Demography is destiny. London is no longer an english city. This is the formula for a one-party state.

Vesteuropæerne i dag minder en om jøderne i Tyskland efter januar 1933: Hvordan kunne halvdelen af dem forblive i landet vel vidende, hvad der var i vente for dem? Idag vil EU og de politikere, de stemmer på, afskaffe dem og deres nationer. De stemmer alligevel på dem.

Jeg har jævnaldrende venner, der stadig er socialdemokrater. De afstår fra at have indflydelse ved hjælp af dere kryds, hvilket viser, at demokratiet er inkompetent. Det har ingen aktuelle vurderinger, ikke engang blandt den såkaldte elite, er der nogen informeret vilje. Vi har fået at vide af bøsser, feminister og marxister, at vi skal skamme os, vi har lagt os til at dø åndeligt såvel som politisk. Når vi diskuterer politik, går det galt. De vælgere, der vil noget, er for dumme, og de vælgere, der ikke er for dumme, vil ikke noget.

Et-parti staten har Sverige for den sags skyld allerede opfundet i 1932, hvad vi har set siden, er rent teater, men svenske medier er dygtige til at vedligeholde illusionen. Det er intet under, de aktivt undergraver ethvert forsøg på ægte demokrati.

Det er et virkelig interessant Stockholm-Syndrom der foregår nu som da. Alle bevidste selvmord er en udfordring for tanken, men nationale og civillisatoriske selvmord er naturligvis mere interessante end individuelle, personlige. Hvorfor flygtede de ikke dengang, og hvorfor stemmer demokratiet ikke imod dem nu? Hvorfor er Vesteuropa – ikke øst – suicidalt? Hvorfor er demokratiet ikke rationelt og selvopholdende?

Antagelig først og fremmest fordi, dets vælgere er inkompetente. De stemmer på fantaster og utopister. “We must be mad, literally mad.”Man kan med god ret sige, at mange politikere ikke har opfundet den dybe tallerken, men de der stemmer på dem, har i endnu mindre grad.

Der er ikke i nogen større omfatning nogen folkelig fornuft, der griber ind og redder dem fra sig selv og deres egen manglende dømmekraft. Demokratiet er derfor antagelig dødsdømt. Andre kræfter vil tage over, heriblandt de virkeligt rige, og de hedder  lige for tiden EU og alle de politikere og gidsler i Bryssel, de har betalt bestikkelselønninger. Demokrati er i dag en køn illusion.

“Alt hvad jeg elsker, har hvide mænd skabt”

Alt hvad jeg elsker, har  døde (og nogle levende) hvide mænd skabt, hvad enten det er oliemaleriet, distikonen, kontrapunktet eller komedien, hvad enten det er Matthæus Passionen eller “Mestersangerne”, Schubert’s B-dur sonate eller Bruckners ottende, Chopins Nocturner eller Rameau’s “Pièces”, uanset om det er Velázquez dværge og hofnarre, Claude Lorrain’s skyer eller Giottos fresker, om det er “På Sporet af den Tabte Tid” eller “Pnin”, uanset om det er “Odysseen”, Goethes “Vest-Øst Divan” eller Rilkes Duino Elegier, Chekhovs historier eller Manns historier om Jaakob, hvad enten det er Château Margaux eller Château Lafite-Rothschild, hvad enten det er Statsoperaen Unter den Linden eller La Scala, katedralen i Amiens, Basilica dei Santi Giovanni  i Venedig eller Basilica di San Francesco i Assisi, “A Clockwork orange” eller “Barry Lyndon”, for ikke at nævne racercyklen, chaiselongen, spisevognen, fyldepennen, det tredelte jakkesæt, Crockett & Jones sko eller selvsiddende nylonstrømper. Michael Klonovsky. tysk journalist og forfatter. (Snaphanens oversættelse)

Der er en ekstra søndagsdosis vestlig civillisation her: SR 2 Alma och Gustav Mahler. Sandt at sige er Alma som komponist hurtigt overstået, men det er jo SR, og det er glimrende trods det. Den eminente Eric Schüldt har også Mina Drömmars Stad om Paris, hvor jeg boede et år for fyrre år siden, men hvor jeg i dag har betydeligt mindre lyst til at komme.

Paris er, ligesom London, Stockholm, Gøteborg og Malmø, ødelagte byer i al fremtid. Jeg rejser ikke, for at besøge dem. Hellere til Prag, Budapest, Warszawa eller Zagreb. Eller Trieste, James Joyce’s by, hvor jeg har været en sommer og nydt de varme nætter, og hvor den forrygende Italo Svevo skrev en roman om blandt andre ting, at at ryge den sidste cigaret: Zenos bekendelser. Om at leve eller ikke turde leve. Den tiltalte mig, for jeg har altid syntes, livet er skræmmende. Det burde være reserveret for de  særligt modige  eller for følelsesløse psykopater..

Kan man være skønånd i en civilisatorisk forfaldsperiode uden at kommentere den?

Fortsæt med at læse “Black Pigeon: Britain Abolishes Itself”

Korruption i Vesten anno 2018: Storkapitalen kan købe enhver politiker. Alt hvad der svækker nationalstaterne, er godt for globalisterne. Demokratiet bliver en parentes i historien.

Hvis du ikke rigtig forstår, hvorfor Lars Løkke og Mette Frederiksen med den ene mundvig taler hårdt imod migrationen, men med den anden tier om, at EU ikke bevogter de ydre grænser, som de har lovet, skal du se disse tre videoer.

Så forstår du, at du medvirker i et pseudodemokratisk teater. Du forstår også, at EU kommissionen er stik-i-rend-drenge for storkapitalen, og at de intet andet ønsker end at svække nationalstaterne. Venstre og Konservative og Socialdemokraterne er sti-i-rend-drenge for stik-i-rend-drengene, og derfor kan du ikke stoppe indvandringen ved at stemme på dem. Når  Adam Holm i forgårs forsvarer Soros, må man spørge sig: Hvor naiv kan Adam Holm slippe afsted med at være?

På det område er demokratiet rent teater. Over 70 procent af Vesteuropæerne er imod masseindvandringen, og det betyder ingenting, ligegyldigt hvad de mener. Pengedrengene er ved at føre dem ud i borgerkrig, og politikerne agter ikke at forhindre dem i det, det viser nylige ‘ghettoplaner.’ De håber formentlig, som Enoch Powell forudsagde i 1977,  at de er ude af politik, når det for alvor går løs, for da vil kravet på et Nürnberg-tribunal rejse sig, og så bliver der noget, der hedder ‘ansvar’ i politik.

Ethvert EU parti er en stemme imod demokratiet. Fredrik Reinfeldt tjener nu 22 millioner om året for at have ‘åbnet svenskernes hjerter’ og ødelagt deres land. Det kan ikke være ved andet end pengedrengenes returkommission, for han har ikke andet at byde på end en civiløkonomeksamen fra 1990.

Desværre forstår kun Østeuropæerne, at EU i sin nuværende form er enden på det nationale demokrati og overgivelsen af det til de styrtende rige. Follow the money! Lars Løkke er samme type. Om fem år arbejder han for en storbank, hvis navn vi endnu ikke kan udtale.

Fortsæt med at læse “George Soros er en superskurk”

Eller: Hvad blev der af radiomontagen?

Hvad blev der af Christian Kryger, Stephen Schwartz og Christian Stentoft? Jeg spillede i orkester med Christian Stentoft i slutningen af tresserne. Jeg så slet ikke, det format han senere fik, hvad der dog ikke undslipper ens blinde, unge, dumme øjne! Nu er han død, ser jeg. Han følte, han stod i skyggen af sin far, men i tilbageblikket gjorde han overhovedet ikke det. Christian havde sin helt egen musikalitet, der ikke stod tilbage for Aage Stentofts. Berlingske har en stor artikel og  faderen i dag: Jane Aamund: »I dag ville han have fået en etiket på sig, ADHD eller noget andet«.

Nu har P1 ikke længere den slags ambitioner, hvis de overhovedet har nogen andre, end at få folk til at mene ‘det rigtige.’ Tvivlen og sårbarheden har de forladt, det nu radioen fra troende, vel-skolede personer. Det gælder også den såkaldt ‘borgerlige’ 24 Syv. Artige, politiske dengser som Cordua og Steno, snart er de LA, snart er de Alternative, altid arbejder de på en strålende fremtid efterhånden som den bliver værre og værre.

Hvor mange mænd er der tilbage på SR per time?

Jeg er gået over til kun at høre musik på SR 2 eller NDR, så kommer jeg i det mindste ikke unødigt til skade, med mindre det er SR om dagen, hvor rutinefyldet er ‘normkritiske’ kvindebands fra Norrland. Hør selv, hvordan kvinder har vundet kønkrigen og vundet hele SR.SE, og hvordan de stadig påstår, de stadig er ofre for forlængst forsvundne patriarker. Hvor mange mænd er der tilbage på SR per time? Svenske mænd er mediemæssigt blevet det usynlige køn.

Tæl minutterne, de er udraderede. Kvinderne overtog Sverige og forærede det væk til den tredje verden. Kønskrig var OK, når det var kvinder mod mænd, men når det er det modsatte, er det dybt suspekt. Det er ‘facistisk’ og ‘nationalistisk,’ men kvinderne skal leve med resultatet, som vi ser i Sverige, hvor de ikke længere tør færdes uden beskyttelse. Vi er alle underlagt vore fejlskøn, og Sverige idag er ét, gigantisk fejlskøn, der vil vare i århundreder.

Sverige er et meget ideologisk land, de der befinder sig der, ser det slet ikke. Man må til Danmark eller Norge, for at opdage det. Man må væk, og se Sverige udefra, og jeg kan kun beklage, det tog mig 40 år at komme væk. Det vidner om min langsomme opfatningevne, men hvad pokker: Anette Heick flyttede for en måned siden, jeg flyttede i 2004. Ingen i den rutine-politiske presse har beskyldt hende, for at være særlig informeret. Hvis hun aner, hvad hun foretager sig, har hun ikke ytret det offentligt.

Pianisten, filosoffen, matematikeren og drankeren Moskvitin

En god ven har lånt mig Jurij Moskvitins bog om Henrik Stangerup, “Du må ikke sjuske med dit liv.” Den mere småborgerlige del af Stangerups familie var ikke glad for bogen, hvilket kun øger min appetit på den.

Jeg kom i tanker om pianisten, filosoffen og drankeren Moskvitin for nylig, da jeg skulle i teatret Betty Nansen og se Michel Houellebecq. Jeg kom for tidligt, og gik en tur på Frederiksberg Kirkegård, hvor man ikke kan gå mange meter, uden at støde på et kendt navn.

Jeg var der sidst for tre år siden på grund af en tilfældig ordveksling om den norske digter Sigbjørn Obstfelder, der døde i København og ligger der. Moskvitin gik i klasse på Metropolitanskolen med Johannes Møllehave og Simon Grabowski, sønnen af Synagogens kantor Leopold Grabowski, som man også nemt er stødt ind i i købstaden København. Jeg er stødt ind i Simon en del gange i ‘counterjihadistiske kredse,’ i det daværende Giordano Bruno Selskabet i 2002-2003.

“Det er sgu’ Jurij, der ligger der “

Jurij Moskvitin 1938-2005, stod der på den lille rundede sten. Jeg måtte fortælle min ledsager om Jurij, for hun er ikke københavner. Ikke at jeg og Moskvitin på nogen måde var bon-kammerater, men de første fem år af firserne boede vi dør om dør i små, beskedne lejligheder i den indre by på den tid, hvor de ikke var forbeholdt millionærer.

Fortsæt med at læse ““Du må ikke sjuske med dit liv””

Akilov er ikke kriminel. Han er en Allahs soldat, men han er også et globaliseringsskabt socialtilfælde

Da terroristen Alek Minassian forleden holdt en påstået pistol op imod en betjent i Toronto, og bad ham skyde sig i hovedet, ville det have været ‘suicide by cop,’ hvis betjenten havde været så dum at skyde ham. Jeg har opdaget en ny måde at begå selvmord på, og den forekommer hver uge i Europa nu: ‘Suicide by politician,’ nemlig, stem på dem og risiker at dø. Især i Sverige, lig flyder offentligt hver dag.

For år tilbage, omkring 2006, cirkulerede der i Sverige en liste over hvor mange svenskere, der var dræbt af indvandrere. Det lå omkring 500, og takket være mit overgennemsnitlige kendskab til svenske kriminalsager, kunne jeg ved stikprøver hurtigt se,  at den var korrekt.

Hvor mange svenskere er døde af multikulturen nu i 2018? (ekskl. trafikulykker og indbyrdes etniske drab, som er virkelig mange): Jeg vil sige, mellem tusinde og femtenhundrede. Jeg kan ikke få det at vide, for det er et i særklasse upopulært tal. De er døde, og i Sverige er det ikke god tone, at nævne dem. Svenskere der mister livet under afskaffelsen af deres nation, er beklagelige ‘collateral damage.’

Globaliseringens vagabonder

Rakhmat Akilov dræbte fem og sårede fjorten i Stockholm for præcis et år siden. Retssagen imod ham, er ved at være slut. Han havde fået afslag på asyl, var gået under jorden og var efterlyst af politiet, men ikke særlig aktivt.

Udvisningen af ham var omgærdet med fejl og sløseri. Han var gledet ind som en af globaliseringens hundredetusinder vandrende vagabonder, der danner efterhånden meget store skyggesamfund, som ingen er ivrig for at trænge til bunds i. Han er det moderne Sverige, hvor alt sejler og det hele er i opløsning. Indtil han mødte sin gud og sin mission: At dræbe de svenskere, han var kommet til at hade. Dette vil naturligvis udvikle sig meget værre. Sverige der ikke kender til krig, og har afskaffet ondskaben, kommer ikke til at forebygge de kommende dødsofre.

I slutningen af Uppdrag Granskning forekommer dramatikeren Stina Oscarson. Hun er lige så afkoblet fra virkeligheden, som resten af dem, der foregiver at styre Sverige. Hendes mentalitet personificerer det, der har bragt Sverige derud, hvor det er, og hun peger hen imod alle de kommende tragedier. Hun er ‘murders by politician’: En komplet, forsvarsløs utopist. Gå ikke glip af hende, hun gør en klogere. Hun optræder fra minut 52:30.

En etnisk komiker med dårlig samvittighed og en anorektisk drømmer

Terroristen Akilov arbejdede sort for komikeren Özz Nûjen og hans søster og svoger på Gotland. At Akilov overhovedet stadig kunne befinde sig i Sverige, skyldtes foruden politikerne, politiet og Migrationsverket, Özz Nûjen.

Han er lige så medskyldig som alle andre, der i dag har travlt med at løbe fra ansvaret for de døde og skadede. Om interviewet siger Janne Josefsson i dag: ”Det mest osannolika jag varit med om.” (Se også Ekobrottsmyndigheten utreder Özz Nujens överföringar till Akilov.)

Fortsæt med at læse ““Suicide by politician””

I landet med den “feministiske udenrigspolitik” får over halvdelen af dømte voldtægtsmænd minimumsstraffen på to års fængsel. Tretten procent får ét år eller mindre. Bemærk ‘Emma’ i indslaget, hun blev groft voldtaget og filmet, og tør ikke bo i Sverige længere med dets 7.370 anmeldte voldtægter og 22.000 seksualforbrydelser. Hun flyttede til London.

I Danmark betragtes voldtægt endnu som en ret alvorlig forbrydelse, skønt ikke alvorlig nok, her er minimumsstraffen tre et halvt år, hvis der ikke foreligger skærpende omstændigheder. Krav på ny praxis för våldtäktsdomar – “För kort straff vid fällande”.

Efter møde med svensk regering:

Google sløjfer reklamer på Samhällsnytt

Google censurerer politisk op til det svenske valg

Den svenske regering støtter de medier, ‘de kalder demokratiske’ med snart 732 mio. kroner.  De der ses som Riksdagspartiernes politiske modstandere – og den svenske alternativpresse er stor for landets størrelse – skal kvæles og miste den smule, de har. At kritisere svensk indvandrinspolitik eller islam, er ikke ‘demokratisk.’ Er du venlig mod politikerne, er de venlige mod dig. EU og europæiske politikere har med deres bødepres på IT giganterne kurs mod en kinesisk lignende internetcensur.

Selv små beløb er vigtige

Jeg mistede selv – dog formentlig uden politisk indgriben – de 50-80.000 kroner denne blog kunne give i annonceindkomst, da Google med en intetsigende standarformular sløjfede deres annoncer her. Jeg kan derfor ikke betone nok, hvor vigtige de små beløb, donorer giver, er for bloggen, og jeg kan ikke takke nok for dem. Jeg ville gerne kunne betale kronikører lidt håndører for at skrive, men det lader sig ikke længere gøre. Google udøver politisk censur, og vil kvæle enhver konservativ og islamkritisk stemme politisk. Lad dem ikke gøre det!

Fortsæt med at læse “Minimale straffe for voldtægt i Feministsverige”

Det inspelade mötet ägde som tidigare nämnts rum i centrala Stockholm och samlade drygt 100 entusiastiska deltagare.I presentationen förklaras översiktligt på vilket sätt Massmigration, Klimatlarm och Feminism hänger samman i det bedrägeri som kostar skattebetalarna 1000-tals miljarder och i förlängningen hotar vårt självbestämmande.

Massmigration, Klimatlarm och Feminism är genomgående teman för den politiskt korrekta läran som dikteras av vårt etablissemang och som är helt styrt av globalisternas intressen. Detta leder till att makt över oss och vårt land överförs till FN, EU, globala banker och andra organisationer. Dessutom öppnas för ett stort antal nya skatter, regler och förändringar som påverkar våra liv negativt. Det värsta är att det drabbar framförallt den unga generationen och svaga grupper mycket hårt med bostadsbrist, ej fungerande undervisning och med motsättningar i samhället mm.

Förvånande nog sammanfaller globalisternas intressen med vänsterns intressen som också är den kraft som genomsyrar Sveriges etablissemang och som möjliggör detta stora bedrägeri mot svenska folket. Problemen i Sverige håller på att bli mycket stora och det finns inget som ännu tyder på att politikerna är kapabla att lösa detta. Svebb TV.

Henryk Broder: “Alarmsignalerne bliver overhørt”

I år 2100 er der ingen jøder i Europa, hvem ved, om det allerede blir’ i 2050?

Henryk Broder taler – uden at nævne selve overfaldet – om det antisemitiske, filmede angreb på en mand med kippa forleden i Prenzlauer Berg. “Vi tager det helt enkelt ikke alvorligt “i landet, hvor for bare nogle årtier siden det perfekte massemord blev gennemført.” Hør bare den i Danmark geniforklarede Angela Merkels ikke-reaktion, hun er “bestyrtet.”

Er hun dum? Nej, hun er en skolet partisoldat, hun er en politisk infighter og overlever ligesom Lars Løkke, og hun siger oversat: “Jeg agter ikke at foretage mig noget som helst, hvad angår min egen, systematiske ny-nazi import og dem, den går ud over.” Politikertyper som Merkel og Løkke og dusinvis af andre, garanterer jødedommens forsvinden fra Europa. De gør én ting med den ene hånd, og én ting med den anden, og så lader de som om, de er bestyrtede over resultatet. Det er de ikke. De har bare højere loyaliteter og prioriteter.

Fortsæt med at læse ““Det stora bedrägeriet” (full version)”

Passet ved Col de l’Echelle er 1662 meters højde nær italienske Sestriere.

Portræt af et fait accompli

Jeg fandt denne statistik på et svensk debatforum. Hvis nogen tror, at stemmeseddelen stadig kan udrette noget hvad angår migration i England, Sverige, Frankrig og Tyskland, må man bede dem om at læse lidt statistik. Oveni købet har Macron lige forberedt europæerne på op til 200 mio flere afrikanere i Europa inden 2050, og den ‘reformerede’, ‘bekymrede’ socialdemokrat Mette Frederiksen siger naturligvis, at  Danmark skal fortsætte med at tage imod flygtninge. Hvad hun er bekymret for, er snarere at hun stadig er politiker, når hendes demografiske bombe eksploderer i hovedet på os alle sammen.

Vi taler om en europæisk skæbne, der er afgjort mens europæerne sov. Ingen valg kan rulle dette tilbage. Hvis du ikke tror på befolkningsudviklingen i store tyske byer, så gå selv ind på Statistisches Bundesamt.

Fortsæt med at læse “Sellner, Southern og Pettibone i alperne”