“Jeg vender aldrig tilbage til Afghanistan”
Præsten Helena Edlund er rejst til Oslo for at tale Afghanistan i studiet. Der er meget Afghanistan i øjeblikket, men hvis jeg kun skulle nøjes med én ting, skulle det være hende. Det er eminent interessant, og det er glædeligt at hun netop er blevet tilknyttet Document som Sveriges-kommentator. Doc-TV: «Hvorfor falt Kabul?»
Fra Marx til Muhammed
(Hvis kommentarerne lukker, er det en teknisk fejl og ikke mig. Arbejder på det)
Det er snart 30 år siden, at teolog og TV-vært Jørgen Thorgaard døde. Han nåede lige at opleve murens fald og kommunismens sammenbrud og stillede i den anledning et spørgsmål: Hvor vil de venstreorienterede søge hen, når de ikke har kommunismen at tro på? Og han tilføjede: Vil de gå over til muhammedanismen?
Her var Jørgen Thorgaard profetisk, for skønt de færreste har gået så vidt som at konvertere, har venstrefløjens holdning til religionen, der i egen indbildning er blevet åbenbaret af ærkeenglen Gabriel, været meget tolerant og imødekommende. Og det er mærkværdigt i betragtning af, at kommunismens gudløse profeteter Marx og Lenin kaldte religion for “Opium for folket”.
Den gamle kommunist
Men efter 1989 blev “multi-kulti” den nye trøst for mange gamle kommunister. En slags religion, drevet af grænseløs tolerance og åbne grænser for alt, hvad der kom til landet med eksotiske indvandrere, herunder de mest reaktionære og feudalistiske ideer direkte fra den arabiske ørken.

