Det er en statsmand, der taler. Man kan roligt sige, han retorisk stiller sin præsident i skyggen. Jeg så i går flere interviews med og dokumentarer om Trump. Han er begavet, og han er ikke så politisk blank, som vestlig presse gerne vil gøre ham. Han er pralende og brovtende og meget amerikansk, – “loud” som man siger – men jeg tror vi groft undervurderer ham i Europa. Tiden vil vise det, som den gjorde i tilfældet Ronald Reagan.
Jeg undersøgte Hillary Clinton, og sluttede hun ville være den værste præsident, jeg fandt at man måtte stemme for Trump, for at undgå hende som præsident. Jeg vil naturligvis granske Trump kritisk, men ikke på den monomane, propagandistiske måde vestlig MSM og CNN gør. Pence taler uden manuskript, og uden Obamas uundværlige teleprompter.
“Are you a prophet?” – “I am surfing a 100 ft. wave, and generally what happens when you do that, is that you drown”
Endnu en statsansat, rød journalist prøver at få ram på Peterson, denne gang fra Canadian Broadcasting Corporation. Pepe the Frog symbolet fra 2005, er andet og mere end hvad hun påstår. Er man mere interesseret i Cathy Newman interviewet, analyserer professor Peterson det i dybden her. “Jeg iagttog hende som psykolog.” At Peterson og hans datter faktisk er depressionspatienter, øger kun min tillid til dem. Optimister er langt de farligste personer (se det genetisk optimistiske Sverige.)
Channel 4’s eget upload af interviewet har idag 4.8 mio seere, men det kan nok ganges med ti eller tyve i andre uploads.
Sven Wollter tilldelas Leninpriset
”Wollters kulturkamp mot kapitalismens hisnande barbari”
You couldn’t make it up. Også blodhunden Robespierrre har en svensk pris. Dette er kun muligt i et land, der har levet isoleret fra historiens alfarvej i 200 år. Den samme grund der er til, at Sverige fører suverænt i den nationale selvmordkonkurrence. Andre lande kan nå at standse op og fundere på, hvad de gør. Sverige kan kun gøre det posthumt.
Som en determineret alkoholiker, man kan ikke redde Sverige fra at drikke sig ihjel
Fra det hinsides vil Sverige råbe til historien: “Vi vidste ikke, hvad vi gjorde,” landet er som en determineret alkoholiker, man kan ikke redde ham fra at drikke sig ihjel. Sveriges naboer skal allerede i dag spørge sig, hvordan de vil værne sig mod den kommende kaoskraft ved sine grænser.
Ikke noget med flere broer til Danmark, om 20-40 år er Sverige Gaza eller Beirut. Danmark og Norge skal også gøre sig klar til at modtage et større antal etnisk svenske flygtninge. Idag flygter kun 50 000 om året, men det vil vokse dramatisk på grund af voldsomme, blodige begivenheder. Se eller gense det fascinerende Svensk-libaneser: Sverige er som Libanon om 20 år.
En logistisk opgave, der allerede er ved at være for stor. Sverige ville deportere 80 000, og der er intet blevet af det. Bare det antal ville tage årevis at finde og udsende.
Matteo Salvini, leader of the Lega Nord, has promised he will deport half a million migrants if he becomes Prime Minister of Italy.
Jeg har en faible for Tommy Robinson, han er en af de største personligheder, jeg har været så privilligeret at møde her og her. Han er helt oppe ved siden af Hirsi Ali. Han er det også, fordi hans baggrund ikke har foræret ham noget, og han har mildt sagt ikke gået på Oxbridge eller nogen journalistskole.
Nu boltrer han sig som journalist, og han er et naturtalent, der brænder igennem skærmen med en særlig glød. Engelske politikeres årelange forfølgelse af ham, skyldes at de også kan se det. Ingen af dem har halvdelen af den karisma, han har, og de misunder ham den. De frygter, han griber folks hjerter, som de ikke selv kan. Intet reklamebureau kan lære dem det, Tommy Robinson kan.
Donér en slant, for at holde ham i luften. Journalister lever farligt ude i verden, men i Europa er han en af de meget få, der sætter sit liv på spil. Tommy Robinson er journalistik på liv og død, bogstavelig talt. (Se den helt aktuelle: Tommy Robinson Exposes Sky News On Biased/ Fake News. 26/1/2018.)
“The MSM Faces the Truth About Sweden”
Der er en hidsig kamp om “Sverigebilledet” igang, det har den allerede været længe. Der lyves, forvrides og forties efter noder, ikke mindst af svensk MSM, som endda lige har fået 13.5 millioner for at ‘bekæmpe fake news’ i valgkampen.
Svenske medier har f.eks. ikke omtalt PEW analysen af, hvor mange muslimer der kan være i Sverige i 2050 andet end i én kritisk artikel i Expressen. Nedtystning er deres foretrukne våben. AB kører i dag en reklameartikel for de svenske tilstande med rubrikken Sverige – det godaste landet på jorden, men det nævner ikke, at selve Feministlandet ikke er at finde i top ti over de sikreste lande i verden for kvinder. Naturligvis er det ikke det, når tre af fire svenske kvinder er bange for at gå ud om aftenen alene.
Sveriges Television, Sveriges Radio, Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet er sat til at faktatjekke sig selv, et ursvensk træk af magten. “Det är ett mycket dåligt initiativ som enbart kommer att främja misstron och faktaresistensen i samhället,” skriver den altid fornuftige Widar Andersson. SVT Aktuellt har ham i studiet.
Også i udlandet er der en kamp om ‘Sverigebilden,’ der synes at være blevet en større fællesnævner for Vestens forfald. Bruce Bawer, der er en af de ikke alt for mange engelskskrivende, der virkelig ved noget om Sverige, skriver idag:
(*Niccolò Machiavelli.) – Hvad angår Sverige, er forebyggelsens tid ved at være forbi. Bevares, der er altid lidt tilbage at forebygge, men det væsentlige i Sverige er sket, det er nemlig demografien.
Machiavellis ord gælder hele Europa, men de gælder i sjælden grad Sverige. Uanset hvad politikere måtte love af velstand og sikkerhed i valget 9 setember, er det luftfrikadeller. Toget er kørt for adskillige år siden, personligt mener jeg mod borgerkrig, selvom det næppe bliver i min tid, men det bliver i dette århundrede.
Demografi er skæbne, og det gælder i højere grad, når demografi er islam, end når det drejer sig om nogen andre folkegrupper. Uanset hvad den så bliver, er Sveriges skæbne allerede beseglet. Resten er strid, kamp og snak. Hvis man har set fremtiden, er appetitten mindre på at gennemleve den.
En podcast med Marcus Birro satte denne tankerække igang, han sagde “jeg var en af de første kritikere af indvandringen,” hvilket tør kaldes en tilsnigelse.
Jeg har tit spurgt mig selv, om det er attraktivt at beskrive Sverige forfaldsproces, nu den ikke længere kan forebygges. Om en klinisk beskrivelse af en nations påbegyndte dødsleje, er noget jeg skal bruge min tid på. Selv i Danmark og Norge går det nærmest kriminelt langsomt, skønt vi har grænse og udsigt på første parket til det svenske mareridt. Intet kan rigtig skræmme den danske vælger.
Jeg er ikke kommet frem med et svar, men Peter Hitchens sagde for nylig noget i København, som appellerede til mig, og måske viste mig en vej ud af håbløsheden over næsten tyve års kamp for at forebygge større ulykker. Der lå en trøst og en vej frem i disse ord (Fra minut 3:59)
The obituarist of my country. “I also hate our way of life”
God belysning, men Ida Schauman fra finsk flygtningehjælp er mere naiv end politiet tillader. Hun er naturligvis også politiker. Langt flest kalorier er der i Sanandaji:
Det är oroligt i Sverige. Under den senaste tiden har den svenska polisen attackerats upprepade gånger, bland annat med granater. Vad är det som händer? Och kan oron sprida sig till Finland? I debatten deltar invandraren och nationalekonomen Tino Sanandaji, chefredaktören Paulina Neuding, förra sverigekorrespondenten Kari Lumikero och Ida Schauman som är sakkunnig på Finlands Flyktinghjälp. Debatten leds av Bettina Sågbom. Se det her, 28 minutter
“Jeg elsker stilheden på Fårö, der går dage, uden at jeg taler med et menneske”
(Schuberts sonate i A dur er signaturmusik til de tre Bergman-film, noget af det sidste, han skrev i sit korte liv. Den findes desværre ikke med Krystian Zimerman, men ham kan du høre her min 11:12 i en version, der bevæger en fordi den er så nøgtern.)
Jeg er ved at gense de tre programmer, den fremragende journalist Marie Nyreröd lavede i 2003 med den dengang 85-årige Ingmar Bergman på Fårö. Jeg så efter, om DR markerede Bergmans runde år, men nej. Dansk dummepeter-TV sørger for, at kunderne i butikken forbliver endnu lidt dummere, end de selv er. Sådan noget tør de ikke byde pøblen. Ikke engang Cinemateket synes at markere ham.
Det er imidlertid tre timers ren nydelse. Bergmans selvindsigt fascinerer, det er den nøgne olding, der er næsten blottet for forstillelse, og Nyreröd er en meddigtende interviewer, der aldrig rammer en falsk tone. Benyt chancen for at hoppe af, geare ned og meditere over sjældent TV. Glem et land i galopperende forfald, men glem først og fremmest dig selv! – Avsnitt 1: Bergman och filmen Avsnitt 2: Bergman och teatern. Avsnitt 3: Bergman och Fårö
Den ‘statstrogna’ svenske presse var det, der i sin tid provokerede mig til at begynde at skrive om Sverige i Danmark. I dag har den ændret sig noget – under galgen, som de siger – men dens DNA har den svært ved at løbe fra, nemlig pædagogisering, politisering og rent ud censur. Endnu idag kan en Gunnar Sandelin (næsten) ikke skrive i den, og jeg har ikke gidet forsøge siden 2002, hvilket netop må have været meningen. Man skal ikke plage dem med tekster, de af politiske grunde ikke kunne drømme om at trykke, derfor er man luft. Ikke engang et lille bitte automatsvar.
Den har forlængst diskvalificeret sig som det sted, hvor en brændende indvandringsdebat kan føres. Den ikke bare ‘kommer til at udslette sig selv, den er i fuld gang med det, den har ikke været et demokratisk samfund værdig. Den er, sammen med ledende politikere, hovedansvarlig for den nuværende, svenske misere, og et ansvarligt demokrati ville naturligvis drage dem til ansvar. At de endnu er er blevet det, betyder ikke, at det ikke kan nå at ske, skønt odds ikke er overvældende for det.
(Spring ind til min. 3:36, hvor talen begynder på engelsk.) Gérard Boyadjian er armener født og opvokset i Paris, hans bedstefar flygtede til Frankrig efter tyrkernes folkemord i 1915. Han er filminstruktør og bliver i øjeblikket retsforfulgt for sin film Chameau Pas d’Amalgame, der er stærkt islamkritisk. Nu overvejer han at forlade Frankrig. (Se den her, fransk, utekstet)
Tysk kvindes video censureret af You Tube
German woman: “I live in fear. There are women being stabbed. Our men are beaten up, teenagers are beaten up, and everything is going down the drain.”
“Global” er nutidens buzz word. Globalisme er en holdning eller en diffus målsætning blandt multikultidyrkere – eksempelvis akademikere, journalister og “venligboere” (kun få politifolk og sygeplejersker). I EU-kommissionens aktiviteter er globalisme alfa og omega. Det samme gælder FN og andre mellemnationale instanser, der domineres af ikke-vestlige regeringer.
EU-kommissærerne stræber efter at afskaffe grænserne, opløse Europas nationalstater og udskifte de oprindelige beboere med velfærdsimmigranter fra Afrika og en stribe syd- og vestasiatiske lande med islamisk dominans. På det seneste sender kommissærerne meldinger om opbremsning eller lignende forholdsregler mod tilstrømningen af de utallige forkerte asylsøgere. Det samme gør tyske, svenske og danske politikere af og til. Men det er kun på skrømt. Som Charles Maurice de Talleyrand – skarpsindig fransk minister og diplomat (1754-1838) – formulerede det, bruger mennesker “sproget for at skjule deres tanker!” I øvrigt presser kommissionen samtidig nationalstaterne til at modtage flere “flygtninge”.
I 1970’erne ville alt dette have lydt som utænkeligt pjat. Her og nu er det blodig alvor, og efter terroraktionen mod Twin Towers d. 11. september 2001 advarede en iransk flygtning en gruppe danskere: “I aner ikke, hvad I er oppe imod!” Det ser ud til, at den danske regering stadig ikke fatter, hvad der foregår.
Ved EU-kommissionens, hvad der sker uden for kontoret? Sandsynliigvis ikke, men nationalstaternes vælgere har ikke ansat de pågældende beslutningstagere og kan ikke fyre dem. De er hævet over demokratiet og fungerer, som om de var imperialistiske kejsere. I praksis stilles kommissærerne ikke til regnskab overfor de europæiske befolkninger. Gennem årtier har de pustet sig op til et tyrannisk regime, der åbner porten for millioner af forkerte – deriblandt mange kriminelle – immigranter, og de oversvømmer Europa med et utal af forordninger, forbud og befalinger om stort og småt (det skal så tilføjes, at lobbyister hele tiden presser på for at specificere nye regler).
Kommissionens billede af en nær fremtid blev fremvist af næstformanden Frans Timmermans (hollandsk venstrefløjspolitiker). I 2016 meddelte han, at alle verdens regeringer enten tilvejebringer diversity – “mangfoldighed”, eller bliver kastet ud i en krig. EU’s officielle mål – fred og samarbejde – er kun floskler og pynt. Diversity er koden for islam, og i det omfang denne tilstand indføres bliver konsekvensen alt andet end mangfoldighed. I dag er det krystalklart, at resultatet bliver sharia, jihad, hærværk og gadekampe som det foregik omkring årsskiftet 2017 / 2018 midt i Bruxelles.
