“Markedet er et skånselsløst folkeuniversitet”
“Når pengekassen er tom, når socialchecken ikke længere ankommer i 170 svenske ghettoer, så er det sandhedens time for Sverige.” Sådan omtrent falder nationaløkonomen Jenseviks ord midt i videoen (min. 10:15), hvor den begynder at handle om hvad den store pædagog ‘virkeligheden’, vil gøre ved alle svenskere ret snart. Og det er bare at vente lidt endnu.
Jeg har ventet på den siden jeg begyndte at skrive om dette for tyve år siden, og den kommer nærmere og nærmere, flere og flere indsigtsfulde mennesker i Sverige, ser det samme som jeg så i år 2001. Om ikke så længe, er jeg ikke ekstrem længere, jeg vil befinde mig blandt slapperne i et stadig mere ekstreme omgivelser. Jeg har hele tiden været den gyldne middelvej, hvilket vil komme bag på nogle. Ekstremisterne har hele tiden siddet i Sveriges Riksdag. Og i Folketinget og Stortinget, naturligvis. Disse har bare ikke haft de svenske tåbers format.
Ulrik Høy: Oh, mangfoldighed
“I Danmark støttes de venstreorienterede medier af venstreorienterede partier”
De fleste journalister bekender sig til fænomenet “mangfoldighed”, og hvad er så det? Det er et gemmested for kujoner. Skrev jeg “de fleste journalister”? Det er da alle journalister. Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke går ind for mangfoldighed og tolerance og humanisme og frisind og andre bolsjefarvede plusord.
Engang kom chefredaktør Jørgen Schleimann hen til mig og prikkede mig i brystbenet: “Du er ikke frisindet!”. Nej, fy for satan da, svarede jeg spontant og vendte omkring. Det hændte på Weekendavisen, hvor han selv var skyld i miséren og havde ansat mig på trods af journalisternes protest.
