Fotos © Snaphanen.dk, klik for helskærm
I dag er det et år siden, Lars Vilks døde. Da det skete, var jeg desværre for syg til at markere det, men jeg vil så gøre det nu med nogle billeder og en video fra hans første besøg i Danmark i 2007 som forfulgt kunstner og fjorten år frem. Det møde, hvor Tøger Seidenfaden udvandrede for at vise sin foragt for Trykkefrihedsselskabet, der havde inviteret Vilks. En sær pueril gestus fra en formodet voksen mand.
Jeg var så privilligeret at møde ham omkring 40 gange gennem årene, og jeg vidste ikke i 2007 hvilken gave og oplevelse, det ville blive de næste mange år. Jeg har gennem mit arbejde kendt mange kunstnere, men det er sjældent at jeg har set så mange sjældne kvaliteter samlet i én person. Jeg så ham i hans hjem ved Höganäs, men oftest i København i forbindelse med Trykkefrihedsselskabet eller Lars Vilks-komitteen. De første mange år var han så ugleset i den svenske nomenklatura, at den mest opmuntrende del af hans liv, må have udspillet sig i København.
Han var populær blandt almindelige svenskere, hvis man en sommerdag kom ned på Nimis med ham. De flokkedes om ham som var ABBA genopstået, men i det officielle Sverige blev han skældt huden fuld i årevis. Da han døde, var vi mange i Danmark der følte, at vi havde mistet en enestående ven, der var en oprigtig sorg hos de mange, der kendte ham. I dag tænker vi på ham og taler om ham. (fotos © Snaphanen.dk, klik fotos for helekærm)


