Sveriges befolkningerevolution: “9.7 procent af Sveriges befolkning er kommet efter 2010”
I dag kom Löfvens vårändringsbudget. Der er 350 mio. til landets 1.9 mio pensionister, 184 kr. pr. pensionist. Til gengæld er der 5 milliarder til 36.000 ‘flygtningebørn’. 139.000 pr ‘barn.’ De er indvandret illegalt, og tre af fire er ikke børn.
Jeg tror, de fleste der har nogen føling med Sverige, fornemmer at den svenske elites selvbillede befinder sig et sted omkring 1975. Det var dengang, Sverige var det fjerde rigeste land på OECD listen, og da Palme og Riksdagen vedtog Proposition 1975:26 om ‘mångkulturen,’ med yderst vage forestillinger om, hvad de satte igang. I dag kan ofrene for galskaben – det svenske folk – i det mindste læse i udlandet og på nettet om, hvad den lov har medført. Deres selvbillede er ikke uforandret.
Sweden may be known for its popular music, IKEA and a generous welfare state. It is also increasingly associated with a rising number of Islamic State recruits, bombings and hand grenade attacks [..]
Rådvildheden handler om, hvem der skal sidde med aben for, at Sverige har haft en ti gange så stor indvandring per capita som Danmark, tre gange større end resten af Norden tilsammen. Enhver med en halv forstand aner, at regnskabets time nærmer sig, både det politiske og det økonomiske. Det kan ikke længere skjules eller censureres bort af pressens dygtige piger (og et par enkelte drenge,) og de ønsker ikke at være til stede, når det indfinder sig.
Danskere lever i en slags uskyldtilstand. De har aldrig hørt ordene ‘värdegrund,’ ‘vithetsnorm’ og ‘rasificering.’ Det har sparet dem for mange bryderier. De forbinder inte med dem, fordi de universitære discipliner ikke har været særligt begunstiget med danske statspenge. Sverige er modsat Danmark – og det udgår fra toppen – et ideologisk kulret land. Det er lidt suspekt, ikke at have en ideologi, og der er ingen statsminister, der endnu har sagt »Ideologi er noget bras.«
Weekendavisen anmelder to svenske bøger Ivar Arpi & Adam Cwejman: Så blev vi alla rasister.Timbro 2018.Göran Greider & Åsa Linderborg: Populistiska manifestet. De viser en svensk elite i totalt opbrud og på vild flugt fra standpunkter de indtog før 2015. Faktisk er krisen i det Svenska Akademi et glimrende sindbillede, på tilstanden i hele den svenske elite, en forsamling der uden særlig grund føler sig finere end andre, men ikke har nogle ekstraordinære meritter at byde på selv. Ingen af Sveriges rigtig store forfattere – Bellman, Strindberg, Fröding, Södergran og Moberg – har nogensinde siddet der, med forbehold for Gunnar Ekelöf, der gjorde.
Ekstra pikant for undertegnede er det, at Ivar Arpi også kaldte mig for ‘racist’ på Twitter, men det var rigtig nok inden 2015, og det er forrige århundrede. Da var det ret umuligt ikke at være ‘racist’ i Sverige, så jeg har tyve års rutine i at at være svensk ‘nazist.’
Det er meget nemt at identificere de svenske opportunister: Det er dem, der stadig optræder i MSM. De der advarede for ti og tyve år siden, og havde ret, er stadig forment adgang til ‘det pæne selskab,’ for det er da ikke meningen at en historisk kæmpebrøler skal medføre udskiftninger i eliten. Det er ikke meningen med svensk demokrati, og det er den øvelse, der stadig er i gang overfor Sverigedemokraterna: De havde ret, men de skal ikke bryde sig om at få det.
Det er en artikel på 2200 ord, så smagsprøverne bliver i sagens natur korte uddrag:
In March 2018, one year after two Arabs raped Agnieszka Wisniewska in Sweden, she decided to tell her story. She says the police did not attempt to solve the case and she had to wait eleven months for a psychologist to help her overcome the trauma. Wisniewska came to Sweden from Poland in 2007 because she wanted to live peacefully. She had read in the newspapers that Sweden was a great country for families with children.[1]
“And the whole situation began”
She found a job and was leading a normal life in Stockholm until the day of the crime. “It was just a day like every day: Shopping, returning home with a bag of bread and food for the cats. It was dark as I neared home. There were two men near my house. I felt threatened. So many women are afraid to go out in the evenings now; this feeling seemed quite real. It was like this: These men passed by me, then they grabbed my jacket and pulled me into the forest… and the whole situation began.”
Although she fought back, Wisniewska was violently raped. She was shocked by the total lack of respect the young Arab men had for her life. She was kicked and beaten. They grabbed her head and smashed it against a tree trunk. Cars passed by only a few hundred meters away. When she saw a truck nearby, she summoned her last strength and shouted for help. That scared the rapists away, and she was able to call the police.
“No one ever called me again”
After the police came, she was taken to a hospital for a forensic examination and care for her injuries. Later, she was called by the police and asked to testify over the phone. But her children were home and could hear the conversation, so she suggested that she would prefer to give her account of what happened at the police station. “No one ever called me again. I was not given the opportunity to give a statement at the police station. There was one witness, a cyclist who passed by during the attack and who stopped to help me. He is a Polish neighbor of mine. His contact information was given to the police, but no one ever contacted him. No one asked him what he had seen or what he remembered. The police never even contacted him,” Wisniewska states.
Madam Foreign Minister, now I am one of them – I, the son of a survivor from the Holocaust. I, who have lived all my life in Sweden and have served the country as a soldier, as an ambulance nurse, as a therapist and above all as, a lecturer of the Holocaust and its consequences. I have left a Sweden that is no longer the country I have known my whole life. Sweden, a country that has changed further over the years since I wrote to you – and the change is not for the better.
76 procent af tyskerne mener ikke, ‘at islam hører til Tyskland’
At multikulturalisterne kan være optændt af et endnu større flammende fanatisme end islamisterne, er et interessant psykologisk fænomen. Herhjemme har vi set venstrefløjens AFAscister gå amok i overvågningsvanvid og voldsorgier, der overgår, hvad selv fanatikerne fra Hitz-ub-tahrir ville kunne præstere.
Dette kom tydeligt frem 9.4. i debatprogrammet Hart Aber Fair på tyske ARD, hvor den 32-årige standup komediant Enissa Amina kunne opleves for fuld udblæsning. Hendes iranske forældre fik i 1985 asyl i Tyskland som flygtninge fra ayatollastyret, hvilket dog ikke har gjort datteren specielt islamkritisk, tværtimod. Hun er blevet en rigtig skrigeskinke med alle de politisk korrekte multikulti-meninger, som hun uanset om hun har ordet eller ej, skriges ud i en næsten ustoppelig og skinger strøm, der ofte bevæger sig langt væk fra emnet – i stil med Anne Marie Helger, hvis nogen husker hende.
Ved siden af Amina fremstod panelets muslimske teologiske indslag, Du A’Zeitun, der til daglig arbejder med afradikalisering af unge muslimer, ganske afdæmpet, men det skyldes nok, at hun var hæmmet af sine religiøse klude og gevandter.
Lidt af en kulturkollision. Man ser for sig tyske poder fejre sejren ved Dybbøl eller erobringen af Polen eller Frankrig, ikke sandt? Men Muhammed er og bliver – for så vidt han overhovedet har eksisteret – en krigerprofet, krigen i islam nedarves gennem århundrederne, og vore politikere har masseinviteret den, og nu er den altså en miniput-armé i Tyskland.
Politikerne bliver småfortørnede, når den materialiserer sig, men problemet er udelukkende, at de var spejlblanke, da de inviterede den. Nu er de dumme kristne lam på vej mod slagtebænken endnu engang, ført af deres endnu dummere ledere.
I interviewet med Bent Melchior træder forskellen mellem jøder og muslimer klart frem. Muslimerne er – helt modsat jøderne – vant til at være i flertal, herske og udrense andre religioner. Hvis jøderne havde opført sig sådan i Europa, var de slået ihjel for flere hundrede år siden.
Hvad der vil ske med muslimerne i Europa, hvis de ikke afgørende ændrer opførsel, burde de tænke særdeles grundigt over. Koranens herrefolkstænkning kan bringe dem alle i ulykke. Ja, selv uden den, kan det ende galt, som jødernes historie vidner om.
Når Tyrkiets udenrigsminister derfor advarer melodramatisk om et Auschwitz for muslimer, og ønsker ‘islamofobi-love’ i Europa, går han helt galt i byen. Han burde fortælle europæiske muslimer, at de skal ændre opførsel for at have en chance for at undgå det, men selvkritik og introspektion er ikke islams stærke side.
De skal forsørge sig selv, og de skal stoppe al dominanskriminalitet, der får os til at hade dem. At forfølge jøder, kvinder og homoseksuelle vil ramme muslimer som en boomerang. Det vil uvægerligt gå dem galt, og det er desværre kursen mod selvdestruktion, islam i Europa er slået ind på. Måske har islam slet ikke nogen fri vilje, kun Muhammeds. Måske er deres onde skæbne bare ude efter dem, InshAllah, måske er det bare Europas debile politikere. Slemt bliver det, for det er det allerede.
Måske hænger islams kommende, selvforvoldte ulykke det sammen med, at jøder gennemsnitligt er langt bedre begavede, og at Bent Melciors velmente råd derfor falder på stengrund.
The author of a new study on Islam in Europe on the challenge of European tribalism and what European Muslims can learn from Jews.
Over halvdelen af Syrien – og dermed giftgasdepoterne – har været besat af sunnitiske jihad-rebeller, der nu er nær det endelige nederlag. Ville det – hvis det overhovedet er forekommet – gavne dem eller Assad, at bruge dem mod civile?
Sju av tio kommuner i Sverige har höjt säkerheten kring sina skolor
Över 70 procent av kommunerna och flera av de största privata skolkoncernerna har höjt säkerheten vid sina grundskolor och gymnasieskolor, visar Dagens Samhälles enkät. Nästan hälften av dem planerar dessutom att ytterligare höja säkerheten. 20 kommuner som hittills inte vidtagit några åtgärder uppger att de kommer att göra det.
Hvidovre er en gammel landsby fra 1600 tallet, og i dag en forstad på 50.000, der særligt udviklede sig efter besættelsen. Det er kun 8.3 km fra Rådhuspladsen.
“Vi importerer en borgerkrig med flygtningene”
Historien er stor i hollandske og belgiske medier, ikke i dansk-svenske. Montasser AlDe’emeh er islamolog og radikaliseringsekpert, og han har modtaget sin del af dødstrusler.
Palestinian-Belgian jihad expert Montasser AlDe’emeh has issued a serious warning to Europe. In Dutch newspaper “De Telegraaf”, he states that Europe is essentially importing a civil war by admitting refugees.
Nu er over hvert 5. nyfødte barn i Danmark af udenlandsk herkomst – 42.5 % af 0-44 årige svenskere er nu fremmede. Svensk demografi er afgjort, dansk kan snart være det.
Danskere skal holde op med at betale især muslimer for at føde sig til en betydelig folkemængde i landet. Muslimske fødselsrater startede borgerkrigen i Bosnien, og nu er Bosnien modellen for hele Vesteuropa. Det demografiske kapløb er igang, og alle bør se faren inden fælden klapper for altid. Problemet er selvfølgelig, at fælden klapper inden flertallet opdager det.
‘Multikulturen’ handler om at afskaffe nationerne
Intet andet, for “nationer er skyld i krige og al ondskab,” ifølge EU og Enhedskommunisterne. ‘Flygtninge’ kan man glemme alt om, de fremmede er kommet til Sverige og Europa for at afskaffe nationerne, for uden et folk ingen nation, uden en nation, ingen folkevilje, og uden en folkevilje ingen forhindringer for EU og storfinansen.
‘Flygtningene’ kunne roligt skylle deres ID papirer ud i toilettet, de var allerede sikret at blive ‘svenskere.’ Man ser bestræbelsen forenet i personer som Reinfeldt, Soros og Juncker. Førstnævnte har haft uhyre travlt med at stille svenskerne overfor et fait accompli, inden de opdagede , hvad der foregik. Reinfeldts løgne var i rækkefølge: 1) De flygter fra krig 2) Vi føder for få børn og 3) Vi tjener penge på dem. Løgn over løgn over løgn.
Derfor må man allerede i dag anse Sverige for tabt demografisk, selvom ‘kun’ 2.3 mio er fremmede. Alene af de 0-44-årige ‘svenskere’ er nu 42.5 % fremmede, næsten halvdelen. Om tyve år er det også for sent for Danmark, så er vi ude i et eksperiment vi i realiteten har mistet kontrollen over.
Mark Steyn skriver om demografiens rolle i udbruddet af den bosniske borgerkrig:
Eller som Mats Alveson skriver på Lund Universitets hjemmeside: “My current research projects focus on leadership, functional stupidity in organizations and experiences of bureaucracy and managerial work in universities.” Sverige skulle have haft en omfattende dumhedsforskning for cirka fire årtier siden. I dag kan man forslå to umiddelbare forholdregler: Erstat alle genusforskerne med dumhedsforskere, og skær antallet Riksdagsmedlemmer ned med 4/5 del til 70. Der er alligevel kun ti, der bestemmer noget, resten er flomme. Alvesons debatartikel er ikke så dum, den er så lidt dum, at den bare for to år siden aldrig ville være trykt i dumhedens hoforgan Aftonbladet. Der er grøde i den svenske dumhed, 45 år for sent. Mats Alvesson, organisations, lednings och dumhetsforskare vid Lunds Universitet:
