Pushback to Tyranny & Control Increases in 2024 – Catherine Austin Fitts Fremtidens hårde valuta bliver tillid. Vi troede, at vi med internettet udvidede og forbedrede demokratierne og ikke mindst ytringsfriheden. Det viser sig, at vi i virkeligheden byggede på et gigantisk fængsel til tyranner, der nu med vore egne polikeres velsignelse lukker sig mere og mere om os.
Hvis de tilslutter sig ‘pandemitraktaten’ i maj, har de endeligt afsløret sig selv. Såved vi at de er globalstiske agenter allesammen. Senere vil de påføre os digitalt ID og digital valuta, og det bliver den ubrydelige lås på fængslet. Så sætter du dig ved din pc, og du kommer ikke ind på nettet uden ID og ansigtgenkendelse.
De seneste år i den københavnske og århusianske mediemølle har mørnet mig. Derfor var det kærkomment, at Document henvendte sig, efter at jeg var blevet fyret fra Jyllands-Posten sidste år med en venlig opfordring: Byt den etablerede presse med et frit medie og skriv for os!
“1983 Soviet nuclear false alarm incident” viste, hvor tæt vi var ved at udslette os selv. “Vi ville være forsundet som dinosaurerne og planeten ville blive en ørken.”
Stanislav Yevgrafovich Petrov ( 7 September 1939 – 19 May 2017) was a lieutenant colonel of the Soviet Air Defence Forces who played a key role in the 1983 Soviet nuclear false alarm incident. On 26 September 1983, three weeks after the Soviet military had shot down Korean Air Lines Flight 007, Petrov was the duty officer at the command center for the Oko nuclear early-warning system when the system reported that a missile had been launched from the United States, followed by up to five more. Petrov judged the reports to be a false alarm. Wikipedia
Et lille mirakel af en dokumentarfilm med indlagte spillefilmscener, der viser hvad der skete den august-dag i 1983, da Petrov valgte ikke at følge proceduren på en alarm om et amerikansk atomangreb. Havde han gjort det, havde ingen af os levet i dag, eller på denne planet nogensinde senere. Og så er den lavet af en dansk instruktør, der kan mere end sit fadervor.
Det viser blandt andet flere spillefilmscenerne, hvor han kan vise at han kan instruere den sarteste kærlighed og sorg imellem Petrov og hans unge, døende kone. Men også i de rent dokumentariske scener fra USA, hvor beundreren af ham, Kevin Costner, inviterer ham over for at tale i FN og rejse rundt og møde Matt Damon, Robert de Niro og Walter Cronkite. Vi er så tæt på Petrov, at man spørger sig selv, hvordan det har været muligt at filme det.
WEF Member: Reducing Human Population by 90% Would Help Achieve ‘Net Zero’
Jeg stødte på den artikel og en anden “WEF Member Calls for 86% Reduction in World’s Population” i går, og tankerne måtte vende tilbage til den smule, jeg selv har skrevet om “depopulation.” Alt i én stritter jo imod den tanke, at visse mennesker med stor magt ønsker at slå en ihjel, og at disse har fået så mange andre med på ideen, hvad enten disse nu er klar over det eller ej.
Den 17 november 2022 skrev efter en del overvejelser blogposten “Hovedformålet er befolkningskontrol”. Jeg gjorde det under indflydelse af troværdige fagfolk som Michael Yeadons argumenter, nemlig at hele pandemi- og vaccineforløbet har vist, at befolkningsreduktion er det eneste logiske motiv, der kan have været til forløbet. Når man slutter baglæns, er det der man uvægerligt havner hvor nødigt man end vil.
Kun personligheder, der er bevidste om deres historiske betydning, kan som Mogens Lykketoft finde på at indlede en nytårskommentar med en redegørelse for sin personlige økonomi. Den er god, fortæller han i Berlingske. Desuden har han en bolig ved skov og strand, hvilket beviser, at der er penge i politik.
Nu skal man imidlertid ikke tro, at Lykketofts liv er en dans på roser. Han frygter nemlig, at 2024 kan ende i ”ultimative katastrofer” – ikke for ham selv, men for verden som helhed.
Den gamle socialdemokrat har lyttet til FN’s budskaber og kan berette, at ”klimaforandringen truer hele civilisationer med naturkatastrofer som følge af vildt vejr, hedebølger, ørkenspredning, verdenshavenes stigende vandstand, mangel på ferskvand og ødelæggelse af biodiversitet.”
Snart vil ørkenen sprede sig til et sted i nærheden af Mogens Lykketoft.
Når man har hørt disse fem kvarter, har man i koncentrat, hvorfor både vestlig politik og journalistik har forskertset enhver tillid, nogen endnu måtte have tilovers for dem. Det er en sådan intellektuel og sandhedssøgende debat, ægte demokratier burde have, men som vi i det officielle Vesten ikke længere har. Vi har den kun fordi internettet eksisterer, og fordi nettet benyttes af fribyttere, der endnu tillægger sandheden en egenværdi. De smudskastes til gengæld af politikere og de medier, der så groft svigter os og demokratiet i disse år, fordi de i virkeligheden repræsenterer globalistmaffiaens interesser fremfor det danske folks. Jo længere vi finder os i det, desto mere besegles Danmarks og befolkningens skæbne.
Jeg holder af kristendommen og naturvidenskaben, fordi sandheden og søgen efter den stadig spiller en central rolle, og der kan ikke eksistere nogen tillid i et samfund, hvis sandheden er gjort underordnet. Naturvidenskaben er tilmed en hyldest til fornuften. Derfor stemmer jeg ikke til Folketingsvalg i disse år, for der er ingen i Folketinget, der insisterer på sandhed, og derfor ser jeg ikke vores main-stream medier mere end højst nødvendigt og hvad de siger om verdens gang. Når stadig flere begynder at se dele af deres rapportering som propaganda, så er løbet kørt for seriøs journalistik, man kan tillade sig at tage penge for. Man tærer på en konto, når man lyver, det illustreres måske mest i forholdet læge og patient. Den offentlige samtale bliver til ‘den arabiske gade,’ og den begynder at ligne en krig, for i krig er løgn et vigtigt våben.
Medierne har kun tillid og sandhed at sælge, så jeg ved ikke, hvad de agter at leve af i fremtiden. Danske medier er begyndt at ligne de store, utålelige amerikanske, hvis overordnede formål er at hjernevaske folk. Man ved aldrig, hvornår der lyves, og det betyder at man begynder at tvivle på alt. Det har været almindeligt så mange andre steder i verden, men hidtil ikke i Danmark. Mange danskere er for “tillidsskadede,” til at gennemskue, hvad de prakkes på nu. Vacciner, Trump, Ukraine, klima, og hvad bliver det næste?
“Vi er,” som dr. Campell siger, “på vej ind i en mørk middelalder af mumbo- jumbo” og af bevidst løgn og uhæderlighed. Og en offentligghed der lyver med vilje af politiske grunde, er en møllesten om halsen på alle de andre, der forsøger at skabe et godt liv og et godt land at leve i. Det er i alles interesse, at vi diskuterer sandheder i stedet for myter og propaganda, ellers bliver samtalen bare ligegyldig larm og skænderi. Professor Dalglish gennemlyser dette problem, MSM lader som om ikke eksisterer, og det er ikke bare vigtigt at høre. Det er velgørende.
En vaccineskadet fortæller
Jeg skrev den 29.12, at man må gribe til case stories for at få mennesker til at forstå, hvilken ulykke der er nedkaldt over os med ‘pandemien’ og dens eksperimentelle, DNA -ændrende sprøjter påført os af morderiske, uansvarlige personer. Det er ikke nok med videnskabelige artikler, ikke engang for videnskabsfolk og læger selv. Så her er, hvad Louise Nikolajsen skal leve med, uden at nogen kerer sig specielt om det. Fortæl mig ikke, at der ikke er en del læger, der har mødt disse patienter til deres talrige lægeudersøgelser, der angiveligt skulle “spare sundhedsvæsnet for overbebyrdelse,” men i virkeligheden har sendt en tsunami af skadede mennesker ind i systemet. Den løgn de mødes af, er vel den værste hån, de skal leve med.
“Det er nu over 1 år siden, helt præcis i går var det 13 måneder siden, at mit liv ændrede sig og blev vendt fuldstændig på hovedet!
“En fuldstændig katatrofe.” Hvordan var det muligt?
Det er passende at gengive en svensk kronik ved indgangen til 2024, tyveåret for denne blogs eksistens. Det var en ven, der lavede den i 2004 ganske uopfordret af mig. “Du ved noget om Sverige, skriv!” Det hele begyndte med Sverige. Det var også det år, jeg skrev en kronik i Jyllands Posten sammen med Lone Nørgaard, der hed Voldtægtsbølgen i det statsfeministiske Sverige, for da var antallet voldtægter steget fra nogle få hundrede til 2.650 på grund af indvandringen. I dag er det nærmere 10.000, og det er sådan noget, vel kun feminister kan udrette. Kronikken, og dermed sandheden, vakte ikke jubel blandt mine mere humanistisk indstillede venner og bekendte. Når man foretrækker det nydelige frem for det sande, er man ikke min ven længere.
Og så tog det ene ord det andet. Jeg var ikke nogen særlig politisk person i 2004, men uden at prale kan jeg roligt sige, at jeg fik langt mere ret end jeg selv og nogen anden anede, da jeg i 2001 begyndte at skrive i danske aviser om svensk indvandring. I svenske aviser kunne man slet ikke skrive det, jeg mente. Jeg forsøgte med fire, men jeg var luft for dem.
Så skrev jeg til Jan Millds BGF, og vi harmonerede mere sammen. I dag ser man let, vi havde mere ret end alle de andre, der klogede sig omkring årtusindskiftet, også i Danmark. Blandt andet handlede det jo slet ikke om “flygtninge.” Men det er ikke noget, man bliver tilgivet for, man er for evigt noget, katten har slæbt ind. I april 2005 var han Trykkefrihedsselskabets første gæst og foredragsholder, og jeg fik et meget godt indtryk af ham. En virkelig hædersmand og en repræsentant for det allerbedste i Sverige. Jeg har lagt Jan Millds 19 år gamle videooplæg* nederst her.
Henrik Jönsson ovenfor har det, George Orwell kaldte ‘a gift for words,’ men det er synd at sige, at han var tidligt ude. Han lod os andre stå til søs og tage tæv’ene, og det er den mest almindelige mennesktype. En finger op i luften og mærke vindretningen, og det er netop det, som man kan studere indtil lede i den svenske offentlighed for tiden. Alle er lige skyldige i den ufattelige og aldeles irrationelle ødelæggelse af landet, og derfor skyder alle skylden på hinanden. De skulle i stedet skamme sig over deres fejhed allesammen, men ikke engang det kan de finde ud af.
En samfundsmodels sammenbrud
Sandelig om ikke de elendige socialdemokrater skyder skylden på Sverigedemokraterne, som er de eneste uden skyld. Der er inviteret til bal i ‘kappvändernes’ danseklub. Vi ser ikke mennesket fra den profil, der er lettest at beundre. Vi ser den evige, og den mest almindelige. Henrik Jönsson beskriver glimrende Sveriges nærmest ufattelige situation, som man ikke tiltænker en velhavende, veluddannet, rationel nation. Hvordan var det muligt?
Lige fra 90’ere var der en vidende, informeret kritik af masseindvandringen fra personer som litteraturdoktoren Ingrid Björkman, der sammen med Jan Elfverson, Åke Wedin og Jonathan Friedman skrev: Exit Folkhemssverige : en samhällsmodells sönderfall. I 2007 fik jeg lov at lægge den på nettet som PDF, da den havde solgt færdig. Det er 17 år siden (!)
Kritikken var akademisk og velfunderet, alligevel var disse hædersmennesker “nazister” i den svenske pøbeljournalistik, som i 2008 gik ud over Gunnar Sandelin, da han i Dagens Nyheter skrev sin kronik ”Journalisterna mörklägger sanningen om invandrarna”. Journalistikken er gået hen og blevet det værste magtmedløberi vi har, og det bliver værre og værre. Journalister er forhadte med bedre og bedre grund, men det var med stor glæde, at jeg kunne medvirke til, at Gunnar fik Sappho prisen i 2020. Han er socialrådgiver og journalist af en ganske sjælden kaliber.
Rigtig godt nytår til alle venner, kolleger, bidragsydere og kommentatorer. Jeg har tænkt på, hvordan de næste tyve år skal forløbe, men jeg indser jo, at det er helt umuligt at forudse. Livet er som en krig, kun det allerførste slag i krigen kan nogenlunde planlægges. Alle de følgende har deres eget liv, men det var måske på tide med en lille ferie for første gang i tyve år…….bloggen skulle faktisk moderniseres i sin tekniske form og udseende.
Egentlig burde jeg også have sørget for at tjene bare lidt penge på bloggen, men som nogle husker, ville Google ikke tilstede Snaphanen nogen annoncer, en person med sådanne meninger skulle ikke tjene noget på, hvad jeg selv vil kalde som samfundsgavnlige og næstekærlige skriverier. Sådan udvælger verden sine yndlinge, og Henrik Jönsson beskriver det skræmmende resultat, som man er fristet til at vende ryggen til og sige: “Jeg sagde det jo.” Nu om stunder kommer jeg ikke i Sverige længere, og til forskel fra dem der bare holder sig væk, så mener jeg nok, jeg har begrundet det. Men jeg bliver også deprimeret, og det er ikke noget, jeg frivilligt opsøger.
Tysk kardinal: Masseindvandring skal knuse national identitet
“Den handler ikke om at hjælpe mennesker”
Jeg må erklære mig fuldstændig enig med Kardial Gerhard Ludwig Müller. Ret enig med pave Frans, er han ikke. Interviewet publiceres af katolske, konservative Life Site News, der af venstreradikale Wikipedia beskrives: “A Canadian Catholic conservative anti-abortion advocacy website and news publication. LifeSiteNews has published misleading information and conspiracy theories, and in 2021, was banned from some social media platforms for spreading COVID-19 misinformation.” Sådan foregår den idologiske kamp i dag. Lutter skældsord, ingen argumenter.
Onkologen William Makis fortæller om, hvor svært han har ved at få nogle mennesker til at forstå alvoren af den medicinske ulykke, der har ramt verden med vaccinerne, når han blot beskriver sygdommene, antal, statistik og de sociale virkninger på sin Twitter konto. Han er nødt til at vise historier med konkrete mennesker og deres skæbner, case stories, for selv at få kolleger i tale. Det gør han da også rigeligt hver dag.
Det nye år bliver måske bedre, end vi kunne forvente i lyset af de seneste års mareridt.
Som det amerikanske online-magasin, The American Mind, netop har berettet, er herskerne ved at miste kontrollen med deres klienter. USA’s herskende klasse består af hovedrige oligarker, hvis magt beror på, at de har fodfolk, som er tilhængere af diverse forskruede ideer om ”hvidt overherredømme”, krav om ”afkolonisering” af USA, begejstring for Hamas, glæde ved afskaffelsen af fortiden og ophævelsen af de to køn.
Oligarkerne – folk som Mark Zuckerberg, Jeff Bezos og Bill Gates – motiveres af ønsket om at bevare deres rigdom og magt over befolkningen, mens deres klienter er inspireret af ressentiment, had til den bestående orden og drømmen om at få hævn.
Den engelske stat truer The Telegraph, hvis avisen ikke “opbløder historier om vacciner.”
Telegraph har siden fjernet linket historien, dr. Campbell fortæller om, så man må høre hans eget referat af artiklen. The Lancet kræver nu 4000 £ for åben adgang til sine artikler. En fortæller, at England i 2022 havde en overdødelighed på 9.26 % svarende til 52.514 mennesker. 50-64-årige har en 15 % højere dødelighed end normalt.
Censuren af medier og af læger, er så evident, at vi naturligvis ikke skal forvente at høre om den i MSM, men hvorfor holder så mange frie, konservative debattører mund på nu snart fjerde år? Er de uvidende eller er de bange? De videnskabelige beviser har hobet sig op i en sådan grad, at uvidenhed ikke burde være grunden. Men de lader som om, overdødeligheden ikke findes. Den er svær at afvise, for enten er man død, eller også er man ikke, der er ikke så meget midt imellem. Man må sige som Ed Dowd: “Giv meget gerne en god grund til overdødeligheden, som ikke er vaccinerne,” men ingen har givet et plausibelt bud i de spæde forsøg, der har været. Vi taler ikke om det, heller ikke om de skadede, der regnes for at være 4-5 gange så mange som de døde.
Tavshed fra ‘borgerlighedens skribenter,’ som man skulle formene skrev i nationen og sandhedens interesse. Jeg fik for et år siden forklaringen, at de var bange for at blive latterliggjort. Hvad er den så nu et år senere?
Statens Seruminstitut viser den 19.12 danske overdødelighed som “markant forhøjet”. Den meget detaljerede Euromomo kalder uge 51 dansk overdødelighed “moderate, high excess.” I OECD’s statistik er den danske overdødelighed nu 6.3%. Et Folketing der ikke på tredje år reagerer på dette, må man betragte som korrupt i betydningen “købt.” Vi glemmer lige, at det i virkeligheden er strafbart ifølge Straffelovens § 122 og 144. Og frie debattører? Det er uhyre ringe, og jeg kan kun forestille mig, at det handler om fejhed. Ingen nævnt, ingen glemt.
Præsidenten for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, markerer nytåret ved at erklære krig mod kød og traditionelt landbrug. Altså kun i ”den rige verden”, mens folk i den fattige verden ifølge FN’s organisation for fødevarer og landbrug (FAO) skal spise mere kød af hensyn til deres ernæring. Ghebreyesus er kendt som en ven af det kommunistiske Kina og interesserer sig ikke særlig meget for vesterlændinges ve og vel.
