“We are not different. We are the same. We are all Canadians.”

Oven i købet er hun lesbisk i en udtrykkeligt homohadende moské. Årets dhimmibillede i hård konkurrence med de svenske ‘feminister’ i Teheran forleden. Har vi givet nogen lov til en sådan kapituation på vore vegne? (Der blev diskuteret Canada i Deadline i aftes. Villemoes tørrede gulv med Stine Bosse, men hun opdagede det vist ikke.)

Before she was allowed to deliver a message that “we’re all the same,” Ontario Premier Kathleen Wynne was forced to sit in the back corner of a Mosque all by herself while the Muslim men prayed. While the men prayed, she sat patiently in the back corner of the mosque waiting to say the words many in the room were so thankful to hear. Female Ontario Premier Forced To Sit In A Corner While Visiting Mosque

Bryssel: 30 terroranholdte på 30 dage

Bryssel vil være en muslimsk flertalsby inden 2030, men inden den tid vil eurokraterne have forladt den synkende skude og nyde deres otium som golfspillende millionærer.

Police officers at Brussels International Airport detained 30 terror suspects in one month after stepping up its presence following the terror attack last March.

Fortsæt med at læse “I skammekrogen: Islam betyder underkastelse”

 Av Thomas Nydahl

Dagens läxa: anta att ett europeiskt land under lång tid tar emot en mycket stor grupp från ett arabiskt land i krig, anta sedan att de alla vill bo i samma stad i detta land och att de där gör som de gjorde i hemlandet, det vill säga att de inte väntar på “samhället” eftersom de aldrig fått lära sig att man kan göra så, de börjar istället eget verksamhet som baseras på pengarna-i-handen-och-ner-i-fickan-ekonomin, den som aldrig är i kontakt med detta europeiska lands myndigheter, allra minst den som handhar beskattning.

Svaret på dagens läxa är bara alltför enkelt att formulera: ett sådant land lever vi i, det heter Sverige. Det är bara det att alla människor som kom från det arabiska landet i krig helst helt vill slippa kontakt med landet som välkomnade dem. De lever i vad vi till vardags kallar getton och etniska enklaver.

Fortsæt med at læse “Kaosenklav eller mångkultur. Malmö i stormens öga”

(Privatfoto) Endnu et ‘araber-skyder-araber’ mord i det centrale Malmø i går. Det er det tredje i år. Årstakten i Malmø er nu 25 mord i en by på Århus’ størrelse. Plus 149 skyderier og 18 granatsprængninger.

Rashed Al-Quadi (23) træder ud af restaurant Krua Thai på Møllevångstorget (sted hvor de hippe venstreorienterede bor, en slags Blågårds Plads), fem meter fra døren får han tre skud i hovedet og dør kort efter. To personer flygter på knallert. Klokken er 18.30, og pladsen er fuld af mennesker og vidner.

Men det generer ikke morderne. De ved, at politiet ikke finder dem, de ved at retsstaten gør uden at bide, de ved, de er machoer i et madammeland. Den sagtmodige Anders Ygeman skræmmer dem virkelig ikke. Det er nu, de sidste svenskere skal forlade Malmø, “denne forunderlige by, som ingen forlader, før han har fået mærker af den.”

Den grove vold i Malmø begås af cirka 200 personer, hvoraf 2/3 dele ikke er svenske statsborgere. Den kunne altså stoppes nærmest omgående, hvis Sverige skaffede sig af med dem, men så gerne vil politikerne ikke stoppe myrderierne. Kontroltab er mere deres boldgade. En svensker skærer situationen bramfrit men præcist ud på et debatforum:

Fortsæt med at læse “Kødkværnen Malmø”

Nogle tror, at andelen muslimer i en befolkning ikke spiller nogen rolle. Det kan kun skyldes deres manglende kendskab til islam samt nyere og ældre historie. Mark Steyn skrev i America Alone:

Why did Bosnia collapse into the worst slaughter in Europe since the second World War? In the thirty years before the meltdown, Bosnian Serbs had declined from 43 percent to 31 percent of the population, while Bosnian Muslims had increased from 26 percent to 44 percent. In a democratic age, you can’t buck demography—except through civil war. The Serbs figured that out, as other Continentals will in the years ahead: if you cannot outbreed the enemy, cull ’em. The problem that Europe faces is that Bosnia’s demographic profile is now the model for the entire continent.

Vil islam da føre til krig i Sverige og Europa? Jeg anser det for det sandsynligt, der er 1400 års præcedens for det. Asger Aamund siger det nedenfor: “Der er ingen chance for et fredeligt samliv med de 70 procent muslimer, der sætter shariaen over demokrati og sekulær lov.”

Det er os, der lever nu, der skal sørge for at islam ikke vokser til et antal, der kan true freden. Sverige, der ikke har nogen praktisk erfaring af krig, når næppe at se faren inden demografien er afgjort til deres ugunst. Det var antagelig allerede for sent for ti år siden, og kan kan forestille sg, at krigen allerede blev plantet da.

Mange muslimer er selvfølgelig fredelige, men der skal kun en lille procent krigeriske, til at ændre Sverigeshistorien for altid, og det er de krigeriske, der svinger taktstokken i islam for tiden. At Breivik ikke var svensk, var lidt af et mirakel, men ingen har lært noget af det.

Sverige står overfor et virkelig ubehageligt valg: Repatriere meget store antal, eller risikere krigs- eller krigslignende tilstande, som man må sige allerede er her, når man følger svenske nyheder dagligt. Det må være pest og kolera for enhver politiker, men det er dem selv, der har tilrettelagt det uden at spørge nogen om lov. Valget 2018 ligner sidste chance for at undgå den skitserede udvikling. Projekt Morpheus argumenterer overbevisende for, at andelen muslimer i Sverige er undervurderet eller bliver løjet om: SvD underskattar andelen muslimer i Sverige:

Fortsæt med at læse ““Andelen muslimer i Sverige närmar sig 10 procent””

af Henrik M. Jensen

Langt om længe har Socialdemokratiet (i det mindste retorisk) gjort op med Det Radikale Venstres ekstremistiske indvandringspolitik.

Og denne tiltrængte kursændring bygger først og fremmest på en mere realistisk analyse af ulemperne ved den førte indvandringspolitik.

Hør bare:

“Det bør gøres klart, at der kun er en årsag til, at vi har udenlandske arbejdere i Danmark, nemlig den, at det betaler sig økonomisk for erhvervsvirksomhederne.”…

“Hyppigt arbejder de udenlandske arbejdere under de tariffer, som er gældende for danske arbejdere, og dette skaber naturligt en følelse af, at de konkurrerer på urimelig måde med deres danske kolleger. Det er indlysende, at disse forhold må føre til spændinger.”

“Når vi har så få spændinger i vores samfund, som tilfældet er, er det fordi, vi har et ensartet samfund, nogle ville måske med et fint ord sige “et homogent samfund”….

“Dette at skabe et ensartet samfund, er en væsentlig forudsætning for, at mennesker føler, at de vedkommer hinanden.”

“Regeringen er i dag ved at ødelægge denne ensartethed ved sin mangel på plan og politik for anvendelse af udenlandske arbejdere. De spændinger, der opstår, fører ulykkeligvis til, at mange danskere kommer til at føle fremmedhad, der opstår socialt betinget uro, og på et tidspunkt vil en stigende kriminalitet let kunne blive følgen.Eksistensen af den fremmede minoritet og altså hyppigt et fremmedproletariat kalder på negative holdninger hos mange mennesker, og disse negative holdninger skaber foruden de hjemlige spændinger også en modvilje mod de fattige lande. På denne måde kan langtidsfølgerne blive om muligt endnu mere politisk farlige end korttidsfølgerne.”

Fortsæt med at læse “Socialdemokratiet på rette kurs”

enligt danske motståndsmannen Peter P. Rohde

Av Thomas Nydahl

I sin bok Både – og. Tanker i tide – og utide (Thaning & Appel) från 1972 skriver Peter P. Rohde:

Enhver ideologi løber en skønne dag panden mod kendsgerningernes jerndør, og det bliver panden, der går i stykker (…) Systemer er overhovedet aldrig rigtige, for de er abstraktioner af et begrænset udsnit af virkeligheden; et system kan yde en orienterende hjælp, hvis det ikke er alt for fejlfuldt, men forveksler man det med virkeligheden selv, er man fortabt.

Rohde visste vad han talade om. Gammal motståndsman under den nazistiska/ hitlertyska ockupationen av Danmark, filosofiskt bevandrad med egna verk om Kierkegaard och den grekiska kulturhistorien för att bara nämna två, varm Israelvän också när resten av vänstern anslöt sig till fiendekretsen, så småningom gift med en judinna från Malmö (Ina Rohde, som jag hade privilegiet att få brevväxla med under hennes sista år i livet).

Jag lärde känna Rodhes livsverk genom Alvar Alsterdal (text finner du här) och sedan fyllde Steen på Snaphanen på min kunskap genom egna minnen och läsningar (Rohde var god vän med Steens far och var Steens lärare i realskolan och gymnasiet Østre Borgerdyd. Steen kom ofta med sina föräldrar att besöka paret Rohde för söndagsthé och han betraktade dem som sina vänner).

När jag nu läser honom igen gör jag det för ideologikritikens skull. Den ledde honom själv vidare i livet. Hans bekantskap med det danska kommunistpartiet gjorde honom till partifiende, vilket han analyserar utifrån diktaturens kännetecken och handlingar:

Fortsæt med at læse “Det ideologiska”