Der analyseres på kraft i det venstresnoede og flygtningeglade Danmark, thi noget er sket. “De forkerte” møver sig ind, og det kan da ikke være rigtigt.
Hvor det begyndte? Det begyndte for alvor med valget af Donald Trump til ny amerikansk præsident, og vi kan roligt slå fast – igen, igen – at valget var en sensation og i samme ombæring en rystende oplevelse for “de rigtige”, altså de rigtige amerikanere, det rigtige Amerika, altså CNN, Washington Post, New York Times og den øvrige elite af velaflagte borgere i Guds eget Land.
Fra pressemeddelelsen: Jews are leaving Western Europe to repatriate to Israel because they no longer feel safe. … For Christians, an unanswered question remains – where is our Israel?”
Katie Hopkins kommer til Oslo den 22 maj, og til Mosbjerg Folkefest 22 juni sammen med Tommy Robinson, hvis han ikke sidder i fængsel. Han skal i retten igen i morgen. På grund af min begrænsede onlinetid har jeg endnu ikke set Homelands, men jeg kan takket være helt enestående læsere begynde at kigge efter en ny computer i denne uge. Indtil da hopper jeg stadig fra tue til tue: Smartphone, bibliotek, lånt Chromebook.
Hvordan så min forbrydelse ud den 19 december 2018?
Af en dom i går, kan jeg se, at jeg risikerer noget i omegnen af tre måneders betinget fængsel og en bøde på 2-5000 kr. for at ville oplyse om islams barbari på en så diskret måde, som det nu engang er muligt. For en folkepensionist er alt mange penge, og en advokat skal have over tusind kroner i timen.
Man kan studere her, hvordan jeg gjorde den 19 december, da jeg ligesom Tavakoli, ville skabe noget modvægt til tusind danske avisartikler, der omtalte “skader på halsen.”
Her begrunder Jaleh Tavakoli sin handling. Maren og Louisa blev dræbt ‘på ISIS-facon’ skrev jeg. Følger man det link, jeg angav, havner man i den tomme luft, der er ingen video, og skærmbilledet er pixelleret til ukendelighed. Jeg advarede også imod at se den. Jeg så den én gang uden lyd, det var rigeligt.
Dansk presses massive misinformation
Tavakoli dokumenterede dansk presses misinformation ved hjælp af Infomedia: Drabsvideoen og misinformation om terrorangrebet. 1450 danske artikler ville ikke ud med sandheden, hvor enhver kunne se den bare de kunne engelsk, fransk eller tysk.
Det er klart, at pressen gerne vil skåne familien. I denne sag forekommer det mig dog, at dette hensyn falder lidt for bekvemt sammen med pressens og politikernes almindelige ubehag ved at formidle sandheder om islams barbari og fascistoide ideologi.
“En politisk sag” – Man aner hensigt
Det virker kort sagt som en dårlig undskyldning fra magtens side for at dække over hvilke enorme sikkerhedsrisici, de har masseimporteret. Tavakoli, jeg og andre, gjorde kort sagt hvad vi gjorde af ideelle grunde. For at gavne samfundet og almindelig realisme, ikke for at skade den ulykkelige familie endsige for at svælge i modbydeligheder. Man vil skåne familien, og det er ædelt og godt, men dette lugter af, magten ønsker at skåne sig selv og samtidigt fremstå ædel.
Når jeg står i retten i nær fremtid, vil det hele have en fæl politisk bismag. Man har fundet straffelovens § 264 d egnet til et andet formål end det tiltænkte, nemlig som et cover-up for sin egen landsskadelige udlændingepolitik.
Allting är en fördel
Kun de, der har rejst sagen, kender deres egne motiver. De tiltalte vil aldrig lære dem at kende, men at vi aner hensigt, skal vedkommende anonyme person ikke tvivle på. Den afhørende betjent (hvis navn jeg kender, men ikke vil røbe) sagde hele to gange til Jeppe Juhl: “Vi beklager dette, men det er politisk, du ved.” Juhl vil vidne for mig, hvis han kan.
De der afhørte mig, havde ingen kommentarer til, at jeg nævnte en lignende mistanke. Jeg får se, om en domstol har. Allting är en fördel, siger Lars Vilks, og han har prøvet lidt af hvert. Jeg vælger at se sådan på det, så er det hele til at leve med.
De kan ikke røre nogen, der har sandheden på deres side. Vi er i orkanens øje, alt er ganske roligt her, vi æder og drikker og lever livet, og holder os så langt væk fra DR og TV2 som overhovedet muligt. I dag bagte vi en pizza og så en god film om Pablo Neruda og kærligheden, – Se også: For første gang – Berlingske skriver kvinder fik skåret hovederne af.
Ulrik Høy: De forsagte
“Man har altid helbred til at blive slået ihjel”
Der er en type kristne, der er så forsagte, at hvis man sparker dem bagi, så vender de sig om og siger undskyld. Monstro danske biskopper tilhører denne kategori? Noget tyder på det. De skal i al fald ikke have noget klinket med en tænketank, der vil støtte forfulgte kristne rundt om i verden – den muslimske verden – for det er her, det foregår. Kristne forfølges, kirker sprænges i luften, og de mest uhyrlige overgreb finder sted hver eneste dag næsten upåagtet af danske medier, mere præcist; hedenske danske medier. Fortsæt med at læse “Katie Hopkins: Homelands”
Den politiske polariseringen gir seg spektakulære uttrykk hos våre danske naboer
Noen ganger føles avstanden mellom Norge og Danmark stor. Canadiske Vlad Tepesblog har fanget ett av disse øyeblikkene med et opptak av en TV-sendt valgkampdebatt på Danmarks Radio (DR), der Rasmus Paludan representerte sitt parti Stram Kurs.
Danmark går ikke under som nasjon hvis alle som tilhører «fredens religion», reiser hjem igjen etter neste fredagsbønn, sier Paludan innledningsvis, og siden går det slag i slag med kommentarer som nesten er utenkelige i det vanlige politiske ordskiftet i Norge.
Omskåret fra afverdenen, men tre venlige læsere har tilbudt mig en ny computer
Én har betalt den allerede. Jeg vender tilbage til det i kommende uge. Jeg er dybt taknemmelig, mandag er jeg i København igen. Jeg har, som Ib Rehné sagde, været noget omskåret fra afverdenen siden anholdelsen. Jeg tror, det passede mig ret godt. Jeg skal måske rette en tak til fem menige politifolk, der virkelig ikke kan gøre for det. Jeg interesserer mig for dem, der ligger bag.
Bannons Norgesturne gik fra de nordiske mediedage i Bergen, hvorefter han kørte de 600 km gennem det smukke Norge til Oslo i en lejet bil, for at opleve landet tæt på, og det er smukt som New Zealand, men det har oveni det nordiske lys.
Det er kort sagt det smukkeste land i verden, og jeg vender tilbage til midsommer. Jeg havde ikke været der siden 1978, men da var jeg der også en hel sommer ‘på hytte’ på sæteren, og jeg har aldrig glemt det. Det var det år Thorkild Hansens Hamsun-bog udkom, og det var livligt. Det er 41 år siden, og det var et anderledes Norge.
Bannon var i norske medier og NRK flere gange, hvor den ene mere røde og inkompetente journalist forsøgte at destruere ham og erklære ham racist. Bannon spiste Aftenposten til frokost og resten av mediene til lunsj. Det gik ikke så godt, har jeg hørt, men jeg har ikke haft tid til at se det endnu. Disse tre dage har et tæt pakket skema.
Efter foredraget i Oslos Militære Samfund – hvor fremtidens medieelite stod udenfor og skreg “ingen racister i vore gader” – spiste 25 fuldstændigt upåvirkede nordmænd og fem danskere middag med Bannon. Heriblandt Stram Kurs’ måske kommende kulturordfører, Uwe Max Jensen.
Bannon ser på Europa og islam som en amerikaner
Den ellers knivskarpe, højtbegavede verdensmand Bannon havde ikke megen sans for koranafbrændinger, der er stor forskel på Europa og USA, og det undrede mig, han ikke havde bemærket det. USA har meget lidt islam (2-4 procent), og 60 procent af amerikanerne går i kirke hver søndag.
Uwe anerkender ikke koranen som ‘en hellig bog’ i Danmark, jeg selv heller ikke, men den danske stat har anerkendt den uden at vide en hujende fis om indholdet. Men Bannon gjorde.
Bannon er imod etnonationalisme. USA har aldrig været etnonationalt, Danmark har med nogle undtagelser været det i tusind år. Han har stadig en del tilbage at lære om Europa og islam. Salvini og Le Pen kan lære ham det, hans ven Nigel Farage næppe.
Nogle fotoindtryk fra aftenen. “Islam: Europe Invaded. America Warned”
“Jeg vil også arresteres! Gerne sammen med Lars Hedegaard”
Af Ulrik Høy
Jeg vil også arresteres! Jeg kommer så sjældent ud. Sidder bare her bag computeren og skimmer klogeord fra Ruth Berings prisværdige informationsbureau, i daglig tale “Ruths Pressebureau”, og så kan jeg endda fanden i fænghullet kun se de store bogstaver. De allerøverste overskrifter. Er det lovligt?
Bortset fra det: hæder og ære til Steen Raaschou, der opsøges i gestapo-timen, det grå arrestationsgry, og føres bort i håndlænker af seks politifolk, der i samme ombæring beslaglægger Steens computere, thi nu skal der ransages. Og en frisk politiker fra Ny Borgerlige er såmænd også hentet ind til nærmere ransagelse, fordi han også – angiveligt – har delt en kornet videooptagelse af noget så ordinært som en rutinemæssig halshugning af en yngre, vantro kvinde.
Jeppe Juhl skriver kl. 14: 1) Politiet har netop ringet og fortalt, at jeg kan afhente de to beslaglagte computere.Tak for den store støtte. Affæren rejser en række principielle spørgsmål, som intet har med skyldsspørgsmålet at gøre:
1) Var der proportionalitet i selve anholdelsen ifht sigtelsen? 2) Hvorfor skulle jeg både DNA-testes og afgive fingeraftryk mm? 3) En debat om vægtningen mellem et helt legitimt og dybt berettiget hensyn til ofrenes familie og offentlighedens interesse i at få klar besked om, at denne uhørte tragedie var en rituel islamisk slagtning af to vantro kvinder? 4)Misbruger politikerne/justitsministeriet et i forvejen alt for ressourcesvagt dansk politi ved at tvinge dem til at afsætte betydelige ressourcer til aktioner som denne, når de kunne bruge tiden MEGET bedre på så meget andet ? 5) Var timingen i denne aktion en komplet tilfældighed?
Fra at have været et land som blev kendt verden over for at have forsvaret Muhammed-tegningerne, har Danmark ændret sig i sådan en grad, at politiet i morgentimerne slog til mod den kendte blog Snaphanen.dk og mod kandidaten for Nye Borgerlige i København, journalisten Jeppe Juhl.
Det er en udvikling som kan få alle og enhver til at miste mund og mæle.
De to er sigtet for at have delt videoen, som viste drabet på enten Louise Jespersen Vesterager eller Maren Ueland. Juhl siger han aldrig har set den og “snaphanen”, Steen Raaschou, siger han delte et link til dem, der ville se den, uden at tjekke om linkene faktisk førte til videoen.
I nordisk sammenhæng er det usædvanligt at få seks politibetjente på besøg kl 6.30 for et flere måneder gammelt forhold, som kunne have været ordnet på en langt mere smidig måde.
Er lige blevet ringet op af en politiker, der blev arresteret kl. 6.45 i morges (Hedegaard) “Blev i morges anholdt af fire kriminalbetjente, fik computer beslaglagt og hjemmet ransaget.” (NB’s spidskandidat Jeppe Juhl)
Snaphanen uden computere!
Klokken 6.30 i morges blev jeg vækket af fem politibetjente, der vækkede mig og ransagede mit hjem i en lille time. Da det gik op for mit søvndrukne hoved, hvad der foregik, var min første tanke, for jeg var mig ikke bevidst at have gjort noget kriminelt: »Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.«
Jeg blev foreholdt en sigtelse på nogenlunde det samme, som Jaleh Tavakoli siges at have gjort. Jeg skal have linket til noget, der linkede videre, der linkede videre til den omtalte halshugningsvideo fra december.
Efter at have fotograferet i over 50 år, kender jeg naturligvis godt Straffelovens § 264 d. Det er en helt rimelig paragraf, afhængig af hvordan den bliver anvendt, vel at mærke. Denne anvendelse signalerer en vis uligevægtighed i de debatterende klasser, der vil have chockeret mig for ti år siden. I dag skal der mere til.
Her i orkanens øje er der stenroligt, kan jeg fortælle mine venner. Min veninde var chockeret, ikke jeg. Der er ikke engang valgkampsfeber, men man kan da undre sig over, hvorfor det sker lige nu. Det er to måneder siden, Jaleh Tavakoli og tretten andre blev sigtet, og det er fem måneder siden, jeg siges at have overtrådt loven. Tavakoli har nøje kortlagt den massive misinformation i danske medier om terrormorderne i Marokko, der fik hende til at ville sige sandheden i offentlighedens interesse. Jeg havde det lige sådan.
Det er så længe siden, så lige præcis hvor mange viderelinks der var, og om der overhovedet findes en video i enden af linkkæden, var jeg ikke klar over på stående fod. At “dele noget” er blevet en ret avanceret, juridisk definition. Derfor kunne jeg ikke indrømme nogen skyld.
Nede på gaden blev jeg iført håndjern, som først blev taget af, da jeg kom til Bellahøj. Jeg blev låst inde i en celle på ni kvm. uden bælte og snørebånd. Der var en hvid væg med blodpletter på, og en bænk med indridsede navne. Jeg fik taget DNA, foto og fingeraftryk og låst inde igen. Så blev jeg afhørt og skrev under på dokumentet. Det hele tog tre timer, så jeg, da jeg ved stationens udgang fik udleveret min telefon igen. Jeg markerede ved at tage ovenstående foto.
Alle betjente opførte sig korrekt og professionelt, og jeg forsøgte at gøre det samme. Det var intet at sige dem på, det er højere oppe i systemet, at nogen ikke er helt velforvarede i øjeblikket. Den drakoniske omgang kan man sammenholde med, at jeg aldrig i seks årtier har haft den mindste konflikt med loven. Jeg har fået fartbøder, men den seneste var en sommersøndag i 1979.
Af interesse for Snaphanen og læsere, er at politiet har beslaglagt alle computere, harddiske og SD kort i nogle måneder. Dette skrives på en lånt Chromebook. Jeg har en aftale med Steve Bannon og venner i Oslo i weekenden, og vil bestræbe mig for at fra det møde få lagt noget på, men ellers kan jeg ikke sige noget om udgivelsestakten den nærmeste fremtid.
Jeg må improvisere mig frem uden skriveredskaber. Det er ikke så godt i, hvad der tegner til at blive en turbulent valgkamp. Hver dag eksponerer Paludan de andre levebrødspolitikere som de stendøde klicheer, de er. Pludselig kom der liv over foretagendet, som det er mange valgkampe siden, jeg har overværet.
Lars Hedegaard skriver, at en politiker han kender, har oplevet det samme som jeg i morges: Nu går jagten på islamkritikere ind. Det viste sig at være Ny Borgerliges spidskandidat Jeppe Juhl.
“On May 4th, the Dutch people remember those who were killed during WWII, both civil and military victims. It is custom to have two minutes of silence from 8 pm to 8.02 pm that day, every year. The video shows the remembrance ceremony in a former concentration camp in Vught. During the two minutes of silence, voices can be heard from the nearby prison. The prisoners are shouting ‘allahu akbar’. Remembrance Day ceremony interrupted by shouting, muslim prisoners.
Løkke Rasmussen gør valget til et spørgsmål om Pernille Vermund og Rasmus Paludan
Lars Løkke Rasmussen formulerer sig som om han stiller danskerne overfor et kabinetsspørgsmål: Mig eller de polariserende Vermund og Paludan.
Er det så enkelt? Er det utænkeligt at det ikke er Lars Løkke Rasmussen, der polariserer? Er det muligt at statsministeren ikke ser elefanten i rummet, som er skyggen af hans egne undladelser? Har han glemt de hvide pletter på Danmarkskortet som han talte om i nytårstalen?
Jeg har også været i syv sind. Som udgangspunkt vil jeg ikke legitimere dette pseudo-parlament, vi har fået som erstatning for afgivet demokrati. Men jeg kan godt se, at den “nationalistalliance” som DF nu er medlem af, er Junckers værste mareridt. Det frister, og Pat Condell understreger også vigtigheden af at stemme til dette valg. Jeg hælder mod at stemme trods min stærke modvilje.
EU er ikke udemokratisk, det er aktivt antidemokratisk
Al den snak der kommer om demokrati i den næste tid, tager jeg mig meget let. EU er ikke noget demokrati, tværtimod, det er antidemokratisk. Folketinget har så lidt magt efterhånden, at det ikke er voldsomt vigtigt, hvad der foregår der. Magten glider mere og mere bort fra folkene, så ‘valg’ er ikke videre vigtige mere.
Tommelfingereglen er: Jo større beslutninger, desto mindre demokrati. Tænk 1983, Marrakesh og Brexit. Folketinget er blevet et springbrædt mod højere karrieremål, og det er kun rimeligt, når et parlament har gjort sig selv afmægtigt. Vent fire år, og se hvad der er tilbage af din ytringsfrihed online.
Med “de” mener jeg selvfølgelig danske journalister. Men jeg tror, Spies får ret igen: ”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.” Jeg var på vej til lægen, da jeg så Ekstra Bladets spiseseddel. Jeg plejer at holde lange foredrag for ham om sukker og statiners skadelighed, for at der ikke skal blive for meget tid til at diskutere mit helbred.
Min tyrkertro på medicinal- og sukkerindustrien kan jeg styre efter at have arbejdet i den første, og set hvordan den anden har investeret milliarder i at hvidvaske sit sundhedsskadelige produkt, så enhver danske læge stadig tror, at fedt er farligt.
Jeg synes også, det ofte er hæderfuldt at blive svinet til af dansk MSM. Desværre er jeg ikke forvænt med det, jeg ved ikke hvorfor. Jeg har gjort mig sådan en umage, og så løber alle mulige andre f.eks. med Politikentitler som Junkmedier hitter på sociale medier.
Foredraget fandt sted i Bibliothek des Konservatismus (BdK) i Berlin den 24 april. Det ligger i Fasanenstrasse 4 ved U-Bahn Zoo. Har man hørt hans andre taler som sin bog, i København, i Oslo, indser man, at det er et nyt foredrag hver gang. Murray er altid til stede i øjeblikket, og det er to år siden, bogen udkom. Minut 29:00 taler han om Danmark og Sverige.
“Life is what happens to you while you’re busy making other plans”
Murray forlod sine akademiske sysler for at vise samfundssind for 12-13 år siden. Hvem ved, hvornår han slipper tilbage til dem, et spørgsmål jeg også engang stillede mig selv. Nu er jeg mere fatalistisk, ikke mindst efter at have hørt, hvordan Peter Hichens så sin egen rolle som ‘en døende kulturs klummeskriver’ januar 2018. “Life is what happens to you while you’re busy making other plans,” et Lennon citat af de mere udholdelige. Det er dét, man uafvidende er havnet i.
Han er som en begavet musiker, der spiller hundrede år gammel musik, som var det nyt hvergang. Derfor kan man roligt høre dem alle. En sand intellektuel, som den danske presse følgelig ikke var interesseret i at møde i november 2018 (bortset fra Deadline og KrD.) Douglas Murray: „Der Selbstmord Europas – Immigration, Identität, Islam“ jetzt online!
Samme sted holdt Thilo Sarrazin 9 april i år foredrag om sin nye bog „Feindliche Übernahme.“ Kun for tysktalende, det varer i modsætning til Murrays fem kvarter.
„Feindliche Übernahme. Wie der Islam den Fortschritt behindert und die Gesellschaft bedroht“
