Krasniks research er normalt ikke dårlig, men som man kan se i min kommentarer nedenfor, var der denne gang graverende og tendentiøse fejl i den – efter at de indledende artigheder var overstået. Det skal der bare ikke være bare når Krasnik bevæger sig ud i et frontalnagreb af vidtgående beskyldninger, hvoraf de en store del var løsagtige. Jeg havde mere til over for Krasnik inden denne forestilling med Breivik, Sions Vises Protokoller, Diana West, Bruce Bawer og Charles Johnson, der meldte sig ind i de islamofile tilbage i 2007, to år før nogen kontrovers mellem Hedegaard og 266 b, og er helt marginaliseret i dag- og hele den tyrkiske musik.
Der var ingen rationelt forståelig grund til hans helomvending dengang, nogle antog, han var blevet ramt af en sindslidelse eller et fysisk traume. Året inden havde han publiceret alle mine fotos fra den berygtede Islamofobikonference i Bella Centret, hvor alverdens islamister sammen med Politiken og den yderste venstrefløj i Europa skulle baske Jyllands Posten for dens forbrydelse “mod et svagt, forsvarsløst mindretal”. Den var kønsadskilt, så jeg måtte side med Seidenfaden, Bæk Simonsen og Kamal Qureshi i stedet for de sikkert kønne, formummede kvinder.
Hedegaard skulle slagtes, ligemeget om det var med løgn og myter, og desværre var han alt, alt for venlig overfor underlødighederne. Det ligner ham ikke, men tiderne er heller ikke helt normale for ham. Skærmbilledet nedenunder blev altså helt symbolsk: Hedegaard skulle karaktermyrdes, nu han ikke blev myrdet i det rigtige liv udenfor DR 2. Nu har han fået sympati og opmærksomhed nok for DR’s smag, vil jeg gætte, “seks uger efter at Lars Hedegaard sagde at han blev overfaldet, som Krasnik var så perfid at formulere det. Det var en afslørende, sproglig nuance, mon de fangede den ude i landet? Lad os kalde den “en Mazetti” for den fremtidige etymologis skyld. (se også min mere uddybende kommentarer nedenfor)


Kommer utvivlsomt på You Tube inden alt for længe. DR 2 Deadline, 30 minutter.
Lone Nørgaard skriver bla. i et længere indlæg, Det er en ommer, Krasnik!
Søndag d. 17. marts havde Lars Hedegaard været så uforsigtig at sige ja tak til et interview i Deadline 22.30. Det vil sige – det var ikke et interview, det var en standret. Lars Hedegaard skulle slagtes, og det blev han. Indbyderen og intervieweren hedder Martin Krasnik. Engang en journalist, som jeg havde stor respekt for, i dag en mand, der tilsyneladende helt har forstået, hvordan man skal gebærde sig for at være en del af det gode selskab.
Ikke mindst i DR, hvis ledelse og medarbejdere pr. definition ikke kan eller vil se truslen fra islam og den igangværende islamisering af vesten. Og dog – ud fra egne erfaringer ved jeg, at et par stykker i medarbejderstaben rent faktisk har indsigterne. Men disse få er åbenbart så manisk fokuserede på deres karrierer og skrækslagne for at kalde en spade en spade, at de dukker sig. Måske man nødigt vil miste avancementsmuligheder, anerkendelse og abefestinvitationer?
Katrine Winkel Holm skriver på Facebook:
I går blev Lars Hedegaard ikke interviewet, men afhørt af Martin Krasnik på DR2. Lars blev tæppebombet med anklager, absurde beskyldninger og Krasniks egne mistænkeliggørende ræsonnementer.
Med til historien hører at Krasnik op til interviewet havde sendt Lars flere mails, hvor han havde udtrykt sin store og beundring og sympati for Lars. Da han først havde fået ham i studiet var den sleske attitude selvfølgelig væk. Mail fra Krasnik til Hedegaard:
Jeg tror aldrig, vi har mødt hinanden, men jeg har fulgt dig ganske minutiøst siden Muhammed-krisen. Jeg er en stor beundrer af dinvedholdenhed og dit mod til at sige din mening! Det glæder mig helt utroligt meget, at du klarede det kujonagtige, rædsomme angreb på dig og er konstant forundret over den udbredte, manglende evne til at bakke dig klart og tydeligt op. Det ville være helt fantastisk og interessant at have dig i programmet til et langt interview”
Et af anklagepunkterne var, at seriøse højreorienterede islamkritikere havde taget afstand fra Lars. Som den mest prominente fremhævede Krasnik forfatteren Bruce Bawer og belagde påstanden med et citat fra 2009. Da Lars forsøgte at nævne at Bawer faktisk havde henvendt sig venligt til ham for nyligt, blev han afvist af Krasnik med, at det jo nok bare var udtryk for sympati efter mordattentatet.
Det er løgn. Bawer har de seneste to år skrevet den ene artikel efter den anden til støtte for Lars, herunder en hyldest til ham i det festskrift, som Krasnik tydeligvis aldrig havde stiftet bekendtskab med, men alligevel brugte til at mistænkeliggøre Lars.Dvs. at Krasniks egen speak var fejlagtig. Det tror jeg han er ligeglad med. Interviewet havde kun en hensigt: At fremstille Lars som en galning. Men andre interesserede kan her læse hvad Bawer virkelig mener:
“I first met Lars when I was writing my book While Europe Slept. We had dinner in a pub on Kongens Nytorv in Copenhagen and talked about the rise of Islam in Europe. I was stirred by his seriousness, his intellect, his deep historical perspective, and his palpable love of freedom and of his country. And I was strengthened and inspired – made to feel less alone and less hopeless in my own struggle – by his quiet but fierce determination to resist what he recognized as a threat to both his freedom and his country. The torments he has been put through in recent months by the Danish judiciary have only proven that he was right all along about everything he has raged against –and have proven, too, that he was every bit as strong and insuperable a champion of liberty as he seemed to me on that evening.” – Bruce Bawer 2012











