Adams: You’ve seen the comments by the government that they were going to withdraw the passports of folks in ISIS who are Brits . . .

Farage: . . . That’s not what they said at all. They said they’d like to do something. I said two weeks ago, we don’t want these guys back in Britain. Once again, Cameron just mirrors everything I say because he realizes the public agree with me. He worded it beautifully, he’s brilliant. He said he would like to take away their passports, knowing full well that the European Court of Human Rights won’t let us do it… And another result [of this Charter] is votes for prisoners. Cameron said it would make his stomach turn to give prisoners the vote. And yet, before long, we will have to give our prisoners the vote because the court in Strasbourg says we have to.

Nigel Farage er i Washington i disse dage. Begivenhederne har skubbet UKIP ind i centrum af engelsk politik på rekordtid. Tempora mutantur, nos et mutamur in illis og ikke altid ganske frivilligt. Gårdsdagens latterlige bagtrop, er morgendagens avantgarde og dagens avantgarde er som LFPC beskriver nedenfor allerede bagtrop endda i en sådan grad, at nogle ikke har opdaget det. ISIS har sat skub i dele af intelligentsiaen. Europa kan ikke komme ajour med sine selvskabte muslimske trusler, men det kan i det mindste være så langt fremme i skoene som Farage. Pajamas Media har et stort interessant interview Putting the Great Back in Britain : PJ Media Interviews UKIP Leader Nigel Farage

Seismiske bevægelser i den kognitive dissonans

Af LFPC

Man kan undgå at forholde sig til virkeligheden, men man kan ikke i længden undgå konsekvenserne af ikke at forholde sig til virkeligheden.

Det er ikke noget man vil se nogen omtale af i mainstreammedierne, men tiden er nu dokumenterbart løbet fra det i amerikanske regerings- og efterretningskredse engang trendy paradigme der hed at hvis man ikke kaldte en spade for en spade, ville spaden ikke opføre sig som en sådan. Vores eget PET meldte sig i 2008 under disse faner.

PET anbefaler, at man lader være med at bruge følgende udtryk, der kan skabe misforståelser i den muslimske verden og bruges af terrorister til at retfærdiggøre religiøs vold:

* Jihad, jihadist, hellige krigere: Jihad er et komplekst begreb og har flere betydninger. Ordet kan være med til at bekræfte terroristernes handling som en religiøs pligt. (..)PET understreger, at terror først og fremmest skal opfattes som kriminalitet, og derfor er ord som terrorist, ekstremist, militant og voldelig gode at bruge. (..) Det må man ikke sige (Ritzaus Bureau 13.8.2008)

Udfordringerne affødt af de sidste par års udvikling i Mellemøsten lader sig ikke meningsfuldt beskrive, endsige løse, ud fra dette Anna Mee Allerslev’ske paradigme. Ordet “jihadist” er lige så stille blevet gængs terminologi i medierne, og vel at mærke ikke som betegnelse for en person der arbejder med at gøre sig selv til et bedre menneske. En jihadist er nu entydigt en negativ figur, en trussel, som en logisk konsekvens af den betydning som muslimer selv tillægger ordet.

Søger man ordet på Infomedia får man flg. antal forekomster for årene siden 9/11: 2014 jan.-aug.: 282; 2013-2001: 267, 66, 52, 38, 7, 30, 32, 25, 6, 3, 0, 0, 0 for de respektive år tilbage til 9/11. Samme tendens viser en søgning for engelsksprogede forekomster hos Reuters. Jihad er åbenbart ikke længere et mere “komplekst begreb” end at menigmand kan forstå det.

Et endnu mere dramatisk eksempel på bevægelse i det stuerenes grænser er at der nu dagligt høres opfordringer til sønderbombning af vores fjender. Man gnider øjnene når senator Tom Cruz i the Daily Mail citeres for en opfordring til at bombe ISIS tilbage til stenalderen, og artiklens fokus faktisk er ISIS, og ikke republikaneren Cruz som krigsliderlig. Havde Lars Hedegaard eller Pia Kjærsgaard sagt det samme for et år siden …. men måske har grænserne ikke bevæget sig for alle. Dominic Sandbrook opstiller endda i Daily Mail et dystopisk fremtidsscenarie om et Storbritannien i opløsning, der til forveksling ligner den tale i Brussels i 2007 som Lars Hedegaard stadig får skudt folkemorderiske hensigter i skoene for.

Fortsæt med at læse “Nigel Farage: ISIS and multiculturalism”

Om at få ret

Når konservative, islamofobe alarmister får ret, så er de sjovt nok stadig konservative, islamofobe alarmister. Glenn Beck havde ret om kalifatet for tre år siden.

Mon  PET har tjek på det?

Hvis de har sagt til statsministeren, at de ikke har, ligesom MI 5 åbenbart har sagt til Cameron, så er der næppe nogen der står frem og fortæller befolkningen det. Mens PET prøver at følge med, lukker politikerne massive sikkerhedstrusler ind ad hoveddøren, og hver gang nogen forslår at gøre noget ved det, myldrer alle de politikere og akademikere frem, der ikke bestiller andet end at fortælle os, hvad der ikke kan lade sig gøre. Det er altså bare at sætte sig ned og vente på at det går galt.

Politikere kan skabe problemer, de ikke kan løse. Resten er snak, knævr og knævr. 21 Taliban-krigere og krigsforbrydere har fået tålt ophold i Danmark, og der er ikke andet at gøre end at snakke om det mens vi venter på….tjah. Masseindvandringen er en katastrofe i slow motion, den kan rulle frem, men ikke tilbage. Politikernes job er at bilde folk ind, at alt nok skal blive godt igen, men som Glen Beck siger i SUN-interviewet, en de en del af problemet, og når et flertal af befolkningen også mener det, så er situationen allerede ukontrollabel og enhver tillid til myndigheder i opløsning.

Fortsæt med at læse “Sharia-politi i Wuppertal”

Højbanen kalder københavnere Nørrebro Station på grænsen mellem det Ydre Nørrebro og Nordvestkvarteret. Jyderne i byen forstår ikke noget ved navnet ‘Højbanen’ og de blander Nørreport og Nørrebro Station sammen.

Stationen er fra 1886, den nuværende bygning fra 1930, da området var tæt befolket af titusinder af københavnske arbejdere. Det var forstad dengang og minder lidt om de prosaiske 17, 18 og 19 arr. i Paris. Ret nær centrum, men ikke et sted turister kommer, for de er normalt ikke interesseret i dagligdagen.

Jeg var forbi meget kort forleden for første gang i mange år, men kommentatoren T. Snorrason opfordrede mig til at tage forbi og fotografere igen. Det gjorde jeg. Der ligger ingen særlig vurdering i billederne. De viser kun hvordan der så ud den dag, den time, det sted. © Snaphanen, klik for helskærm.

Fortsæt med at læse “Ved Højbanen”

Når man har hørt disse 35 minutter om herrefolkssammenslutningen Organisation of Islamic Cooperation OIC, er man klar over at vestlige politikere og FN formentlig uafvidende gør sig til fortalere for sharia. I det lille format er accepten af ord som ‘islamofobi’ også en accept af sharia og islams tabuer. Derfor bør man bojkotte det, debattører og politikere der anvender det, stempler sig selv og deres kritikløshed og uvidenhed. Det gælder f.eks. Politiken, handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og hele den svenske presse. A Survivor of 9/11 Speaks: An Interview with Deborah Weiss, Esq.

Rasmus Jarlov: Sveriges flygtningeselvmord

Nu heder den danske debat op ligesom omkring Sveriges valg i 2010. På overfalden er den svenske valgkamp ikke særlig hed, men lige nedenunder ulmer det voldsomt. Det er også et skæbnevalg for landet. Allersidste chance, som mange siger, selvom den demografisk egentlig befandt sig for tyve år siden i 1992. Svenskerne vil komme i mindretal i deres eget land, om det så sker i 2040 eller 2060.  Sverige vil forsvinde som det land vi kender, det er hvad der kommer  i stedet, vi skændes om.

Rasmus Jarlov håber trods sin nøgterne beskrivelse af Sveriges situation, at Moderaterna genvinder magten. Det går ikke op, Jarlov, du må låne eller vælge. Reinfeldt og Carl Bildt i 1992 har været de to største asylmodtagere i svensk historie, og de har tænkt sig at fortsætte. Fremmedpolitisk er de svenske “borgerlige” ræverøde. Jarlov skal have tak for at vågne, han bør fortsætte sine Sverigestudier, det er på høje tid andre danske politikere gjorde det samme. De har intet svar, den dag 100.000 asylsøgere står i Kastrup i stedet for i Sverige, det viser Venstres opreklamerede udlændingeudspil med al tydelighed.

Fortsæt med at læse “Når vestlige politikere promoverer sharia”

Valgannonce nægtet optagelse i følgende aviser. Sandheden er ikke konkret, den er “främlingsfientlig”. Sådan blev alternative medier efterhånden store i Sverige, meget større end i Danmark. Se også Avpixlad: Follow the readers.

Eskilstuna-Kuriren, Strengnäs Tidning, Dagens Nyheter, Sydsvenskan, Göteborgsposten, Borås Tidning, Gävletidningarna, Sundsvalls Tidning, Uppsala Nya Tidning, Norrköpings Tidningar, Folkbladet, Hallandsposten, Norrländska Socialdemokraten, Helsingborgs Dagblad, Landskronaposten, Nordvästra Skåne Tidning, Västerbottens-Kuriren, Kristianstadsbladet, Norrbottens-Kuriren och Alingsås Tidning.Asylstatistik ovälkommet i svensk media

Calais: Illegale stormer kanalfærge

En gruppe på mere end 100 illegale indvandrere forsøgte i to omgange at tiltvinge sig adgang til en P & O færge i havnen i Calais i Frankrig i et forsøg på at komme til Storbritannien. Det lykkedes dog kaptajnen at hæve ramperne og lukke for passageradgangen.Først forsøgte omkring 85 personer at klatre over hegnet og trænge forbi sikkerhedspersonalet. De kom dog ikke ombord på færgen. Senere prøvede op mod 150 at trænge forbi sikkerhedsvagterne, hvilket dog ikke lykkedes. Gruppen blev eskorteret væk af franske politifolk bevæbnet med maskinpistoler.

Episoden har nu fået Calais borgmester Natacha Bouchart til at true med at lukke havnen i Calais….DFDS der har op til 10 daglige afgange mellem Dover og Calais vil også blive hårdt ramt, hvis Calais’ borgmester gør alvor af truslen om at lukke havnen. Illegale indvandrere stormer P & O færge. Calais security guards turned a fire hose on hundreds of migrants as they stormed a P&O ferry in desperate bid to get to Britain.

Anders Orris: Den gode utopis undergang

Den 14. september er der rigsdagsvalg i Sverige og det følges intenst, måske særligt udenfor de etablerede medier. Sverige dækkes ofte kritisk-konfrontatorisk med blik til landets påståede absurditet vedrørende flygtninge- og indvandrerpolitik og politisk korrekthed i al almindelighed. Anders Orris kombinerer en anmeldelse af en bog om landets nyere historie med en kommentar til valget og belyser blandt andet traditionen for utopisk tænkning og skarpe brud i landet.

Fortsæt med at læse “Fakta forbudt”

Helle Merete Brix interviewer Paulina Neuding
En af Lars Vilks’ få støtter i anledning af at han kommer til København på lørdag og taler sammen med Frederik Stjernfelt, Mehmet Ümit Necef, Mehdi Mozaffari og Göran Adamson. Neuding er redaktør for magazinet NEO.

Neuding understreger, at ”selvcensur er et stort problem i Sverige som i Danmark. Men svenskerne har en anden mentalitet, og forliger sig i højere grad med at blive censureret. Vi har en anden historie, og der er en reel frygt for racisme.” Dette syn på ytringsfrihed går ifølge Paulina Neuding hånd i hånd med vanskeligheden ved at ytre sig om indvandringsspørgsmål i Sverige:

”Det er blevet forbundet med racisme. Hvis du er antiracist, diskuterer du det ikke. Sverige har formentlig verdens mest generøse system for indvandrere. Der er naturligvis diskrimination, men Sverige har den laveste form for diskrimination overhovedet. Vi har gratis skolegang, gratis uddannelse, gratis tandlæge og gratis læge. Du spørger dig selv: Hvis dette er racisme, hvis dette er så forfærdeligt, hvilket samfund ville ikke være det?”

Støtten til Rushdie, som naturligvis stadig eksisterer i Sverige, har imidlertid ikke medført en generel støtte til ytringsfriheden. Der er forskel på folk: ”Rushdie ses afgjort som mere heroisk end Vilks. Han ses som en mand, der har en mission, det gør Vilks ikke.”

”Du ser at feminisme og alt muligt andet blive smidt ud af vinduet, når religiøse fundamentalister fremsætter krav. Det er besynderligt at overvære. Især når man tænker på, hvor kritiske venstrefløjen har været over for kristendommen, og nu ser, hvordan de bøjer af for krav fra religiøse fundamentalister.” Mikael Jalving:I selvcensurens Sverige.

En regulær folkevandring foregår over Middelhavet

– op gennem Europa til Norden

Af Torben Hansen, historiker

Antallet af arabiske og afrikanske indvandrere, der strømmer til Europa, slår alle rekorder. Siden nytår er 100.000 landet alene i Italien. Men også Grækenland modtager mængder af asylsøgere – især fra Syrien. Dette pres frembringer dyb uenighed mellem regeringerne og EU-kommissærerne og mellem regeringerne indbyrdes i flere EU-medlemslande.

Matteo Renzi, Italiens kommunistiske statsminister, appellerer til EU om økonomisk støtte til at modtage de illegale indvandrere. Regeringen i Rom placerer dem i kommunerne, der i flere tilfælde protesterer voldsomt på grund af de mange problemer, dette medfører. Spaniens borgerlige regering fører derimod en politik, der går i en helt anden retning end den, italienerne og kommissærerne i Bruxelles vælger.

Fortsæt med at læse “Pat Condell on Rotherham: The real enemy within”

Mellem 80 og 100 demonstranter. Skrivelse overleveret til den svenske ambassadør. Godt med radio og TV, taler og sange. Radio 24-7 er endda med på sejlturen. Der var de sædvanlige AFA’ fotografer, venstrefløjens Se & Hør. Næste stop Malmø. Næste igen, Häktet i Ystad. Park skal befinde sig på en åben kvindeafdeling, men han er jo fængslet i og af matriarkatet Sverige.

Berlingske leder 3.9: Berlingske leder om Dan Park: En lige højre til ytringsfriheden, DI Kärleksfull protest mot Sverige, Muhammedtegneren Franz Füchsel Tilfældet Sverige, et TFS interview med Henrik Rönnquist, Dan Parks gallerist. Det er ham der taler på øverste foto. Se også debat i DR 2 Deadine mellem Jakob Mchangama og Martin Ågård, Aftonbladet, min. 19:36-33:00.

Ågård er systemets mand, der opnås ingen enighed, kan man roligt sige. Ågård lyver endda frisk, Park har ikke andet med Svenskernes Parti at gøre, end at han har dem som Facebookvenner blandt mange andre, og det er ikke kriteriet for at båse folk andre end altså for Aftonbladet. Dan Parks politiske observans er der ingen, der kender, ligesom man heller ikke kan sætte Lars Vilks i bås. Fotos © Snaphanen, klik f. helskærm.

Fortsæt med at læse “Og Dan Park-flotillen sejlede”

Ny bok av Julia Caesar: Landet som försvann. Politiskt inkorrekta krönikor.

Vad är ett land? Ett geografiskt område med gränser mot andra länder. En nation med ett antal invånare. Men ett land är också ett hem. En trygg plats som du delar med människor som liknar dig själv, som kommer ur samma kulturkrets och delar värderingar och sociala koder. Det land där vi föds formar oss in i en tillhörighet och gemenskap som lägger grunden för livsviktig trygghet och tillit. De utgör det kitt som håller landet och befolkningen samman. Tillsammans delar vi på plikter som att arbeta och betala skatt, men under ytan löper osynliga trådar i en värdegemenskap som vi kanske inte ens är medvetna om förrän vi konfronteras med helt andra värden.

Över hela världen söker sig människor till andra med samma etnicitet och kultur som de själva. Om man definierar Sverige som ett hem bryter definitionen samman. Sverige är inte längre ett hem utan ett djupt splittrat land, präglat av motsättningar och konflikter mellan olika etniska och religiösa grupper, mellan alltmer polariserade politiska åsiktsgrupperingar och mellan befolkning och elit.

Med massinvandring som medel genomför svenska politiker ett regelrätt befolkningsutbyte. Under den borgerliga alliansregeringens åtta år vid makten har 806 462 utlänningar fått uppehållsrätt eller uppehållstillstånd i Sverige. Nästan en miljon. Bara under första halvåret i år har 32 997 utlänningar fått uppehållstillstånd. Antalet utrikes födda i Sverige ökar 12,5 gånger mer än den svenskfödda befolkningen.

Lilla Sverige med 9,5 miljoner invånare tar emot flest asylsökande i hela Europa, inte bara per capita utan i absoluta tal. Hela asylsystemet har havererat. Men i valrörelsen inför riksdagsvalet den 14 september står statsminister Fredrik Reinfeldt på Norrmalmstorg i Stockholm och uppmanar svenska folket att öppna sina hjärtan. Det räcker inte att Sverige är Europamästare i asyl och som enda land ger alla syrier permanent uppehållstillstånd. För en humanitär stormakt krävs mer, mycket mer. Fredrik Reinfeldt vill utvidga asylhaveriet till nationell kollaps. De röd-gröna partierna med Stefan Löfven (s) i spetsen vill samma sak.

“Landet som försvann” är en samling politiska krönikor om ett kluvet land där allt fler ord blir onämnbara och tystnaden breder ut sig. Journalisten Julia Caesar (pseudonym), krönikör på Snaphanen och vald till en av Sveriges hundra viktigaste opinionsbildare 2013, tecknar ögonblicksbilder av Sverige under den turbulenta perioden mellan riksdagsvalen 2010 och 2014.

Ur förordet:

“Jag skulle skämmas för att kalla mig journalist om jag inte försökte ge mina läsare en så sann bild av verkligheten som möjligt. Dessutom har jag alldeles för starka band till de förfäder som har levt före mig för att kunna svika deras liv, arbete och drömmar. För mig är det viktigare att hedra dem och deras verk än att pressa in mig i en politiskt korrekt mall för att bli accepterad av den meningsbärande elit som en bit in på 2000-talet dominerar den offentliga debatten. Deras epok kommer inte att vara för evigt. Sanningen har en benägenhet att borra sig fram även i de mest osannolika sammanhang och vid tidpunkter då ingen trodde att det var möjligt.”

Boken kan beställas från Books on demand.

Tarek Fatah kommenterer fra Norge den omdiskuterede march i Oslo for en uge siden: “White people are so easily fooled”. Statsminister Erna Solberg marcherede ganske ‘cueless’ foran alle islamisterne. Sådan vandrer vestlige politikere os dybere ind i en fælde, indtil den dag vi vælger noget, der ved lidt om det de gør. Sverige er om jeg så må sige ‘fucked’ allerede, de har overhovedet ikke opdaget det, Ullenhag frygter at ISIS leder til øget svensk “islamofobi,” – det fører til en ganske reel angst, vil han opdage. Ullenhag er en nullitet og en sovepille, der fører svenskerne dybere ind i ulykke der aldrig må blive Danmarks. Frankrig og England følger nær efter, men måske man skal takke ISIS for at give englænderne noget der ligner et nervesammenbrud. Endelig? Se også Vi er ikke så unike af HANS RUSTAD.

Psychology of sexual abuse is ingrained in Islam

Af Nicolai Sennels, psykolog

The recent rape scandal in Rotherham, England, where authorities ignored the fact that packs of Pakistanis were abducting, raping, and torturing children by the hundreds, forcing them to abort their unborn babies and threatening to kill them in the most horrific ways if they told about the abuse, is far from unique. The phenomenon of “Asian” gangs — which actually are Muslim gangs — seducing children and youngsters with gifts, drugs and promises of love, or simply using sheer violence, to get get their sexual and paedophilic lusts satisfied, is haunting many British and European cities.

There are several reasons for this. The first is Islam. It is a fact that its founder and prime role model liked to rape small children. Mohammed, the prime example for Muslims, married Aisha when she was six and had intercourse with her when she was nine. Besides, according to the Quran (4:24), Muslims are allowed to have sex with females slaves — which is exactly what their young victims are. Uncovered women are in many Muslim cultures seen as a kind of prostitute, and if a man is aroused by such a female, then — partly due to the corrupted logic of responsibility within Muslim psychology — the female is blamed for being raped (and will therefore often face execution).

Another reason for the high number of rapists among Muslims is that Islamic law and Muslim culture have a tendency to pervert sexuality. Just like celibacy among Catholic monks often spawns harmful sexual behaviour, the sexual repression within Islam is a great hindrance for sexual needs to express themselves naturally. The sexual drive is instead directed towards more accessible sources of relief, such as children and animals. In fact, Pakistanis come in as the world’s #1 when it comes to searching for perverted sexual material — donkey sex, child sex, etc. — on the internet. One survey showed that 95 percent of Pakistani truck drivers have sex with children — and it surely is not just the truck drivers who have such urges.

Fortsæt med at læse “Oslo: Mod Sunni ISIS – for Shia, Teheran og Jihad”

Jakob Mchangama mangler hele dommen mod Dan Park – den kan han få af mig: MALMÖ TINGSRÄTT DOM 2014-08-21 – men han gør opmærksom på en interessant detalje i den. Det bestyrker mig i den antagelse, jeg havde, at Dan Park aldrig ville være blevet dømt for noget i Danmark og slet ikke til fængsel. At mange menige svenskere i en voxpop på JP og tilsyneladende alle jurister og kunstnerkolleger undtagen Vilks, mener Park bør sidde i fængsel, skulle de tage og skamme sig rigtig meget over.

Men læser man pressemeddelelsen fra Malmö Tingsrätt (selve dommen er ikke frit tilgængelig), er der fra et juridisk synspunkt (og med forbehold for ordlyden af selve dommen) noget, der tyder på, at Tingsrätten ved et lille kunstgreb har indsnævret beskyttelsen af ytringsfriheden mere, end hvad der følger af retspraksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.I pressemeddelelsen fremgår det, at

”Tingsrätten skriver i domen att den som utnyttjar sin yttrandefrihet – i bild, tal eller text – också har en plikt att så långt möjligt undvika uttalanden som är omotiverat kränkande för andra och uttalanden som inte bidrar till någon form av allmän debatt. I domen står att Dan Parks och galleristens syfte med utställningen inte har varit att föra en saklig debatt utan mer att provocera. På det sätt de spridit bilderna har de inte tagit sitt ansvar. Skyddet för den enskilde att slippa kränkningar och nedsättande omdömen går därför i detta fall före yttrandefriheten och rätten till den fria konsten”

Rettens passus om, at den, der udnytter sin ytringsfrihed, har et ansvar for ikke unødigt at krænke andre, er næsten verbatim taget fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørelse i Otto-Preminger mod Østrig (og går også igen i sager som I.A. v. Turkey og Murphy v. Ireland). Men disse sager handler om blasfemi og krænkelse af religiøse følelser, ikke om hate speech. Her er et citat fra præmis 49 i Otto-Preminger sagen [Efterfølgende citat udeladt, se på link]:

EMDs præmis om, at man ikke unødigt må krænke andre – der i sig selv er dybt problematisk– gælder altså ikke generelt, men særligt i sager om religiøse følelser. Med andre ord har Malmös Tingsrätt tilsyneladende anvendt en ”krænkelsesstandard”, der finder anvendelse i blasfemisager, i en sag om hate speech, hvilket medfører, at standarden for, hvad der udgør hadsk tale er blevet sænket betragteligt. En sådan argumentation har man mig bekendt ikke set danske domstole anvende. I forhold til § 266 b skal der være tale om trusler eller ”forhånende og nedværdigende” udtalelser rettet mod en bestemt gruppe. De to sidstnævnte begreber er i sig selv ikke nemme at definere, men der skal betragteligt mere til, før en udtalelse kan kategoriseres som ”forhånende og nedværdigende” end blot ”krænkende” uden at krænkelsen er kvalificeret.Dan Park: Når krænkelse bliver til hets mot folkgrupp.

København Nordvest – politikernes multikulturelle Limbo

(Foto: Den nye shiamoské på Vibevej under opførelse, klik f. helskærm.) Jeg kender hver sten i gaden, men jeg har ikke været der i femten år. Jeg kendte det, fra da jeg kørte taxi i 70 og 80’erne. Man får en meget fornemmelse for, hvem der bor hvor i en storby fra en taxi. Nordvest var arbejdere, pensionister og studerende, alle dem velfærdsstaten havde givet et tåleligt minimumsliv, da den kom. Det var også dem, den samme stat forrådte før alle andre.

Nordvest er ikke Danmark længere andet end pletvist. Det er forslumret i mellemøstligt plastisk tingel tangel, almennyttige rædsler, mobilbutikker og grønthandlere. En dansker føler sig fremmed her. Dette er ikke mit land, de der mennesker er ikke mine landsmænd. Vi, der tror vi lever i et demokrati, blev aldrig spurgt om et spørgmål, der er væsentligere end forsvar, sygehuse og skole, som politikerne ellers gerne vil have ‘brede forlig’ om. Vi er blevet kuppet af dem, slet og ret, de har skidt på demokratiet, for der var aldrig noget flertal for det, og de vidste det. De vil selvklart gerne have, vi glemmer deres flagrante forræderi, men jeg gøre mit til, at de bliver husket person for person. Uden en erindring om, hvordan det blev sådan, er efterkommerne endnu mere fortabte i en uvis fremtid.

I Sverige kan den herskende klasse godt lide at snakke om “hadeblogs”. Jeg kan fortælle dem, at når jeg en sjælden gang føler noget der ligner had dyb foragt, så er det for den herskende klasse og dens politikere. Ikke beviserne på dens godhed – klienterne. Mit had kan være så plagsomt, at jeg ikke tåler synet af Politiken eller Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft eller Holger K Nielsen. De Radikale var de mest fanatiske, men Socialdemokratiet har hovedskylden, for de havde sammen med de Konservative mest magt, da Udlændingeloven af 1983 blev vedtaget. Hvad jeg virkelig mener om dem, egner sig ikke til at komme på tryk.

Tænk engang, hvis mange andre får det som jeg, så bliver der ikke rift om politikerjobbet. Jeg burde lave en grundigere fotoreprotage fra Nordvest og vise det til alle dem, der stadig er så naive at de har tillid til den herskende klasse. I dag var jeg bare i transit i dette limbo, de har skabt.

Ti minutter efter kørte jeg forbi den overklasseskolen på Bernstorfsvej. Diplomat-Mercedesserne med deres uniformerede chauffører holdt i kø for at samle de velklædte børn op. De vil skide på Nordvest og de danskere, der er gjort fremmed i deres eget hjem, de har aldrig hørt om det, som sikkert resten af Gentofte og Nordsjælland. Jeg hader forresten også overklassen, hvis jeg har glemt at skrive det. Både den akademiske og pengeoverklassen tænker, at når vi der husker det homogene Danmarks og dets fællesskab er borte, bliver alt fryd og gammen.

Glæd jer ikke for tidligt, siger jeg. Husk dem der gjorde dette, når du skal stemme! Jeg kan tillade mig at melde mig ud af det samfund, man ser på billederne. Jeg har stemt og skrevet imod det, min andel i det er nul, men hvem hæfter for det, når det går endnu værre end i dag? Politiken? Gentofte? Helle Thorning? De politiserende islamologer? Nej, det bliver bunden, der skal tage skraldet til den tid også. Derfor hader jeg overklassen og stort set hele politikerslænget, og de ungdomspolitikere, der kommer til – halve bachelorer og flaskesamlere i Netto – I skal vide, at i den branche i vil gøre lykken i, går jeg ind for arvesynden: Kommer der en straf, er I lige så skyldige som jeres forgængere.

Fortsæt med at læse “Malmö Tingsrätts lille kunstgreb”