Den dræbte på Enskede Gymnasium i går er den unge mand Mahmoud Alizade, der ikke lever længere takket være omstændighederne. Stefan Löfvens omstændigheder. Fredrik Reinfeldt, Carl Bildt og Göran Perssons omstændigheder.
Mange unge mennesker lever ikke længere i Sverige, trods det at gymnasiet er Möjligheternas skola. De lever mange årtier kortere, end de havde regnet med. 10 procent af skolens elever er svenske, halvdelen af skolen elever opgives at være, hvad de eufemistisk kalder nyanlända: Udlænding myrder udlænding i Sverige. Det sker stort set hver dag. “Arma, jävla Sverige,” skriver en svensker.
Morderen, er det interessant? Endnu en voldelig udlænding, der ikke ‘tror på dialog.’ Gudskelov “tyder på inget på främlingsfientliga motiv” ifølge de stadig mere rystede, svenske journalister.
Nu står den på krisehjælp, psykologer og fakkeloptog, Sverige kan klicheerne i søvne. Kun de særligt enfoldige, kan tage det alvorligt, der er så mange, vi har set dø i Sverige i 30 år, og deres pårørende er helt alene om tabet. Kollektivet og politikken vil ikke vide af dem, overhovedet ikke, hvis de er svenske. ‘Hvilken skam, de er døde, lad os glemme dem i en fart’ når vi har været tilpas oprørte.
Når sådan noget sker, spreder ‘krigens tåge’ sig først efter et døgns tid, men man kan ikke skjule noget i internetalderen, hvilket det svenske etablissement knapt har opdaget. De tror, de endnu sidder med kontrolpinden til opinionen.
Et drab på en svensk skole er ikke ganske sjældendt forekommende. Mest berygtet er vel skuddrabet på Bromma Gymnasium allerede i 2001. Det vækker dog stadig opsigt. Om ti år gør det ikke, og alle svenske skoler vil have videoovervågning og metaldetektorer. Lærerne vil være bevæbnede, hvis de selv kunne bestemme. Statens kontroltab vil være totalt, og svenske vælgere synes indtil videre at ville afvente det stille og roligt behørigt beroliget af Valium-pressen.
Fortsæt med at læse “Enskede-drabet og The Fog of War”