(Det 35. ræs for enhjulede cykler i Rundetårn lørdag. Ole Ritters rekord på distancen var 55 sekunder.)

Det gode ved at have gæster, er at man bliver en ivrig turist i sin egen by. Jeg kom også på Cafe Petersborg, som er fra 1750 erne og så kendt, den er på Trip Advisor. De der kender den, gør det nok mest for Lone Dybkjærs damefrokost med den afskyelige Hillary Clinton i 1995.

Den har sit navn efter Sankt Petersborg, fordi det russiske konsulat lå i ejendommen dengang. og mængder af russiske søfolk netop fra Sankt Petersborg ankom på Nordre Toldbod og forfriskede sig der. I Rundetårn red Peter den Store op på sin hest i 1716 fulgt af tsarinaen i karet. Det er ikke nyt at køre i Rundetårn.

Jeg tænker hellere på en anden end Hillary Clinton. I 1865 opholdt Dostojevskij (Knud Hansens bog om ham) sig nogle uger i København, mens han arbejdede på Rodion Raskolnikov. Han var løbet tør for penge i Tyskland og søgte hjælp hos baron Wrangel, der arbejdede på ambassaden i København. De “diskuterede penge og kvinder,” hans forhold til Polina Suslova var gået definitivt i stykker kort forinden. Det må være dejligt at kende en baron, når man har penge- og kærestesorger.

Han besøgte blandt andet Kierkegaards grav på Assistens Kirkegaard. Kierkegaard var ikke meget læst på det tidspunkt, det kommer først med Georg Brandes’ bog i 1877, men ifølge Niels Jørgen Cappelørn skal Dostojevski have revet sit manuskript i stykker og begyndt helt forfra under indtryk af Kierkegaard. “I forhold til Kierkegaard”, hedder det vel på nudansk.

Jeg spørger mig selv om han overhovedet kan have undgået at spise og drikke med landsmænd på Cafe Petersborg. Der er ingen kilder til det på nettet, heller ikke til hvor han boede, men man kan jo prøve på Det Kongelige Bibliotek. Der er altid nogen, der ved noget, måske endda nogle af bloggens velinformerede læsere. (Fotos Snaphanen, klik for helskærm)

Fortsæt med at læse “Rundetårn, Ritter, Clinton og Dostojevskij”

Ikke-vestlige indbyggere i DK vil øge massivt de kommende år

Konstaterer politikerne. Det handler blot om, hvor pengene skal komme fra til at opløse den danske befolkning og ødelægge landet yderligere.

Vil danske politikere få lov til at fortsætte med at afskaffe os, eller vil befolkningen afskaffe dem politisk eller gå fysisk løs på dem? Igår demonstrerede tusinder af franskmænd og italienerne mod islamiseringen af deres lande. I Rom var det desværre fascister fra Casa Pound, som demonstrerede. Måske lykkes det virkelig EU og europæiske politikere at skabe de nationalister og fascister, som de og røde journalister har fablet om uden grund i årtier.

De spiller ikke bare hasard med vore lande, men formentlig også med deres egen, personlige sikkerhed. Østeuropa er ikke på vej ud i den konflikt. I går sagde en tjekkisk politiker: Islam is a “criminal” ideology which deserves to be ranked with “Nazism, fascism and communism”. We have to chrush it”.

Alt peger imod, at Europa er på vej i krig endnu engang, hovedsagligt takket være “fredens projekt” EU. Denne gang har krigen en årtier lang anmarch, og den vil skyldes både opløsningen af nationerne og islam. Alene islam betyder stort set altid krig, tørre tal kunne have sagt os det, men vi importerer uagtet islams krige engros. Islam kriger først og fremmest indbyrdes, men det nye er, at vi har givet dem eminente muligheder for at bekrige os i vore hjemlande.

I dag er historien, at svenske indvandrere angriber taxis og supermarkeder. “Vi ved ikke hvad det skyldes,” siger de intet anende svenskere. Det ved jeg, det er islams kroniske krig mod alt og alle, den vestlige politikere nægter at se, og Sverige er i fuld færd med at blive den første, store taber i Europa. Rent kaos begynder, når socialchecken ikke længere ankommer. De låner allerede penge til den og Kriminella tar över, polisen kapitulerar.

Fortsæt med at læse “Ezra Levant interviewer Dan Park”

Nu hvor Scruton lige har forelæst i København, synes jeg det er passende at følge op med denne BBC dokumentar. Jeg kom i tanker om den, da jeg så historien om kunstneren og feministen, der vil lade sig voldtage af en vildt fremmed mand. Jeg synes vi skal kalde hende “feminist-aktivisten.”

Man kan supplere med Dalrymples lignende arkitekturkritik i The Architect as Totalitarian. Le Corbusier’s baleful influence, arkitekten der har plastret enhver storby i hele verden til med hæslige betonkuber. Jeg så hans hus ved Olympia Stadion i Berlin for nylig, og jeg så ikke andet end Høje Gladsaxes rædsler, bare i mindre skala og tidligere.

Arkitekter er jo ofte uhyre “progressive”, ja de jeg kender er de mest ræverøde, hvilket betyder at de fleste ikke har rykket sig en meter siden 30′ erne. De mener tilsyneladende at arkitekturen skal standse ved Mies van der Rohe og Corbusier, som muslimer mener at al religion standser ved profeten Muhammed. Om de “progessive” sagde Scruton i Deadline: “Jeg mener, at alle der bruger ‘fremskridt’  som noget positivt, bør have hovedet undersøgt.”

Segregationen ökar i 209 kommuner

Svenske politikere taler uendeligt om alle de problemer de skal løse, hvoraf mange er selvskabte. Det eneste der sker er, at de bliver værre, men de kan være rolige. Folk stemmer  på dem alligevel, og de vil aldrig blive draget til ansvar for ødelæggelsen af Sverige.

Segregationen skulle brytas. På 1990-talet var den främst ett problem i sju storstadskommuner. Utredningar tillsattes för att ändra bilden. Resultatet? Segregationen ökar och är påtaglig i minst 70 kommuner. Se hela listan över segregationen i samtliga kommuner.

Fortsæt med at læse “Roger Scruton: Why Beauty Matters”

Flere tilvandrede sexovergeb i Berlin

Gadefesten hedder “Karneval der Kulturen”, og muslimsk kultur, var lige hvad de fik.

Fortsæt med at læse “Den unge muslimas lidelser”

og fordi de forfølges af muslimer, er der i det store hele tavshed om tragedien. Når man ser muslimer i Europa umotiveret overfalde europæere, angribe religiøse optog og præster, hærge kirkegårde, voldtage omkring en million, som i England, røve og myrde, bør det ikke komme bag på en. De gør bare, som de plejer, og politikerne påfører dig deres kroniske krig mod ikke-muslimer. Den vil blive meget værre i dine børns tid. Rebel Media. GUESTS: Dr. Ashraf Ramaleh, founder of Voice of the Copts, an organization that aids persecuted Christians in the Middle East, and author and Islam expert Raymond Ibrahim.

Hemmelige våbenværksteder afsløret i Sverige

Indtrykket fra svensk kriminalreportage er, at indvandrere er rutinemæssigt bevæbnet med ulovlige våben. Oprunstningen er betydelig, men det tages ikke særligt alvorligt. Jeg mener de skal udvises øjeblikkeligt og forhindres i at starte en krig, men de fredsskadede svenskere genkender ikke en krig, der stirrer dem lige i ansigtet.

En ny typ av vapenverksamhet har vuxit fram i Sverige. De senaste åren har allt fler start- och gaspistoler smugglats in i landet och gjorts om till vapen som kan döda, skriver Svenska Dagbladet.

Fortsæt med at læse “Kristne er den mest forfulgte gruppe i verden”

Israelsk satiregruppe præsterer på én gang at håne det islamiserede Europa, ISIS og “Melodifestivalen.” Dette musikindustrielle mareridt kan nu brede sig til hele verden, jubler svensk journalistik. Eurovision kan bli ”World vision”, Det holder pøblen sovende under selv meget alvorlige og eskalerende problemer, og muliggør deres egen Valium-journalistik om dem, for 4/5 dele af svenskerne sover endnu, og det skal de helst blive ved med. Hvis de vågner op til, hvad der er gjort imod dem, er det helt færdigt med Syvpartiet og alle dets klakører = svenske journalister, og det ville jo være skrækkeligt.

Sverige är en sjunkande nation, med ett schlagerlallande folk

Av Thomas Nydahl

I en nation som ägnar sig åt att debattera samtida så kallad “schlagermusik” ska man inte förvänta sig någon utveckling, vare sig politisk eller kulturell.

En sådan nation – kanske skulle jag hellre skriva “en sådan kontinent”? – är dömd till nationellt självmord. Ty det som den maskintillverkade, utkletade och “globaliserade” schlagermusiken i modern form står för hänger intimt samman med konsumismen, inte bara som en evig jakt på prylar utan också som det offentliga rummets destruktion, med stadsfestivaler och andra upptåg så fort en solstråle visar sig. Den infantila marschen har förvisso bara börjat, men det är fler och fler som ansluter sig till den, kanske för att det i den folkmassan erbjuds en trygg värme och gemenskap.
Fortsæt med at læse “ABBU: “Boomzi Boom, Boomzi Bam””

Jeg var med norske venner til 17 maj gudstjeneste i en fuld Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, byens prægtigste barokkirke. En var endda taget hele vejen fra Oslo, fordi han ikke kan holde den norske 17 maj ud med alle dens pakistanske flag. Den er blevet en fejring af politikernes opløsning af nationen, temmelig idiotisk på en nationaldag.

Den Københavnske var på enhver måde smuk. Vor Frelser er min dåbskirke, og jeg sendte en tanke til mine forældre,der i 1952 boede lige ved siden af. Min far var ung læge og tjente til føden ved at køre lægevagt på sin motorcykel. Christianshavn var ikke gentrificeret i 1951, det  var akkurat lige så fattigt, som Halfdan Rasmussen beskriver det i sine erindringer. Det tænkte jeg på, men vi sang de dansk-norske salmer, og jeg ikke kunne få øjnene fra de små, lyse, norske piger i nationaldragter. Jeg bekymrer mig for deres fremtid, der er  kommet den sorg i glæden de senere år.

Vel udenfor marcherer de mange mennesker  til den norske sømandskirke med Tivoligarden forrest. Jeg mærker, vi har særlige, historiske bånd til Norge, som vi aldrig har haft til Sverige, – bortset fra Skånelandene der var en del af kerne-Danmark i 800 år. De er der stadig 202 år efter Eidsvoll. – Klik fotos f. helskærm.

Fortsæt med at læse “17 maj: “Ja, vi elsker dette landet””