silenced on race problems, Ed Miliband – David Starkey Is A Disgusting Racist. Newsnight med Starkey, som vi bragte 13 august: “The Whites Have Become Black.” Starkey har lavet en del for TV, blandt andet den serie om Henrik d. VIII, dansk TV sendte for nylig. Han er iøvrigt homoseksuel, hvilket ingen har bragt ind i debatten, men det kan være et spørgsmål om tid, sådan som stemningen er i England i øjeblikket.

Lidt helvsvensk pressemanipulation

Normalt interesserer den berømte “tone-” os meget lidt, selvom vi må radere enkelte kommentarer her af tone-grunde. Men lige idag, kan den bruges til at illustrere noget andet. “Danskerne tager afstand fra hård udlændingedebat,” skriver socialdemokratiske A 4 om sin undersøgelse, selvom jeg får deres tal til at være 54 mod 42 for en tilpas eller for blød tone. Sveriges Riztau, TT er det dog sværere at hamle op med, når det gælder om at lave fikumdik med tal. De gør kort proces og undlader ganske enkelt de 39 % der tilkendegiver, at den danske tone passer dem udmærket, og som ikke hører hjemme i den verden, TT tager sig betalt for at frisere. Borte tog næsten 40 procent af de adspurgte. Så blev Svensson snøret af medieeliten i dag også. Her er TT-teksten, led efter det der mangler, det er i detaljen, mesteren viser sig:

– “Många danskar är trötta på den hårda tonen i den danska invandringsdebatten, enligt en opinionsundersökning för Veckotidningen A4:s räkning.I undersökningen svarar 42 procent att tonen i den danska invandringsdebatten generellt sett är för hård eller alldeles för hård. Femton procent anser att tonen är för mjuk eller alldeles för mjuk. Att Dansk Folkeparti är för hårda i sin ton svarar två av tre, men det påverkar inte partiet enligt dess egen utsago.” Dansk kritik mot invandringsdebatt.

Hvad er en hate crime?

Her er flere muligheder. Laver de pigen til lirkekassekvinde, fordi de tror hun er en mandlig homoseksuel, eller fordi de er skuffede over, at hun ikke er det? Skal tyske kvinder bare lade være med at være korthårede, hvis de ikke vil lemlæstes, og kan Mahmut og Ahmed overhovedet dømmes efter hate crimeparagraffen i Tyskland. Historien er ikke enestående, Bild skriver “Endnu engang en voldsexces på åben gade”.

Sinas venstre øje er opsvulmet og lukket, i øjenhulen har hun knoglebrud. Syv tænder er beskadiget, to fortænder er brækket ned til nerven. Pigen blev en tidlig aften i juni frygteligt mishandlet på busstationen i Recklinghausen af to unge kendte af poltiet Mahmut C. (15) og Ahmet K.(17).
Sina, “Jeg sad i bussen og blev hele tiden chikaneret. De kaldte mig “homo” og “bøsse” og bad mig give dem blowjobs. De troede jeg var en dreng grund af mit korte hår. Da jeg kom ud, jeg fortalte dem jeg var en pige. Jeg straks fik en knytnæve i ansigtet. ”
Sinas advokat, Hans Reinhardt (51): “. Denne handling viser, at unge lovovertrædere kun kan nås med de allerhårdeste straffe.” Om en uge kommer de i retten for svær legemsbeskadigelse. De er på fri fod nu, fordi de er mindreårige. Sina (18) von zwei Jugendlichen zusammengetreten (Snaphanens oversættelse)

Arne Hardis’ faktuelle elefant

En af de vanskeligste hurdler i dagens debat er når modparten ureflekteret gør uenigheder til et spørgsmål om meninger i stedet for facts. Dengang jeg trådte mine første forsigtige skridt som borgerlig, var Weekendavisens Arne Hardis en jeg opfattede som lige lovlig meget til højre, og slet ikke en der bare løb med tidsånden. At nu også han, i hvad der skal gøre det ud for en dyb, tænksom “kommentar” i det intellektuelle flagskib WA, formår aldeles at undlade at forholde sig til den empiri der ligger bag f. eks. Dansk Folkepartis eller bloggeres islamkritik, er vel bare symptomatisk for tiden. Ikke bare refererer han ikke til hvorfor f. eks. en Søren Espersen mener at “Koranen og imamerne ikke [er] en del af løsningen, men selve problemet”. Han ikke så meget som erkender at der ligger empiri bag. Der er volds- og voldtægtsstatistikker, der er mainstream-islams ubearbejdede herrefolksdogmatik, der er demografien i visse europæiske storbyer, der er nyheden om at der er flere praktiserende muslimer i Frankrig end katolske ditto, der er Robert Putnam, Thilo Sarrazin, Gunnar Heinsohn. Der er endda en faktaspækket bog med titlen “I krigens hus”, Arne Hardis.

Der er derfor ikke grund til for mit vedkommende at gå i kast med denne ørkesløse tekst der flagrer ubeslutsomt rundt mellem Dansk Folkeparti og skribenter der ikke er en del af dette parti.

[…] På frontens anden side står Dansk Folkeparti og en kreds af bloggere og opinionsryttere, som nægter så meget som en tøddels anledning til at kikke indad. […]

Ja så? I al beskedenhed har undertegnede da ellers både før og efter Breivik skrevet om at de ting der driver udviklingen i Europa er så dybtgående at der ingen nemme løsninger findes, heller ikke terror mod civile. Post-Breivik har jeg skrevet at ikke bare var Breivik ond, men også dum og enfoldig at tro at en enkelt mands terroranslag kunne sætte et nærmere bestemt forløb i gang henimod noget ønsket. Aben ender hos Arne Hardis: Skal faktuelt baseret skrivearbejde belægges med selvcensur fordi en fantast får ideer der ikke udspringer logisk af skriverierne?

[…] Selv om ingen enkeltpersoner eller partier naturligvis er medskyldige i massakren i Norge, kan begivenhederne efter min bedømmelse ikke undgå at præge Dansk Folkeparti og det diskuterende miljø omkring partiet. Den vil udløse selvransagelse. Ikke om tonen i udlændingedebatten, men om indholdet i debatten. […]

Bidrager man i sin politiske argumentation til at bibringe skikkelser som Anders Breivik det indtryk, at deres gerninger er i overensstemmelse med, kan udspringe af, forestillinger og ønsker i bredere kredse? Mener man kort sagt, at vi er i krig med islam? Dansk Folkeparti er alt overvejende et konsoliderende bidrag til den politiske kultur i Danmark. […] Arne Hardis: Bag Wiens porte (Weekendavisen 19.8.2011, ikke online)

Når Arne Hardis giver udtryk for at vide at islams ledende autoriteter opfatter islams herredømme som endemålet, og at der dagligt lyder erklæringer fra populære tv-prædikanter og andre om at man er i krig med den vantro verden, kan man starte en meningsfuld diskussion. Før meningerne kommer kendsgerningerne (LFPC).

Der er kuriositeter imellem. Fire japanere har søgt asyl, men fået afslag. Migrationsverkets favoritter er Afghanere, Somaliere og Eritreanere. Det interessante er, hvad de 70 % der har fået asylafslag gør. De kan blive i landet og takket være Alliancen og Miljöpartiet få: lægehjælp, skolegang og ret til at starte virksomhed. Så ville jeg også foretrække at være illeg…øh, “papperlös”. Det er et land, der holder udsalg året rundt. REA hedder det på svensk. Intet under at man bliver betjent af lutter unge svenskere i København. Man burde vel kalde dem “Riksdagsflygtninge.” Den svenske ungdomsarbejdsløshed er 25 %. Hvor meget bidrager mon Norge og Danmark med, for at holde den “så lav”? Avgjorda asylärenden Migrationsverket innevarande år, Beviljade uppehållstillstånd och registrerade uppehållsrätter innevarande år, första och andra instans.

Terrorsigtelse mod venstreekstremister i Danmark – 54 ord

Det er ikke nogen stor historie i Sverige. På SR public service er den overhovedet ikke at finde. DN har et TT telegram på 54 ord, men de fæle ORG får stadig masser af artikler. Jeg kender ingen borgerlige, der nogensinde har hørt om ORG før. Det er hverdag igen post Breivik. Svenske journalister skal gerne bruge tre døgn på at sluge ideologisk ubehagelige nyheder. På mandag har de fordøjet det, i mellemtiden har de overladt nyhedsbilledet helt til det private initiativ: PI: Fem danska vänsterextremister åtalas för terrorförsök. Mens svenskerne venter på den særlige journalistiske obstipation, kan de læse artikler som: Dansk kritik mot invandringsdebatt, Kurdisk tv-kanal kan komma till Sverige, Köar för att få vårda flyktingar og dansk sport, selvfølgelig, det eneste statsgodkendte narkotikum i Sverige. Man kan ikke engang drikke sig ihjel i fred og for rimelige penge, hvis man bliver ramt af politisk klaustrofobi eller en af mange andre tænkelige forbier, man kan pådrage sig over there. Jeg er særlig betaget af “scanofobi”, “philosofobi” og “xenologofobi”, men listen mangler en sund fobi for svenske medier.

Saudisk moské bag permanent indhegning – “Världen är osäker.”

Göteborgs moské vid Ramberget på Hisingen invigdes i början av sommaren, kranar och bygg-gubbar är borta men det stora staketet står kvar runt området. Nu kan Sveriges Radio berätta att det handlar om om en ren skyddsåtgärd. Hoten mot moskén har fått staketet att stå kvar, och när det tas bort kommer det ett permanent på plats istället. Och det är inte det enda som görs för att skydda mosken, berättar Ahmed al-Mofty.– Hade det inte varit för alla demonstrationer och hatbrev så hade vi inte haft staketet, säger Ahmed al-Mofty. Men för att våra medlemmar och besökare ska känna sig trygga har vi valt att behålla det.
Göteborgs moské vid Ramberget på Hisingen invigdes i början av sommaren, kranar och byggubbar är borta men det undrat stora staketet står kvar runt området. Nu kan Sveriges Radio berätta att det handlar om om en ren skyddsåtgärd. Hoten mot moskén har fått staketet att stå kvar, och när det tas bort kommer det ett permanent på plats istället. Och det är inte det enda som görs för att skydda mosken.
– Vi har kameraövervakning och man får inte ta med sig väskor in i byggnaden, berättar Ahmed al-Mofty. Världen vi lever i är osäker. Bygger permanent staket runt moskén,Göteborgs nya moske bygger staket.

Berufsverbot under opsejling i Danmark?

Rektor Jensen kunne have belagt sine ord med et forbehold i stil med “det må afventes om politiet vil rejse sigtelse mod medlemmer af ORG for ulovlige forhold, før vi tager endelig stilling”. Han kunne have bragt en sandfærdig disclaimer gående på at “dokumentationsgruppen Redox” har tætte kontakter med det voldelige, ekstreme venstre, og at dens påstande ikke uden videre kan tages for gode varer. Det gjorde han imidlertid ikke, men henviste blot til det ukonkrete væselbegreb “idégrundlag”, som den pågældende lærer skulle have forbrudt sig imod. Spørgsmålene flagrer i luften: Hvordan definerer Hasseris Gymnasium “det normale politiske spektrum”? Falder en mangeårig folkevalgt som Mogens Camre inden for denne (må man formode) æstetiske definition, når han har udtalt at “muslimer hører hjemme i muslimland”? Gør medlemmer af Enhedslisten, befængt som dette parti er med antidemokratiske og voldelige associationer? Rager den slags overhovedet en offentlig arbejdsgiver så længe der ikke er tale om ulovlige aktiviteter? Og hvordan definerer rektor i øvrigt “ekstremistisk” matematik- og fysikundervisning?

Her og nu kan man nok forlade sig på at der er tale om et pænt og anstændigt menneskes frøkenagtige panikreaktion, udløst af den radikale væmmelse, og ikke noget der ville kunne have fået nogen juridisk gang på jorden hvis dommen havde været anderledes. Er den pågældende lærers fagforening på nogen måde seriøs vil den selvfølgelig aldrig affinde sig med Berufsverbot, så meget desto mindre fordi dette kunne give læsterligt bagslag i eget bagland (LFPC).

I en rapport offentliggjort af dokumentationsgruppen Redox er en af Hasseris Gymnasiums lærere, (lærer i gabestokken, LFPC), sat i forbindelse med den stærkt højreorienterede gruppe ORG, der i følge rapporten på et antidemokratisk grundlag arbejder for et »racerent« Danmark. Det er holdninger, som jeg naturligvis på det skarpeste må tage afstand fra. De ligger milevidt fra det idégrundlag, Hasseris Gymnasium drives på.

Det var en kæmpe overraskelse for mig som gymnasiets rektor at få de pågældende oplysninger om (lærer i gabestokken, LFPC). Han er en meget dygtig og værdsat fysik- og matematiklærer. Jeg har aldrig set antydninger af ekstremisme i hans måde at kommunikere og agere på.

Umiddelbart efter at oplysningerne kom frem, havde jeg en samtale med (lærer i gabestokken, LFPC). Vi gennemgik sammen Redox-dokumentet. Han bedyrede overfor mig, at oplysningerne var mange år gamle.[…]

På baggrund af hans erklæring vil jeg ikke gøre noget i relation til (lærer i gabestokken, LFPC)s ansættelsesforhold på Hasseris Gymnasium. Men selvfølgelig vil jeg generelt holde øje med den videre udvikling. Jeg vil i sagens natur ikke acceptere ekstremistisk agitation på skolen. Eleverne skal naturligvis trygt kunne færdes i et skolemiljø gennemsyret af demokratiske værdier. Rektor Anders Bach Jensen: Vedrørende (lærer i gabestokken, LFPC)

Britain: It’s civilization, but not as we know it

Jagten på nøglen der løser op for tidens største mysterium – hvorfor fortsætter multikulturalismen sin hærgen, til trods for at vælgerne i vestlige lande umuligt kan overse de fatale konsekvenser? – vil holde blogs som Snaphanen beskæftiget på ubestemt tid. Storbritannien er i sin hovedløse kurs mod afgrunden et oplagt studieemne hvad dette angår, men måske er der som her antydet nogle særlige forhold gældende der ikke nødvendigvis kan overføres på andre europæiske lande (LFPC).

[…] In recent years many thinkers have attempted to trace the roots of multiculturalism, the ideology which currently dominates Britain. Everything from Protestantism and the Christian reverence of martyrdom and suffering — transformed into multicultural victimology — to cultural Marxism has been offered up. Although the class system has not been seen as a contributing factor. But, in the aftermath of the riots, it very much looks as if it is. People seem to see classes of people before they see individuals, and to be fundamentally concerned with social hierarchies. No one seems concerned with merit; on the contrary, people often seem hostile to meritocracy. It takes no particular talent, after all, to be born into a wealthy family, a poor family, or into a White, Black, or Asian one.

A society that puts categories of people before individuals is one that denies people the possibility of reaching their full potential; instead, it confines them to low expectations — in terms of employment and morality. Some bloggers and media outlets have suggested that the British riots were a racial and class issue. Although, from photographs and footage, a significant proportion of the rioters were Black, and in some cases no doubt poor, there were also a considerable number of Whites involved in the violence. […] A. Millar: Britain’s Riots: Entitlement Culture from Top to Bottom

Den sørgelige mangel på solidaritet blandt kristne

Af: Nicolai Sennels, psykolog og forfatter

Friske studier viser, at 105.000 kristne dræbes hvert år på grund af deres tro. Med andre ord dræbes en kristen hvert 5. minut, fordi hun eller han er kristen. De af os, som ikke holder os til politisk kastrerede (politisk korrekte) aviser og tv-nyheder, er fuldt klar over den blodige undertrykkelse af kristne i muslimske lande. Kristne er såmænd også ofre for vold og trusler i deres egen vestlige lande. Et blandt utallige eksempler er Holland, hvor marokkanere råber “En hund mindre!” ad kristne begravelsesoptog.

Det er chokerende at se, hvor lidt kristne gør ved problemet. Det mest naturlige at gøre som kristen, kristen leder eller kristen organisation, ville være at bede de islamiske ledere og organisationer om at kræve et stop for religiøs vold mod kristne. De burde forlange, at imamerne erklærer de mange koranvers, som prædiker had, vold og mord på kristen, for ugyldige.

Fortsæt med at læse “41.481 opholdtilladelser på fem måneder”

med blandt andre Hege Storhaug og Walid al-Kubaisi.

Menneskesynsghettoer

Der er nogle oplagt genkendelige modsætninger i Myra Adams’ beskrivelse af et USA i splid med sig selv. Det er i hvert fald min ofte gentagne påstand at kulturkløften herhjemme minder slående om den kløft der i USA især skaber fjendskab mellem Tea Party-Republikanere og liberal Demokrater. Selvfølgelig skulle man oversætte og modificere begreberne for at få analogierne til at passe, men der er for mange ligheder til at der bare kan være tale om tilfældigheder, som i de pinefulde familiefejder som Adams her hentyder til.

Omvendt må man spekulere på om den store geografiske og demografiske forskel mellem USA og Danmark fører til forskellige konsekvenser: Hvor USA er så stort og befolkningsrigt at man i det mindste som et tankeeksperiment kan forestille sig en vitterligt opsplittet nation, giver den slags selvfølgelig ingen mening her. Vi har ikke rigtig nogen ‘røde’, dvs. Republikanske, eller her blå/borgerlige regioner hvor vi kan bosætte os blandt ligesindede fordi de andre er ulidelige (og vi for dem er dårlige mennesker).

Er dette overslag mon helt forkert for Danmarks vedkommende? – Omkring 20% (DF + nogle procent) tænker i samme baner som os hvad angår spørgsmål som multikultur, personligt ansvar, fakta kontra menneskesyn, fremvisning af rene hænder, og fakkeltog. Denne landsdækkende ghetto eller subkultur må i større eller mindre grad leve med at skulle holde mund med hvad man mener, i fredens og beskæftigelsens navn. Afhængigt af fagområde og individuelle omstændigheder er det i varierende grad os, ikke de anstændige, der må dukke nakken i det daglige, og finde sjælefred i arrangerede møder med ligesindede, online eller andre steder. Måske sat på spidsen, men nok ikke helt ved siden af (LFPC).

[…] Bishop says “Americans are self-segregating,” they choose “in their neighborhoods and their churches, to be around others who live like they do and think like they do — and, every four years, vote like they do.”

The phenomenon of political “self-segregating” is not entirely new. […]

Not only are we “self-segregating” by where we live, and our views are reinforced by the media we self-select, but our religious beliefs are now playing a greater role in determining our political party. […]

Let’s hope we don’t ever have to endure another cataclysmic attack [som 9/11, LFPC] in order for us to become united again. But realistically, our Divided State of America looks like it’s here to stay whether the issue is over a cross or the national debt ceiling.

For example, within my own politically divided family, we can not even talk about politics without the discussion ending in a shouting match. I refuse to compromise about what I hold dear and they feel exactly the same. […] Myra Adams: The Divided State of America Can Not Stand 

Cecilia Malmströms engelske accent er næsten autentisk, der er nogle mindre grammatiske fejl, der røber hendes imperfektion, men hun kan gå for at være habilt eurocool. Hun er “borgerlig,” Folkpartist. Har Folkpartister noget som helst at gøre med folket længere?. Borgerlighed er flere ting. Jeg kender dem godt, det er ti år siden, de inviterede mig til noget som helst socialt. Man lærer nemt at leve med det. Malmström kender næppe det Bryssel endnu, vi har rapporteret om i en del år.

“Hvad betyder det, at multikulturalismen er slået fejl?” Hvor skulle hun vide det fra, med over 1.3 millioner i årlig gage? Man skal ikke tage fejl af, at hun har studeret litteraturvidenskab. Hun er en 120 % kunstdyrket europæer. Så længe Venstre og Konservative – foruden de røde – er forlovede med EU, er det indsigter som Cecilia Malmströms, der former vores kommende hverdage. Og at tænke sig, hun begyndte sin karriere som psykiatrisk sygeplejer i Gøteborg. Man skal lade være med at blive syg, særligt i det post-svenske velfærdssamfund, medmindre man er illegal gatechrasher – øøhhh, “papperslös”. DR vil gerne være svensk, men de har endnu ikke evnerne, de kaldte dem “illegale” hele vejen igennem forleden. At blive svensk, kan tage århundreder, især nok når man har gået på journalisthøjskolen/universitetet i Århus. En svensk ven jeg har, sagde forleden at

“Vi er altid bedst til det hele. Nu er vi verdens bedste multikulturalister, men hvis det bliver en vogue at blive fascister, bliver vi også de bedste fascister og racister i hele verden. Vi vil altid være bedst.”

Interessante tider forude, der er noget hinsides Malmströms horisont, som er mentalt Sibirisk. Sverige är bäst. Malmström argues for better integration of migrants (Warum alle Macht den Migranten und Brüssel?)

Bilafbrændinger –  terrorisme eller drengestreger?

Der Spiegel er gerne usædvanligt svinske i deres omtale af islamkritikere som Geert Wilders. Så meget desto mere interessant er det når de som her foretager en kobling der er en selvfølge i blogverdenen: At problemer med islam ikke alene drejer sig om spektakulære terrorangreb, men at disse repræsenterer yderenden af et Bay Bundegaard’sk ‘kontinuum’ der i den anden ende har adfærd der isoleret set er banalt hærværk – low level jihad, som vi gerne kalder det. Nåh ja, forresten, Spiegel bruger hverken i- eller m-ordet her, men associerer kun til Baader-Meinhof, hvilket jo ikke indebærer risiko for stuerenheden. Man kan bare håbe at bordet fanger den dag det bliver nødvendigt at forklare læserne om eskalerende optøjer med et åbenlyst islamisk islæt (LFPC).

The last three nights have seen an unprecedented wave of car torchings in Berlin, but police are not sure who to arrest. Politicians on the left and right warn the attacks could lead to more dangerous forms of protest. Meanwhile, the failure to stop them could sway September’s mayoral election.[..] – Nevertheless, the latest car burnings have moved to districts such as Charlottenburg and Tiergarten. Until now, the most common settings for car arson had been the alternative eastern districts of Mitte, Prenzlauer Berg and Friedrichshain — all of which have been undergoing steady gentrifiction in recent years.

The conservative Christian Democratic Union (CDU) — Germany’s main rival party to the SPD — smells a campaign issue. The party is planning a new series of posters on security in Berlin, and on Thursday Wolfgang Bosbach, a Christian Democrat who heads a committee for interior security in the federal parliament, criticized Mayor Wowereit’s performance.”The terrorism of the Red Army Faction (or Baader-Meinhof gang, which bombed political targets in the 1970s) started with quote-unquote ‘just’ arson,” he told broadcaster N24. “For this reason there is a danger that the violence could one day target people. Der Spiegel: “Car Burnings are a ‘Precursor to Terrorism’

Stolt förrädare

Den norske psykopat, narcissist og massemorder er den bedste gave til svensk journalistik længe. Hvis man er afhængig af sådanne gaver for at opretholde sit selv- og virkelighedsbillede, er man ikke fremtidssikret. Jeg mener iøvrigt stadig, at afskummet Breivik bør aflives hvis han dømmes og findes strafegnet. Det er en brutalisering, men han har selv vist vejen. Der er ikke mange, der har lyst til den diskussion, men i England har de den, lyst eller ej.

Förrädare. Ett ord som stinker. Du har förrått dina ideal, din familj, dina vänner. En förrädare, som verkligen är skyldig till sitt svek, behandlas illa och mår illa. Speciellt om andra påminner dig om ditt svek, ditt förräderi. Men ord är ord. Och precis som så ofta annars kan ordet förräderi vändas till sin motsats. Ja, bli ett hedersbetyg, en fjäder i hatten. Så blir det när Anders Behring Breivik i sitt så kallade manifest kallar journalister för förrädare. Helena Giertta – Journalisten

Frankrigs død
hedder artiklen rundt omkring på nettet:

Islamic mosques are being built more often in France than Roman Catholic churches, and there now are more practising Muslims in the country than practising Catholics.
Nearly 150 new mosques currently are under construction in France, home to the biggest Muslim community in Europe. The mosque-building projects are at various stages of completion, according to Mohammed Moussaoui, the president of the Muslim Council of France (CFCM), who provided the data in an August 2 interview with the French radio station RTL.
The total number of mosques in France has already doubled to more than 2,000 during just the past ten years, according to a research report “Constructing Mosques: The Governance of Islam in France and the Netherlands.” France’s most prominent Muslim leader, Dalil Boubakeur, who is rector of the Grand Mosque of Paris, recently called for the number of mosques in the country to be doubled again – to 4,000 – to meet growing demand.
By contrast, the Roman Catholic Church in France has built only 20 new churches during the past decade, and has formally closed more than 60 churches, many of which are destined to become mosques, according to research conducted by La Croix, a Roman Catholic daily newspaper based in Paris…….. Søren Kern: Islam Overtaking Catholicism in France

Det måtte komme: Breivik som brik i en større konspiration

De tre artikler der linkes til her anbefales alle stærkt som interessant baggrundsmateriale og analyse, med den oplagte disclaimer at netop konspirationsteorier for udenforstående har det med at fremstå i et pirrende og plausibelt skær alene i kraft af opremsningen af skumle navne og organisationer. Artiklerne fra Gates of Vienna falder dog heller ikke i denne kategori, men er baseret på bl. a. afdækning af sproget i Breiviks ‘manifest’, og på mulige sammenhænge med den amerikanske efterretningsgruppe der under stor norsk mediebevågenhed blev afsløret i at overvåge norske statsborgere – angiveligt fordi amerikanske myndigheder (jfr. Wikileaks) var stærkt utilfredse med dette dunkle, Hamasbefængte lands engagement i terrorbekæmpelse.

Eventuelle forbindelser mellem disse begivenheder og Breiviks aktiviteter også før terrorangrebene i juli er naturligvis noget der skal dokumenteres og verificeres – men omvendt må man også sige at hvis Breivik viser sig at have opereret under radaren ikke bare for PST, men også for amerikanerne, er dette i sig selv noget der får en til at spærre øjnene op og gisne. Artiklerne er rasende interessante, men umulige at gengive uddrag af, og henvisningen her implicerer ikke blåstempling af nogle konklusioner – al den stund at artiklerne heller ikke foregiver at have nogle endelige svar. Links: Breivik, The Belarus-Russian-Chechen Connection, And The CIA ; The Breivik Portfolio, Part One: The American Connection ; The Breivik Portfolio, Part Two: The Chechen Connection (LFPC).

Den kontroversielle Karpantschof og enmands-‘hæren’ Breivik

Nu er det så bekvemt at Katrine Winkel Holm på de samme debatsider som René Karpantschof får bragt sit læserbrev kommer med en præcis opsummering af den postmoderne, mentale rodebutik Anders Breiviks forsøg på at legitimere sig. Man kan i forlængelse af hendes slutreplik “Hans mission lykkedes” tilføje: Når nu han havde ‘held’ med sit foretagende, og kritikere af multikulturen af folk med baggrund i det voldelige, ekstreme venstre forsøges sværtet med ham, er der så noget i begivenhedsforløbet siden Breiviks terror der har peget i retning af en eneste gevinst for os kritikere? Er der overhovedet nogle af de voldsspekulationer som BZ-sociologen nævner der har taget udgangspunkt i så naiv en tilgang som Breiviks, altså at tilfældig terror kunne bringe udviklingen ‘fremad’?

Jeg kan ikke få øje på nogle, tværtimod. Kræfter der skulle være blevet brugt på oplysning om multikulturens konsekvenser er blevet brugt på afvisning som denne. Arbejderpartiet i Norge har angiveligt oplevet stor tilstrømning af medlemmer. Der har ikke været tale om opgør med partiets åbenlyse fraternisering med ekstreme, antisemitiske kræfter på ølejrens Gaza-initiativer. Faktisk har Breivik gjort dette emne nærmest urørligt. Der har ikke været det voldsomme backlash mod det norske Fremskridtsparti som Breivik satsede på. Heller ingen opinion der er svunget over og er blevet islamfjendske.

Hvem har Breivik gavnet? Ingen som helst. Hvor er de sympatitilkendegivelser fra ellers selverklærede moderate multikultikritikere som i Karpantschofs logik burde være umulige at overse? Vistnok ingen steder – jeg kender dem ikke. Reality check: René Karpantschof har bevæget sig i et voldeligt miljø. Det har Snaphanens redaktion ikke. Den “våbenbrug” han mener pågår har vi fuld tillid til at PET godt kan håndtere at overvåge, og at det i denne forbindelse ville komme frem i offentligheden hvis selverklærede moderate foretog sig den slags som andet end ren sportsudøvelse. Vi tror ikke engang at den slags ville være en logistisk mulighed i et lille, gennemkontrolleret land som Danmark. Skydeøvelser er først og fremmest en venstreekstremistisk fantasi om deres modstandere. Enfoldighed eller kynisk spekulation, vel vidende at mainstreammedierne ikke problematiserer folk som Karpantschofs ideologiske rødder? (LFPC).

[…] »Hvorfor«, spørger OH retorisk, »skal danske organisationer identificeres med villighed til ”væbnet kamp”?«

Det skal de, fordi flere højregrupper allerede træner våbenbrug, sådan som nylige afsløringer viser.

Jeg nævnte også Den Danske Forening (DDF), som OH gennem 10 år var formand for og stadig arbejder for. DDF har systematisk sidestillet situationen i dagens Danmark med besættelsestiden og stemplet nuværende politikere, firmaer og andre som »landsforrædere« og »værnemagere«, der »arbejder for en påstået invasion af muslimske indtrængere«. […] René Karpantschof: Hasselbalch og vold

“Welcome to the Fourth Reich”

[…] If the euro is to survive — and with it the European project — the other 16 Eurozone countries will have to be like the Germans. Indeed, they must lose the freedom not to be like the Germans. […]

For be in no doubt what fiscal union means: it is one economic policy, one taxation system, one social security system, one debt, one economy, one finance minister. And all of the above would be German. […]

Every spending department in every government in the Eurozone would have its policy made in the old capital of Prussia.

And if the people did not like their governments being left with fewer powers than a county council, that would be tough. The alternative is ruin.

Where Hitler failed by military means to conquer Europe, modern Germans are succeeding through trade and financial discipline. Welcome to the Fourth Reich. Simon Heffer: Rise of the Fourth Reich, how Germany is using the financial crisis to conquer Europe

Videooptagelsen hvor Per Mysling stiller spørgsmål til Helle Thorning om det ikke eksisterende betalingsbalanceunderskud og om udlandsgælden:

“Thorning faldt ikke i fælde” hedder det nu i forskellige medier om de berømte nationaløkonomiske spørgsmål af Per Mysling til Helle Thorning-Schmidt på det fynske cafemøde den 1. juni, hvor hun var dagens gæst. Nu er videoen endelig blevet offentliggjort, og her fremgår med al tydelighed, at Thorning ikke svarer på spørgsmålene, og hun forstår heller ikke, hvad han spørger om. Så hvorfor slutter medierne ring om hende? Det satte jeg mig for at finde ud, så jeg ringede ganske enkelt til Per Mysling og fik en snak om nationaløkonomi, som han ved en del mere om end jeg. I røret fik jeg en både høflig og begavet mand. Alex Ahrendtsen: Mysling-affæren II: Kristian Jensen (V) fik samme spørgsmål som Thorning…….Mysling-affæren – eliten slutter ring om Thorning

Englands befolkning eksploderer – kun Belgiens og Sveriges mere

Sveriges befolkningstilvækst er stabil, på kun fem år er Sveriges folketal vokset med 422.626 mennesker. Alligevel er rubrikkerne på Statistika Centralbyråns seneste statistik den beroligende: Trenden med ökat barnafödande bruten – Invandringen av somaliska medborgare har minskat. På kun en halv generation er Sveriges befolkning vokset med en million til nu 9.446.812 mere eller mindre svenskere, men på Sveriges enorme areal er der jo plads til mindst 50-80 mio mennesker, som flere konkret indstillede svenskere så rigtigt har bemærket. Hvis de pakker sig lige så tæt som hollænderne, kan der være 160 mio – næsten hele Pakistan. Hvorfor gøre tingene halvt?

Britain’s population is growing at more than twice the European average.The number living in the UK soared by 400,000 last year – almost a third of the increase across all 27 EU countries.The rise is underpinned by high levels of migration and a baby boom itself brought about mainly by immigrants.Eurostat said the UK’s population growth of 409,000 in 2010 amounted to 30 per cent of the 1.4million added to numbers across the whole EU.The only other country to experience a population increase of more than 300,000 was France. Britain’s population went up at a rate of 6.6 new people for every 1,000 already in the country, well over double the EU average rate of 2.8 for every 1,000.Only two countries – Belgium and Sweden – and the tiny nations of Malta and Luxembourg saw higher rates of increase. UK population grows at twice EU average: Migrant baby boom fuels 400,000 rise in one year

“Det er helt uacceptabelt. Nu er det nok! Det er meget alvorligt”

Hvorfor skal svenske, forhenværende såkaldte myndighedspersoner i madammesamfundet, lyde ligesom den stakkels lærervikar man havde i skoletiden, og som bare tiggede om at blive chikaneret til et nervesammenbrud? Det jo patetisk her på tyvende år. Rollinger kan starte 3 verdenskrig uden at risikere andet end en “bekymringssamtale.” Når myndigheder er til grin, så ligger vejen åben til Tottenham og Croyden. Sætningen her: “Polisen har satsat stort på att försöka hålla tillbaka de våldsamheter som normalt inträffat vid skolstart,” betyder oversat fra Newspeak til dansk: “Når “flygtninge” med svensk pas vender “hjem” fra ferie i deres egentlige hjemlande,” bare at man ved det. Gøteborgpolisen er kun nået til hors d’oeuvren i den menu, svenske politikere har serveret for dem.

I Angered kastades molotovcocktails mot en polispatrull samtidigt som poliserna blev belysta med grön laser. Även en väktarbil blev attackerad av en molotovcocktail. Två polisbilar utsattes också för skadegörelse när de stod parkerade utanför polisstationen i Angered.I Backa på Hisingen kastade ungdomar sten mot en patrull. Att kasta brandbomber, bensinbomber, mot polisen för upp det här till en nivå där vi absolut inte ska vara. Jag har aldrig i min poliskarriär varit med eller hört om något liknande, säger han. Men nu vill jag ändå att vi tar krafttag och får hjälp av allmänheten, som säger till de här ungdomarna att det får vara bra nu. Poliser attackerades i Göteborg(“En Londoneffekt”, Krismöten efter polisattackerna.)

Danske biskopper og realiteterne i Somalia

Historisk fælles appel fra biskopperne: Hjælp Østafrika nu! – Half of Somali UN Food Aid Stolen.

Kronik: Hadets drejebog
Terrorister er selv-radikaliserede

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Hvorfor havde en mand som Anders B. Breivik og de dømte fra Glostrupsagen, Vollsmosesagen og Glasvejsagen ikke en psykisk barriere mod at udføre dødsvold og terror ? Er vores hjemmeavlede terrorister måske sindslidende ? Terrorister fortæller selv om ydmygelse, ensomhed, misundelse, raseri og forurettethed. Det man kalder ondskab har altid rod i en række individualpsykologiske og sociale processer.

Breiviks far forlod ham tidligt og kontakten var angiveligt dårlig. Det forlyder at hans udseende gav anledning til drillerier.De kendte terroristers personlighed er afvigende, ja, men de kan generelt ikke fortjene en psykiatrisk diagnose. Fanatisme og parathed til dødsvold mod uskyldige ukendte er dog forbundet med en pervertering af normale psykologiske processer. Generelt kan de hellige krigere – korsridder som jihadister – heller ikke siges at være dårligt begavede. Hellige krigere, som er blevet interviewet i forbindelse med et ganske langvarigt forskningsprojekt beskrives som ydmygede, ensomme og rasende. Vrede er egentlig en sund normal reaktion. Derimod anser vestlige psykologer ikke og had og voldelig aggression for psykisk sunde reaktioner hos folk over puberteten.

Den amerikanske psykologiske forsker Donald S. Dutton har længe bekæftiget sig med mænd, der bruger vold for at nå deres mål. Kort fortalt fandt han tre gennemgående karakteristika: en usikker tilknytning til moderen , borderline træk og reaktioner på traume. Når en mor (primær omsorgsperson) ikke opfylder det spæde barns behov, får barnet ikke mulighed for at knytte sig til moderen, og det bliver tidligt skadet. Et tidligt skadet barn føler ikke selvværd og kan ikke udvise tillid. En sådan udviklingsforstyrrelse kan ikke repareres senere i livet. Udgangspunktet for udvikling af en personlig moral, som ikke blot er udvendig efterplapren, ligger også i spædbarnets tilknytning.

Individets moraludvikling er afgørende for om man kan formås at tage ind på Jyllandspostens Redaktion for at binde folk med strips i den velovervejede hensigt at skære halsen over på så mange uskyldige som muligt i løbet af 20 minutter eller lignende. Mænd, der anvender vold for at nå deres mål, har haft det svært, som deres vilkår har formet sig, med at opnå anerkendelse og dermed selvværd, siger vestlig psykologisk teori. Det ligger sådan med opnåelsen af den personlige identitet – ” hvem er jeg ” – at den er meget svær, nok umulig at nå frem til, hvis ikke individet har en afklaret forståelse af sin kollektive identitet, altså af sit tilhør.

Det forlyder at moderen -ligesom tidligere faderen – nu også har slået hånden af massemorderen Breivik fra Norge. Indre utilpassethed og umodenhed (narcissisme) projiceres ud af kroppen og væk fra individet over på en sag (chosen trauma). I stedet for skam og ydmygelse kan individet nu føle magt og handlekraft. Breivik mente at han burde udnævnes til forsvarsminister og at hans (u)gerninger var både heltemodige og efterlignelsesværdige.Et miljø, der er uforeneligt med de grundlæggende menneskelige behov som fx tryghed og tillid, udgør en ”underskudslogik ” og det belaster barnet og den unges almene udvikling. Når forældre bliver skilt,sker det oftest følelsesmæssigt et par år før det egentlig foregår. Det er en meget utryg periode for børn. Breiviks forældre er skilt og levede derefter i hvert sit land.

Fortsæt med at læse “Pressen slog ring om Thorning”

Restaurant Grøften i Tivoli, etableret i 1874, er en af Tivoli’s ældste og mest traditionsrige restauranter. Teatercafeen, der er det oprindelige restaurationslokale, er med undtagelse af mindre ændringer og udbygninger stort set bevaret intakt, som dengang restauranten åbnede. Restaurant Grøften i Tivoli.

Her kommer indfødte desværre kun, når de har besøg af småbørn eller udenbys. Hvis vægge kunne tale, hvilke “kulturpersonligheder” har ikke været her gennem 136 år, hvis der altså fandtes før “kulturpersonligheder” før cirka 1985, jeg er lidt i tvivl. At tænke sig, her stod Morten Messerschmidt og heilede og sang “nazistiske sange” (Haydn), ifølge socialdemokraten Torben Lund, altså. Her blev Fremskridtspartiet stiftet i 1972, skønt man har lidt svært ved at se Glistrup for sig med en fadbamse og håndpillede fjordrejer til 150 kroner pr. styk. Et erotisk menneske, det var han dæleme ikke, men det er Grøftens mange andre besøgende tydeligvis. København og Tivoli når det er bedst, også velegnet til stævnemøder.

Britiske Lib Dems garanten for landsskadelige slyngelrettigheder

[…] Mr Cameron’s problem is that it is difficult, if not impossible, to rein in the European Court while remaining part of the Convention. The inescapable logic is to withdraw, and create our own Bill of Rights, but that is not a measure which Nick Clegg and the Liberal Democrats are likely to support.

For the Lib Dems are great fans of the European Convention, partly because it is European, and partly because they strongly approve of codifying Human Rights. They take little notice of Lord Carlisle, a Lib Dem peer and authority on terrorism, who has said Britain’s inability to deport dangerous terrorists on account of the Act has led to a growing threat to public safety.

Here is the nub of the problem. Speaking on home turf in his Oxfordshire constituency, Mr Cameron was able to sound bold, and to refer to the kind of changes he would like to bring about. But when he returns to the real world he will find he is opposed by Mr Clegg and his timid crew on the Human Rights Act, as well as on many other issues. […] Stephen Glover: Britain’s future (and his own) rests on Mr Cameron dismantling the pernicious Human Rights Act

“Et ja til EU er for evigt, et nej midlertidigt”

The Daily Mails blogger Mary Ellen Synon er måske ikke blandt de mest kendte, men værd at læse, og kan måske bedst betegnes som denne avis’ pendant til JPs Morten Uhrskov Jensen. Bemærk også det perspektiv og de proportioner der var aldeles fraværende i det kaglende hysteri i mainstreammedierne for et par uger siden: Hendes tilgang til EU adskiller sig såmænd ikke fra hvad man kan læse på angiveligt “højreekstremistiske” Gates of Vienna og hos den “paranoide” Fjordman, der som måske bekendt har betegnet EU som et “statskup i slow motion” (LFPC).

David Cameron has ruled out a referendum on Britain’s membership of the EU on the grounds that Britain had a vote on the Common Market when Harold Wilson was prime minister.

This means the prime minister has officially embraced the anti-democratic EU policy on referenda: a Yes to Brussels is forever, but a No is only ever temporary.

I am reminded of remarks made about this EU policy a few years ago by Vladimir Bukovsky, the Soviet dissident who was was imprisoned and tortured over 12 years by the KGB. He was expelled from the USSR in 1976. He is now an author and lives in Cambridge. […]

What he sees is a parallel between the EU and the Soviet Union: ‘I am referring to structures, to certain ideologies being instilled, to the inevitable expansion, the obliteration of nations, which was the purpose of the Soviet Union. The ultimate purpose of the Soviet Union was to create a new historic entity, the “Soviet people.”‘

‘The same is true in the EU today. They are trying to create a new people. They call this people “Europeans,” whatever that means. The state, the national state, is supposed to wither away.’ […]

‘It looks like we are living in a period of rapid, systematic and very consistent dismantlement of democracy.’ […] Mary Ellen Synon: The ‘trick for idiots’ succeeds: Cameron says one 1975 Yes to the EU is forever

Rubin: Venstrefløjens dæmonisering af ‘den anden’ (os)

Indsæt danske referencer i stedet for de amerikanske som Barry Rubin beskriver her, og billedet bliver noget man genkender hos de faktofobe anstændige herhjemme. Som bl. a. Hans Hauge har skrevet er højre og venstre på mange måder ombyttet i dag (LFPC).

[…] The hardcore Obama supporter is not watching unemployment levels, the economy, the mess in Egypt and Libya, or the effectiveness of health care reform. His concern is that if he decides Obama is a terrible president it means he is one of “them.” This is a horror he can never accept. For the Jews among them — which explains their higher membership in this group — these factors are reinforced by the image of becoming the very Nazi Cossack Klu Klux Klan monster that is their worst nightmare.

The left isn’t doing this because it’s on the defensive or desperate. On the contrary, this is its main strategy. How else can you persuade about half the population, liberals and centrists, to support the most left-wing policy in American history? That’s why they need a strategy based on hate, fear, stereotyping, demonetization of the “other,” rejection of diversity, and all those other things that political correctness and multiculturalism supposedly oppose! […] Barry Rubin: The Left’s Very Anti-PC Strategy: Hate, Fear, Stereotype, and Treat Diversity as Evil 

“Der er islam, og islam er ikke moderat”

Først på året sagde nogen, herunder vi: “Klap nu lige hesten.” Hesteklapning er ikke en medie- og universitetsdisciplin. Vi var tro mod vores grundlæggende pessimisme, og citerede med det samme som de partyspoilere vi er, en ikke ukendt italiensk forfatter: “Alt må forandres, for at alt kan forblive det samme.” Efter at “den arabiske mur er faldet,” ifølge til visse euforikere, står den der endnu. Inde i hovedet og samme sted den stod før.

Begejstringen for de arabiske revolter er afløst af usikkerhed og frygt for en fremtid domineret af politisk islam eller nye militærdiktaturer, siger to kvindelige forfattere – »Jeg er bange for, at islamisterne komplicerer det hele. Jeg er optimist et stykke ad vejen, for jeg tror på forandringen. Men jeg er alvorligt bange for, at islamisterne vil kapre oprøret. De unge har brug for tid til at organisere sig og danne partier, etc. Og jeg tror ikke de nye (egyptiske og tunesiske, red.) regimer, når de siger, at de vil inddrage ‘moderat islam’ for der findes ikke noget moderat islam. Der er islam, og islam er ikke moderat. Regimer kan ikke være demokratiske, hvis de ikke er strengt sekulære. Kun et gennemført sekulært system uden religiøse over- og undertoner kan beskytte mig som kvinde, individ og forfatter.«

Du er ikke beskyttet nu?

»Mine bøger er forbudt i den arabiske verden. Jeg bliver opfattet som en umoralsk forfatter. Den arabiske mand er skizofren, han går ind for frihed, når det kommer til regimernes politiske diktatur, men han undertrykker kvinden. Den arabiske mand er offer for samfundet, den arabiske kvinde er offer for både samfundet og manden. Og jeg er bange for, at dette oprør måske nok vil ændre dele af virkeligheden, men ikke mentaliteten.Kvinder frygter, at Det Arabiske Forår ender i fundamentalisme

Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere

Fremmedfjendskheden er større i Sverige end i Danmark. Hvis en svensk politiker positionerer sig på indvandrerskepsis, kan det sikre magten, vurderer danske forskere, der har undersøgt forskellene mellem Danmark og Sverige.

Glansbilledet af de venlige svenskere, som har svært ved at følge den indvandrerskeptiske politiske debat i Danmark, krakelerer lidt med resultatet af ny dansk forskning. Svenskere er i virkeligheden mere skeptiske end danskere, lyder det.
Hvis Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt beslutter at drage indvandrerspørgsmålet ind i den næste svenske valgkamp, kan han sikre magten lang tid fremover. Det vurderer dansk forsker, efter han og en kollega har kortlagt udviklingen i indvandrerskepsis i Danmark og Sverige.

»En magtbegærlig svensk politiker kan sætte sig på magten længe, hvis han åbner for debatten. Køberne blandt vælgerne er der. I Sverige har blandt andre Reinfeldt truffet det valg, som også Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen gjorde, at han ikke vil politisere indvandrerdebatten, mens Anders Fogh Rasmussen valgte at politisere området og fik stor succes med det.«»Vores konklusion er ret entydigt, at der er mulighed for at polarisere den svenske befolkning,« siger Carsten Jensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.[..]Videnskab.dk

Fortsæt med at læse “Teatercaféen i Grøften”

In 1998, Albanians made up 66 percent of Kosovo’s population. Now they number 92 percent. Albanian families have from four to 10 children, making it one of the fastest-growing populations in Europe.Thousands of Serbs have left, because life is becoming more dangerous for them.

I “Europas Jerusalem”, det tidligere multikulturelle Sarajevo, er det ikke meget bedre for ikke-muslimer:

War changed the ethnic and religious profile of the city. It had long been a multicultural city, and often went by the nickname of “Europe’s Jerusalem”. At the time of the 1991 census, 49.2 per cent of the city’s population of 527,049 were Bosniaks, 29.8 per cent Serbs, 6.6 per cent Croats and 3.6 per cent other ethnicities. 10.7 per cent described themselves as Yugoslavs. By 2002, 79.6 per cent of the canton’s population of 401,118 were Bosniak, 11.2 per cent Serb, 6.7 per cent Croat and 2.5 per cent others. Wiki.

Mere om de nye tider her: Islamisierung in Sarajevo Metropole der Minarette, Katolikkerne blev de store tabere i Bosnien, The Croatia Libertas says that the decision to paint pavements in Sarajevo in green is pure provocation.

»The Barbarians Inside Britain’s Gates«

Listen over læger, der har skabt sig et navn i litteraturen, er kilometerlang: François Rabelais, Friedrich Schiller, John Keats, Emil Aarestrup, Anton Chekhov, Alfred Döblin, W. Somerset Maugham, Louis-Ferdinand Céline, Arthur Schnitzler, Lars Gyllensten, P. C. Jersild og fortsæt selv. En af vores yndlingsdoktorer har igen stillet en diagnose på et land, han ved mere om, end de der kloger sig om “fritidsklubber og fattigdom og for små fladskærme” i TV´s morgensofaer, og hvis refleks altid er, at sociale sygdomme er luftbårne og kommer fra et fjernt, eksotisk sted, ligger i DNA ´et eller psyken, eller alt hvad der overhovedet kan tænkes, som ikke involverer den fri vilje. Bortforklaringer er et speciale under humaniora, langt mindre på medicinstudiet, hvor nøgternhed stadig er en slags dyd. Flere læger i engelsk politik, var nok en idé som landet ligger derovre, og hellere kirurger end børnelæger. Frøken Cameron “is not the man for the job,” om han så kunne starte endnu en mellemøstlig krig. – Titlen spiller på doktor Dalrymples ni år gamle The Barbarians at the Gates of Paris.

All the young rioters will have had long experience with the justice system’s efforts to confer impunity upon law breakers.

The youth of Britain have long placed a de facto curfew on the old, who in most places would no more think of venturing forth after dark than would peasants in Bram Stoker’s Transylvania. Indeed, well before the riots last week, respectable persons would not venture into the centers of most British cities or towns on Friday and Saturday nights, for fear—and in the certainty—of encountering drunken and aggressive youngsters. In Britain nowadays, the difference between ordinary social life and riot is only a matter of degree, not of type.

A short time ago, I gave a talk in a school in an exquisite market town, deep in the countryside. Came Friday night, however, and the inhabitants locked themselves into their houses against the invasion of the barbarians. In my own little market town of Bridgnorth, in Shropshire, where not long ago a man was nearly beaten to death 20 yards from my house, drunken young people often rampage down one of its lovely little streets, causing much damage and preventing sleep. No one, of course, dares ask them to stop. The Shropshire council has dealt with the problem by granting a license for a pub in the town to open until 4 a.m., as if what the town needed was the opportunity for yet more and later drunkenness. If the authorities show neither the will nor the capacity to deal with such an easily solved problem—and willfully do all they can to worsen it—is it any wonder that they exhibit, in the face of more difficult problems, all the courage and determination of frightened rabbits? [..]

So several things need to be done, among them the reform and even dismantlement of the educational and social-security systems, the liberalization of the labor laws, and the much firmer repression of crime. David Cameron is not the man for the job.Theodore Dalrymple, The Barbarians Inside Britain’s Gates, Wall Street Journal. – (Politiken: Årsag til oprør: Hver fjerde unge brite er deprimeret.)

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen, HRS och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Svenska media får mig att må illa. Ibland får man bara nog av snedvridning och förljugenhet. I torsdags basunerades nyheten om att egyptiern Ahmed Agiza, 49, släppts ur fängelset i Kairo ut i svenska media. Redan i morgonens Ekonyheter och tv:s morgonsoffor stod det klart hur nyheten skulle vinklas och paketeras för svenska folket. Här skulle det frossas i stora skuld- och snyftvalsen. Agizas fru Hanan Attia, nyligen hemkommen till Sverige från sin årliga semester i Egypten, intervjuades i alla media. Hon var på knagglig svenska ”jätteglad” och hoppas att maken ska få komma ”hem” till Sverige så att de, inklusive de sex barnen, kan bli ”en vanlig familj” igen.

Varje inkopplad reporter brassar på med inprogrammerad sentimentalitet. Den kommer ända nerifrån tårna, den sitter i ryggmärgen – en svensk journalist utan vänstervriden slisksentimentalitet är helt enkelt otänkbar. Enbart vänsterpolitiker, Agizas juridiska ombud och ”människorättsaktivister” intervjuas. Vi får veta att det är Sveriges ansvar att ta emot Ahmed Agiza. Inte en enda röst som ifrågasätter ensidigheten släpps fram. Offerkoftan sitter som en smäck. Det är uppenbart att media nu tänker använda sin makt till det yttersta för att pressa fram ett nytt uppehållstillstånd till Ahmed Agiza, mannen som avvisades från Sverige 2001 och dömdes av en militärdomstol i Kairo till 25 års fängelse. När han släpptes den 2 augusti hade han avverkat nästan tio år.

Den kletiga sentimentaliteten står mig upp i halsen

Detta bara några dagar sedan vi i samtliga media fått veta att ”fyrabarnspappan”, det vill säga gangstern och cracklangaren Mark Duggan, 29, skjutits till döds av polis i Tottenham, England. Jag erkänner villigt att ”sexbarnspappan” Ahmed Agiza och ”fyrabarnspappan” Mark Duggan på en och samma vecka blir för mycket för mig. Den kletiga sentimentaliteten står mig upp i halsen. Medias vänsterpolitiska agenda blir kräkfärdigt uppenbar. Igen.

Grova brottslingar utmålas som ömsinta familjefäder. Syftet är uppenbart: att dupera allmänheten och hindra den från att dra adekvata slutsatser genom att fokusera på den kärleksfulle familjefadern och förtiga den mindre smickrande sanningen. Med hjälp av ett i sammanhanget fullkomligt ointressant faderskap försöker media skapa immunitet mot ärlig redovisning av relevant information. Dessvärre verkar inte faderskap hindra någon från att begå brott. Och det är brottet som har betydelse när brottslingar uppmärksammas i media, inte hur många barn vederbörande har hunnit skaffa sig.

Den patologiska skulden

Det svenska media hänger sig åt är utstuderad manipulation med förljugenhet, sentimentalitet och en egen politisk agenda som drivkrafter. Den här sommaren har topplocket formligen gått och hysterin nått nya höjder. Här ska ingen möda sparas för att smeta gullegull över grova brottslingar så att vi sluter dem i vår kollektiva famn och gråter över deras bittra och underförstått djupt orättvisa öden.

Det råmaterial som finns under ytan hos både sändare och mottagare är en skuld som antar alltmer patologiska former. Skuld över att finnas till. Skuld över att ha det bra. Skuld över att inte alla har det precis lika bra, inklusive de som har raserat alla sina egna plattformar genom att begå grova brott. Vi är ju alla lika, eller hur? Vi är ju alla människor med samma rätt till allting. Alla borde få ha det exakt lika bra, helt oavsett vad de gjort för att förbruka sitt förtroendekapital. Så lyder PK-elitens förvridna budskap som trummas in i våra arma huvuden morgon middag kväll.

Denna patologiska skuld är lysande beskriven av den franske filosofen Pascal Bruckner i boken ”The Tyranny of Guilt”. Han skriver bland annat:

”Fascism, kommunism, folkmord, slaveri, rasism, imperialism – Väst lider ingen brist på orsaker till skuld. Men skulden har gått för långt. Den har blivit patologisk, en tvångsmässig skuld som till och med hindrar oss från att bekämpa de illdåd som begås i dag. Väst har inte monopol på ondska. Väst borde känna stolthet över sig själv – och försvara sig själv och sina värden.”

”Den yttersta vänstern har aldrig kommit över kommunismen och visar än en gång att deras passion inte är frihet utan slaveri i namn av rättvisa” skriver Pascal Bruckner.

Trosor impregnerade med skuld

Det är åtskilligt vi ska skämmas över i Väst. Även om vi bara har läst Onkel Tom´s stuga när vi var små och inte ens har sett en slav på vykort eller kolonialiserat minsta kvadratmeter ska vi skämmas över slaveri och kolonialism. Just nu ska vi skämmas extra mycket över att en psykiskt störd norrman mördade 77 personer. Det är allas vår skuld. Och över att arbetslösa brittiska ungdomar inte har samma levnadsstandard och lika stor platt-tv som de som arbetar. Alltihop är vårt fel. Vi måste förstå att upploppen, förstörelsen och stölderna i England är en helt naturlig egendomsutjämning när de fattiga slår tillbaka mot kapitalet och de elaka poliserna. Det är innebörden i en typisk artikel på Dagens Nyheters kultursidor, den här gången skriven av den brittiska journalisten Nina Power. Det är ren vänsterpropaganda med rubriken ”Därför står London i lågor”.

Och vi ska skämmas över torkan i Afrika givetvis, eftersom de bevattningssystem som romarna konstruerade redan för 2 000 år sedan ännu inte har uppfunnits i Somalia, och det är säkert vårt fel. Den som i dagarna inhandlar damunderkläder hos en känd damklädkedja uppmanas att avhjälpa torkan i Afrika genom att skänka bidrag – alltså utöver de miljarder som vi redan pungar ut med i u-landsbistånd och för invandringen från u-länderna. Inte ens våra trosor undgår att impregneras av skuld.

Avvisades av amerikanska CIA

Affären Ahmed Agiza är en studie i skuld. Trådarna bakåt leder till en historia om intriger på högsta politiska nivå. Det är den 18 december 2001 som de båda terrormisstänkta egyptierna Ahmed Agiza och Mohammed Alzery efter beslut av den svenska socialdemokratiska regeringen avvisas från Bromma flygplats i Stockholm under uppseendeväckande former. Regeringen samarbetar med amerikanska CIA som verkställer avvisningen.

Det har vid den här tidpunkten gått tre månader sedan terrordåden i USA den 11 september. Hela världen är i chock över de besinningslösa dåden som kostat minst 3 000 människor livet och skadat ännu fler. Det är känt att flertalet terrorister kom från Saudiarabien och Förenade Arabemiraten. Men det är också känt att ledaren för de fasansfulla attackerna och den som styrde det första Boeingplanet rakt in i World Trade Center var en egyptier, Mohammed Atta al-Sayed, född 1968. Skräcken för terrorister och nya terrordåd håller världen i ett järngrepp.

Sådan är bakgrunden sent på kvällen den 18 december 2001 när ett amerikanskt Gulfstream jetplan landar på Bromma flygplats. Planet är registrerat på ett företag i Massachusetts – Premier Executive Transport Services, med tillstånd att landa på amerikanska militärbaser överallt i världen. De två misstänkta terroristerna Ahmed Agiza och Mohammed Alzery har gripits några timmar tidigare och förs ombord på planet under förödmjukande former av amerikanska CIA-agenter. Destinationen är Kairo.

Hot om handelsblockad

Avvisningsbeslutet har fattats dagen innan av den socialdemokratiska regeringen med utrikesminister Anna Lindh (1957-2003) som föredragande. Hon kände sig tvingad att godkänna aktionen. Anna Lindh, som mördades i september 2003, har i efterhand och även efter sin död fått hela skulden för avvisningsbeslutet. Men justitieminister Thomas Bodström informerades – vilket han själv ihärdigt har förnekat – dagen innan om den kommande avvisningen. Anna Lindh hade i ett långt samtal också informerat statsminister Göran Persson, som ville att avvisningen skulle ske omedelbart. Det berättar Anna Lindhs väninna Eva Franchell i boken ”Väninnan” 2009.

Den svenska regeringen var satt under mycket stark press från USA. Säpo och CIA hade under hösten 2001 upptäckt var sin misstänkt terrorist i Sverige. Via ambassaden i Stockholm erbjöd sig USA att med CIA:s tjänster hjälpa till med avvisningen av de båda egyptierna. USA ökade pressen på Sverige genom att hota med en handelsblockad riktad mot EU. En sådan blockad skulle ha fått stora ekonomiska konsekvenser och allvarligt ha försämrat relationerna mellan EU och USA.

Media var försänkt i julnirvana

Regeringen med Anna Lindh i spetsen pressades att acceptera att CIA tog över verkställandet av avvisningen. Så fort regeringens beslut var fattat lyfte det amerikanska planet från USA mot Bromma. Ur regeringens synpunkt var dagen den 18 december väl vald. Största möjliga diskretion kring avfärden från Bromma var given, eftersom den svenska journalistkåren var försänkt i djup julnirvana och strängt upptagen med att koka julskinkan och shoppa julklappar. Denna nirvana skulle komma att pågå i två och ett halvt år, ända till 17 maj 2004 när historien avslöjades av tv4:s program Kalla fakta.

Före avvisningen hade den svenska regeringen fått skriftliga garantier från Egyptens regering att de båda misstänkta terroristerna inte skulle utsättas för tortyr. Regeringen litade på garantierna. Att avvisa till ett land där tortyr praktiseras skulle ha gjort beslutet lagstridigt. Men redan ombord på CIA:s flight till Kairo utsattes de båda gripna för inhumana och förödmjukande metoder som att bli fråntagna sina kläder och iklädda röda fångoveraller samt drogade med stolpiller. Aktionen har kritiserats både av olika FN-kommittéer, riksdagens konstitutionsutskott och Europarådet.

Dömd till 25 års fängelse

Ahmed Agiza dömdes av en militärdomstol i Egypten till 25 års fängelse för medlemskap i terrororganisationen Egyptian Islamic Jihad. Han har uppgett att han utsatts för tortyr i fängelset, bland annat elchocker. Mohammed Alzery frigavs i oktober 2003, efter mindre än två år, utan att ha åtalats. Sveriges nya borgerliga alliansregering upphävde 2007 avvisningsbeslutet för både Mohammed Alzery och Ahmed Agiza. Båda har fått rikliga plåster på såren från svenska staten, det vill säga de svenska skattebetalarna. 2008 fick de ett skadestånd på 3 miljoner kronor vardera. De har ansökt om nytt uppehållstillstånd i Sverige men nekades det 2009 eftersom Säpo ansåg att de fortfarande utgjorde en säkerhetsrisk.

I början av augusti släpptes Ahmed Agiza ur fängelset i Kairo. Då hade han suttit där i tio år av de 25 som han från början dömdes till. Han togs emot av sin hustru Hanan Attia och de sex barnen som befann sig i Egypten på sin årliga semester. Och nu sjunger som man kan vänta sig De Godas kör i unisona stämmor. Ahmed Agiza ska ”hem”! Han ska ha uppehållstillstånd i Sverige genast!

En unison kör av Do-gooders

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Vems ansvar är Ahmed Agiza?”