Man må takke Sheikh Omar Bakri Muhammad for at være så eksemplarisk pædagogisk og klar i spyttet. Han havde sikkert været det uden Sultans hjælp, men så kan man nøjes med at nyde hendes fagkyndige opsummering. Debatten er fra kanalen ABN.SAT den 28 april 2012. Når 6 ud af 10 imamer i går løj for SVT, skal man mest undre sig over, at de nøjedes med at lyve. Hvor mange dødstrusler får SVT’s journalister idag?* Det får vi aldrig at vide. Ordet “herrefolk” har en interessant biklang netop i dag, efter at hundredetusindvis af svenske kvinder i går på TV blev belært om den fremtidige Könsmaktsordning(svensk begreb, næsten ukendt i Danmark) – om man så må sige – i landet. Den ny-svenske mandetype vil have erobret magten tilbage fra de geskæftige svenske kvinder fra omkring midten af dette århundrede, vil jeg tro. Tout ca change, tout c’est la meme chose, selvom de nok vil indse til den tid, at de gamle patriarker var mere godartede.
*Update:
– Det har varit kontakt mellan SVT och polisen efter Uppdrag granskning i går. Efter det har SVT uttryckt en viss oro och begärt tillsyn.
Muslim Voters Change Europe
Muslims cast the deciding voted that thrust Hollande into the Elysée Palace. He also pledged to change French electoral laws so that Muslim residents without French citizenship would be allowed to vote in municipal elections as of 2014, enabling the Socialist Party to tighten its grip on political power.
In Denmark, Socialist Prime Minister Helle Thorning-Schmidt won the parliamentary election in September 2011 by a margin of just 8,500 votes. According to an opinion survey, 89.1% of Muslims said they would vote for Socialist or leftwing parties. There are an estimated 200,000 Muslims in Denmark, 100,000 of whom are eligible to vote.
In Belgium, Muslims now make up one-quarter of the population of Brussels. In real terms, the number of Muslims in Brussels — where half of all Muslims in Belgium currently live — has reached 300,000, meaning that the self-styled “Capital of Europe” is now the most Islamic city in Europe.
In Norway, new statistics show that immigrants will make up almost half of Oslo’s population by 2040. The study, the first ever projection of immigration trends to be published in Norway, shows that the largest cities will also see the biggest upsurge in immigrant numbers. In the country as a whole, the immigrant population is expected to jump from 12% to 24%, or from 600,000 people today to 1.5 million in 2040. Muslim Voters Change Europe (60% of Belgian residents will be of foreign descent by 2060.)
Palæstina: Blev araberne snydt?
Af Geoffrey Cain
Trods beskyldninger om løftebrud har araberne i Mellemøsten fået deres uafhængighed, omend det tog sin tid. Men harmen og bitterheden består
Et af de store spørgsmål i Mellemøsten-problematikken er, om araberne blev ”snydt” af Storbritannien ved oprettelsen af Mandatområdet Palæstina i 1920. Men blev de det? Kynisk udnyttet, snydt og ført bag lyset, som så ofte påstås? Svaret er både ja og nej alt efter optikken, og jo mere man ser på historien, jo mere indviklet synes den at være.
Der er et så enormt antal aftaler, møder, konferencer, dagbøger og dokumenter involveret, at man sagtens kan finde belæg for ethvert synspunkt, og det faktum at de tre hovedaktører – Storbritannien, araberne og jøderne – ofte skiftede holdning og var indbyrdes uenige, gør ikke forløbet nemmere at forstå.
Et andet problem er de mange myter, der er trådt i stedet for virkeligheden og som forkludrer udsigten alvorligt; ”Araberne blev snydt”-påstanden bygger nemlig på den underforståede præmis, at aftalerne mellem araberne og Storbritannien nærmest kun gjaldt det, der i dag udgør området ”Palæstina”, dvs. Israel/Gaza/Vestbredden. Men i Storbritanniens skelsættende aftale med arabernes repræsentant, sherif Hussein af Hedjaz, i 1915, blev ordet ikke engang nævnt. Og forståeligt nok. Hele det omstridte område havde araberne i mere end tusind år kendt som “Sydsyrien”, og ordet ”Palæstina” var slet ikke med i deres verdensbillede.
“Der er intet land, der hedder Palæstina” sagde den syriske leder Auni Bey Abdul-Hadi, til den britiske British Peel Commission i 1937. ”Palæstina er et navn, zionister fandt på. Der er intet Palæstina i bibelen (fuldstændig korrekt GC). Vores land har i århundreder været en del af Syrien. Palæstina er et fremmedord ord for os. Det er noget, zionisterne har fundet på .”
Og denne holdning var dengang den officielle. Zuheir Muhsin, PLOs daværende militær kommandant og medlem af PLOs Executive Council, sagde noget lignende efter 6 dageskrigen i 1967.
“Der er ingen forskel mellem jordanere, palæstinensere, syrerer og libanesere. Vi er alle en del af et folk, det er kun af politiske grunde vi understreger vores palæstinensiske identitet. Eksistensen af et selvstændigt palæstinensisk folk bruger vi kun af taktiske grunde. Grundlæggelsen af en palæstinensisk stat er blot et nyt værktøj i kampen mod Israel”.
Ved FN konferencen i 1956 udtalte Saudiarabiens repræsentant, at ”det er almen viden, at ”Palæstina” ikke er andet end Sydsyrien.
Det er ikke arabernes holdning i dag, men det var det dengang, og hvad selv navnet Palæstina angår, er det interessant at bemærke, at her i Europa forekom det relativt sent. Under korstogene og langt op i middelalderen omtaltes området som Det Hellige Land. Men det ændrede sig efterhånden. Briterne og andre europæere blev senere flasket op med forestillingen om, at området hed Palæstina (det stod på bibelhistoriekort dengang), selvom der aldrig havde være noget palæstinensisk folk med eget sprog, kultur og historie, medmindre man regner bibelens filistre for “palæstinensere?” I så fald ville den antagelse skabe flere problemer, end den løser, eftersom disse filistre – der boede i området omkring Gaza – højst sandsynligt var ætlinge af ”Søfolket” og derfor græsk-talende. De nævnes ofte i Det Gamle Testamente men ikke et eneste sted i Det Ny, hvilket tyder på at de på det tidspunkt allerede var forsvundet ud af historien som så mange andre i, det bibelen kalder Kana’ens land. Så folk, der henviser til en historisk etnisk gruppe ved navn ”palæstinenserne” har dårlige kort på hånden. Hvilket de færreste af dem synes at være bevidst om.
Læs mere »