Når man anlægger et bål,  kommer der én forbi med en tændstik. Og Paludan vil kun én af dem

Den svenske statspresse har vældig travlt med Paludan lige nu. Sandheden er, at hvis han sad i Folketinget villoe han være den ud af 179, der vidste mest om islam. Det beviser hans samtale med Bill Warner. De andre kolbøtter er en stadig voksende sikkerhedsrisiko, der allerede har kostet en del mennesker livet, men ikke nær så mange, som de kommer til.

Paludan er aparte, men usædvanlige situationer fremkalder usædvanlige personer. Hvis alt var business as usual, ville vi bare producere en Marianne Jelved, en Svend Auken eller en Ritt Bjerregaard. Den tyske besættelse producerede en Jørgen Kieler og en Gunnar Dyrberg. Man kan selv vurdere forskellen på dengang og nu, hvis man synes, man ser en.

Personligt tror jeg det er meget uklogt af svensk politi at give ham tilladelse til demonstration. Over en million “svenske” muslimer kan de ikke kontrollere, hvis de vil brænde nogle byer ned. Men vi får se fredag. Hvis han starter en mindre eller større krig, ville den alligevel være begyndt om ti år. Det er ikke Paludan, der han anlagt den. Han er et symptom, ikke en årsag. Det er valgte politikere. De må drages til ansvar om nogen. Svenske vælgere demonstrerer ingen videre lyst til det. Den vil komme, når velfærdsstaten braser mere sammen. Da kommer det kaos i Sverige, ingen myndighed kan kontrollere. Ikke engang hæren vil kunne.

Spom sagt: Svensk politi kan ikke garantere sikkerheden. Hensynet til islam står nu over den svenske grundlov. “Malmø ejes af muslimer”

Onsdag blev Paludan nægtet tilladelse til at demonstrere, som man kunne forudsige. Det er meget sjældent, det forekommer, men han fik da vist, at magten i Sverige er ved at transitere til de erobrende folk. Afslaget må have været oppe at vende på højeste sted, hvis man da kan kalde den undersætsige Morgan Johansson det. Politiets lyrik er værd at læse: Polisen nekar tillstånd för allmän sammankomst,

De ved selvfølgelig godt, at Paludan har skåret deres afmagt ud i pap. – Islamkritisk demonstration i Malmö stoppas – polisen kan inte garantera säkerheten – Malmöpolisen hånas efter kapitulationen: ”Malmö ägs av muslimer”

Den svenske meta-diskussion

Al svensk, politisk debat handler i øjeblikket og i virkeligheden om, at de politikere der har forårsaget denne demografiske revolution, ikke har tænkt sig, at de skal miste magten på grund af dens pilskæve gang. Det ligger under alt, hvad der bliver sagt, det er meta-diskussionen. Spændingsmomentet er, om de faktisk bliver hostet ud og forhåbentlig stillet for en domstol. Ingen aner det.

Militærlignende klan-okkupation af Gøteborg ghetto

“Det håller på att gå riktigt snett i Göteborg”

Ali Khan-klanen fra Libanon oprettede vejspærringer i ghettoen Hammarkullen i sidste uge. Der bor 8.200 mennesker med en udlændingeandel på 85.4 %. Morten Uhrskov skriver om det (det er ikke første gang, det er forekommet.)

Nu fortæller en svensk betjent, at deres okkupation af området er militærlignende. Den svenske stat har mistet magten over området, og den gør ingen mine til at vinde den tilbage. Det vil antagelig koste for mange menneskeliv til at politikerne vil tage sig godt ud. Efter disse politikere – syndfloden.

Læs mere »

Gunnar Sandelin: När jag fick statligt yrkesförbud

Jo mindre demokrati og retsstat man har, desto mere priser magthaverne deres demokrati og retssikkerhed. Det er forbundne kar. Det er mange år siden, jeg har betragtet Sverige som et demokrati, og jvf. posten nedenfor og den stadige magtoverførsel til det totalitære Bryssel, er jeg også i færd med at revidere mit syn på den danske retsstat. Når magtens interesser er stærke nok, kan alle love bøjes til gummi. Jeg har også læst juristen Carl Madsen, selvom jeg aldrig har været kommunist.

Men Sverige er naturligvis langt, langt værre. Når jeg ser dem moralisere over fjerne diktaturer som i øjeblikket Hviderusland, er det overdådig komik i mine ører. Ligesom når den værste hærværksmand af alle, Frederik Reinfeldt, bliver ansvarlig for “at gøre Uppsala til en tryg by igen” ved hjælp af “attraktive, offentlige pladser”. Det lyder af 1 april hele året, men det er virkelighed.

Här är min berättelse om vad som hände, då jag i praktiken fick yrkesförbud inom den statliga sfären och miste mina frilansuppdrag på kuppen. Därmed uppstod ett inkomstbortfall för de sista fem-sex yrkesverksamma åren och tillika en klart försämrad pension. Om man bara ser till de materiella konsekvenserna, även om sådana beräkningar är vanskliga, räknar jag med att ha förlorat runt en och en halv miljon kronor. I antologin Priset (Debattförlaget, 2017) finns tolv dissidenters vittnesbörd om liknande öden.

Læs mere »

Hvem har har startet sagerne mod mig, Jaleh Tavakoli, Jeppe Juhl, Syrienblog og andre?

For eksempel en krypteret Hushmail. Jeg er tidligere blevet tippet af hæderlige personer i retsvæsnet og statsapparatet, og jeg har bevogtet deres identitet – for så vidt jeg kendte den – som den hellige gral. Jeg går ud fra, at de hæderlige i statens tjeneste stadig er langt de fleste. Det er selvfølgelig en presset stat, ligesom det er et presset politi, men det er ikke af mig, det er af politikernes massive kriminalitetsimport.

Skulle en domstol dømme mig, er det en skamplet på den. Ikke på mig. Jeg vil stadig betragte mig selv som ustraffet. Antagelig burde den person, der misbruger politi og domstole med sin egen kreative tolkning af paragraf 264d, og sine egne politiske vendettaer, være den sigtede i den sag. Det kan ikke være lovligt.

 Dette lugter af nøje politisk planlægning

Dette lugter af nøje politisk planlægning og højt oppe i systemet, selvom daværende justistminister Pape givetvis har sørget for fuld deniability. Der må være andre, der kan hostes ud i offentlighedens lys. Alene tidspunktet for anholdelserne, dagen inden valgkampen 2019 begyndte. Der er ikke fem gram jura i de sager.  Vi vil naturligvis kræve aktindsigt.

Nu beder jeg samme personer om at tippe mig om hvem i systemet, der har startet sagerne mod mig, Jaleh Tavakoli, Jeppe Juhl, Syrienblog og andre. I kan gøre det i fuld anonymitet. I risikerer intet. I kan skrive til snappost @ yahoo.dk.

Kan man endnu oplyse om islam uden at blive hentet af politiet?

Det er kun rimeligt, at personer der anvender politi og retsvæsen imod politiske modstandere i, hvad der alment i min omgangskreds opfattes som begyndende politistatsmetoder mod islamkritikere, får en chance for at blive udspurgt af min advokat og redegøre for deres bevæggrunde i den retssag, de selv har startet.

Det er i almenvellet og retsstatens interesse, at han/hen får lov at træde frem i fuld figur. En dømmende og fordømmende stat skal være transparent, for at bevare tillid. Ellers vil den fortsætte med at dykke i takt med “multikulturen”, et stadigt mindre brugt ord efterhånden som den fallerer i den virkeliggjorte virkelighed. Sproget røber os altid.

Den største brøler siden demokratiets indførelse

Kan man endnu  modsætte sig muhammedansk erobring og oplyse om islam uden at blive hentet af politiet? Svaret hælder nærmest mod et “nej.” Politikerne synes at ville gå helt til bunds med deres “multikultur.” Jeg følges ikke med dem.

Politikerne er selvfølgelig ude i det forståelige ærinde, der hedder at redde røv oven på den største brøler siden demokratiets indførelse, som Ulrik Høy kaldte masseimporten af islam.

Så sender de politiet, men det er som at pisse i bukserne. Når de når lidt længere ud i katastrofe, vil de være som svenske politikere, der pt er ved at miste magten over både landet deres egen skæbne. Da er vi nogle, der står parat til at kræve dem retsforfulgt. Til den tid skifter rollerne, selvom der kan gå tyve år endnu. De kan endnu nå at gå på pension eller få et ridderkors med sig i graven, og det vil jeg råde dem til.

Kriminalforsorgen havde “haft et brandattentat”

Eva Selsing var så venlig at følge med mig i Kriminalforsorgen den 11 august. Jeg havde ikke været på de egne siden jeg kørte i Ryvang Bilen i 70 erne. Tredje verdens-ghettoer var siden da bygget rundt omkring Æbeløgade på det ydre Østerbro, gaderne omkring bygningen så ud som Bumfuckistan.

11 august var en varm dag, men jeg kunne ikke få et glas vand. fordi Kriminalforsorgen havde “haft et brandattentat.” Jeg tænkte på situationens ironi, og så passede pengene. Jeg skånede socialrådgiveren for, hvad jeg havde lyst til at sige. Hun havde stået model til udtalelser nok fra mig, hun næppe har hørt før. Jeg ville ikke forstyrre hendes nattesøvn unødigt. Hun var flink og rar, og hendes eneste medskyld bestod i, at Kriminalforsorgen også hører under Justitsministeriet. Det er ikke hendes skyld, ligesom de anholdende betjente i maj 2019 ikke kan lastes for, hvad de blev misbrugt til.

Eva skriver i dag, hun efterlyser også vedkommende politiserende embedmand oppe i systemet, og hvis det er daværende justitsminister minister Søren Pape, så er det ham, vi eftersøger.

Eva Selsing: “Jeg vil vide, hvem der misbruger deres magt til at jage islamkritikere”

Læs mere »

Svenskfödda lämnar Göteborg – för 17:e året i rad

Vi bør støtte Rasmus Paludan

af Realisten

Staten kan ikke skyde Paludan ved højlys dag – så den prøver alt andet

En af mine tilbagevendende pointer er at os på den patriotiske højrefløj bør blive bedre til at samarbejde som gruppe.

Et mere overordnet strategisk samarbejde vil komme os meget til gode eftersom der er mange der har sympati for vores sag. Næsten een million danskere har trods alt på et eller andet tidspunkt stemt på et nationalt parti. Hvis bare een procent af dem forenede sig i en samlet strategisk gruppe ville vi udgøre 10 000 mand. – Tænk bare på hvad ti tusinde mennesker kunne udrette hvis de var dedikeret til det samme mål, og fulgte samme strategi?

Nuvel, fremtidstanker har jeg altid rigeligt af, og på et tidspunkt bliver de til mere end bare tanker. I mellemtiden bør vi dog gøre det vi kan; nemlig støtte sagen online, blandt venner, med stemmesedlen – og med de midler vi ellers har til rådighed.

Læs mere »

Nordens bedste musikprogram.

Fotos © Snaphanen.dk, klik for helskærm

Læs mere »

Jeg har overværet en Pride March en gang for at fotografere. Denne mærkelige pilgrimsvandring af postkommunister, SF ere og ung-Radikale i sminke, bar røv og dildo, som er obligatorisk for alle svenske politikere at deltage i. Hvis de ikke vil, er de “antidemokrater, antisemitter og nazister.”

Pride er blevet brandkommercielt, også her har hjemløse kommunister og pengedrenge fundet hinanden. Jeg synes, rubrikken fra dengang holder: Rettighedskulturens karneval. En Fellini film er mere ægte. Esplanaden august 2020. © Snaphanen.dk, klik for helskærm.

Gunnar Sandelin: : Heder åt danskarna!

Siden 2015 har Sverige rundt regnet uddelt ti gange så mange opholdstilladelser som Danmark.

Nyligen publicerades en debattartikel i den danska kvällstidningen B.T. som gjorde ett starkt intryck genom sin avsändare och sitt raka språk. Det var den danske riksdagsledamoten och tidigare integrations- och utlänningsministern (2015-2019) Inger Stöjberg som i direkta ordalag förklarade att den icke-västliga, muslimska invandringen har gjort betydligt mer skada än nytta för hennes land.

Læs mere »