Følelsernes usvigelighed. “Kysset af guderne”

Den 16. jul på bloggen. Mon der er nogen tilbage fra 2004? Måske er Jussi Björlings stemme ikke den største, men den er i al fald smukkeste af dem alle. Singing From The Heart Kissed By The Gods: A Remembrance of the Tenor Jussi Björling, Frankfurter Allgemeine, år 2000. Han blev som sandt er, kåret som årtusindets sanger det år.

Det er Sveriges sjæl, og den findes endnu, selvom man af dagsreportagen skulle tro, de havde mistet den. Det har de ikke. Min ven Svend Wiig Hansen, hørte Björling hver gang han optrådte i København, og han talte meget ofte om ham. Meget ofte. Følelser kan være uberegnelige, men de kan også have en direkte, usvigelig forbindelse imellem sig, så ingen lades i tvivl om, at de diskuterer noget ægte.

Ånd er livsmod

Svend ville have været operasanger på grund af Björling, men nu blev han noget andet, men uhjælpelig kunstner var han, ligesom Jussi Björling. Det var klart, Svend måtte elske ham, ligesom jeg måtte.

Jeg var desværre for ung inden han døde som 49-årig i 1960. Da var jeg var kun ni år gammel, men jeg bliver aldrig træt at høre hans stemme. Det er en af de meget få, der vedbliver at bevæge mig. Jeg skal til Kathleen Ferrier, for at sanse noget lignende. En naturkraft hinsides al beregning, noget uforklarligt, man må bøje sig for.

“Midtvejs på min vandring gennem livet”

Hvert år til jul, hører jeg den igen og igen. Resten af året, er det en trøst, at den findes i baggrunden, jeg behøver ikke genoplive den. Ånd giver livsmod, og vi er ikke opmærksomme nok på, hvor meget mod det kræver at leve. Vi risikerer at løbe tør, jeg har selv gjort det “midtvejs på min vandring gennem livet”, før vi endelig indser, at vi må søge tilbage til det, der giver kræfter til at leve.

Nu er det overstået. Derfor tillader jeg mig, at  udtale jeg mig med nogen, bitter erfaring. Jeg kunne være død, men jeg overlevede. Så bliver man ydmyg. Cut down to size, hedder det. Jeg skal virkelig ikke blære mig nogen steder, men døden er nærværende hver eneste dag. Derfor higer jeg efter ånd og liv. Fordi døden vandrer ved min side hvert øjeblik. Den gør, ved os alle, men vi kan heldigvis oftest fortrænge det. Jeg kan sjældnere.

Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her.

Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: “O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led.” (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*) (Se dokumentaren Sagan om Jussi (2016)

Fortsæt med at læse “2019: Glædelig jul”

Det røde Borgerskab ødelægger landet

Af: Hans Rustad 

Det røde Borgerskab har overtaget det borgerliges privilegier og de ødelægger Danmark. Den samme proces foregår i alle de tre nordiske lande: Et nyt højreparti kommer ind i parlamentet, og bliver ”coopted”, opslugt, af systemet og mister gradvis orienteringsevnen og sine gamle vælgere.

Dansk Folkeparti har gjort samme erfaring som Fremskrittspartiet i Norge. Vælgerne er desillusionerede. I Danmark har Nye Borgerlige og Stram Kurs tilbudt et alternativ. Men Radikale Venstre fører an i et slags progressivt backlash.

Fortsæt med at læse “Douglas Murray slår til igen”

SVT Rapport historiereviderer eget indslag om engelsk valg

“SVT desinformerer konsekvent. Det gjorde det forud for det amerikanske valg i 2016, om det såkaldte klima, og det desinformerer om Brexit,” siger Lars Bern, og han er mere informeret end den gennemsnitlige, vesteuropæiske journalist.

Medierne gør hvad de kan, for at sløre tidens overgribende konflikt, som i høj grad også indeholder migrationsspørgsmålet: Den mellem formuende globalister og deres organisationer EU/FN, og tilhængere af nationale, samarbejdende demokratier.

“Døde af skader på deres hals”

Store danske partier er gået i spagat for at tilfredsstille begge sider af konflikten, men skal de vælge, er det uden tvivl globalisterne, de vælger.

På 8 måned beslaglægger politiet nu mine arbejdsredskaber

Bern omtaler også de to skandinaviske kvinder, der omkom i Marokko “af skader på deres hals.” En mig nærtstående sag, som man vil vide, og som jeg glæder mig til at fortælle en dansk domstol, jeg vil gøre meget offentlig og meget berømt. Selv uden samtlige af mine arbejdsredskaber, som politiet nu beslaglægger på 8. måned.

“Resultatet af det engelske valg er uvist ind i det sidste”

Mon ikke? SVT rapport meddelte om aftenen for det engelske valg: “De konservative fører, men Labour henter ind på dem, så valgudgangen er uvis ind i det sidste,”som Bern også fremhæver. Dette sagde Rapport altså fire timer inden resultatet af et historisk jordsskredsvalg forelå (!) SVT er akkurat som DR, en politisk aktør, men tvangsfinancieret af dig og mig. Der er striptease på TV-apparatet hver aften, og så tror de ikke, vi opdager det.

Jeg ville endnu engang linke til Rapport 19.30 fra den 12 december, men ser at udsendelsen nu slettet. Så rutineret er SVT s bedrag blevet, at de nu fejer op efter deres tykkeste og mest mislykkede løgne med historierevision. En af mine læsere ville lægge den på You Tube, jeg har sendt ham en mail efter videoen.

Det kliniske blik

Bern kommer desuden ind på “public services” eufemismer om islam og jihad-mordene i Marokko, og alle har jo set i tyve år, hvordan SVT konsekvent har anvendt hele arsenalet imod Sverigedemokraterne bla. med begrundelsen, at de “ikke var et parti som alle andre.”

Den virkelige grund var naturligvis, at SVT ikke har meget med “public service” at gøre. Det er en falsk varebetegnelse for en samling venstreaktivister, der koster over 8 mia. kr om året.. Enhver opmærksom person ved desuden, at NRK og DR ikke ligger langt efter SVT i politisering og skævvridning.

Jeg ser  hovedsageligt disse kanaler, som en læge ser på en patient: Med det kliniske blik, men uden håb om helbredelse. Denne patient vil leve evigt eller dø. Hvorfor “public service” har slået pjalterne sammen med venstreekstremister og globalister, det er den interessante journalistik, der næppe vil blive skrevet, og der venter næppe heller nogen Cavling pris på den. (Se også Rune Selsing: Nu lakker det mod enden for unionen.)

Julefrid?

Ingrid & Maria lögnerna om Brå, ny skandal med bidragspolitiker.

Bemærk varslerne om “juleopløb” i flere svenske byer minut 39. “Politiet kan komme ud for et sammenbrud.”

Fortsæt med at læse “Lars Bern om SVT:s dolda agenda”

“Vi kan ikke fortsætte med at leve sådan her”

”Fördriv inte ert eget folk!” – Västeråsfamilj talar ut om gängvåldet

Den humanitära stormaktens nedgång och fall

Sveriges humanistiska framfart kommer att innebära lidande för alla involverade

Malcom Kyeyune skriver på Timbro et brag af en artikel. Sidst jeg så efter, var han kommunist, men det har virkelig ikke sløret hans udsyn:

Det är en nästan historisk unik situation Sverige befinner sig i. Vi har en medelklass som låtsas att den slåss mot onda rasister som uppmanar till rasbiologi och DNA-kontroller, i ett läge där en ungdom nyligen fick ena örat avskuret i samband med ett rån där ungefär tio gärningsmän deltog. Dessa saker händer i länder som är på väg mot etniska konflikter, i vissa fall rena inbördeskrig, men i Sverige låtsas vi som att vi inte förstår vad något av detta betyder.

Fortsæt med at læse “”Fördriv inte ert eget folk!””

“Vort land er ingen legestue for vanvittige eksperimenter”

Det er desværre lige præcis, det det er. Det er klart, at Europas socialdemokratier med multikulturen og globalismen har handlet imod deres egne vælgere. Det har disse desværre været årtier om at opdage. Partierne leger stadig velfærdens vogtere, men sandheden er, at ingen har skadet velfærdsstaterne mere end dem.

En velfærdsstat må nødvendigvis være en temmelig lukket klub, det lader svenske arbejdere endelig til at have forstået, når man ser på, hvordan det nu går deres forhenværende parti. Det forlader sig mere og mere på indvandrerstemmer. Men nu er der kommet en ny bevægelse, som modsætter sig “mångkultur” og er for en “kontrolleret tilbagevandring.” Det var i Fandeme længe om, venner. Er livet overhovedet langt nok, til den fart politisk erkendelse har på? Skåninge er det mest opvakte, og her tales skånsk.  Framåt Sverige – En rörelse för en ny tid.

Sedan striderna tog fart 2017 hade Sverige förlorat 126 unga män

P.M.Nilsson i Dagens Industri. Nu er nydelige liberalister blevet “brune.” Liberalismen er kun køn i medvind, som Støvring og Jalving sagde, og der er ikke nogen medvind i Sverige mere. Enhver cyklist eller sejler ved, at det er sjældent, man har vinden i fra agter, derfor er liberalisme i familie med ønsketænkning. Men der er ingen -ismer at gemme sig bag nu, og svenskere er ellers meget gladere for en -isme i knaphullet end danskere. Af en eller anden grund, der vil føre for vidt.

Tänk om årets rapportering om skjutningarna hade handlat om en svensk utlandsstyrka, låt oss säga i Afghanistan. Vi hade då nåtts av dagliga nyheter om beskjutning, faktiskt 316 skarpa incidenter under året fram till förra veckan.

Fortsæt med at læse “Arbejderbevægelse mod multikultur”

Sverige bliver fattigt og farligt

Del 1 kan ses her. Rebecca Weidmo Ulvell har set på, hvor rasende hurtigt svensk demografi ændres:

Andelen inrikes födda till svenska föräldrar har på 16 år minskat från 79 % till 69 %. Av dessa var 62 % etniskt svenska i den bemärkelsen att de har två infödda föräldrar. Vi har redan idag en befolkning som under 44 år bara till 61 % motsvaras av svenskar födda av två svenska föräldrar. Vad händer med ett land där en majoritet av befolkningen inte bara har utländsk bakgrund utan dessutom inte själva betraktar sig som svenskar? Radikal förändring

 …And feel themselves subdued

Koran 9:29: Fight those who believe not in Allah nor the Last Day, nor hold that forbidden which hath been forbidden by Allah and His Apostle, nor acknowledge the religion of truth, even if they are of the people of the Book, until they pay the jizya with willing submission, and feel themselves subdued. GoV. – historien på svensk

‘Brasilificeringen’ af Sverige

Når staten mister territorier

Ekonom varnar för den skenande brottsligheten: ”Kan sänka Sverige som land”, forlød det i går. Patrik Engellau har flere gange sammenlignet udviklingen i Sverige, med den som andenverdenslandet Brasilien allerede har været igennem i flere faser, og som svenske politikere – i al fald udadtil – synes uden forudsætninger for at forstå:

Jo længere man venter med at tage magten tilbage i de nu 60 “udsatte områder” (hvoraf 22 er særdeles fortabte), desto mere uløselige bliver problemerne, og jo mere vold må der anvendes, hvis staten en dag bestemmer sig for at tilbageerobre dem.

Slå først stat, og slå hårdest!

Men hvem ved, svensk militær får tilført betragtelige milliardbeløb i disse år, så måske er politikerene ikke helt så dumme, som de lyder. Trods alt er det en del af politikeres jobbeskrivelse at lyde forstandshandikappede når talen falder på problemer, ingen andre end de selv er skyld i. – Læren af Brasilien og Siciliens maffiøse klanområder er: Slå først stat, og slå hårdest!

Fortsæt med at læse “A Swedish Boy Feels Himself Subdued”

Europarekord i fantasteri og venstreorientering

Bemærk f.eks. at “Sveriges Berlingske”, Svenska Dagbladet, er mere rødt end blåt. Det følgende kunne sagtens gælde danske medier også, selvfølgelig i noget mindre grad.

Svenske har europarekord i venstreorientering. Det er derfor de i så høj grad er fanget på det forkerte med med multikulturalismen, og desuden bløder læsere hurtigere end Svenska Kyrkan bløder medlemmer, og det siger ikke så lidt. Derfor er de allerede daffet videre til klimapropagandaen, og den får fuld skrue kan man se på SVT Nyhederne hver aften.

Jeg ser dem, fordi jeg godt kan lide krigsfilm, thrillere og hyklere i fri dressur. Jeg ved, det er lidt perverst, men de tilsvarende danske ser jeg aldrig. Det kommer for tæt på for mit temperament. Igår ville en veninde forære mig et TV apparat efter 15 tv -fri år. Jeg takkede nej. Jeg har ikke brug for at blive dummere og mere forstemt, end jeg allerede er, idag hvor selv radioens P1 er en ørkenvandring i åndløshed.

Den anden graf viser, at de ikke forstår fransk, tysk, spansk eller russisk. 90 procent af deres nyhedsreferencer er fra engelsksprogede medier, så hvis du kan disse sprog, er du allerede langt foran den gennemsnitlige journalist. Hen kan højst sandsynligt ikke lære dig noget væsentligt om den store verden, trods det at hen er internationalist og globalist. Betænk at de findes danske journalister, der ikke forstår svensk (og vice versa), en bemærkelsesværdig, uddannelsespolitisk bedrift.
Fortsæt med at læse “Så røde er svenske medier”

Why the Working Class “Votes Against their Economic Interests”

Begge kanaler er nu Black Pigeons. I dag skal man læse Asger Aamund. Så kort og klart kan man blive informeret om noget, som Vesteuropæiske medier reducerer til et plagiat af CNN, N.Y.T, MSNBC og hvad alle globalistmedierne nu ellers mener.

Herved holdes vi i mørke om det langvarige, massive angreb på amerikansk demokrati, som Demokraternes opførsel er. Derfor forstår de heller ikke, hvorfor europæerne bør bekymre sig for det amerikanske demokratis tilstand: De får udpeget den forkerte skyldige. Danske aktivist-medier gør os dummere, end vi behøver være.

Et par uddrag fra Det afgørende slag i krigen mod Trump.

Fortsæt med at læse “Stendahl-, Paris- og Stockholm-syndromet”

Op på en brøkstreg med skidtet

Det er enkelheden og uanseeligheden, jeg kan lide ved striben, det er ikke fordi, den er videre original. Jeg kan godt lide komplicerede ting fremstillet helt enkelt, som den populist, jeg er klar over, at jeg er. Op på en brøkstreg med skidtet.

Fra Sverige er jeg vant til, at det forholder sig omvendt for socialister, liberalister og løgnhalse: Der er det enkle så kompliceret, at de på forhånd afstår for at forklare Nisse i Hökarängen (Maren i Kæret) den dybere sammenhæng, men i virkeligheden er det blot en måde at slippe afsted med politisk svindel og humbug på, og hvor store mængder svindel er der ikke brug for at afsætte i disse år?  Jeg samlede den op i kommentaren nedenfor. Kommentatoren “Alfreds Moder” ved måske, hvor den stammer fra?

Multikulturen er revolutionær og et spejlbillede af fascismen

Et interview af Nils Littorin med Göran Adamsson, altså to (forhenværende?) venstreorienterede, da Littorin er gammel kommunist.

Sverige skulle med Proposition 1975:26 være multikulturelt, og Olof Palme vidste i den anledning udmærket, at det var lige så revolutionært et projekt, som det siden har vist sig i virkeligheden. Landsfaderen Erlander havde næret en Robespierre ved sit bryst:

“Naturligtvis är det mångkulturella samhället en revolution. Den är oundviklig. Men eftersom jag är reformist vill jag att denna revolution skall ske gradvis”.

Jo længere vi er kommet frem i revolutionen og de facto ødelæggelsen af en nation, desto mere spørger jeg mig “hvorfor?” og desto mere undslipper svaret mig. Jeg har en mistanke om, at jeg ikke engang vil finde det i Proposition 1975:26, men jeg vil da forsøge.

Men hvad skal der stå på dødsattesten?

Skal det virkelig vedblive at være gådefuldt, hvorfor vi satte os for at ødelægge os selv, lidt som det gådefulde ved Romerrigets undergang og Første Verdenskrigs udbrud? Ingen obducent kan lade rubrikken stå blank, men hvad skal der stå på dødsattesten? Jeg tænker ikke på selve sygdommen, men på, hvordan patienten erhvervede den.

Da kommunismen og nazismen faldt pladask, var det nærmest umuligt på sekundet at opdrive ærlig nazist eller kommunist i hele Europa. Det samme vil ske med multikulturalismen, når kanariefuglen i guldminen – Sverige – endelig stopper sit selvmordsforsøg og begynder at redde de sørgelige resten ud af flammerne. De to i denne artikel udgør sjældne undtagelser.  Göran Adamsson får ordet:

Fortsæt med at læse ““Nobody called us racists, Johan””