Feminisme er grundlæggende kommunisme, men den er der jo ikke meget salg i længere. Kommunismen er gået under jorden sprogligt, og har måttet kalde sig alt muligt andet siden dens fallit i Sovjet og Europa 1991. Neutrale, fantasifulde navne som noget med “Enheds, Miljø, Femi og Alternativ.” Men planternes rødder røber dem.
Ligegyldigt hvilken afart af feminismen man dykker ned i, ligger der i bunden marxisme, kommunisme og socialisme. Rødstrømpefeminismen i 70 erne blev tidligt kapret af rabiate socialister, og fjerdegenerationsfeminismen idag er blevet en kolletivistisk, politisk totalitær, militant ideologi, og i strid kontrast til borgerligt, liberale frihedsrettigheder.
“Borgerlige feminister” er en en contradictio in adjecto. De er nyttige idioter
Den herskende klasse har lagt baneskinnerne for vores uafvendelige færd mod det, som de kalder mangfoldighed, men viser sig at være enfoldighed.
Magthaverne taler uafladeligt om vores ansvar for alverdens ulykker og pligt til at åbne grænserne for mennesker, der har betalt mange tusinde dollars for at komme til landet for at opnå offentlig forsørgelse og bane vejen for resten af deres klan, sådan at de under vejledning af imamerne kan tage magten om nogle årtier.
Svenskere, der i årtier har været for feje til at sige fra offentligt, ser sig nu fanget i et mareridt, hvor de ikke har anden mulighed end at forlade byen og siden landet. Jeg har endnu en ven der emigrerer efter at have fået nok af kombinationen “multikultur,” Corona og et i forvjen overbelastet sygehusvæsen. Han har trukket det i tyve år, men nu ved han, at han ikke tør blive gammel i Sverige.
Det er over 25 år siden den første af mine venner forlod fødebyen Malmø fordi han så, den var i færd med blive ødelagt af “mangfoldighed.” Nu er der knapt en større by i Skåne, som ikke har vold, terrorbrande, bomber og voldtægt i jævnt sivende doser. Selv længe fine byer som Lund og Kristianstad. Ødelæggelsen af Helsingborg er pågået ret upåagtet af dansk journalistik, selvom det tager 20 minutter at sejle derover, og der i ramme alvor planlægges en tunnel til Helsingør.
Man må indtrængende fraråde Danmark investeringen. Sverige er allerede i dag Nordens kaoskraft, og jeg tør ikke tænke tyve år ud i fremtiden, når indvandrere er kommet i flertal. De anshavende politikere benægter det vil ske, men deres papirstynde argument imod det er, at “de jo er blevet svenskere. Derfor vil svenskere altid være i flertal i Sverige.” De vil blive draget til ansvar, men først når det siden længe er for sent at redde et overvejende svensk Sverige.
När du är i Helsingborg känner du dig som utomlands
Edward Snowden optrådte for en måned siden på link fra Moskva på Copenhagen Dox. Han ved om nogen noget om statsovervågning.
Også i to programmer på SR har man kunnet høre, hvor udstrakt overvågning af borgerne der allerede er indført med Corona som påskud, også i Europa. Er der nogen der tror, overvågningnen også forsvinder når Corona er borte? Corona och övervakningen – Techjättarnas julafton. Der er mange, der skriver om Corona og totalitarisme i øjeblikket, f.eks. lægen Theodore Dalrymple. The Pandemic of Authoritarianism.
Her kvæles Anita Petterson af Corona uden at få ilt
Datteren Alexandra filmede sin mors dødskamp
Dette er slemt at overvære. Jeg har haft tre videoer med lægen Jon Tallinger om den forfærdelige måde Sverige på grund af resourcemangel lader gamle og mindre gamle dø på. Ingen lindring andet end morfin og benzodiazepiner (der slår dem hurtigere ihjel ved yderligere at hæmme vejrtrækningen.)
Kvinden her er kun 55 år, og der forlyder ikke noget om, at hun var “multisyg,” og hun er ung nok til intensivbehandling. De blå mærker på armene, kan være de blodpropper, Corona giver nogle i hjerne, hjerte, nyrer og lunger. Videoerne, der bruger ordet ‘euthanasi’, har ikke medført nogen offentlig reaktion udenfor Sverige. Ligegyldigheden i Sverige over for dybt alvorlige ting er massiv. Svenskerne flokkes om de samme politikere, der er en fysisk trussel imod dem.
Jeg havde ikke lyst til at bringe dette, det var for hårdt at se på, og jeg plejer ikke at byde andre, hvad jeg selv har svært ved, men det må være datterens formål med videoen, at verden skal se disse rædsler. Man kan forestille sig, hvor traumatiseret familie og plejepersonale er af at skulle se på dette. Det meget lavtlønnede, ofte etniske plejepersonale, har ingen skyld i denne behandling. Dette er ordrer oppefra, som lejrkommandanterne anno dazumal sagde.
Med sit vanlige afsæt i (efterveerne dvs granatchok og traumer efter ) 1. Verdenskrig laver Henrik Jensen generationsanalyser for de tiår, der følger efter krigen. Fx 50´ernes reaktionære tavshed efterfulgt af de glorværdige 60` hvor verden voksede. Med hovedfokus på 60`erne.
Ikke mindst 1968, som i eftertiden har opnået nærmest kultstatus i en sådan grad, at det for mange især kultur- og meningsdannende personer er blevet det altafgørende år(ti), som har afstedkommet alt det andet som århundredet har budt på af gode ting, fri kærlighed, den grænseløse livsudfoldelse, opgøret med borgerlighedens liguster-fascisme, autoritets- og traditionsbruddet, hovedsaglig fra de venstreorienterede ateister som i dybet var forkælede unge, der blot søgte grænser, den glade selvudfoldelse efter devisen: Har du lyst har du lov, du har selv svarene på alle de store spørgsmål inden i dig.
“Da virussen først spredte sig fra Kina, blev asiater mål for racisme i Danmark og det øvrige Vesten. Nu hvor virussens udbredelse er ændret, ser man fremmedhad og frygt for udlændinge i Kina.”
Ordvalget er typisk for danske journalister. Når udlændinge bliver udsat for racisme i Kina, er der tale om “fremmedhad” og “frygt”. Og det er slemt nok.
Men når kinesere bliver udsat for fremmedhad og frygt i Danmark og Vesten, er der tale om “racisme”. Og racisme er ikke bare slemt, det er kriminelt og forkasteligt. Og racisme findes, hvis man skal tro Jyllandsposten og de fleste hjemlige medier, kun blandt de hvide i Vesten og aldrig hos f.eks. muhammedanere eller kinesere.
Det er ikke acceptabelt, at der er dele af Danmark, som reelt set er udenlandske kolonier med andre sprog, anden religion og kultur og helt egne regler. Når der kaldes til bøn i Gellerup er det et symbol på, at her har nogle andre overtaget vores land. Det er en krigserklæring mod alt, hvad Danmark står for. Islam er som bekendt en ekspansiv religion, og i Gellerup er det lykkedes at fortrænge danske skikke. (Se det hele) – Danske politikeres lokale kolonister kørte bagefter ud og aktionerede i deres leasede BMW er og Mercedes.
Bønnekald i Gellerup: Unge hang ud af biler og dyttede gennem gaderne
En velfærdsstat i frit fald og danske politiske anholdelser
Hvor meget der spares? Ringer man til Färdtjänsten (sygetransporten) sidder telefonpasserne i – Senegal. Dens chauffører er afrikanere, foragter kvinder, svaghed og sygdom og ævler løs om koranen. Dette er globalisering.
Der er ikke længere nogen svensk nation andet end i sproget, fantasien og erindringen. Jeg kommer der hellere ikke mere, som jeg skrev her. Jeg var der første gang i 1957, og nu er det slut. Jeg besøger gerne døende, det er en pligt, men ikke selvmordere. Hvis man vil begå nationalt selvmord, som Sverige vil, er man per definition alene. Selvmord er et ensomt foretagende, der findes ikke noget tilregneligt fællesskab om at forlade dette korte liv andet end i bindegale sekter.
I dag er det ét år siden, jeg blev raidet af dansk politi kl. 6:30. ““Vi har ikke noget politiseret retsvæsen.” Ikke det?
“Det hele er politisk, du ved,” sagde en afhørende betjent til Jeppe Juhl samme dag på Bellahøj, men jeg skåner betjentens navn, for hæderlighed skal ikke straffes. Vist var anholdelserne politiske, det har jeg aldrig tvivlet et sekund på. Det er evident, at anholdelserne 8 maj 2019 var politisk forfølgelse mod det frie ord i Danmark. PET ville formentlig kulegrave hele mit liv og alle mine kontakter, men jeg er fuldstændig gennemsigtig i forvejen. Alt hvad jeg mener og alle jeg kender, står her, så hvad er det den danske stat har gang i?
Der var tre motiver til at sige sandheden om jihad mordene i Marokko: Islams motiver, sensationalisme og vores: At skrive sandheden, alle medier fortav, men som kunne læses i enhver udenlandsk avis. Nu er sandheden altså strafbar i Danmark. Dette er et af diktaturets kendetegn. Det er ikke en statsmagt, jeg kan støtte.
Jeg vil gerne møde den person oppe i systemet, der har startet disse sager, men han gemmer sig og sine motiver. Men hvis han læser med, skal han vide, at jeg vil lede efter ham, og hvis jeg finder ham, vil jeg eksponere ham, for at anvende retsvæsnet til at gå efter politiske modstandere, er misbrug og svineri. Også imod systemet selv.
Hvis retsstaten vil bekæmpe sandheden, så vil vi bekæmpe den
Vi var nogle, der intet andet motiv havde end sandheden. Vi havde ikke et islamistisk eller sensationalistisk motiv, vi ville bare tale sandt om mordene i Marokko. Vi accepterer ikke, at sandheden nu skal være strafbar. Hvis retstaten vil bekæmpe os, så vil vi bekæmpe den. Den vil miste legitimitet ved det, og hvem er interesseret i det? Ikke jeg.
Jeg vidste det under afhøringen, og jeg tog den aldrig alvorligt, jeg gad end ikke kræve, at en advokat var til stede, skønt jeg fik tilbuddet. Poltibetjent Isabella på Bellahøj, der skriver dårligere dansk end jeg gjorde i tredje klasse, blev meget fornærmet over beskyldningen. “Vi har ikke noget politisk politi.” Ikke det? Jeg gav ikke en fløjtende fis for den afhøring, paragraf 264 var en søgt, sølle camouflage for politisk forfølgelse. Den er ren sminke over beskidte hensigter.
Stik-i-rend-kvinden Isabella på Bellahøj uden efternavn
Jeg kan ikke gøre for, at hun enten er uhæderlig, har gået i en dårlig skole eller ikke kan tænke. Politiet rekrutterer uundgåeligt nyttige, tanketomme idioter. Måske er det de fleste, fordi der ikke er nogen mangel på tåber og analfabetiske ignoranter i dansk politi, som bare bøjer sig for magten uanset hvad den siger.
Måske skal de bare adlyde ordrer, der kommer fra højere placerede bureaukrater, der gemmer sig bag deres skriveborde. Formentlig er Isabella fra Bellahøj Politistation bare en stik-i-rend-kvinde for politiske kræfter, hun end ikke forestiller sig. Dårligt uddannet men lydig. Fast arbejde. Desværre for os allesammen repræsenterer hun den danske stat.
“En nation kan overleve sine tåber – og tilmed sine hensynsløse stræbere. Men den kan ikke overleve forræderi indefra”
Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, general Michael Flynn, er med det amerikanske justitsministeriums beslutning grundlæggende blevet frikendt for det justitsmord, FBI fabrikerede, som et improviseret led i deres forfejlede forsøg på et statskup.
Antagelsen hvilede på en erkendelse om at Trump og hans hold nok var gode til at læse det politiske landskab, når det drejede sig om at give vælgerne, det de ville have (den rigtige kandidat til den rigtige politik), men var uvidende om, hvor sinistert magt blev udøvet bag kulisserne. Bortset altså fra Flynn, der kendte efterretningstjenesterne indefra.
Flynn blev i sin tid gået fra den amerikanske udgave af Forsvarets Efterretningstjeneste, dels fordi han havde arbejdet på at få CIAs hemmelige operationer til audit og dels fordi han havde kritiseret Obama regeringens politik i Afghanistan.
To konservative bøsser: Which Closet Is Worse To Come Out Of Political Or Gay?
Homoseksuelle tror, det er en del af pakken, at de skal være Radikale eller Enhedskommunister. Man hører her, hvor fuldstændigt misforstået, det er. Jeg er komplet ligeglad med, om folk er homoseksuelle, de kan ikke gøre for det, og hvis de har brug for det, skal de endelig tale om det. Det er almindelig medmenneskelighed at give plads til det. I al fald indenfor den kristne civillisation. I Bumfuckistan skal man hellere holde sin mund, men det skulle nødig blive sådan i Danmark – promoveret af “de progressive.” “The Pride Crowd,” altså alle de tanketomme fjolser.
Når det kommer til stykket, er deres tilstand stadig et mysterium. Jeg er venstrehåndet, og det går ikke over. Det er når de går i Pride Parader med Radikale og Enhedskommunistiske politikere og andre snyltere der vil kommercialicere deres skæbne, jeg begynder at få et problem. Vores inderste væsen skal ikke være et politisk paradenummer og et eksibitionistisk karnevalsoptog. Hør også Dave Rubin and Ezra Levant.
Pim Fortuyn: “Vi har en femtekolonne i landet”
En hidtil ukendt, passioneret tale af den ni dage senere myrdede Pim Fortuyn. Hans morder er – uden at have angret sin forbrydelse – netop blevet en fri mand. Et velforvarent samfund havde henrettet ham eller givet ham livstid for at blande sig i den politiske proces med mord, men vi lever ikke i samfund der prioriterer selvbevaring. Vores politiske klasser vil bevare sig selv, men det er noget helt andet. Jeg har fået videoen undertekstet af en hollandsk ven:
Dutch politician, Pim Fortuyn, assassinated “for Muslims”. 9 days before 2002 general election, Fortuyn – a popular, gay politician who opposed the Islamization of Netherlands shot dead.
