The EU is doomed to collapse into chaos, academic claims
The European Union is doomed to collapse in the same way as the Soviet Union within decades, an academic has warned.
Medvirkende er Johan Westerholm, Hanif Bali (M) og Tino Sanadaji. CBN link. Se også Eva Selsing: Facebook er ved at blive til et venstreorienteret ekkokammer og Man straffas för ”rasism” efter att ha klottrat om islam.
78% in Europe fear Muslim migration, want tighter borders
Måske var det på tide, at vi forlangte af vores store partier, at de bad FN og EU-spidserne stikke piben ind og ind efter et knusende flertal af befolkningen. De kan ved samme lejlighed erklære deres støtte til Østeuropæerne, og stikke dem en undskyldning. Men man kunne også opfordre europæerne til at begynde at stemme efter deres overbevisning. Det er faktisk det, der var meningen. Ellers kunne man lave valgsedler, der var afkrydsede i forvejen.
With the rife security issues experienced across Europe due to mass Muslim migration, a poll conducted across all 28 nations in the European Union (EU) revealed that 78 percent of EU citizens see the influx as a problem and desire tighter control of Europe’s external borders.
Fortsæt med at læse “Sweden: Conservatives Silenced on Social Media”
Det er en stadig mere velgennemtænkt, velorienteret og velformuleret Tommy Robinson, som RT interviewer i dag. Politikere, medier og nu også tech-firmaer, har gjort alt for at sabotere ham, og han bliver bare bedre og bedre. Europæiske politikere vil intet hellere end at symptomerne på de politikerskabte problemer, går væk, men jeg lover dem en ting: Det bliver værre og værre indtil det endelig når deres egne dørtrin. De skal sige til sig selv, at nu haster det. Der synes kun at være én måde at komme af med ham på, og enhver har frygtet det samme for ham, som jeg.
Sverige afskaffer stadig sig selv
Som man ser, er det en vellykket myte, at Sverige skærer ned på indvandringen. Som danskere og nordmænd sidder vi på første parket til et nationalt selvmord, der næppe længere kan afværges. ‘The point of no return’ var formentlig allerede omkring år 2000, ti år inden SD sad i Riksdagen, og femten år inden medierne slap lidt af deres censurgreb på debatten. Svensson er i den grad taget på sengen.
Har man en lille forsker i maven, er det vanvittigt, psykologisk interessant, så sandt som ethvert selvmord først er en mental ting, før det er fysisk. Fremtiden vil forske idet, som vi har gjort i Romerrigets undergang: Hvordan kunne et højt udviklet, nogenlunde demokratisk I-land pludselig lægge sig til at dø på én generation? Hvad bestod den dødslængsel i?
Var det en massepsykose som dem, sektledere har sat igang, eller blev bare sektlederne sindssyge og ville trække de andre med sig i døden som i en Hitlersk Götterdämmerung? Og værre endnu – hvorfor er de suicidale Sverige og Tyskland eurokraternes yndlingssamfund? Da jeg startede for tyve år siden, kunne jeg have mine tvivl om det, jeg så. I dag tvivler jeg ikke ret meget på, at jeg er endnu En dødsdømt kulturs klummeskriver, som Hitchens udtrykte det. Bare en generation svenske politikere har givet vanviddet ansigter.
Men selv hos os i Danmark, er der ikke den helt store forståelse af, hvad der foregår lige foran vore øjne. Der er intellektuelle, der ser det, og nu er der også politikere som Mads Fuglede (V), men det er ikke just ‘talk of the town.’ Det vil det blive, kan jeg love. Naboerne vil blive ramt af Sverige, værre end Israel idag rammes af Gaza. Gunnar Sandelin skriver i dag om den forfærdende, demografiske udvikling.
af Henrik M. Jensen
I år fylder 68-oprøret 50, hvilket må siges at være en høj alder for et oprør, der ikke stolede på nogen over 30.
I medierne har der allerede været en del debat om, hvad der egentlig foregik dengang, og det er langt fra slut. I Weekendavisen har Søren Villemoes valgt at fokusere på de negative sider af historien, bl.a. dyrkelsen af totalitære regimer og despoter samt, hvad der nok var glemt af de fleste, pædofili.
Set med nutidens anderledes fordømmende holdning til seksuelt misbrug af børn, har det nok overrasket, at en stor del af datidens venstreorienterede akademiske koryfæhoveder ikke alene forsvarede pædofili, men også opfordrede til det og sågar udøvede det.
Blandt pædofiliapologeter herhjemme finder vi Chr. Braad Thomsen og Susanne Brøgger, der opfordrede mødre til at have sex med deres sønner. Og i Frankrig stod det særligt slemt til. Cohn-Bendit, en af hovedmændene bag majopstanden i Paris og senere medstifter af De Grønne i Vesttyskland, dyrkede sex med børn. Og pædofile blev forsvaret og heroiseret af intellektuelle berømtheder som Sartre, de Beauvoir, Althusser, Derrida, Roland Barthes samt de venstreintellektuelles darling over dem alle, Michel Foucault.
P1 Debat: Er Sverige tabt?
Med Mads Fuglede og Kasper Støvring, der er vidende og konkrete i modsætning til deres modstanderes følerier. Den alternative kvinde Caroline Magdalena Meier demonstrerer ikke særlig overraskende ingen speciel eller konkret viden om emnet. Hvorfor skal hun så medvirke?Læs apropos dagens sjoveste artikel: Alternativet er et studie i at undgå folkelig opbakning.
Der sidder nogle forbløffende stolpeskud i Folketinget, man er lykkeligt uvidende om, ved ikke at have TV og styre helt udenom DR. Tror Fanden de (ikke vi) har hobet “udfordringer” op, der ikke er nogen løsninger på.
Tabt og tabt, det er pop at udtrykke sig sådan, og P1 er blevet rød pop. For 30 år siden, var det rødt og kvalificeret. Sverige kan humpe videre skadeskudt i resten af århundredet. Det er et gradsspørgsmål. Det kan også gå meget værre, men lad os ikke gå ind i spåmandsbranchen. Der er sat så store kræfter i bevægelse, at ingen kan overskue bare de ti næste svenske år.
Ingen kan formentlig administrere det, mindst af alle, dem der har skabt det. Den daglige historie, er den om kontroltab og folkestyrets imkompetence. Det skal nok gå helt ad Helvede til, men lad det lige gøre det først.
Sverige er InshAllah, i sin skæbnes vold. Vi andre kan ikke påvirke den. Vi kan afvente og beskrive det største samfundseksperiment i landet de sidste mange hundrede år.
Se én af hans andre scener, hvilken skønhed. – Jeg hørt Matthæuspassionen på SR 2 i dag, desværre ikke i koncert. Men jeg vil også spille Odetta, en af Bob Dylans helt tidlige inspirationer. Hun kvitterede med en LP i 1965 kun med Dylan-sange. Hendes Masters of War er som at høre sangen for første gang, så fjernt fra Dylans egen udgave, som tænkes kan. Tarkovskys sidste film Offeret, er en film om angsten for et nukleart ragnarok, der er så virkelig i forestillingen, at det smelter sammen med virkeligheden.
En seer, en kunstner, Josephson (Alexander), der er blevet ‘gal’ af sine syner og må hentes af en ambulance. Det er en af den dødsmærkede Tarkovskys mest symbolske scener. Den urolige familie, det brændende hus, Maria som Alexander rækker ud efter, og som flygter på cykel, og så Bach: Forbarm dig over dem allesammen. De har nedkaldt det over sig selv, men lid med dem alligevel.
Er han en Jesus, der ofrer sig for menneskene? Tarkovsky rammer ikke en falsk tone, og behøver derfor heller ikke at frygte de største følelser. Han er alvor i en ualvorlig tid, en tid der er så bange for sig selv, at den er ladt tilbage med ironiens ensomhed.
Odetta er som en majestætisk spiritual, der siger overbærende til os: “Jeg ved godt dette er en protestsang af en ung mand, der ikke vil acceptere vilkårerne, men jeg ved også, at krig er menneskets evige lod.”
Det er det, hun bibringer sangen, som den helt unge Dylan ikke har, måske fordi hun er kvinde. Accepten af lidelsen, forsoningen og indsigten af, at man intet kan udrette, som Hitchens sagde i Forfatterforeningen i januar. “Vi ville redde jer fra jer selv, men vi opdagede, det var umuligt.” Dette er mere bittert end påskens budskab, men Odetta har overbærenhed nok, til ikke at vrænge af sin skæbne selv med Dylans helt uforsonlige tekst.
Måske kan kun en ung mand, kan være så uforsonlig. Dylan var knap 22 år i 1963, og han forstod ikke senere, det geni den unge mand havde. Hvor kom det fra? Det kom ikke tilbage, og på den måde ligner han andre unge digtere, som har måttet blive gamle.
Dette er også påsken, og som I ved, mener jeg Europa allerede har brygget på sine næste krige i fire årtier. Der er altid en kommende krig, spørgsmålet er kun, hvornår den næste kommer til udbetaling. Det er den bevidsthed, Europa har, og som Sverige har tabt forlængst, hvorfor Sverige vil smage den næste først. Ethvert forsøg på at advare er slået fejl, det var sikkert naivt af mig overhovedet at forsøge. Der kan gå ti eller tyve år, men krigen forekommer mig uafvendelig.
Jeg tror og frygter, som Kai Sørlander skrev, at denne generations ‘galna kvartsekel’ var endnu mere fatalt end den forriges. Man ønsker ikke at være tilstede, når det effektueres, og jeg slipper nok også med lidt held.
Talens kardinalpunkt er den nye apartheid fra sorte mod hvide i Sydafrika, men den runder andre emner som Israel, epilepsi og overvægt. Hopkins er uddannet soldat fra Sandhurst, og er ‘a card holding member of the NRA.’ Hun stoler trygt og fast på, at være bevæbnet. Vi har sådanne kvinder selv: En Lone Nørgaard, en Katrine Winkel Holm, Kirsten Damgaard og Kirsten Sarauw, en Ingrid Carlqvist og en Julia Caesar. Jeg stoler selv mere på et eget våben, end på de politikere, der har gjort det nødvendigt. (Se »Giv jøder og islamkritikere ret til at bevæbne sig«)
Patriotiske furier [hævngudinder] der giver løfter om en fremtid. Kvinder er ikke lutter Enhedslisten, Alternativet og det døende, svenske Miljøparti, men der er stadig for mange af dem til at dreje historiens hjul imod overlevelse for os og de børn, de måtte få. På grund af den store flom af politisk bevidstløse kvinder skal vi ‘i deep shit’ først, og matriarkatet Sverige skal dybere ned i tragedie end alle andre. Da jeg sagde det for tyve år siden, var det en bange anelse, i dag er det desværre blevet virkelighed, for hvem kunne tage mig alvorligt? Ikke engang min daværende kone kunne. Jeg har måttet møde en anden, der er mere opdateret, og vente på tiden. Den kom.
“Alle skal se, hvad de har gjort mod vores datter”
Før eller senere kommer nogen efter jer på en meget konkret måde. Lad være med at håbe på et mirakel. Håb det bliver senere.
“Hun blev gentagne gange knivstukket af en syrisk asylsøger. Hun fik to ribben brækket, hendes milt har måttet fjernes, hun har været igennem flere kirurgiske indgreb. Vore politikere har gjort dette imod hende.”
Fortsæt med at læse “Katie Hopkins: “Too rude for America!””
Her er en langlytter at meditere over, vi kan nå, inden vi alle skal høre Matthæus Passionen, som jeg desværre ikke skal høre i koncert i år. Har Murray flere pointer at levere om sin bog? Jo, han er en levende intellektuel, han reproducerer ikke sig selv, og han har stadig noget at sige om Sverige. Sverige er – mark my words – slet ikke begyndt, at blive ‘talk of the town’ endnu. Murray har en yderst håndgribelig advarsel til politikerne, der er ansvarlige for den umiddelbare fremtid. Er de overhovedet klar over, at de har bragt sig selv ‘in the line of fire?’ Hvad er de overhovedet klar over? Hallo? Jewish Book Week, 3-11 marts. Se video her, 1 time og to minutter.
Se også: Så här bemöter Google oberoende medier – besök på svenska huvudkontoret. Se også: Tommy Robinson in Copenhagen og Tommy Robinson in Brussels.
“Olämpligt,” men hvis du nu alligevel er pædofil……
vil madammevældet bare lige sige at ‘sex med børn er ulovligt i Sverige’ og at “Socialtjänsten kan komma att föreslå att ni inte bor tillsammans under en kortare eller längre period.” At du ved det: Det er forbudt, næsten helt forbudt, og det gør mor ked af det.
Information till dig som är gift med ett barn fra Migrationsverket og Socialstyrelsen. Det er ikke satire.
Fortsæt med at læse “Tommy Robinson: Twitter Removed Me Forever”
Den svenske rapperen Ken Ring, som har bakgrunn som kriminell, har vært gjest på norsk TV. På programmet Trygdekontoret på NRK i mars 2018 hevdet han at det vil være full krig i svenske gater innen 20 år. Denne advarslen er blitt plukket opp og skrevet om på engelsk av Breitbart News.
Er en kollaps av det svenske samfunnet blitt unngåelig? Optimister håper at noe fremdeles kan gjøres for å forhindre et svensk havari. Pessimister frykter at dette allerede er for sent. Er jobben som statsminister i Sverige nå litt som å være kaptein på Titanic fem minutter etter at de traff isfjellet?
Fysikere snakker ofte om momentum, bevegelsesmengde. Tenk på et tog lastet med varer og mennesker. Det tar tid å sette toget i fart i en bestemt retning. Det tar også tid å bremse ned toget når det har fått stor fart. Selv om man skulle sette alle bremser på i dag vil Sverige likevel bevege seg i en negativ retning i lang tid fremover. Landet har fått et stort negativt momentum på grunn av mange år med masseinnvandring.
Det er ingen reell mulighet for at det vil være et flertall i Sveriges riksdag i perioden 2018-2022 for å stoppe all innvandring til landet. Selv ikke Sverigedemokraterna vil ha en total stopp av innvandring, og ingen partier er i nærheten av å få en parlamentarisk majoritet alene. Alternativ för Sverige er i 2018 blitt lansert som et nytt parti, men dette er ikke nok til å forhindre at problemene vokser.