Tommy Robinson, Hans Janssen, Alain Wagner, Lars Hedegaard. Fra minut 24:30 hĂžrer man en af reprĂŠsentanterne fra den egyptisk-koptiske delegation pĂ„ fire mand. Se Tommy Robinsons tale, hvis du er gĂ„et glip af den: Tommy Robinson in Brussels. og fĂžlg evt. retssagen mod de seks muslimer, der er anklaget for at ville forrette en massakre pĂ„ en EDL demonstration. – International Civil Liberties Alliance
Hvem er de intolerante?
Jvf. historierne fra Kasper StĂžvrings artikel nedenfor, der bare dĂŠkker en enkelt uge i Danmark. Hvem overfalder homoseksuelle? (Berliner- homoseksuelle synes at have opdaget det i et Ă„bent brev til politikerne:âIslam Is a Homophobic Religionâ.) Hvem overfalder jĂžder i Danmark nu? Hvem voldtager med en astronomisk overreprĂŠsentation? Hvem jager folk ud af ‘deres territorier’? Hvem mĂ„ ikke blive for danske eller lege med danske bĂžrn? Hvilke politikere sĂŠtter deres bĂžrn i privatskole, mens de docerer solidaritet for de lavere klasser? Det spurgte Venstre ogsĂ„, da de sĂ„ dette Radikale forslag. Partiet er ikke af denne verden, og det har det aldrig vĂŠret.
FĂžrst pĂ„fĂžrer de kupagtigt Danmark en multikultur eller arabisk monokultur, der aldrig var noget folkeligt flertal for, og sĂ„ kommer de og siger, vi ikke tager det pĂŠnt nok. NĂ„r noget gĂ„r rigtig galt, siger de “nu mĂ„ vi stĂ„ samen.” VĂŠr venlig at stĂ„ samen med jer selv og det mindretal, der har et politisk medejerskab til ‘mangfoldigheden.’ Sofie Carsten Nielsen mener det var et tydeligt tegn pĂ„ fordomme, nĂ„r en undersĂžgelse viser, at 60 % af danskerne forbinder MellemĂžsten med religiĂžs fanatisme. Det kan nok diskuteres om det er fordom eller bagdom. Hvorfor ikke skĂ„ne bĂžrnene. De voksne kan jo altid skrive sig ind pĂ„ det nye âCenter for Studier af Lighed og Multikulturalismeâ. Dagens politiske menu er sikkert den samme.
Der skal gĂžres en ekstra indsats i folkeskolen for at bekĂŠmpe intolerance, mener de Radikale. UnĂždvendigt, mener S og V. En blĂ„stempling af det multikulturelle samfund, mener DF. Fra de smĂ„ klasser skal danske skolebĂžrn oplĂŠres i at vĂŠre tolerante vĂŠsener med respekt for minoriteter. NĂ„r de gennem skolegangen lĂŠrer om indvandrere, transseksuelle og kĂžnsligestilling, vil de vĂŠre langt mere tolerante senere i livet, lyder det fra regeringspartiet de Radikale i et nyt politisk udspil, skriver Berlingske. – Jo mere viden man fĂ„r om folk, der er anderledes end Ă©n selv, desto mere tolerant bliver man, siger ligestillingsordfĂžrer Sofie Carsten Nielsen (R).
Hun forestiller sig, at tolerance og mangfoldighed inddrages i dansk- og samfundsfagstimerne i bĂ„de de smĂ„ og de store klasser. Ăndringen kan passende ske, nĂ„r folkeskoleloven skal revideres efter sommerferien. FolkeskolelĂŠrerne skal gĂ„ ganske banalt frem, mener den radikale ordfĂžrer.Radikale: BĂžrn skal undervises i tolerance
âIndividens frihet mĂ„ste begrĂ€nsas sĂ„ pass att han inte blir en plĂ„ga för andra mĂ€nniskor.â
I Daily Mail gjorde Max Hastings en analys 2011, medan upploppen fortfarande pĂ„gick. Eftersom den starkt skiljer sig frĂ„n det mesta som skrevs vill jag ocksĂ„ referera den. Han börjar med att berĂ€tta om hur han visas runt i Detroit efter upploppen 1967, dĂ„ 43 mĂ€nniskor dog. En svart journalist, Joe Strickland, sĂ€ger till honom: âTro inte pĂ„ allt mĂ€nniskor sĂ€ger till medierna, om hur ledsna de Ă€r över vad som hĂ€nt. NĂ€r de talar med varandra sĂ€ger de: âVilken hĂ€rlig brasa!ââ.
Hastings sÀger sig vara sÀker pÄ att de som nu deltar i upploppen, svarta och vita, som har brÀnt ner och plundrat runtom i England, tÀnker att de haft roligt, att livet blivit intressantare, att de har fÄtt uppmÀrksamhet.
Som en ung flicka sa i en BBC-intervju, sĂ„ har upploppen visat âde rikaâ att âvi kan göra precis vad vi villâ. Hastings menar att det beror pĂ„, att dessa unga mĂ€nniskor saknar en moralisk kompass som skulle göra dem mottagliga för skuld eller skam.
âFörutom att sakna jobb har de inga förebilder i familjer, i de flesta fall lever de i hem dĂ€r fadern Ă€r arbetslös eller helt enkelt bara lĂ€mnat dem. De Ă€r analfabeter och kan inte rĂ€kna, bortom vad som behövs vid datorspelen. I grund och botten Ă€r de vilddjur. Jag anvĂ€nder medvetet den termen, eftersom de saknar den disciplin som behövs för att man ska kunna fĂ„ ett jobb, och det samvete som kan skilja pĂ„ rĂ€tt och fel. De svarar bara pĂ„ instinktiva, djuriska impulser â att Ă€ta och dricka, ha sex, stjĂ€la eller förstöra andras Ă€godelar. Deras upptrĂ€dande pĂ„ gatorna liknar det som isbjörnen hade nĂ€r den angrep ett norskt turistlĂ€ger förra veckan. De gjorde vad som föll dem in och till skillnad frĂ„n björnen, var det ingen som sköt dem för det.â
Hastings sÀtter in upploppen i ett större socialt sammanhang och skriver:
âDen nedslĂ„ende sanningen Ă€r att det pĂ„ botten av vĂ„rt samhĂ€lle finns ett skikt av unga mĂ€nniskor utan fĂ€rdigheter, utbildning, vĂ€rden eller mĂ„l. De saknar det som de flesta av oss skulle kalla âlivâ, de bara finns till. Ingen har vĂ„gat föreslĂ„ dem att de borde kĂ€nna samhörighet med nĂ„got, minst av allt Storbritannien eller deras lokalsamhĂ€lle. De tittar inte pĂ„ kungliga bröllopâ konstaterar Hastings och tillĂ€gger att de förstĂ„s inte heller Ă€r stolta över att vara âLondoners, Scousers (Liverpoolbor) eller Brummies (Birminghambor)â.
Ăr det Ă€ndĂ„ inte vĂ€rst, att de vid sidan av total okunskap om det förflutna, âsaknar allt intresse för nuetâ? frĂ„gar Hastings. Det enda de tycks bry sig om, sĂ€ger han, âĂ€r videospel, gatuslagsmĂ„l, droganvĂ€ndning och brottslighet.â
Hastings hĂ€nvisar till John Stuart Mill som 1859 skrev essĂ€n On Liberty i vilken det heter: âIndividens frihet mĂ„ste begrĂ€nsas sĂ„ pass att han inte blir en plĂ„ga för andra mĂ€nniskor.â ĂndĂ„ Ă€r det sĂ„, att det överallt i landet bryts mot denna vitala princip för ett civiliserat samhĂ€lle, ostraffat, sĂ€ger Hastings.
Vem ska man lÀgga skulden pÄ? Hastings:
âFamiljens sönderfall, den fördĂ€rvliga bilden av ensammamman som nĂ„got önskvĂ€rt, familjelivets förfall dĂ€r till och med gemensamma mĂ„ltider blivit sĂ€llsynta, allt detta har bidragit i hög grad till den unga underklassens tillstĂ„nd (âŠ) Och hur Ă€r det med skolan. Jag tror inte att den kan beskyllas för att ha skapat en groteskt njutningslysten, icke-bedömande kultur. Den har sist och slutligen sanktioneras av parlamentet, som vĂ€grat goda, att barn har bĂ€ttre förutsĂ€ttningar med tvĂ„ förĂ€ldrar istĂ€llet för en, och att beroende-kulturen Ă€r en tragedi för den som fĂ„r nĂ„got utan motprestation.â
Vad blir det av barnen i en sÄdan skola? Hastings skriver: